Loading…
Forside
OM
Royalacademy.dk
English
|
DANSK
Hjem ››
Søgeresultat
Collected publications - since 1742.
Nøgleordet skal være på mere end 3 bogstaver
Årstal
Forfattere
A Bak. Thor
Aaboe A
Aaboe Asger
Aarsleff Hans
Aaserud Finn
Abildgaard P.C
Abildgaard Peter Christian
Adler Ada
Adsersen Henning
Aeppli G
Aguilar Salomon
Al-Ashmawi M. Said
Al-Gifri Abdulnasser
Al-Khwãrismi Muhammed Ibn Musã
Alaga G
Alaga O. Kofoed-Hansen G
Alahuhta Janne
Albers J.A
Albertson Fred C
Alder K
Alder Kurt
Alexandersen Verner
Allen C.F
Alpers Klaus
Als-Nielsen J
Als-Nielsen Jens
Amerini Fabrizio
Amerio Luigi
Ancher D. Kofod
Ancher P. Koefod
Ancher P. Kofod
Ancmon E.M
Andersen A. F
Andersen Dines
Andersen E. Buch
Andersen E. Sloth
Andersen Einar
Andersen Ellen
Andersen Erik Buch
Andersen Erik Sparre
Andersen Flemming A
Andersen Flemming Allan
Andersen H. H
Andersen Hans Henrik
Andersen Hemming
Andersen J. U
Andersen Jens Ulrik
Andersen Knud
Andersen Lars Døvling
Andersen Lene
Andersen Mogens
Andersen Nils
Andersen Nils Møller
Andersen O.S
Andersen Olaf S
Andersen Olaf S. Olaf S
Andersen Palle
Andersen Poul
Andersen S. Kjær
Andersen Svend
Andersen Svend Th
Andersen Torben M
Andersen Torkild
Andersen Vilh
Andersen Øivind
Anderson Ernest C
Anderson P.W
Anderson Sachiko Kaidzu Masaki Tanito Robert E
Andersson Gunnar
Andreasen Erik
Andrews Robert
Andræ C.C.G
Andrén Carl-Gustaf
Anker Jean
Ann Halkier Barbara
Antonelli Alexandre
Appel Jacob
Arabatzis Theodore
Arbuzova Anna
Arentz Chr. Holb
Arentz F.C.H
Arge Lars
Arista N.R
Arley C. N. und Møller
Arley Niels
Arnaoutoglou Ilias
Arneborg Jette
Arnett David
Arrhénius Thorvald Svante et Madsen
Arup Erik
Asatrian Garnik
Ascanius P
Asfaw Zemede
Ashton Peter
Ashworth E.J
Asmussen J. Erling und Lindhard
Asmussen Jes
Asmussen Jes P
Asmussen Jes Peter
Asmussen R. W
Assmann W
Atkins Peter
Augustin J.S
Augustyniak W. M
Aumayr F
Austin Michel
Averyanov Leonid
Avram Alexandru
Avram John) Alexandru (Respondent: Hind
Awas Tesfaye
Axelsen Hans Guldberg
Azevedo G. de M
Aziz M.J
Baack Lawrence J
Baar A. H. van den
Bacciagaluppi Guido
Bach H
Bach Svend
Badir Sémir
Bagge Povl
Baird Barbara
Bak B
Bak Børge
Bak Thor A
Bakker Freek T
Baldini Riccardo Maria
Baldwin Bruce G
Ballhausen C. J
Ballhousen C. J
Balling Jakob
Balslev H
Balslev Henrik
Bang A. S
Bang B
Bang Eva
Bang Fridtjof
Bang Jens
Bang N. Hoffmann
Bang N. Hofman
Bang O
Bang Thøger
Bank Jensen Viggo
Baragiola Raúl A
Bardenfleth Bardenfleth
Bardenfleth J.F
Bardenfleth K.S
Barfod Anders S
Barfoed C
Barfoed C.T
Barr K
Barr Kaj
Barriera Gabrielle
Barth Frederik
Barthlott Wilhelm
Bartlett J. H
Bartlett James H
Basbøll Hans
Bass Pieter
Basse Ellen Margrethe
Bastholm Christian
Bastiansen Otto
Baumvol I.J.R
Bayer Randall J
Bazan Nicolas G
Beaman John H
Bech G
Bech Gunnar
Becker C.J
Becker Carl Johan
Becker F.C
Beckett Francis
Bedrossian P
Beentje Henk
Bekker-Nielsen Tønnes
Belinfante F.J
Bell S. Bjørnholm R. E
Belligh Thomas
Bellissard Jean
Belyaev S.T
Bendix Jesper
Bendix-Almgreen Svend Erik
Bendt-Nielsen Børge
Bendz H
Bendz Henrik
Benedictsen Åge Meyer
Benediktsson Jakob
Bengtsson Ingmar
Bensley R. R
Berg C
Berg Christian
Berg Cornelis C
Berg Kaj
Berg Rudolph
Berg S
Bergh R
Bergh R. S
Berglund John F
Bergsagel John
Berkov Amy
Bernas Harry
Bernoulli Jean
Bernth Ulla
Berry Paul E
Berry R.S
Bertelsen J. V
Berthelsen Asger
Berthou Hervé
Besenbacher F
Besenbacher Flemming
Besicovitch A
Betz Hans Dieter
Biard Joël
Bichsel H
Bidgood Sally
Biesbroeck G. van
Biilmann Andreas Einar und Klit
Biilmann Einar
Biilmann Evald Egelund Einar et Pedersen
Billmann Einar
Biltonen Rodney L
Bing H.J
Birkedal Lars
Birkelund Tove
Birket-Smith Kaj
Bjarnason Olafur
Bjerge T
Bjerregaard Jørgen H
Bjerrum Aage und Kirsher Niels
Bjerrum Augusta Niels und Unmack
Bjerrum Jannik
Bjerrum Niels
Bjorå Charlotte Sletten
Björken J.D
Bjøl Erling
Bjørnbo Axel Anthon
Bjørnholm Thomas
Blackburn Mark
Blackmore Stephen
Blanchard Ian
Blaton J
Blatt Franz
Blazevic A
Blegvad Mogens
Blickle Peter
Blinkenberg Andreas
Blinkenberg Chr
Blinkenberg K.-F. Chr. et Kinch
Bloch Claude
Bloch David
Bloch Edward H
Block Marcus Elieser
Blockmans Wim
Blom Lars
Blomstrand C.W
Bloom Myer
Boas J. E. V
Bock Joh
Bock Johannes
Bock Karl N
Bock Klaus
Boer Jorrit de
Boer Ole Ulfbeck Erik Dal Jorrit de
Bohr A
Bohr Aage
Bohr C
Bohr Chr
Bohr Christian
Bohr H
Bohr Hans
Bohr Hans H
Bohr Harald
Bohr Henrik
Bohr L. N. und Rosenfeld
Bohr M. Christian
Bohr N
Bohr Niels
Bohr P.O. Fröman A
Bohr Tomas
Bohr V. Chr. Og Henriques
Bohr W. H. und Fenchel
Boldsen Jesper L
Bonderup Ejvind
Bondorf J. P
Bonnesen T
Borggreen J
Born Max
Bornemann M.H
Bos E.P
Bos W.H. van den
Bose Emil
Bose Margrete
Boserup Ivan
Bothmer Roland von
Boynton John E
Braae Johannes
Braakhuis H.A.G
Brahe Thycho
Brahe Tycho
Brandt Frithiof
Brandt Søren
Bregnsbo Michael
Breugel Paulo van
Breuning-Madsen Henrik
Brevik I
Brezina Aristides
Brice David K
Brinkmann August
Broager P. Dorph
Brodersen Rolf
Brodersen Svend
Brodie Juliet
Broennimann Olivier
Brokaw Nicholas
Bromley R.Granville
Brooks C. Kent
Brooks M. S. S
Brostrøm K.J
Brousse Robert
Brummit N.A
Brundage James A
Brunot Ferdinand
Bruun Daniel
Bryde Lise
Bröndsted P.O
Brøndsted Arne
Brøndsted H. V
Brøndsted Mikala
Brøndsted Mogens
Brøndum-Nielsen Johs
Brønsted J.N
Brünnich M.Th
Brünnich Morten Thrane
Buch Kai Rander
Buchtal Fritz
Buchthal Fritz
Buchwald B. J. von
Buchwald Balthas. Joh. Von
Buchwald Vagn Fabritius
Buchwaldt F
Bugge Mathias
Bugge Thomas
Buhl F
Buhl Fr
Buhl Marie-Louise
Bukdahl Else Marie
Bukenya-Ziraba Remigius
Bundgaard Svend B.E
Bunyavejchewin Sarayudh
Burke D. G
Burrau Øyvind
Burström Hans
Buschardt Leo
Buttrey T.V
Buus Søren
Bydén Börje
Bárdarson Gudmundur G
Bès Daniel R
Bórdarson Óláfr
Böcher Tyge W
Böving Adam G
Bøggild J.K
Bøggild O.B
Bøggild W. C. G. Ortel J. E. Hooper J. K
Bøggild-Andersen C.O
Børgesen F
Bürger Anne-Marie
Cagnoli Cagnoli
Cairns John W
Calassanti-Motylinski A. de
Calder Norman
Callifen H
Callifen Henr
Callisen Callisen
Callisen H
Callisen Karen
Cappel J.D
Cappel Joachim Diederich
Carey Daniel
Carstens A.G
Casimir H.B.G
Casimir Henrik B.G
Casten R. F
Castenbrandt Helene
Caton Steven C
Cavelier Jamie
Cerami Cristina
Chadderton Lewis T
Chakrabarti Dilip K
Chan Lun
Chan Raymond
Chang T.S
Chason Eric
Chayamarit Kongkanda
Cheek Martin
Chemnitz J.H
Chemnitz Joh. Hieronymus
Chemnitz Johan Hieronymus
Cherly Jørgen
Chesnutt Michael
Chievitz J.H
Chievitz O
Choudhury D.C
Christensen A
Christensen Aksel E
Christensen Arthur
Christensen Bent
Christensen Carl
Christensen J. Arthur et Østrup
Christensen J.L. Østergaard
Christensen Johnny
Christensen Odin
Christensen Odin T
Christensen P
Christensen Paul J. Holst
Christensen Torben
Christensen Tyge
Christian Moesgaard Jens
Christiani W.E
Christiani Wilhelm Ernst
Christiansen C
Christiansen Freddy Bugge
Christiansen H
Christiansen Inger And Wulff J.A
Christiansen J.A
Christiansen Johanne
Christiansen M
Christiansen M. Skytte
Christiansen Palle O
Chuyong George
Cigana Lorenzo
Cirillo Luigi
Clark Brian F.C
Clark Grahame
Clausen Hans
Clausen Torben
Clauson-Kaas N
Clauson-Kaas Niels
Cleef Antoine M
Co Leonard
Cohen Fredric S
Colding A
Colding L.A
Colding Ludvig August
Colding Torben Holck
Coles B. R
Collin Finn
Collis John
Comitee Den Meteorologiske
Comitee Den Meterologiske
Compositae K.H. Rechinger
Condit Richard
Coninck Louis de
Conti Alessandro D
Cornell H
Cornell Tim J
Cortsen S.P
Cosmo Nicola Di
Cotterill Rodney M.J
Cotton Finn Borchsenius Elvira
Coudraye F.C. La
Coudraye de la
Cour Dan la
Cour Poul la
Courant Richard
Coutagne Denis
Cowley R. A
Cowling R.M
Crane Peter R
Crawford Daniel J
Crawford Michael A
Crell Lorenz
Cremer T
Cribb Phillip
Cribb Phillip J
Crone C
Crone Christian
Cronström C
Cullis Pieter R
Cunningham Andrew
Cuomo J. J
Curtis Vesta Sarkhosh
Curtze Maximilianus
Cussini Eleonora
D'Ottavi Giuseppe
Dahl J. P
Dahl Jens Peder
Dahl Svend
Dahl-Jensen Dorthe
Dahlerup Troels (†
Dal Erik
Dalgård Sune
Dall Peter C
Daly P. J
Dam H
Dam Henrik
Danielsen Niels
Danstrup John
Dass N.D. Hari
Dattaraja Handanakere Shivaramaiah
David C.G.N
Davidson Donald A
Davies Glenys
Davies John A
Davies Stuart
Degen C.F
Degen Carl Ferdinand
Degen E.F
Degerbøl Magnus
Degerbøll Magnus
Deichman Carl
Delbrück M
Delon Michel
Demissew Martin Cheek Henk Beentje Sebsebe
Demissew Sebsebe
Denmark Denmark
Detalle Michel-Pierre
Detalle Renaud
Dethardings Georg
Deutsch Carol
Devaux Philippe F
Diamond R. M
Diderichsen Paul
Dietzel S
Dingle R
Dirac Paul A.M
Dirnböck Thomas
Ditlevsen A
Ditlevsen Hjalmar
Ditlevsen Susanne
Dolley Michael
Dollinger G
Dongen Jeroen Van
Donnelly S.E
Donner K.O
Dorsman Leen
Dozsa-Farkas Klara
Drachmann A. G
Drachmann A.B
Drejer S
Dressler W.U
Drexler G.A
Dreyer Georges
Dreyer Joh. Carl Henr
Dreyer Thorvald Georges et Madsen
Duffy Eamon
Dufour C
Duivenvoorden Joost F
Duncan Anthony
Duque Alvaro
Dyck Jan
Dyggve Ejnar
Dyggve Konstantinos Frederik und Rhomaios Poulsen Ejnar
Døssing Thomas
E. Joseph John
Ebbesen Sten
Ebel Marvin E
Ebert Ludwig
Eckert Michael
Edelberg L
Edge Ian
Edidin Michael
Edwards Sue
Egerod Søren
Eibe Thyra
Eichler Jørg
Eichner Heidrun
Eidem Jesper
Eilu Gerald
Ejskjær Inger
Elbek B
Elbek Bent
Elberling Bo
Ellegaard Clive
Ellehøj Svend
Ellermann V
Elling C
Elling Christian
Elliott R. J
Emmel Stephen
Endoh Yasuo
Engelbreth-Holm J
Engelman Donald M
Engelstofft L
Engelstoft C.T
Engelstoft L
Enghoff Henrik
Enghoff Inge Bødker
Ens W
Epstein Stephan R
Erdmann Karl Dietrich
Erichsen W
Eriksen Bodil
Eriksen Franciska
Erlandsen A
Erslev K
Erslev Kr
Eschricht D.F
Eschricht Dan. Fredr
Eschricht Dan.Fred
Eskildsen Kasper Risbjerg
Esmarch J
Esmarch L
Esmarch Ole
Estrup H.F.J
Estrup Hector
Estrup Knud
Esufali Shameema
Euler G. v. Hevesy H. v
Ewango Corneille E.N
Ewango Corneille E.N. et al
Eymard Pierre
F Michaelsen Kim
F Smith Gideon
Fabricius Joh. Christ
Fabricius Joh. Christian
Fabricius Knud
Fabricius Møller Jes
Fabricius Otho
Fabricius-Bjerre Fr
Faden Robert B
Fait Paolo
Falbe C.T
Falkemark Gunnar
Fastrup B
Faurholt Carl
Fausbøll V
Favrholdt David
Fawcett Eric
Feeley Kenneth James
Feldbæk Ole
Feldman L.C
Fellows-Jensen Gillian
Fenchel B. W. und Jessen
Fenchel B. und Jessen W
Fenchel Tom
Fenchel Werner
Fenger Ole
Fenske David B
Feoli Enrico
Ferdinand Klaus
Fibiger J
Fibiger Johannes
Field Kenneth A
Fink A. M
Fink Hans
Fink Jakob Leth
Finley M.I
Finsen V
Fischer Erik
Fischer Kurt von
Fischer Mynster
Fischer-Hansen Erik) Tobias (Respondent: Østby
Fischer-Hansen Tobias
Fischer-Jørgensen Eli
Fischer-Petersen J
Fitton Godfrey
Fjeldså Jon
Fjerdingstad E
Flack Patrick
Flanders Donald A
Fleming Karen G
Flüeler Christoph
Fog David
Foged Niels
Fogh I
Forch S.P.L. und Sørensen Martin Knudsen Carl
Forchhammer Forchhammer
Forchhammer G
Forchhammer Georg
Forchhammer Mads C
Forster J. S
Forsén Björn
Forte A.D.M
Foucauld Charles de
Frank V
Fredborg Karin Margareta
Fredskild Bent
Freeman A. J
Freeman K.C
Frei Karin Margarita
Frei Robert
Frellesvig Bjarke
Fridericia J.A
Fridericia L.S
Fridericia Louis Sigurd
Friedl A.A
Friedland W
Friedman Russell L
Friedrichs Christopher R
Friis Aage
Friis C. Lodberg
Friis Else Marie
Friis Ib
Friis N.C
Friis-Jensen Karsten
Frisch H. v. Halban jun. O. R
Frisch O.R
Frisch Otto Robert
Frémy P
Fröman Per Olaf
Fuchs Olesen Søren-Peter
Fuglede B
Fuglede Bent
Fulbright H.W
Fulde Peter
Fumaroli Marc
Funk Vicki A
Funk Vicki Ann
Fussing Hans H
Følner Erling
Følner Erling A
Gabali Saeed
Gabrielsen Poul E.K. und Larsen
Gabrielsen Vincent
Gallagher Jr. C.J
Gamborg A
Gamborg Anders
Gamow G
Ganelius Tord
Gansser Augusto
Gao Shan
Garcia Alberto
Garcia-Jacas Nuria
Garfinkel A. F
Gartner H
Garðarsdóttir Ólöf
Gashaw Menassie
Gasparro Giulia Sfameni
Gat Azar
Gauthier Ph
Gauyacq J.P
Gawlikowski M
Gedda Mr. le Baron de
Gedda le Baron de
Gelfer-Jørgensen Mirjam
Gemeinholzer Birgit
Generalmajor Zachariae
Genet Jean-Philippe
Genge Heinz
George C
Gerlach-Nielsen Merete
Gernentz Hans Joachim
Gertz M. C
Gertz M. Cl
Gervais Benoit
Geuss J.M
Gibbs Doon
Gibbs Matt
Gimm J. Aura
Ginzburg V.L
Gislason Konr
Giversen Søren
Giversen Tage Petersen Søren
Gjaldbäk J. Chr
Gjaldbæk J.C
Gjaldbæk J.K
Glahn Henrik
Glashow S. L
Glassner Jean-Jacques
Glavind J
Gnoli Tommaso
Goldstein Bernard R
Golomb S.W
Gomard Bernhard
Gooding Richard U
Gordeyev A.N
Gottfried K
Gottlieb Christian
Gottlieb Ole
Gottsche C. M
Gough D.O
Goulian M
Gove H. E
Gowing M
Goyder David
Gracie Carol A
Graffi Giorgio
Gram Bille
Gram Hans
Gram J.P
Grande P.L
Grandez César
Grandin Karl
Grane Leif
Granville Jean-Jacques de
Greathouse Denise V
Green-Pedersen Niels Jørgen
Gregersen Frans
Greimler Josef
Grell Ole Peter
Greubel C
Griffeth Robert
Grill A
Groenewold H. J
Grotdal T
Grove E.R
Grube Nikolai
Grundtvig Svend
Grunebaum G.E. von
Grønbech Vilh
Grønnow Bjarne
Grønnum Nina
Grøntved Jul
Grüner Pia
Gudjónsson Gudni
Gudjónsson Skuli V
Guggenheim E. A
Guichard Roger H
Gulløv Hans Christian
Gundersen Karin
Gunnerus J.E
Gustafson Torsten
Gustafsson B
Gyldenkerne Kjeld
Göppert H.R
Güntelberg E
Haagerup Uffe
Haake Matthias
Haakonssen Knud
Haar D.Ter
Hable V
Hafashimana David
Hagen Frderik
Hagerup O
Haglund Jr. Richard F
Hahn L
Hald A
Hald Anders
Hald Mette Marie
Haldane John
Hall D
Hall Mogens Herman) Jonathan (Respondent: Hansen
Hamann Johann Georg
Hamilton Norman T
Hammen Thomas van der
Hammer Marie
Hammerich G. L.L. und Jungbluth
Hammerich L.L
Hammershaimb E
Hanawalt Barbara A
Hanke C. C
Hannestad Knud
Hannestad Lise
Hannestad Niels
Hannover A
Hannover Adolph
Hansen A.F. A. Uhc und Voigt
Hansen Aage
Hansen Anne Haslund
Hansen Bertel
Hansen C
Hansen C. Rise
Hansen Emil Christian
Hansen Emil-Chr
Hansen Erik
Hansen Franz Georg) Mogens Herman (Respondent: Maier
Hansen Georg Nørgaard
Hansen H. Mølholm
Hansen H.J
Hansen Hans Jørgen
Hansen Harald S
Hansen Heine
Hansen J. Benth
Hansen J. C. H. M. und Jacobsen
Hansen Julie M. Vinter
Hansen Michael
Hansen Mogens Herman
Hansen Ole
Hansen P
Hansen P. J. Henny Harald. With contributions by Riis
Hansen P.A
Hansen P.C.V
Hansen Reinhardt Møbjerg Kristensen Jesper Guldberg
Hansen Signe Lindskov
Hansen Uffe
Hansen-Ostenfeld Carl
Hanssen Olav
Hansteen C
Hansteen Christopher
Hansteen Johannes M
Harboe Ludvig
Harbsmeier Michael
Harder Daniel K
Harder Peter
Hardy G.H
Harris Bernard
Hart Terese B
Hartmann Grethe
Hartmann Jul
Hartmann Udo
Hartz Thiago
Hasselbalch H
Hasselbalch K.A
Hasselbalch S.A. Heyerdahl K.A
Hassemer Gustavo
Hastrup Frida
Hastrup Kirsten
Hatt Gudmund
Hauberg P
Hauch A. W
Hauch Adam Wilhelm
Hauch Adam Wilhelm von
Haugsted Ida
Haupt Nadia
Hauptner A
Hayton D. W
Hecke E
Hecke Erick
Hecklau Edmund F
Hedberg Inga
Hedberg Olov
Hedeager Lotte
Hee C
Hegewisch Didrik Herman
Heiberg J. L
Heiberg Morten
Heilbron J.L
Heilmann Ole J
Hejlesen P. M
Helbaek Hans
Helgason Sigurdur
Hell Maximilian
Hellman Olavi
Hemmingsen A. M
Hemmingsen Axel M
Hempel Jenny
Hendriksen Hans
Henningsen Knud W
Henrichsen R.J.F
Henriksen Kai L
Henriksen Peter Steen
Henriques V
Henriques Valdemar
Hentz A
Herholdt Herholdt
Herholdt I.D
Herholdt J. D
Hermansen Alfred
Hermansen Christian
Herrmann Christof
Herskind B
Hertzsprung Ejnar
Hertzsprung Severin
Hess Jonathan M
Hesselberg O.K
Heuman Ernst
Hevesy G
Hevesy G. de
Hevesy J. J. Holst G
Heyn Maura K
Hibbeln Joseph R
Hiep Nguyen Tien
Hiep Phan Ke Loc Nguyen Tien
Hiesenberg Werner
Higgins Joseph
Hildebrand Elisabeth
Hille Einar
Hillingsø K.G.H
Hiortdahl Th
Hjelholt Holger
Hjelmslev J
Hjelmslev Johannes
Hjelmslev Louis
Hjerrild Bodil
Hjort Poul Lindegård
Hjorth Jens
Hjorth Poul Lindegård
Hofer Wolfgang O
Hoff Agnes
Hoff-Jørgensen E
Hoffmann D.H.H
Hoffmann J.C
Hofman N. Bang
Hogben Anne S
Holberg Ludvig
Holm Arne
Holm Dr. E
Holm E
Holm Edward
Holm H.E. Rørdam E
Holm Poul
Holm Theod
Holm Theodor
Holm-Jensen Ib
Holmer Rens
Holmqvist-Larsen Niels Henrik
Holmsgaard Erik
Holowka David
Holst Helge
Holst Jens Juul
Holt-Hansen Kristian
Holten C
Holter Heinz
Hon Giora
Hopfield J.J
Hornemann J.W
Hornemann Jens Wilken
Hornstrup N
Horrebow C
Horrebow Christian
Horrebow P
Horrebow Peter
Horstbøll Henrik
Hove Léon Van
Hoz María Paz de
Hristova Kalina
Huang Huey W
Hubbell Stephen P
Huber Otto
Hude Karl
Huijbens Edward H
Hultborn Hans R.A
Humphreys William F
Hunger Herbert
Hussein Mohammed Abdullah
Huus Torben
Hvelplund P
Hvidberg-Hansen Finn Ove
Hvidtfeldt Arild
Hyldahl Niels
Hynne F
Håkansson Per
Håkansson Thomas
Hée Christen
Höflechner Walter
Höyer C
Høeg Carsten
Høffding H
Høffding Harald
Høgenhaven Jesper
Højendahl Kristian
Høye Toke T
Høyrup Else
II R.E. Koeppe
II Roger E. Koeppe
Iben Icko Jr
Ihlenfeldt Hans-Dieter
Ikeda Hironubu
Ingesman Per
Ingholt Harald
Ioannidou Despina
Isager Jacob
Iversen Erik
Iversen Johs
Iversen Poul
Iwanycki Natalie Eva
J. Newmeyer Frederick
J. P. Grimmelikhuijzen Cornelis
J.E.V Boas
Jaabiri Farhat
Jackson Andrew D
Jackson John E
Jacobi Christian Friderich
Jacobsen A
Jacobsen Anja Skaar
Jacobsen C
Jacobsen Claus S
Jacobsen Eric
Jacobsen J.C
Jacobsen L.L
Jacobsen Laruritz
Jacobson L.L
Jacobson Ludvig
Jacobson Ludvig L
Jakobsen Hans Plesner
Jakobson R
Jakobson Roman
Jamnik Darko
Jansen Billeskov F.J
Jansen F.J. Billeskov
Jansen Hans
Jansen Robert K
Janssen C. Luplau
Janssen Michel
Jap J.C. Jacobsen Steenstrup
Jap Steenstrup
Jaritz Gerhard
Jelved Karen
Jenkins Ian
Jensen A. K.A. und Friediger
Jensen A. S
Jensen Aage
Jensen Ad. S
Jensen Aksel Tovborg
Jensen Axel Aksel Tovborg und Lannung
Jensen C
Jensen C. O
Jensen H. Højgaard
Jensen Hans Arne
Jensen Ingeborg Hammer
Jensen J
Jensen J.L.W.V
Jensen Jørgen
Jensen Jørgen Steen
Jensen K. Ad
Jensen K.A
Jensen Kaj Løchte
Jensen Michael
Jensen Minna Skafte
Jensen Mogens Høgh
Jensen Orla
Jensen P. Boysen
Jensen Poul Vagn
Jensen Povl Johs
Jensen Søren
Jeppesen Erik
Jerichau E.B
Jerichau Ernst Bernhard
Jerichou E.B
Jespersen Knud J.V
Jespersen Otto
Jespersen Åse
Jessen Børge
Jessen Knud
Jessen Mads Dengsø
Jex-Blake A.J
Johanek Peter
Johannsen W
Johansen A.C
Johansen Baber
Johansen Holger Friis
Johansen J. Prytz
Johansen K. Friis
Johansen Karsten Friis
Johansen P
Johansen Søren
Johansson Börje
Johnson R. E
Johnson Rune
Johnsson J. W. S
Johnstrup F
Johs Pedersen
Johs Schmidt
Jones Schuyler
Jonsson Kenneth
Jost Res
Jr Lyman Spitzer
Jr Olival Freire
Juel C
Jungersen F.E. Hector
Jungersen H
Jungersen Hector F.E
Justesen Ole
Jäger Anna K
Jähnert Martin
Jäkel Oliver
Jérome D
Jónasson Ebbe Lastein Claus Lindegaard Kirsten Hamburger Pétur M
Jónasson Pétur M
Jónson Finnur
Jónsson F
Jónsson Finnur
Jónsson Helgi
Jörgensen B.S
Jørgensen A.D
Jørgensen Aslak
Jørgensen C
Jørgensen C. Barker
Jørgensen C.A
Jørgensen C.C. Barker
Jørgensen Chr. Klixbüll
Jørgensen Christian Klixbüll
Jørgensen Ellen
Jørgensen Gunner
Jørgensen Hans
Jørgensen Henrik
Jørgensen J. Balslev
Jørgensen K
Jørgensen Karl Anker
Jørgensen Lars
Jørgensen Merete K
Jørgensen Peter
Jørgensen S.M
Jørgensen Sven-Aage
Jürgens Norbert
Jürgensen Chr
Jürgensen Christian
Jürgensen U
Jürgensen Urban
Kabell Aage
Kabell Fr. Chr
Kahane Jean-Pierre
Kahrs Kahrs
Kaiser E
Kaizer Ted
Kalckar F
Kalckar Herman M
Kalckar J
Kalckar Jørgen
Kalema James
Kall Abraham
Kamefuchi Susumu
Kampen N.G. Van
Kampmann Viggo
Karas Michael
Karlsson O
Katzir Shaul
Kazarian Elias G
Kea Ray A
Keeley Sterling
Keiding Niels
Kelbassa Ensermu
Kelly Roger
Kemp Tage
Keppie Lawrence
Kerman A. K
Kettel Karsten
Khosroyev Alexander L
Khosroyev Alexandr L
Kidd Colin
Kielland-Brandt Morten
Killian Antoinette
Kim Seung-Chul
Kinch K.F
Kinnunen Paavo K.J
Kinomura A
Kirschner Aage
Kirsten Hastrup
Kisslinger L. S
Kitaigorodskii S. A
Kiørboe Thomas
Kjeldahl J
Kjeldgaard Niels Ole
Kjeldsgaard Niels Ole
Kjær Anders
Kjær Iver
Klaumünzer S
Klein M.J
Klein Oskar
Kleinheinz P
Klenow Hans
Klerk Helen de
Klevenfeldt Terkel de
Kleyn A.W
Klima Gyula
Klit A
Knebel Sven K
Kneepkens C.H
Knegtmans Peter Jan
Knisely Melvin H
Knude Jens
Knudsen H
Knudsen Martin
Knuth Eggert
Knuuttilla Simo
Koch Carl Henrik
Koch Hans Henrik
Koch Jørgen
Koefod-Hansen O
Koefoed Emil
Koefoed Jørgen
Koefoed-Hansen O
Koenig J.G
Koeppe R.E
Koeppe Roger E
Kofoed-Hansen O
Kohc J
Kohn Walther
Kokkonen Andrej
Kolderup-Rosenvinge J.L.A
Konnerup-Madsen Jens
Kornerup Bjørn
Korstgård John A
Kortsen Kort Kristian
Kotwal Firoze M.P
Koul Sohan L
Kousgaard E
Kr Nyrop
Krabbe H
Krabbe Knud H
Kraft J
Kraft Jens
Krag Signe
Kragh Helge
Kragh J.M
Kramer H
Kramers H.A
Kramp P. L
Krarup Chr
Krarup Niels B
Krarup Per
Kratzenstein C.G
Kratzenstein Christian Gottlieb
Krause Martin
Krebs H.J
Kreeb Martin
Kress W. John
Kristensen Anne K.G
Kristensen Anne Katrine Gade
Kristensen Martin
Kristensen Niels P
Kristensen Niels Peder
Kristensen P
Kristensen Povl V
Kristensen Reinhardt Møbjerg
Kristensen Thorkil
Kristiansen Kristian
Krog Harald
Krogh A
Krogh August
Krogh Marie
Kroman K
Kroman M.K
Kron Kathleen A
Kropp Andreas
Kropp Andreas J.M
Kruhøffer Poul
Kruse Thomas
Kryger Karin
Kröyer Henrik
Krøyer H
Krücken R
Kuhn W
Kuschel Rolf
Kusumi Akihiro
Kvist Lars Peter
Kähler Holst Mads
Källén G
Källén Gunnar
Kålund Kr
Kærgård Niels
Köster S.L
Køhl Thorvald
Køhl Torvald
Køie M
Køie Mogens
Kølln Herman
Køppe Simo
Küper Wolfgang
L Luteyn James
L'Orange H.P
Labiatae K.H. Rechinger
Ladefoged Kjeld
Ladokhin Alexey
Lam Nghi Q
Lamb Robert A
Lambert David L
Lambertini Roberto
Land Jacob van der
Landau Edmund
Lande Mr. de la
Lander G. H
Lange H.-O
Lange Joh
Lange Johannes
Lange Jul
Lange Julius
Lange O. H.O. und Neugaber
Langebeck J
Langebek J
Langebek Jakob
Langseth A
Lannung Axel
Lao Suzanne
Larris F
Larsen C. Syrach
Larsen Carsten U
Larsen Clark Spencer
Larsen Ellinor Bro
Larsen Erik Hviid
Larsen Jens Peter
Larsen Kai
Larsen Kaj
Larsen Lis Olesen
Larsen Lotte Melchior
Larsen Mogens Trolle
Larsen Peder Olesen
Larsen Poul
Larsen Supee Saksuwan
Larsen Torben B
Larsen Valdemar
Larsson Daniel
Lassen N.O
Lauritsen T
Lauritzen Anders D. Andersen Camilla T. Damsgaard Lotte
Laursen John Christian
Lausten Martin Schwarz
Laustsen Svend
Lautrup B
Lavin Matt
Lazarus Freimut
Leachman R. B
Leadbeater B.S.C
Lebel Herbert
Led Jens Jørgen
Lederer S
Lee A.G
Lee T.D
Leggett A.J
Lehman M.C.G
Lehmann Alfr
Lehmann M.C.G
Lei Di
Lei Jørgen
Leitch Isabella
Lemche Henning
Leopold Anita Maria
Letto-Vanamo Pia
Levi Hilde
Levinsen G.M.R
Levinson N
Lewis Gwilym P
Lewis Mark Edward
Li L
Libera Alain de
Licht Kjeld de Fine
Liebersohn Harry
Liebmann F
Liebmann F.M
Liengola Innocent B
Likhachev D.S
Lillelund Hanne
Lind Gunner
Lind Gunner E
Lind J
Lind Jens
Lind Michael D
Lindegaard L
Linder H. Peter
Linderberg Jan
Linderstrøm-Lang K
Lindhard J
Lindhard Jens
Lindquist B
Lindt Paul Van
Link Stefan
Littlewood J.E
Littmann Enno
Ljungberg J.M
Lobova Tatyana A
Loc Phan Ke
Lofts Brian
Loizeau Pierre-André
Lomholt Asger
Long Tracey
Lonzarich G. G
Lorenz L
Lorenzen Joh
Louise B. Nosch Marie
Lounasmaa Olli V
Lous C.C
Lovett Jon
Lowenøörn Paul v
Lozovan E
Lumey L.H
Lund Aage
Lund Arne Hakon und Berg
Lund Hakon
Lund Hans Peter
Lund John
Lund P.W
Lund Samsøe
Lund Søren
Lundbeck William
Lundblad O
Lundbæk J.A
Lundgreen-Nielsen Flemming
Lundsgaard E
Lundsgaard Einar
Lundsteen Steffen
Luteyn James L
Luxdorf B.W
Luxdorph B. W
Lye Kåre Arnstein
Lynch David W
Lyngbye H.C
Lynge Herman
Lynnerup Niels
Lyshede J.M
Lyshede Ole B
Lægsgaard E
Læssøe Jørgen
Lövenörn Paul de
Lövenörn Paul v
Lövenörn Poul de
Löwenörn Poul de
Løkke Anne
Løvenørn P
Løwenørn P
Løwenørn P. de
Løwenørn Paul
Løwnørn Paul de
Lüders Gerhart
Lüneburg R
Lütken Chr
Lütken Chr. Fr
Lütken Chr. Fredr
Lütken Hans
Lützen Jesper
Lützen Jørgen
Maaløe Ole
Maar Vilh
Maar Vilhelm
Maass Hans
MacKenzie D.N
MacKenzie Kevin R
Macia Manuel J
Mackintosh Allan R
Madsen B.S
Madsen C. B
Madsen E. Høst
Madsen H. Th. et Noguchi
Madsen Ib
Madsen L. Th. et Walbum
Madsen Max Th. et Nyman
Madsen Ove Th. et Wulff
Madsen S. Th. et Schmidt
Madsen Th
Madsen Thorvald
Madsen V.H.O
Madvig I.N
Madvig J.N
Maer A.M
Mafanny Julie Mbome
Magnusen Finn
Magnussen Finn
Magnusson M
Mahé Jean-Pierre
Mai Anne-Marie
Maierù Alfonso
Maillot Stéphanie
Maldonado Carla
Malmer Brita
Mammen Jens
Manen Jean François
Mang H.J
Mangin Louis
Mango Cyril
Manguin Pierre-Yves
Manton I
Marenbon John
Marke A.W
Marksteiner Thomas
Marmo Constantino
Marmo Costantino
Marschall A
Marsh Derek
Marstrander Astrid
Martin Christopher J
Martinez Karen
Marumori Toshio
Mason T. E
Mathiassen Therkel
Mathiesen Fr. J
Matthiessen Hugo
Matthiessen Poul Chr
Maxwell T. Jeff
McDonald Jan
McEwen K. A
McLaughlin Stuart
McMorrow D. F
McMullan G. J
Meftah A
Mehdi Rubya
Mehren A.F
Meier-Oeser Stephan
Meinert Fr
Meisling Aage-A
Meitner Lise
Mejer Jørgen
Mejer Osvald
Mekembom Yves Nathan
Melikyan Grigory B
Melton Edgar
Mercer R.J
Meyer Jørgen Christian
Meyer Kiistine
Meyer Kirstine
Michelsen Anders
Michelsen Axel
Michelsen C.F
Michelsen Olaf
Micoletzky H
Middelboe V
Middelboe Victor
Mihalas Dimitri
Mikkelsen Vald. M
Millar Fergus
Milnes Paul
Mirdal Gretty M
Mitchell I. V
Mittag-Leffler G
Moestrup Øjvind
Mohandas Narla
Mohr Georg
Molbech C
Molbech Christian
Molbech Molbech
Moldenhawer D.G
Molin Søren
Mollerup Johannes
Mollerup Johs
Mols-Mortensen Agnes
Monrad Kasper
Mora-Márquez Ana María
Morgan Catherin
Morgan Catherine
Mori Scot A
Morris Christopher D
Mortensen L. Th. et Kolderup Rosenvinge
Mortensen Lars Boje
Mortensen Morten Fischer
Mortensen Peder
Mortensen Th
Morville Niels
Mossin L.A
Mottelson B.R
Mottelson Ben
Mottelson Ben R
Mouritsen Ole G
Mouritzen Ole G
Moustgaard I.K
Muasya A. Muthama
Mumsen Jacob
Munch-Petersen Agnete
Munck Thomas
Munk Ole
Munro John
Murray Diana
Murray Oswyn
Mutke Jens
Mutke Jens M
Muus Jytte
Mynster J.P
Mynster Ole Jeronimus
Märcher Michael
Möller J
Möller Jens P
Möllmann Bernhard
Møller Birger Lindberg
Møller C
Møller Chr. Kn
Møller Christian
Møller Christian Kn
Møller Christian Knakkergård
Møller Hans Bjerrum
Møller Herm
Møller Herman
Møller Jørgen
Møller L. Rosenfeld C
Møller Max
Møller Peter Ulf
Møller Poul
Møllgaard Holger
Mørkholm Otto
Müller F.H
Müller Fr.H
Müller Frants Henrich
Müller Frantz Henrich
Müller L
Müller Ludvig
Müller Müller
Müller O.F
Müller P. E
Müller Peter Erasmus
Münter D. Frederik
Münter Dr. Frederik
Münter F
Münter Fr
Münter Frederik
Nagel Peter
Nakahashi Takahiro
Nakane Michiyo
Nathan Ove
Nathorst A.G
Nauenberg Michael
Naur Peter
Navarro Jaume
Nemomissa Sileshi
Neuber A
Neugebauer O
Neugebauer Otto
Newman Mark
Nicolaisen Johannes
Nielsen A
Nielsen A. Wiin
Nielsen Anker
Nielsen Arne
Nielsen Axel
Nielsen C
Nielsen C. Overgaard
Nielsen E. Steemann
Nielsen E. Stemann
Nielsen Eduard
Nielsen Erik A
Nielsen Erik Tetens
Nielsen Holger Bech
Nielsen J. Ilum
Nielsen J.C
Nielsen J.N
Nielsen Jakob
Nielsen James) Thomas Heine (Respondent: Roy
Nielsen Jonas Østergaard
Nielsen K. Brünnich
Nielsen K. O
Nielsen Kristian H
Nielsen Lauge Olaf
Nielsen Laurits
Nielsen Lis Perch
Nielsen Marita Akhøj
Nielsen Morten Schak
Nielsen Niels
Nielsen O. B
Nielsen Ole Bækgaard
Nielsen P. Hedebol
Nielsen R
Nielsen Robert
Nielsen Ruth
Nielsen Thomas Heine
Nielsen V
Nielsen Vibeke
Niemeyer Hans Georg
Nieminen Risto M
Nies Fritz
Nilsson Jytte R
Nilsson Martin P
Nilsson S. G
Nilsson Sven Gösta
Nissen P.E
Nissen Poul
Nissen Poul E
Nissen Poul Erik
Noe-Nygaard Arne
Noguchi H
Noguès Boris
Nordal Inger
Nordlund K
Nordvi A.G
Normand Signe
Norris Fran H
Norris Kjeld
Nosch Marie-Louise
Nybø K
Nyerup R
Nygaard Gunnar
Nykrog Per
Nyrop Kr
Nyvang Caroline
Nörgaard E.A
Nøjgaard Morten
Nørgaard Bent
Nørlund Ib
Nørlund N.E
Nørlund Poul
Nørrevang Arne
Nørvang Aksel
O'Connor Richard A
Ober Josiah
Ohira Akihiro
Ohlsen Ohlsen
Ohrt Arne
Ohrt F
Olden-Jørgensen Sebastian
Oldenburg Evelyn
Olesen Jørgen
Olesen M
Olesen Peter
Olesen Søren-Peter
Olsen Birgit Anette
Olsen Carsten
Olsen Hedvig
Olsen Janus Staun
Olsen Johs
Olsen Olaf
Olsen Otto
Olsen Sven-Erik Sandermann
Olson Clifford G
Olsson Lennart
Olufsen C
Olufsen C.F.R
Olufsen L
Olufsen O.C
Olwig Mette Fog
Onana Jean-Michel
Onana Julie Mbome Mafanny Jean-Michel
Oppen J.F.B
Oppermann Ludv
Oppermann Ludvig
Orgel L.E
Orla-Jensen Agnete S. und Snog-Kjær
Orla-Jensen Anna D
Orla-Jensen S
Orlove Ben
Ormrod W.M
Ostenfeld C. H
Ott H. R
Otte N.C
Ottosen J
Otzen Benedikt
Oudijk Michel R
Oßwald Rainer
P. Arbøll Troels
Pade Marianne
Page David
Pais A
Pais Abraham
Pal Yash
Pallis Svend Aage
Palludan-Møller C
Palló Gábor
Palm Lennart Andersson
Palmgren Michael
Paludan K
Paludan-Müller C
Panaccio Claude
Panero Jose L
Panum L
Paper Herbert H
Paretzke H.G
Parkin S. S. P
Parry Ken
Pauli W
Pauli W. jr
Paulsen Adam
Paulsen B.H.C.E
Paulsen M. Adam
Paulsen Ove
Pauly Hans
Pauly Hans. Chemical Analysis by Me Mouritzen
Peake Norman B
Pearson Birger
Pechüle C.F
Pedersen Bente Klarlund
Pedersen Ellen
Pedersen Erik Jonas
Pedersen Finn Skou
Pedersen Fritz S
Pedersen Gert Kjærgård
Pedersen Holger
Pedersen Johannes
Pedersen Johs
Pedersen Kai
Pedersen Kai Julius
Pedersen Kaj Raunsgaard
Pedersen Nils Arne
Pedersen Olaf
Pedersen P
Pedersen P.O
Pedersen Peder
Pedersen Peder J
Pedersen R.H
Peel J.D.Y
Peel John S
Peierls R
Pellegrini C
Pelt Mogens
Perch-Nielsen Katharina
Perlman Pierre) Paula (Respondent: Ducrey
Perry Jonathan S
Peter H.R.H. Prince of Greece
Peters B
Peters Rudolph
Petersen A.C. Johansen Søren Jensen C.G.Joh
Petersen Agnes
Petersen Arne Friemuth
Petersen Axel
Petersen C.G. Joh
Petersen C.G. Johs
Petersen Carl S
Petersen E. Ladewig
Petersen Emil
Petersen Erling Ladewig
Petersen Esben
Petersen F.C
Petersen Hans Uffe
Petersen Henning Eiler
Petersen J. Otzen
Petersen Jens Østergaard
Petersen Johannes
Petersen Johannes Boye
Petersen John Brammer
Petersen Johs. Boye
Petersen Jon Steen
Petersen Julius
Petersen Jørgen Otzen
Petersen N.M
Petersen O.G
Petersen P.O
Petersen Richard
Petersen Tage
Pethick Christopher
Pezzi R.P
Phil Mogens
Phillips Sylvia M
Picman L
Pignotti Lia
Pihl A
Pihl Mogens
Pinborg Jan
Pingel C
Pingree D
Pjetursson Helgi
Plebanski J
Ploug Gunhild
Pontoppidan Eric
Pontoppidan Erich
Poos L. R
Porsdam Helle
Possing Birgitte
Poulsen Axel Dalberg
Poulsen Chr
Poulsen Christian
Poulsen Frederik
Poulsen Konstantinos Frederik und Rhomaios
Poulsen N. O. Roy
Poulsen V.A
Poulsen Valdemar
Prak Maarten
Prance Ghillean Tolmie
Prange Inge
Prasse Karl-G
Price Neil
Prigogine I
Princewill Kingta Irene
Prior O
Proches S
Prosch V
Prosch Victor
Prost Jaques
Prouse Giovanni
Provençal Philippe
Prytz K
Puff Christian
Purdy Helen Alice
Pál Julius
Pálsson Gísli
Pécharman Martine
Pérez Enric
Pérez Rolando
Pérez-Ilzarbe Paloma
Pólya G
Queenborough Simon
Quinto Riccardo
Raaflaub Kurt A
Rados Leonidas
Rafn Carl Gottlob
Rahn Knud
Raja Rubina
Rambusch Sigurd Harald Alfred
Ramus C
Ramus Chr
Ramus Christian
Ramus Joachim Friderich
Randsborg Klavs
Ranulf Svend
Rasch G
Rask R.K
Rasmusen Hans Q
Rasmussen Bodil Bundgaard
Rasmussen E. H. Rasmus
Rasmussen Ebbe
Rasmussen Erik
Rasmussen Finn N
Rasmussen H. Wienberg
Rasmussen Hans Baggesgaard
Rasmussen Hans Q
Rasmussen Hans Qvade
Rasmussen Holger
Rasmussen J.L
Rasmussen J.O
Rasmussen Jens Elmegård
Rasmussen John
Rasmussen Mattias Borg
Rasmussen P. Nørregaard
Rasmussen Rasmus E.H
Rasmussen Svend Erik
Rathburn Mary J
Raudvere Catharina
Raunkiær C
Raunkjær C
Ravn J.P.J
Rebbe O
Rebelo Tony
Rechinger K.H
Reenberg Anette
Rees Martin J
Regalado Jacinto C. Jr
Regalado Jr. Jacinto C
Rehfeld Jens Fr
Reid Anthony
Reimann C. T
Reinhardt I. Th
Reinhardt J
Reinhardt J.C.H
Reinhardt J.T
Reinhardt J.TH
Reinhardt Johannes
Reiz A
Reiz Anders
Remmers Remmers
Renner Susanne S
Rethfeld B
Reventlow Iven
Reventlow Reventlow
Revuelta-Eugercios Bárbara
Rewentlou C.D.F
Rhodes P.J
Rhomaios Konstantinos
Ricklefs Robert E
Riina Ricarda
Riis P.J
Riis Thomas
Riisbrigh B
Ring C.C
Ringgaard Dan
Rink H
Rischel Jørgen
Ritchie William
Rittershaus Elfriede
Rival Laura
Roberts Helle Salskov
Robertson Peter
Robinson Mark T
Roeck Bernd
Roedkiær Peder
Rogers A. W. In Collaboration with M. Weis Bentzon
Rohweder J
Rohweder Jørgen
Romero-Saltos Hugo
Rosenfeld L
Rosenfeld Léon
Rosenkrantz Alfred
Rosenvinge L. Kolderup
Rosier-Catach Irène
Rosing Minik
Rostowzew S
Rostrup E
Rostrup Egill
Rothard Hermann
Rothe F
Rothe T
Rothe Tyge
Rothstein Mikael
Rottböll Christen Friis
Rottbøll C.F
Rozental Stefan
Rubin Edgar
Rubin Marcus
Rubow Cecilie
Rubow Paul V
Rudkjøbing Mogens
Rudolph E.P.E. C.N. et Bloch
Rudolph Kurt
Rung G
Ruokolainen Kalle
Rustgi Charles P. Moehs Nii Ankrah Jaime H. Mejias Richa Gemini Shanshan Wen Rhoda A.T. Brew-Appiah Claudia Osorio Nuan Wen Sachin
Ryding Olof
Ryholt Kim
Rynasiewicz Robert
Ræder Hans
Rördam H.-F
Røen Erik
Rønnike Folke
Rønnow H. M
Rønsted Nina
Rørdam H.E
Rørdam H.N.K
Rørdam Holger Fr
Rørdam K
Rørdam Mikael
Rüdinger Erik
S Japetus
Sabra Mads C
Sabry A
Sackmann Erich
Sainovic Johannis
Saito Kiyohide
Salomonsen Carl Jul
Salomonsen Finn
Saltin Bengt
Sanchez Mauricio
Sander-Hansen C.E
Sanders J. B
Sandfeld Kr
Sanjappa Munivenkatappa
Sarauw Chr
Sarauw Georg F.L
Sargent Wallace L. W
Sartre M
Saslis-Lagoudakis Charilaos Haris
Sass Else Kai
Sautter C. A
Saxtorph M
Saxtorph Matthias
Scharff M
Scharff William
Scharling C.E
Scharling Carl Emil
Scharling E.A
Schatzman Evry
Scheid Christian Ludwig
Schepelern Otto Christian
Schierbeck N.P
Schiern F
Schiern Fr
Schilling Edward
Schirrmacher Arne
Schiwietz G
Schiødte J.C
Schiørring Nils
Schiøtt H. E
Schiøtt Hans E
Schjellerup H.C.F.C
Schjering H
Schlegel J.F.W
Schlegel J.H
Schlichtkrull Henrik
Schmidt Else. J. et Steenberg Oerskov S
Schmidt Johs
Schmidt S
Schmidt-Nielsen Knut
Schmidt-Phiseldeck C.F
Schmidt-Phiseldek C. F. v
Schmidten H.G
Schmidten H.G. v
Schmidten Henrik Gerner
Schmitt Rüdiger
Schmugge Ludwig
Schnopper Herbert
Schofield Malcolm
Schollaardt Christel
Schooneveld Elizabeth van
Schou E.-S
Schou J
Schou-Rode Gorm
Schousboe P.K.A
Schouw I. F
Schouw J.F
Schow N
Schow Niels
Schrieffer J.R
Schrire Brian D
Schröter J.H
Schubert Ernst
Schuller Wolfgang
Schultz Max-Gotthard
Schulze Reinhard
Schumacher C. F
Schumacher F.C
Schumacher H.C.F
Schumacher Schumacher
Schwab Von Heinrich W
Schwinges Rainer Christoph
Schäffer Claus
Schäffer Claus Erik
Schöning G
Schöning Gerh
Schöning Gerhard
Schöning Udo
Schøsler Lene
Scibona Concetta Giuffrè
Sckerl M. W
Sebelien John
Segal I.E
Sejersen Frank
Seland Eivind Helaas
Seland Eivind Heldaas
Serjeant R.B
Sernander Rutger
Setälä E.N
Severiens J. C
Sheetz Michael P
Sherrieb Kathleen
Shim Irene
Shirane G
Shu Frank H
Sibbern F.C
Sidenius G
Siegel Carl Ludwig
Sigmund P
Sigmund Peter
Sigurgeirsson Th
Siiger H
Siiger Halfdan
Siim J. Chr
Simesen R. J
Simievic A
Simon Erica
Simons Lennart
Simonsen Jørgen Bæk
Simonsen Morten
Sinclair Poul J.J
Sinding Erik
Sinkjær Thomas
Sirridge Mary
Skovgaard Niels
Skovgaard O.S
Skovgaard-Petersen Jakob
Skovgaard-Petersen Karen
Skriver H. L
Skriver Hans L
Skrydstrup Martin
Skydsgaard Jens Erik
Skytte Gunver
Skårup Povl
Slik J.W. Ferry
Smith Evelyn E. B
Smith Gideon F
Smith Helmer
Smith J. Lorrain
Smith Michael E
Smout T.C
Snodgrass Anthony
Snog-Kjær Agnete
Soberón Jorge
Soelberg Jens
Soloviev V.G
Somoza Agustin
Sorensen R. A
Spang-Hanssen E
Spang-Hanssen Ebbe
Specht Chelsea D
Spengler L
Spengler Lorents
Spengler Lorentz
Spengler Lorenz
Spidberg Jens Christian
Spärck R
Srinivasan Vijayalakshmi
Stabbetorp Odd
Stabbetorp Odd E
Stamm R.H
Starck T
Starcke C.N
Stedje Brita
Steen A
Steen Adolph
Steenberg C. M
Steenkamp Yolande
Steensberg Axel
Steensgaard Niels
Steenstrup C.F. Lütken Jap
Steenstrup J
Steenstrup J. Jap. Sm
Steenstrup Jap
Steenstrup Japetus
Steenstrup Joh
Steenstrup Joh. C.H.R
Steenstrup Joh. Japetus SM
Steenstrup Johannes
Steenstrup Johannes C.H.R
Steenstrup K.J.V
Steffensen J.F
Steffensen Jørgen Peder
Steinhardt Jacinto
Stemmerik Lars
Sten H
Sten Holger
Sten-Knudsen Ove
Stender-Petersen Ad
Stenström Thure
Stephensen K
Stercken Martina
Steyn Hester
Stibolt E.W
Stjernfelt Frederik
Stockfleth W. de
Stoklund Bjarne
Strange John
Strickfaden H
Strid Arne
Strunge Tage
Ström Hans
Strömgren B
Strömgren Bengt
Strömgren Elis
Strömgren Hans Q. Elis und Rasmussen
Strömholm Stig
Strøm H
Stuessy Tod
Stump Eleonore
Stunder F
Stömgren E
Sugiura Y
Suhm P.F
Suhm Peter Friderich
Suhonen Esko
Sundell Anders
Sundorph Th
Surlyk Finn
Susanna Alfonso
Svane Gunnar
Svenning Jens-Christian
Svobodný Petr
Szymonski Marek
Szövérffy Josef
Säve-Söderbergh Torgny
Søndergaard Dorte Marie
Søndergaard S. M
Sørensen Annette Højen
Sørensen Bengt Algot
Sørensen H
Sørensen Hans Christian
Sørensen Henning
Sørensen Jakob Balslev
Sørensen John Kousgård
Sørensen Jørgen Podemann
Sørensen Knud
Sørensen Preben Meulengracht
Sørensen S
Sørensen S.L.P
Sørensen Th
Sørensen Thorvald
Sørensen William
T.N Thiele
Tachau Katherine H
Tadesse Mesfin
Taglauer E
Takiika Angikinui Francis Tekatoha
Tamm Ditlev
Tauli Valter
Teilum Gunnar
Temler Christian Friderich
Tetens J.N
Tetens Johan Nicolai
Thalbitzer William
Thiele T.N
Thodberg Christian
Thom Paul
Thom René
Thomas Sarah
Thomassen Einar
Thompson Dorothy J
Thompson Thomas E
Thomsen Christian A
Thomsen Helge A
Thomsen J
Thomsen Julius
Thomsen Mathias
Thomsen Niels
Thomsen Oluf
Thomsen P. V
Thomsen Rudi
Thomsen Th
Thomsen Th.Sv
Thomsen Vilh
Thomsen Vilhelm
Thomsen Wilhelm
Thorkelin G.J
Thorkelsson J
Thorkelsson Th
Thorkelsson Thorkell
Thorlacius B
Thorlacius S.Th
Thorn Niels Anker
Thoroddsen Th
Thorsen P.G
Thorsen V
Thorstensen J
Thorstensenio Thorstensenio
Thostrup Peter
Thouvenel Thouvenel
Thrane Henrik
Thuesen Ingolf
Thulin Mats
Thune R.G.F
Thybo Hans
Thygesen Jørgen E
Thyregod P
Tiberghien Alb
Tjøm P. O
Tjørnhøj-Thomsen Tine
Tobiesen Frits
Tocanne J.-F
Toffin Gérard
Togeby Knud
Toll Christopher
Tombrello T. A
Topsøe Haldor
Torelli Mario
Tornehave Hans
Torup Sophus
Toulemonde M
Tourneux Jean. Le
Traustedt M.P.A
Trautmann C
Trentepohl F. R. et Sannom Chenon J.J
Treschouw Treschouw
Treschow Herman
Treschow N
Treschow Treschow
Trier Mogens
Troels-Smith J
Troelsgård Christian
Trolle Birgit
Trommsdorff J.B
Trudsø Erik
Trumpy B
Tscherning M
Tsigakou Fani-Maria
Tsong I.S.T
Tuhanuku Daniel
Tuomisto Hanna
Turi Johan
Turi Per
Turán Paul
Tuxen Poul
Tuxen S.L
Tychsen Camilo
Tychsen N
Tychsen Ole Gerhard
Tychsen Oluf Gerhard
Uggerhøj U.I
Ulfbeck O
Ulfbeck Ole
Underhill Anne B
Ungrin J
Unmack A
Unmack Augusta
Urbassek Herbert M
Urey H.C
Ursin Erik
Ursin G.F.K
Ussing H.H
Ussing Hans H
Ussing J.L
Ussing L
Ussing N.V
Vachaspati Vachaspati
Vahl M
Vahl Martin
Vahman Fereydun
Valatin J.G
Valencia Renato
Valente Luisa
Valentiner H
Valls Blai Pié
Vargas-Bedemar E.R
Vaupell Chr
Veibel Erling Stig et Frederiksen
Veibel Erna Stig und Bach
Veibel Stig
Veje C. J
Velasquez Maria Victoria Arbelaez
Velschow H.M
Venticinque Philip F
Venu Potharaju
Viborg E.N
Viborg Erik
Viborg Viborg
Vicanek M
Vikström S
Vimtrup Bj
Vistisen Lise
Vium Christian
Vollesen Kaj
Volsøe Helge
Volten A
Waaben Knud
Wagner C.A
Walbum L. E
Wallwork John A
Wang Tobias
Wangel Jørgen
Warburg Erik
Ward W. M. Gibson D
Warming Eug
Warming M.Eug
Warmning Eug
Warner Louise
Watabiki Tomomitsu
Watson Linda
Watts Anthony
Waugh Doreen J
Weber Odile
Weber Paulo van Breugel Friis Ib Odile
Weber Sophus
Wees Hans van
Wegeberg Susse
Wegener C.F
Wegener H.T
Wehle Winfried
Weinberg S
Weis Fr
Weisskopf V
Weisskopf Victor F
Welch L.R
Welzen Peter C. van
Wergeland Harald
Werlauff E.C
Werner Sven
Wesenberg-Lund C
Wessel Caspar
Westenholz Aage
Westergaard M
Westergaard Mogens
Westergaard N.L
Westrup C.W
Wettstein Dieter von
Wettstein Diter von
Wheeler J.A
White Judith M
White Stephen H
Whyte William
Wiborg E.N
Wiedemann J. E. und Frank
Wielgosz-Rondolino Dagmara
Wieslander Å
Wightman A
Wightman A.S
Wilets Lawrence
Wilhelmsson H
Wille N
Willems Klaas
Willerslev Rane
Williams E. J
Williams J.S
Wimley William C
Wimmer Ludv. F.A
Wimmer Ludvig
Wimmer Ludvig F.A
Winge Ø
Winge Øjvind
Wingstrand K.G
Wingstrand Karl Georg
Winograd Nicholas
Winstrup P.J
Winter Clasine van
Winter H
Winter HP
Winterbon K.B
Winterfeld J.B
Winther A
Winther Aage
Winther Chr
With C.J
Withers Charles W.J
Witmore Christopher L
Wittmaack Klaus
Wleugel P.J
Woldu Zerihun
Worm Jens
Worsaae J.J.A
Wortis Michael
Wu Alfred Chi-Tai
Wu Ruqian
Wucher Andreas
Wulff K
Wunderlin Richard
Wyk Abraham E. van
Wöldike Marcus
Wøhler Fr
Wøhlk Alfred
Yamamoto Tatsuro
Yon Jean-Baptiste
Yukio Iwakuma
Zacariae G
Zacariae Zacariae
Zachariae G.C.C
Zachariae Zachariae
Zahle Henrik
Zahle Jan
Zamfir Korinna
Zeidman B
Zeise W.C
Zeise Will. Christoph
Zeise William Christ
Zeise William Christopher
Zeldes N
Zeruneith Keld
Zeuthen Erik
Zeuthen G. H
Zeuthen H
Zeuthen H.G
Ziegenbalg E.G
Ziegenbalgs E. G
Zinkernagel Henrik
Zoega Georg
Zuckermann Martin J
Zuethen H.G
Zupancic Crtomir
al-Wahab Ibrahim
d'Arrest H.L
d'Espagnat B
el-Saheed Samiha Abd
jr A.H.W. Aten
jr R.C. Lord
levinsen J.Chr.L
null
Ólsen Bjørn Magnússon
Öberg Stefan
Östergaard C.C
Øhrgaard Per
Øllgaard Benjamin
Ørsted A.S
Ørsted G. Forchhammer Andreas Schifter H. C
Ørsted H.C
Østermark-Johansen Lene
Østrup J
Serier
Arkæologisk-kunsthistoriske Meddelelser
Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter
Biologiske Meddelelser
Biologiske Skrifter
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
Filosofiske Meddelelser
Historisk Filosofiske/filologiske Meddelelser
Historisk Filosofiske/filologiske Skrifter
Historisk Philosophisk Afdeling
Historisk-filosofiske Meddelelser
Historisk-filosofiske Skrifter
Matematisk-fysiske Meddelelser
Matematisk-fysiske Skrifter
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
Oversigt
Særpublikationer
Scientia Danica. Series B, Biologica
Scientia Danica. Series H, Humanistica, 4
Scientia Danica. Series H, Humanistica, 8
Scientia Danica. Series M, Mathematica et physica
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
Sprog
Dan
Dan-Fra
Deu
Eng
Eng-Deu
Fra
Ita
Lat
Multiple
Nor
Sve
Søg
Nulstil
Sorter efter
Kronologisk
Omvendt Kronologisk
Efter skriftserie
Forfatter A-Å
Hvis du oplever fejl ved søgning eller drift på siden
Klik her
Søgeresultat:
752 resultater
Beretning om en Reise foretaget efter allernaadigst Befaling i Aarene 1782 og 1783 med Fregatten Prøven, for at undersøge de i Danmark forfærdigede Søe-Længde Uhrer.
Særpublikationer
96
Med tillæg, indeholdende nogle paa Søen nyttige Observations-Methoder.
Paul de Løwnørn
1786
Beretning om en Reise/ foretaget efter atlernaadigst Befaling i Aarene 1782 og 1783 med Fregatten Proven, for at undersoge de i Dannemark forfærdigede Soe - Lerngde Uhrer, «f Paul de Lowenorn, General-Adjutant, Capitain-Lieutenant, Director for det kongelige Soekaart-Archiv, Medlem af det kongelige danste Videnskabers Selstab, samt Correspondent af Akademie de Ma
Mindelsestale over Herr Bolle Willum Lurdorph
Særpublikationer
98
Ridder af Danneborg, Geheimraad, Første Deputeret i det Danske Cancellie, og Præses i Videnskabernes Selskab i Kiøbenhavn.
Christian Friderich Jacobi
1788
Amindelses Tale over Herr ‘ViDE?:r.:
Om Infusions-Dyrenes Frembringelse
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
O.F. Müller
1788
Conference-Naad O. F. Müller om Infusions-Dyrenes Frembringelse. lånt alle Vande er det, -som man tiender under Navn af Salt- eller Strand-Vand, og det vi nyde under Navn af fedt eller ferskt Vand, det'almindeligste, og det sidste Mennesket og ncrsten alt, hvad fom lever paa Jorden, aldeles umisteligt. Ikke dets Nedvendighed, eller dets ufkatteer- lige Vcerd, skal paa
Om Driv-Iisen i de Nordlige Vande og fornemmelig i Davids-Strædet
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Otho Fabricius
1788
Om Driv - Ilsen i de Nordlige Vande og fornemmelig i Davids-Str Oprindelsen tit disse store Jisfielde kan det forommeldte nogenlunde an# -ive 06, da jeg har anført, at de indeholde fedt Vand. De kunne altsaaikke vcere bleven til t Soen af Havets Vand V), men ere virkelig en Iis- Samling af ferfft Vand, og det af allerbeste og klareste Slags, naar Isen smeltes, følgel
Observationer paa Planeterne i Aaret 1783. Beregnede og sammenlignede med Halleys og de la Landés Tavler
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Thomas Bugge
1788
85 Observationer paa Planeterne i Aaret 1783. Beregnede og sammenlignede med Halleys og d e l a L a » d e s T a v l e r,' ved Thomas 5)tigge. ^eg skal i denne Afhandling fremlcegge Resultaterne af de Observationer, som i Aaret 1783 ere foretagne paa Planeternes Lcengder og Breder. Det Heele kan henbringes under folgende Afdeelinger: 1. Observationer paa Plane- tern
Nogle Forbedringer ved Mural-Qvadranten
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Thomas Bugge
1788
S9 Nogle Forbedringer ved Mural - Qvadranten, ved Thomas Bugge. fortreffelige og ubodelige Tycho Brahe var den ferste, som opfandt
Skrivelse af 3die October 1784, til den i Videnskabernes Sælskab nedsatte Commision over de Armandske Søe-Uhre
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
W. de Stockfleth
1788
ITO Hr. Kommandeur-Capita;» W. de Stockfleths Skrivelse af Zdie October 1784, Lil den i • Videnskabernes, Seek stab nedsatte Commission over de » Armandske Sse - Uhre. jeg, efter Admiralitetets Ordre, i Sommer requirerebe de ade Armands ske Sse-Uhre, for at bruges paa Orlogsskibet Wagrien, fom jeg commanderede paa et kort Krydstog i AsterSoen, har jeg ikke villet
Forklaring over Compassets foranderlige Viisning paa forskiellige Steder i et Skib, og under forskiellige Courser, som der styres, tilligemed et Experiment
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
P. de Løwenørn
1788
Forklaring over Lompaffets foranderlige Viisning paa forssiellige Steder i et Skiö, og under forffiellige Courser, som der styres,' tilligemed et Experiment/ af P. de Lo tvenvrn. fV ^5 Anledning af de hosfoiede Observationer, hvoriblant er en Deel over Com- passetS Misviisning, som ere giorte i Asterssen ombord paa Orlogsskibet Wa- grien i sidst afvigte Sommer, og
Beskrivelse over en meget sielden sexskallet Pholade, tillige med Dyret fra den Siamske Havbugt
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
L. Spengler
1788
Beskrivelse over en meget sielden . sexskallet PH olade, tillige med Dyret fra den Siamffe Havbngt. Med Aftegninger- As Spengler. ligesom Narurkyndigheden, efter alle nyere Naturformeres Vidnesbyrd, har i de sidste halvtredsindstyve Aar vundet mere , end i mange foregaaende Aar- hundrede , saa har man og i samme Tid lært at indste, hvor meget der end- nu mangler o
Nøiagtig Bestemmelse paa Længden og Breden af Kiøbenhavns Observatorium
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Thomas Bugge
1788
Noiagtig Bestemm elsr paa Langben og Breden af Kiobenhavns Observatorium, ved Thomas Bugge. Enhver, som er kyndig i Astronomien, seer let, at den rigtige Bestemmelse af Breden og Lcengden eras stsrsie Vigtighed for en Astronom, som vil be- stræbe sig, at giere Nytte med sine Observationer til sin Videnskabs Forbedring; thi uden disse tvende Elementer kan man ikke be
En ny Maade at rette Maanens maalte Distans fra Solen eller en Stierne
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
C.C. Lous
1788
I5
Om Misviisningens her i Kiøbenhavn befunde Forandring i de sidste forløbne 50 Aar, samt Middelmisviisningen Aar for Aar
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
C.C. Lous
1788
161 -Om Misviisningens her t Kiobenhavn befundne Forandring i Ye sidste forlobne 50 Aar, samt Middel - Mis v t is nt n g en Aar sor Aar. Af C. C. Lous. A. bestemme den horizontale Magnet-Naals aarlige Afvigning fra Meridia- nen eller dens aarlige Miöviiöning, er ikke en let Sag. De, som have i en Felge af flere Aar giort Observationer derpaa, have noksom befundet
En nye Methode til Bestemmelsen af Kiøbenhavns Længde ved den totale Maaneformørkelse den 10. September 1783
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Thomas Bugge
1788
17° --^!^====3g^s=====sgga====:5g^;=^ En nye Methode til Bestemmelsen af Kisbenhavns Lcengde ved ben totale Maaneformorkclsr den io September 1783. ved V , Thomas Vugge. ^Oe Midler, som Astronomien frembyder til LcengdenS Bestemmelse, ere for- nemmeligen Fixstiernerneö Bedcekning afMaanen, Soel-Formorkelser, Jupi- ters Drabanteres Immersioner og Emerfisner, og Ma
Uddrag af astronomiske og meteorologiske Observationer, foretagne paa Kolonien Godthaab i Grønland af Missionairen Hr. Andreas Ginge
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Thomas Bugge
1788
Uddrag af astronomisse og meteorologisse Observationer, foretagne paa Kolonien Gothaab i Grönland as Missionairen Hr. Andreas Ginge, og meddeelte ved Thomas Bugge.
Beskrivelse over den store Grønlandske Krabbe
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Otho Fabricius
1788
Beskrivelse . over dm store Gronlandsse Krabbe^ ved Otho Fabricius. rv ^kke troer jeg at skulle behove lang Undffyldning, fordi jeg vover nt frem- lægge Beskrivelsen over en Krabbe, da Selskabet let tilstaaer mig, at Krabbe- Slaigtcn afgiver ligesaa besynderlige Sårsyner, og fortiener ligesaavel vor Be- tragtning, som nogen anden. Da ogsaa denne Gronlandffe Krabbe-Ar
Krøl-Nereiden (Nereis cincinnata). Beskreven og afbildet
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Otho Fabricius
1788
Krol-Nereiden (Nereis cincinnata) Be ffreven og afbildet ved O. Fabricius. Nereide-Slcegteu, font er en af de smukkeste og talrigste blank Ormene, vil sikkert endnu lange frembyde Naturforfferne nye og sielbne Arter. Hvor- vidt endog kun een Mands Efterfogning i eet Hav har kunnet bringe det heri, feer man deels as Hr. Conference-.Raad Müllers Prodromo Zool. Dan. p- 2
Om Maaden og Midlerne at undersøge, prøve og vurdere alle i Handelen forekommende Brændevine, i Hensigt saavel til deres Beskaffenhed, som Maal, med videre
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
F.H. Müller
1788
LO2 Om Maaden eg Midlerne at undersege, prove og vurdere alle i Handelen forekommende Brændevine, i Hensigt saavel til deres Beffaffenhed, som Maal, med videre. Af Frantz Henrich Müller. - «jDet er bekiendt, at den saa længe gængse og vedtagne Omgangs-Maade med Brændevines Probering, saavel hos os, som hos adskillige andre Nationer, har langt fra ikke været d
Afhandling om en mærkelig Feiltagelse i Henseende til Frobisher-Stræde, at det ikke kan have været i Grønland, som det paa Søe-Kaarterne almindelig aflægges, og tillige, at det Land, Frobisher kalder Vestfriseland, maae være den sydligste Østre Kyst af Grønland
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
P. de Løwenørn
1788
220 Afhandling om. en morrkelig Fejltagelse i Henseende til Frobisher-Stride, fit det ikke kan have vceret i Grönland, fom drt paa Soe-Kvarterne almindelig aflceggcö; og tillige, at det Land, Frobisher kalder Vest - Frise la nd, maae varre den sydligste Sstre Kyst af Grönland» Af P. de Lowenorn. ^5 en Tidspunkt, hvor alt, hvad som angaaer den Astre Kyst af Grön
Om en Slegt af sadanne mangeskallede Conchylier, som hos Linné hedde Chitons, og ere forsynede med synlige Lemmer og Led
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
J.H. Chemnitz
1788
i 3 5 Om en Slegt af saadanne mangeffallede Lonchylier, som hos Sinne' hede Chitons, og ere forsynede med synlige Lemmer og Leed. Uf I. H. Chemnitz. er mig altid en besynderlig 2Ere og Gloede, naar jeg kan tale i dette loerde Selskab, og forelcegge det mine Tanker om nogle endnu kun lidet gien- nemssgre Gienstoender af Naturhistorien: men den narvoerende heitidelige
De quibusdam Testaceis et Cristaceis deperditis, eller om nogle Forsteninger, hvis Originaler man hidindtil ikke har opdaget, hvoraf man kun kiender Ectypa i Steenriget, men ikke Archetypa eller Protypa i Naturriget
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
J.H. Chemnitz
1788
243 De quibusdam Teftaceis & Cruftaceis deperditis» eller em nogle Forsteninger, hvis Originaler man hidindtil ikke har opdaget, hvoraf man kun kiender Eétypa i Steenriget, men ikke Archetypa eller Protypa i Naturriget. Af I. H. Chemnitz. om Forsteninger udraabes og beskrives af mange, som ingen Smag eller Fornoielse finde deri, for unyttig og ufrugtbar, og at saml
En omkring et Snegle-Huus omsnoet Gople eller Søenælde, hvori en Buehummer indlogerer sig, Medusa palliata cum cochlea et cancro Bernhardo
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
H. Strøm
1788
2ZO En omkring et Snegle - Huns omsnoet Gople eller S oe - N lde, hvori en B U e h U M tit C V indlogerer sig , Me du fa palliata cum cochlea £/ cancro Bernhardo. Beskreven af H. S t r o pj min Beskriv, over Senmor I. S. 164. har jeg meldet om en Buehum- mer, der havde logeret sig ind i et Soe-Dyr, som jeg den gang henregnede ril Tethya, og hvori jeg tillige havde
Om Børnevogterens Nytte og Forbedring
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
M. Saxtorph
1788
255 Om Borne vogterens Nytte og Forbedring. Af M. Saztorph. pj filtet er vigtigere, end at forebygge et Onde; og ingen Pligt helligere forLcegen, end at forekomme de Uhcrld, som true det menneskelige Legeme. Vifer man endog storre Kunst, ved at bestride og forjage dets Smerter; man gier dog Menneskesittgten en betydeligere Tieneste, naar man ophcevec deres Aarf
Beskrivelse over Norske Insecter, femte Stykke
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
H. Strøm
1788
Beskrivelse over Norske Insecter, femte Stykke. Af * Hans Strom. sidste Stykke, tilligemed de foregaOende trykte i ^iebenhavnffe og Norffe Videnskabers Selffabs Skrivter, udgier et Antal of 47Q Insecter , alle Sendmerffe eller i det mindste Nordensieldffe, hvortil kommer en anseelig Deel i Sondmors Beskrivelse, som i delte Tal ikke ere indbegrebne. Det ene med Let and
Anmærkninger og Underretninger, Artilleriet og Kanon-Støberiet betræffende
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
E.W. Stibolt
1788
ZOl Anmærkninger og Underretninger, Artilleriet og Kanon - Stöbertet ketrcrffende; ved Chevalier Stibolt/ Kongelig General $ Adjutant og Capitar'n i Sse-Etaken. A- jeg ikke har ham den Wre,at foreligge Selskabet nogen Afhandling, sideni Aaret 1779, maae deels tilskrives mine Forretninger i de seenere Tider, deels min Fravcerelse; da jeg, i Felge allernaadigst Kongeli
Astronomiske Observationer, anstillede paa forskiellige Steder i Dannemark i Aarene 1784, 85 og 86
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Thomas Bugge
1788
321 Astronomiske . ' Observationer, anstillede paa forssiellige Steder- i Dannemark i Aarcne 1784# 85 og 86. Mcddeelte og beregnede ved Thomas Vugge. Kongens Gavmildhed ere paa forskiellige Steder i Dannemark og Norge oprettede Observatorier, hvilke ere forsynede Med
Bemærkninger om Aarsagen, hvorfor Næsen altid mangler hos eenøjede Monstra.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
P.C. Abildgaard
1788
/ 331 Bemærkninger om Aarsagen, hvorfor Noesen altid mangler hos eeneiede Monstra, af P. C. A b i l d g a a r d. en Hcrndelfe blev jeg Eier af en i Spiritus bevaret eenoict Huudevalp, fom den vcdfolgende Aftegning forestiller i naturlig Srorrelse. Dette Dyr er aldeles veldannet i alle Dele, undtagen Hovedet, fom paa Tegningen A öi? ses fortil, og ved B fra Siden. Ov
Beskrivelse af et beqvemt Instrument til at bestemme Luftens Reenhed.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
C.G. Kratzenstein
1788
339 Beskrivelse af et beqvemt Instrument til at bestemme Luftens Reenhed, / ved C. G. Kratzenstein. ^)a den atmofphceriffe Luft haver en ftor Indflydelse paa vort Legeme, fordi den rene Deel deraf ved Aandedrcetten indsueS af Lungens Blodaarer, for at underholde Bloders til vor Helbred fornodne Blanding, faa kan vel ikke tvivlcS, ar jo Methoden, hvorved Luftens Reen
Fortegnelse over endeel Norske Væxter, især Cryptogamister, som et Tillæg til Gunneri Flora Norvegica.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Første Stykke
Hans Ström
1788
348 Fortegnelse over endeel Norffe Baxter/ tfar Cryptogamister, fom et Tillstg til GunneRI Flora Norvegica. Forste Stykke. Af Hans Strom. Urter, som fattes i Gunneri Flora Norvegica, kan vel ikke udgisre uoget betydeligt Antal, siden Trykningen af den anden Tome faa lange blev for- haler, at Forfatteren deri kunde indrykke sine sildigste Iagttagelser. Det Tillag, jeg
Beskrivelse over tvende nye Aborrer fra Indien.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Marcus Elieser Block
1788
I • 383 Beskrivelse over tvende nye Aborrer fra Indien, Af D. Marcus Elieser Block. i. Perca Lanceolata. P. cauda lanceolata.. Aborre med spydformig Halefinne. ^^enne Fisk, font bidtil er bleven ubekiendt, har jeg, tilligemed andre Siel- dcnheder, erholdet fra Surinam. Ester det Linncisse System henhorer den rit de Brystfinnedes Klasse, og formedelst sit tandede Gi
Om Vei-Carters Affatning
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Niels Morville
1788
386 Om Vei - Karters Affatning. Af Niels M o r vi l l e. ;£^a bet er at formod-, ar F^lk, der elffe Oplysning, ei enffe ot ubekymret fremfare lange Vcie, uden ar vide, hvilke Steder de reife eller komme forbi og see udi Veiene Synskreds, maae man rroe, at enhver Reifende ffulde onffe, at vorre forsynet med det Hielpemrddel, som kunde give ham dcn fornedne Navn- og S
Om en ny Fiskeart, den draabeplettede Pladefisk fanget ved Helsignøer i Nordsøen 1786. Zeus Guttatus.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Morten Thrane Brünnich
1788
398 Morten T h r a ir e B r ü n n i c h om en ny Fiskeart, den Draabeplettede Pladefisk (-), fanget ved Helsignoer i Nordssen 1786. ZEUS GUTTATUS, 2. cauda bifurca, corpore argenteo, maculis niveis guttato, pinnis rubris. Tab. A* ll&i August og September Maaneder sidstafvigte Aar vare nogle Dage geleidede med starke Stormvinde; disses Bevcegelfe i Havet have formoden
Om den Islandske Fisk, Vogmeren, Gymnogaster Arcticus.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Morten Thrane Brünnich
1788
408 t Morten Thrane Brünnich om den Islandske Fisk, Vo gnieren, GYMNOGASTER ARCTICUS. 6. corpore comprefib adtenuato, line« lateralis poftica parte aculeata, cauda pinnata, dentibus oris lævibus. Tab. B. Fig. i. —z. ^Hblant be Fiffe, fom forekomme pan Vestfiorden veb Jssanb, har E. Olav- sen og B. Poulsen i deres Beffrivelse over Reisen t Isla'id (
Om Sild-Tusten, Regalecus Remipes.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Morten Thrane Brünnich
1788
414 Morten Thrane Brmmich cm r Sild - luften/ REGALECUS REMIPES. R, corpore enfiformi, argenteo, pinnis ventralibus uniradiatis elongatis, apice ovali membranaceo, dcrfali & caudali unitis, anali nulla» Tab. B. Fig. 4. & 5, Si-»- Tusten er i det andet Hcefte af Ascanii Icones Rerum Naturalium (a) anført og astegnet, under Navnet Le Roi des Harengs, og formedelst si
Beretning om Sild-Tusten.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
P. Ascanius
1788
419 P. Ascanii indsendte Beretning om Sild - T u s t e n. 8>d min Ankomst hid til Byen forrige December, vidste man strax at fortarlle mig meget om en Fiff nf 5 til 6 Alens Lcrngde, der bande udr og indvortes lignede en Sild, hvilken i Sommeren 1769 var indbragt fra det bersmte FiffeleieGlesva'k til Eieren, Hr. Meier. Man beskrev mig den desuden, fom en af de rareste
Field-Ræven, (Canis Lagopus)
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Otho Fabricius
1788
423 Field - R ce v e n / (CANIS LAGOPUS), v - Lessreven ved Otho Fabricius, med Figurer. A- ville endnu beffnve Field -NcevM, maatte vel agteS noget for silde, ef- terår saa mange tilforn have melder om den, hvoraf jeg har anfort endeel i min Fauna Grönl. pag. 19. og Erxleben endnu flere i sit Syftema Regni anima- lis I. pag. 568. Men, uaar jeg med Sandhed kan sige,
Om Laage, Dækseler eller Operculis, hvormed Conchylier pleie at lukke for deres Skalboliger.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
J.H. Chemnitz
1788
449 —ÄS-----Ä Om Snage, Dcrkseler eller OPERCULIS, hvormed Conchylier pleje nt lukke for deres Skalboliger, af I. H. Chemnitz jeg har i Sinde, at udarbejde en udforlig Afhandling om Skaldyrene- Dcekfeler; faa tcenker jeg for ncervcereude Tid kun at foreligge dette hoistarede Selffab et kort Udkast til famme. Skaldyrenes Dcekseler, (hvilke de ikke maae oversee, der
Ueens-Muslingen, (Mytilus Discors).
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Otho Fabricius
1788
45 3 - u e e n s -Muslingen, (MYTILUS DISCORS). Beskrevet ved Otho Fabricius, med Figurer. , Bel er det tin endeel Aar, siden denne smukke MuSliugart begyndte at blive bekieudt, men dog har ingen endnu beskrevet os den faa fuldstændig, al den Beskrivelse, jeg hernked agter at levere, kunde blive overflødig. Vor vcerdige Medlem, nu afdøde Dr. König, som Naturhistor
Geographisk og geometrisk Beregning over Lolland og Falster samt underliggende Øer. Samtlige deri indbefattede Amter og Herreders Indhold af Skov-Strækning, Søe-Plan, betydelige Tørve-Mosers Overflade, og øvrige Jorders Størrelse, med adskillige derpaa grundede Slutninger og Beregninger.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Niels Morville
1788
462 Geographiff og geometrisk Beregning over Lolland og Falster, samt underliggende Ser. Samtlige deri indbefattede Amters og Herreders Indhold af Skov-Strikning, Cse-Plan, betydelige Torve-Mosers Overflade, og ovrige Jorders Stor- relse,. med adffillige derpaa grundede Slutninger og Beregninger/ ved Niels Morville. ^-a det ei alene for noervcerende Tid, men og for Ef
Integration af logarithmiske Differentialer af den Form ezdx, hvor z er en Funktion af x.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Johan Nicolai Tetens
1788
498 Integration af logarithmiske Differentialer as den Form eTdx, hvor z er en Function af x ved Johan Nicolai Tetens. i *. 9?aat man anvender Analysis paa virkelige Objekter i Naturen, og seer beret Forandringer ar underkastes Calculen, da kommer man meget ofte til logarith- miffe Differentialer. Af egen Erfaring har Lambert giort den Bemcrrkning (a), ctt nersten al
Astronomiske Observationer, foretagne udi Aarene 1786 og 1787.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Thomas Bugge
1788
517 Astronomiske Observationer, foretagne udi Aarene 1786 og 1787/ anstillede og meddeelte red Thomas Vugge. ,^5 denne Afhandling skal jeg have den TEre at forelKgge adskillige astronomiske Observationer: 1) de, som ere foretagne af mig selv paa det Kongelige Obser- vatoriutn i Kiobenhavn, 2) de, som ere anstillede af Herr Krigs- og Land- Kommissar Wide i Trondhiem, 3)
Om Nordlysets Indflydelse paa Magnetnaalens Declination, iagttaget ved Gothaab i Grønland Aar 1786 til 1787. af Missionæren Herr Andreas Ginge.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Thomas Bugge
1788
,^^ÖS==!3^!===^!==5^===^S===5^===^ä==»® Om Nordlysets Indflydelse pan Magnetnaalens Declination/ iagttaget ved Gothaab i Grönland Aar 1786 til 1737, af Missionæren Herr Andreas Ginge, meddeelt af Thomas Bugge. Magnetnaalen ncrsten aldrig er stadig i sin Misviisning, og at Nordlyset derpaa har megen Indflydelse, har-den svende Astronom Celsius allerfsrst be- m
Om besynderlige Egenskaber ved mange Conchylier.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
3
Johan Hieronymus Chemnitz
1788
550 *C=sägS===!^^===^$t==!^-.==sg^==5g$S===5^a-==3» Johann Hieronymus Chemnitz om besynderlige Egenskaber ved mange Conchylier. xV mange Stene have ganstke besynderlige Egenffaber ved sig, det vide alle de, som kun have nogen Kundffab om Steenriget. 1) At for Exempel Asbesteen bestaaer af en Voev af saadanne Traade, hvoraf der kan forfcerdigcs uforbrcendeligr Papir
Se flere
Vergleichung der Nachrichten von Dänische Begebenheiten von 1182 bis 1209
Særpublikationer
7
W.E. Christiani
1789
ergletthung der Nachrichten von Dänischen Begebenheiten, von 1182 bis 1209, welche Key Arnold von Lübeck anzutrcffen sind, mit andern Schriftstellern desselben Zeitalters, und Berichtigung der dazu gehörigen Zeitrechnung. Eine Preisschrift von dem Herrn Jusiihrath Wilhelm Ernst Christiani, Professor der Weltweisheit, Verebscmikeit und Geschichte auf der Königlich
Nouvelle Methode de calculer les Longitude geographiques
Særpublikationer
6
D'apres les occultations des etoiles par la lune.
Cagnoli
1789
NOUVELLE METHODE DE CALCULER LES LONGITUDES GI.OGKAPIIIQUES D’APRES LES ECLIPSES DU SOLEIL OU D’APRES LES OCCULTATIONS DES ETOILES PAR LA LUNE. PAR MR. CAGNOLI, CITOYEN DE VÉRONE, DE LA SOCIÉTÉ ITALIENNE, DES ACADEMIES DE PADOUE ET DE L’INSTITUT DE BOLOGNE, SECRETAIRE PERPETUEL DE L’ACADEMIE D’AGRICULTURE , COM« MERCE ET ARTS A VÉRONE. MEMOIRE QUI A
Om Guld-Prøvens nøiagtigste Omgangsmaade, til Nytte for Mynt-Væsenet og Guldhandelen.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Frants Henrich Müller
1793
VX Om Guld-Provens noiagtigste Omgangsmaade, til Nytte for Mynt -Båsenet og G u ld han de len. Af Frantz Henrich Muller. idelige forefaldende Tvistigheder ved Guldets Kiob og Salg, voere sig mi)iltet, forarbeidet eller i Barrer, i Anledning af sammes bedre eller flettere Gehalt, vife rilstrakkeligen, at vi mangle en tilforladelig og bestemt Prove- Maade til nsiagrig
Bemerkninger ved Linnei Sabella Chrysodon og nogle Dyrplanter.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
P.C. Abildgaard
1793
-s Bemerkninger ved Ltnnei S a b e 1 1 a Chryfodon og nogle Dyrplanter. Af Professor Abildgaard. er bekiendt, at kilineus saavelsom hans Forgcengere eß Efterfolgere har indeelt og bestemt Arkerne afdc steste Skal-Dyr, og afde fa a kaldede Skeen- og Dyrplanter efter Skallernes og de ovrige disse Dyrs Boeligcrs Skabning og Form, uden sårdeles Hensigt ril Dyret selv,
Geographisk og geometrisk Beregning over Fyen, samt underliggende Øer Langeland, Thaasinge, Ærøe og øvrige smaa Øer. Samtlige deri indbefattede Amters og Herreders Indhold af Skov-Strækning, Søe-Plan, betydelige Tørve-Mosers Overflade, og øvrige Jorders Størrelse, med adskillige derpaa grundede Slutninger og Beregninger.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Niels Morville
1793
37 i...—. ..- - Geographiff og geometnff Beregning over Soen/ samt underliggende Ser Langeland, Thaasmge, ALroe og ovrige smaa Ser. Samtlige deri indbefattede Amters og Herreders Indhold af Skov -Strikning/ Soe-Plan, betydelige Torve-Mosers Overflade/ og ovrige Jorders Stor, reife, med ad flittige derpaa grundede Slutninger og Beregninger, ved Niels Morville. jeg
Om nogle sieldne smaa Conchylier.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Otho Fabricius
1793
Otho Fabricius om nogle sieldne smaa Konchylier. (Mcd Figurer). deter een nf vort Selskabs fornemste Hensigter, ved de arbeidende Med- lemmer at see nye Opdagelser befordrede, eller fane nye Beviser for de allerede fVeete, og narmere Oplysning om det, fom endnu ved disse maatte mangle; har jeg og stedse agtet det for min Pligt i min liden Kreds ar efrerjage det, hvormed
Om Ecliptikens nærværende Skraahed og Størrelsen af dens secular Aftagelse.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Thomas Bugge
1793
102 Om Ecliptikens narvarende Skraahed og Storrelsen af dens secular Aftagelse. Ved Thomas Vugge. Ecliptikens Skraahed eller den Vinkes, som Planet af TEqvator danner med Planet af Ecliptica, er et af de ferste og vigtigste Elemente udi de astronomiske Beregninger. Den har megen Indflydelse paa Solens Declination og dens Lcengde og paa Fixstiernernes og Planeternes Lc
Om Pimpstenens Oprindelse og hede Vanddunsters Kraft under Jorden.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Jacob Mumsen
1793
12 7 Om Pimpstenens Oprindelse og hede Vanddunsters Kraft under Jorden. Af Dr. Jacob Mumsen. D a jeg i Sommeren 1788 befaae Bicrgvcerkerne i den sydlige Deel afNorge tidigemcb Hr. Professor Bnnllttch, forte Veien os til Hasteds Iernhylte i Eger Sogn, Fogderiet Bufferod, som tilhorer Fru Neuman. Imellem Slaggerne af Hoiovnen bemerkede jeg her hendelseviis nogle, som v
At Østersøen, da Stammefolket for Norge og Sverrig er kommet fra Asien, har været anderledes beskaffen end nu.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
F. Rothe
1793
137 At Kstersoen, da Stammefolket for Norge og Sverrig er kommet fra Asien, har verret anderledes beffaffen end nu. Md T. Rothe. SlDoni Philosophen Leibnitz, saa Arka-ologeene, Bayer og Schlößer: de tilhobe fette det fom Princip, at der er en Punkt, hvor den, der efterspoerec Folkenes Herkomst, kan vcrre bekiendt at standse sin Undersogelse. De fette, at den Standsnin
Om det gamle Nordiske Lovsprog, samt nogle derudi forekommende Ord, især om Hemfærth og Tilgave.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
S.Th. Thorlacius
1793
I6p S. Th. Thorlacius Om det gamle Nordiske Lovsprog, famt nogle derud; forekommende Ord, ifa?v om Hemfcrrth og Tilgå ve. gamle Kundskaber kan forbedres ved de nye, og at de nye ikke kan und- vare de gamle, er en Sag, ingen kan negte, der enten tiender noget til den menneskelige Siels Virkeevner og distes indbyrdes Udvikling, eller og har givet Agt paa de Tilfalde,
Beskrivelse af et Micrometer, til at bedømme Afstanden af et Corps Tropper saavel Infanterie, som Cavallerie.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
H.T. Wegener
1793
ai? H. T. Wegener. Beskrivelse af et Micrometer, til at bedomme Afstanden af et Corps Tropper saavel Infanterie, som Cavatlerie. Allerede for lang Tid siden har man ved det Militaire, men ister ved Artille- riet, onffel cr Middel, hvorved man var i Stand til al bedomme Afstanden af et fiendligt Corps med mere Vished end efter det blotte Aiemaal-, fordi det grove Skyt
Opdagelse af Saturns sphæroidiske Figur, og dens formodentlige Omdreinings Tid om sin Axel.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Thomas Bugge
1793
422 Opdagelse af Saturns s p h « r o i d i s k e Figur, og dens formodentlige Omdrejnings Tid om fin Axel. Ved Thomas Bugge. rn Saturns Omgang omkring Solen i 29^ Aar er dens Axel bestandig pa- rallel med sig selv, og ffeerer Ekliptika under en Vinkel af omtrent 31J Grad udi den 17de Grad af Fiffene og Jomfruen. Heraf folger, at Solen udi 15 Aar oplyser den nordlig
Anmerkninger og Oplysninger til M. Porcius Cato de re rustica.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Christen Friis Rottböll
1793
229 Anmærkninger og Oplysninger tu M. Porcius Cato de re ruftica> Af Consercntsr. Christen Friis Rottbsl. £,'nft at erfare, hvorvidt de gamle Fcedre have banet os Veken i Ager- og Ha- vedyrkningen, bevcrgede mig forst til at lcese med Agksomhed de latinske under Navn af Scriptores R. R. bekiendte Skrivter. Den celdste Cato's gamle og haarde Sprog og korte Skrivemaade
Beskrivelse over Strelitzia Reginæ.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Christen Friis Rottböll
1793
301 Beskrivelse over STRELITZIA REGINÆ, Af fa mm c F or farter. jh^di Aarck 1773 kom ved Hr. Bauks en Planke fra GothaabsForbierg til Enge- land, som under Navn nf Heliconia bihai af Hr. I. Miller blev afbildet. Noi- ere Betragtning leerte snart Hr. Villiam Alton, ar dens Bestemmelse var urig- tig, hvorfor han ved Beskrivelsen in horto Keuenfi 1789. Tom. I. pat.;. 285
Arithmetisk Problem, angaaende Anvendelsen af de synkende Fonds.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
J.N. Tetens
1793
Sio Ar ithmetisk Problem/ Anvendelsen angaaende af de synkende Fonds. I. Problemen er felgende: forudsat, at en Commune eller en Stat har en fast indrettet Afbetalings Fond (Sinking fond, Caifle d’amortißement). Dette Ord: Afbeta- lings-Fond (synkende Fond), kan tages i Almindelighed for enhver Fond, udsat til med Tiden at betale nogen Gield efter en i Hensigt til
Formørkelser, Planeternes Steder og Oppositioner, observerte paa det Kgl. Observatorium i Kiøbenhavn i Aarene 1788 og 1789.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Thomas Bugge
1793
34? Formorkelser, Planeternes Steder og Oppositioner/ observerte paa det Kgl. Observatorium i Kiobenhavn i Aarene 1738 og 1789 af Thomas Bugge. dette korte Udtog skal jeg allene indskrcrnke mig til at ansere Observationen paa Jupiters Drabanters, Soel-Formerkelser, og Fixstiernernes Bederkning fif Maanen, samt Planeternes obftrverte og med de astronomiske Tavler sam- m
Den spanske Inqvisitions Oprindelse og Fremgang.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
D.G. Moldenhawer
1793
Den spanske Inkvisitions Oprindelse og Fremgang / Doctor Moldenhawer. mindre jeg tøv lovs mit ferste Foredrag i denne heianseelige Forsamling det passende Udtryk af de Felelser, som den for mig cerefulde Optagelse til Medlem maatte opvcekke hos mig, -desto ivrigere skal jeg stroebe ved den mueligste Virk- somhed for Selskabets Hensigter at vedligeholde den Iver, hvortil
Fortegnelse over endeel Norske Væxter, især Cryptogamister, som et Tillæg til Gunneri Flora Norvegica.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Andet Stykke.
H. Strøm
1793
3 «9 Fortegnelse over endeel Norske Baxter, ister Kryptogamister, som et Tillag til Gunneri Flora Norvegica. A ttdet Stykke. Af H. Strom. ^za jeg indgav det forste Stykke af denne Fortegnelse i det Danske Viden- skabers Selskab, var min Kundskab, af Mangel paa Erfaring og Hielpcmid- ler, ikke saa fuldkommen, som jeg gierne enskede, hvorfor jeg ikke heller havde Hast
Anmærkninger over den animalske Varmes bestandige Tab og Frembringelse i det dyriske Legeme.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
H. Callisen
1793
398 Anmccrknlnger over den animaliffe Varmes bestandige Tab og Frem- bringelse i det dyriffe Legeme. Af H. Calli sen. ^«gevidenskabey er maaskee, fremfor alle andre Videnskaber, den, fom har den meste Nykke af Nalnrkundskab.en, da Lovene fo c den dyriske Defotiomie ofre blive tydeligere ved de Erfaringer, La-gen kan samle hoS de Syge, og da Grundreglerne, hvorefter S
Forsøg til et forbedret Udlade-Electrometer.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Adam Wilhelm Hauch
1793
4'5 Forsog til ct forbedret Udladc-Electro meter, ved Kammerherre og Staldmester A d a m Wilhelm Hauch. »vi cppe Fan nogen Deel af Naturkyndigheden rose sig af at have tziltruFFet sig fa a manges Opmærksomhed som Laren om Eleclriciteten, og blot faa, FanfFee ingen Videnffabsdcel skal med Rekte Funde giere den Fortrinet stridig i at fontene denne Opmærksomhed. Ved
Om nogle Sieldenheder og Vanskabninger iblant Menneskene.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Matthias Saxtorph
1793
423 * kSlrAks. z^>^ * ii^i, .Ui/^ Om nogle Sieldenhedcr og Vanffabninger iblant Menneffene. Ved Matthias Saxtorph. gives i Dyreriget, men isar iblant Menneffene, ligesaa Utallige Af- vigelser i Form og Dannelse fra Naturens almindelige Negel, som der findes i Plante- eller Sreenriget. Naturkyudernes mangfoldige Samlinger, og ad- ffillige Skribemercs, isar VidenffaberS
Beskrivelse og Chemisk Undersøgelse af en Biergart, som findes i tvende Kongbergske Gruber, under Navn af Sølv- Branderts.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
P.C. Abildgaard
1793
435 Bestridelse og chemist Undersogelse af en Viergart, som findes i tvende Kongsbergffe Gruber, under Navn af Sotv-Branderts. Ved P. C. Abildgaard. nyere Opdagelser i den physisie Chemie, med hvilke især en scheele, Bcrgmalln, Priestley, Lavoisier, Cavendish med stere have beriget Vi- densiaben, ere saa store og indtil Pdmygelse forbavsende, at det ikke er at undre
Udtog af de meteorologiske Observationer for syv Aar, anstillede paa det Kongelige Observatorium i Kiøbenhavn fra Begyndelsen af 1782 til Udgangen af 1788.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Thomas Bugge
1793
444 Udtog de meteorologiske Observationer for syv Aar, anstillede paa det Kongelige Observatorium i København fra Begyndelsen af 1782 ril Udgangen af i788> Ved Thomas Vugge. ^)eg har herved den TEre at ftemlcegge et Uddrag af de meteorologiffe Obser- vationer, hvilke ere anstillede paa Observatoriet fra Begyndelsen af 1782 til 1788 Aars Udgang. Instrumenterne ere ophc
Beskrivelse over et nyt Inclinations-Compas og den dermed fundne Magnetnaalens Inclination.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Thomas Bugge
1793
Beskrivelse over et nyt I n c l i nat i o n s - § o mp a s og den dermed fundne MagnetnaaleuS Inclination. Ved Thomas B u g g e. ^vh-agnetnaalcnS Misvisning og Inclination ere tvende meget merkvcrrdige Egenffaber. De have tildraget sig de Naturkyndiges Opmerksomhed, og de ere vigtige for Astronomen, Geographen og Seemallden. Tyrierne, Phoenicierne, Carkagenienserne,
Om de almindeligste hidindtil bekiendte Gifters Virkning hos forskiellige Dyrearter, med nogle deels nye deels igientagne Forsøg, i Hensyn, hvorvidt man af hines ulige eller eensformige Virkning paa disse kan slutte til Arternes Forskiellighed eller Beslægtning i Dyreriget.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Erik Viborg
1793
485 ~ _________ Om de almindeligste hidindtil bekiendte Giflers Virkning hos forskiellige Dyrearter, med nogle deels nye deels igientagne Forsog, i Hensyn, hvorvidt man af hines ulige eller eensformige Virkning paa disse kan fhitte til Arternes Forskellighed eller Beflcegtning i Dyreriget. Af Erik Viborg. er uden Tvivl ikke mindre nyttigt, at kiende noie de Ting, som
Undersøgelse af Vandets Bestanddele.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Adam Wilhelm Hauch
1793
5t3 Underssgelse af Vandets Bestanddele, ved Adam Wilhelm Hauch. Q seeren om Vandets Adstillelfe i de bekiendte tvende Luftarter og sammes Frembringelse paa nye, ved disse Luftarters Afbramdning, har i de sesnere Tider befkieftiget for mange af Europas største Chemister, for ei endog blot derved nt overbevise enhver om denne Opdagelses Vigtighed. Ikke desmin-- dre e
Om den rette Længde og Brede af Øen Anholt, samt Størrelsen af Feilen i denne Øes Beliggenhed i de i bedste Søecarter.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Thomas Bugge
1793
529 Om Den rette Lcengde og Brede af Ven Anholt, samt Storrelsen af Feilen i denne Kes Beliggenhed i de bedste Ssecarter. Ved Thomas Bugge. ^kattegattet er bckiendt for et af de farligste Farvande; det er smalt, det cv opfyldt med Grunde og Skier. Af disse Grunde og Sandbanker ere nogle enten af nyt fremkomne eller i det mindste have de ei forhen verret bckiendte.
Beskrivelse af en nye Luftprøver eller Eudiometer.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Adam Wilhelm Hauch
1793
537 Beskrivelse en nye Luftprover eller Eudiometer, ved Adam Wilhelm von Hauch. kunne bestemme Reenheden og Sundheden af den atmosphceriske Luft saa- velsom den af Hufe og Vcerelser, hvori Mennesker leve og opholde sig, er for Menneskeslægten alt for betydelig og vigtig, for ei at fortiene Nalurgrand- stkercns fulde Opmærksomhed. Reen og sund Luft befordrer Mennesker
Observationer paa adskillige Formørkelser i Aarene 1788, 1790 og 1791.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Thomas Bugge
1793
adskillige Formorkelser i Aarene 1788/ 1790 og 1791/ anstillede red Thomas Bugge. ^»^iden Aaret 1787 har jeg ikke fremlagt for Selskabet de af mig anstillede astronomiske Observationer paa Jupiters Drabanteres Formerkelser, Soel- og Maaneformerkelser, og Fixstierners Bcdcrkning af Maanen. Denne Man- gel skal jeg nu udfylde i denne Afhandling. 1) Jupiters Drab ankere.
Beviis at de Irske ved Ostmannernes Ankomst til Irland i det ottende Aarhundrede fortiene en udmærket Rang blandt de mest oplyste Folk i Europa paa de Tider.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
G.J. Thorkelin
1793
Bevi i s ot de Irske ved Ostmannerncs Ankomst til Irland i det ottende Aarhundrede fortiene en udmcerkct Rang blandt de mest oplyste Folk i Europa paa de Tider. Af G. I. T h o r k e l i n. siorie tæt indvævet i den Danske, ei heller er det mueligt at beffrive de Nor« diske FolkeS Handlinger, uden bestandig Overfart tit Ivernas gronne Kyster. Tidlig glæde vi os i Ha
En nye Prøve paa de danske geographiske Carters Nøiagtighed ved Længdens Bestemmelse af Versløv i Sielland med et Chronometer.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
4
Thomas Bugge
1793
583 En Nye Prove paci de danske geographiske Carters Noiagtighed ved Lcrngdens Bestemmelse nf Verslov i Sic stand med et Chronometer. 93,-6 Thomas Bugge. Iblandt de mange og betydelige Opfindelser, hvilke det attende Aarhundrede kan fremvise, er Tidens rigtige Bestemmelse ved noiagtige Uhre, og deres Anvendelse til LcrngdenS Bestemmelse, ganffe vist ci en af de minds
Se flere
Mindetale over Herr Andreas Peter Greve af Bernstorff
Særpublikationer
97
Ridder af Elefanten, Statsminister, Geheimraad, Minister for udenlandske Sager, Præsident i det tydske Cancellie og i Videnskabernes Selskabi København.
Peter Christian Abildgaard
1797
M i n d e t a 1 e over Herr ANDREAS PETER Greve af B E R N S T O R F F, Ridder af Elefanten, Statsminister, Gcheimeraad, Ministc* for de udenlandske Sager, Præsident i det Tydske Cancellie og i Videnskabernes Selskab i Kiöbenhavn, holden. i Videnskabernes Selskab den 3 November 1797, og efter dets Befaling udgivet af dets Sekreter Peter Christian Abilclgciard.
Forord
Særpublikationer
44 - 01
Kirstine Meyer
1920
FORORD I April 1914 samlede Gehejmekonferensraad G. A. Hagemann i sit Hjem Repræsentanter for Regering og Rigsdag samt for en Række Institutioner, hvoriblandt det kgl. danske Videnskabernes Selskab, med den Tanke, at der i Tide burde træffes de fornødne Forbere- delser til paa værdig Maade at fejre den i 1920 indtræffende Hundred- aarsdag for H. C. Ørsteds Opdagels
The Scientific Life and Works of H. C. Ørsted
Særpublikationer
44 - 01
Kirstine Meyer
1920
THE SCIENTIFIC LIFE AND WORKS OF H. C. ØRSTED BY KIRSTINE MEYER. The purpose of the present essay is to survey the scientific pa- pers of H. C. Ørsted and to give an account of the conditions under which they appeared, as well as their relation to and in- fluence upon contemporary physical science. It is hoped that in this way light will indirectly be thrown upon the pe
Svar, paa det ved Kjøbenhavns Universitet, i Aaret 1797 udsatte medisinske Priisspørgsmaal: Om Modervandets Oprindelse og Nytte
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1798
SVAR, PAA DET VED KJØBENHAVNS UNIVERSITET, I AARET1797 UDSATTE MEDISINSKE PRIISSPØRGSMAAL: OM MODERVANDETS OPRINDELSE OG NYTTE (BIBLIOTHEK FOR PHYSIK, MEDICIN OG OECONOMIE, 13. BIND, 3. HEFTE, SIDE 217-277. KJØBENHAVN 1798) Chemia, oculus Medicinæ alter HELLIGET MIN FØRSTE LÆRER I KEMIEN, MIN DYREBARE FADER SØREN KRISTIAN ØRSTED, APOTHEKER I RUDKJØBING, SOM ET RI
Grundtrækkene af Naturmetaphysiken tildeels efter en nye Plan. Foranlediget ved Herr Oberhofmarschal Hauchs Begyndelsesgrunde af Naturlæren.
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1799
GRUNDTRÆKKENE AF NATURMETAPHYSIKEN TILDEELS EFTER EN NYE PLAN. FORANLEDIGET VED HERR OBERHOFMARSCHAL HAUCHS BEGYNDELSESGRUNDE AF NATURLÆREN. AF HANS KRISTIAN ØRSTED, KANDIDAT I PHARMASIEN. SÆRSKILT AFTRYK AF PHILOSOPHISK REPERTORIUM. KJØBENHAVN, 1799. TRYKT HOS BOAS BRÜNNICH. N aar en Samling af Erfaringskundskaber skal kunne gjøre Paa- stand paa Navn a
Dissertatio de forma metaphysices elementaris naturæ externæ, qvam, pro summis in philosophia honoribus die 5. septembris.
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1799
DISSERTATIO DE FORMA METAPHYSICES ELEMENTARIS NATURÆ EXTERNÆ, QVAM, PRO SUMMIS IN PHILOSOPHIA HONORIBUS, DIE 5. SEPTEMBRIS. TUEBITUR JOHANNES CHRISTIANES ÖRSTED. CANDIDATUS PHARMACIÆ. HAUNIÆ, 1799. TYPIS J. L. S. WINDINGII. Facultas philosophica Havniensis specimen hoc dignum censet, quod pro rite impetrandis summis in Philosophia honoribus acade- micis pub
Forsøg og Bemærkninger over den galvaniske Elektricitet af Doktor H.K. Ørsted
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1801
FORSØG OG BEMÆRKNINGER OVER DEN GALVANISKE ELEKTRICITET AF DOKTOR H. K. ØRSTED (NYT BIBLIOTHEK FOR PHYSIK, MEDICIN OG OECONOMIE. 1. BIND, 1. HEFTE, SIDE 91-97. KJØBENHAVN 1801)1 Fra det Øjeblik, da de Engelske Kemikere havde bemærket den Gasudvikling, som det Voltaiske Apparat var i Stand til at frem- bringe af Vandet, og det mærkværdige Fænomen, at denne Udvik-
Uebersicht der neuesten Fortschritte der Physik
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1803
112 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER man bemærkede nogen Forandring. En liden Glasklokke i hvis øverste var indsmeltet en fin Guldtraad, blev nu fyldt med samme Olie, hvælvet over Vand, og saaledes udsat for Batteriets Virkning, førend man havde udbragt saamegen Olie af Klokken, at Spidsen af Guldtraaden kom til at berøre Vandet. Nu opstod en melkeagtig S
Materialien zu einer Chemie des Neunzehenten Jahrhunderts
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1803
MATERIALIEN ZU EINER CHEMIE DES NEUNZEHENTEN JAHRHUNDERTS. HERAUSGEGEBEN D. JOHANN CHRISTIAN OERSTED. ERSTES STÜCK. REGENSBURG, 1803. IN DER MONTAG- UND WEISZISCHEN BUCHHANDLUNG. Si quaedam L. B. non sunt ad tuum palatum, unicum de rogo, ne per denegatam experi- mentis fidem nodum rescindas.-------------------- Par est scriptoribus fidem addiscere, donee adverso
Correspondenz
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1804
CORRESPONDENZ (NEUES ALLGEMEINES JOURNAL DER CHEMIE. HERAUSGEGEBEN VON ADOLPH FERDINAND GEHLEN. 3. BD. P. 322—324. BERLIN 1804)1 Copenhagen, den 10. September 180b Meine physicalischen Arbeiten gehen zum Theil mit meinen Vorlesungen parallel, und daher bin ich erst in diesen Tagen auf die Untersuchungen über Wmter/’s Chemie zurückgekommen. Als ich in Berlin war, ha
Galvanisch-Chemische Bemerkungen
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1804
GALVANISCH-CHEMISCHE BEMERKUNGEN 213 hitztem Oel oder concentrirter Salzauflösung darstellen läszt. So- bald meine Zeit es mir erlaubt, werde ich diese Versuche fortzu- setzen und zu erweitern suchen. J. C. Oersted. GALVANISCH-CHEMISCHE BEMERKUNGEN VON DR. I. C. OERSTED1 (NEUES ALLGEMEINES JOURNAL DER CHEMIE. HERAUSGEGEBEN VON ADOLPH FERDINAND GEHLEN. 3. BD. P. 678
Expériences sur un appareil a charger d'electricité par la colonne électrique de volta
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1804
214 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER nächstens in einer dazu bestimmten Abhandlung mehr Auskunft zu geben suchen. Auf Veranlassung seiner Versuche über die Erschütterung des Quecksilbers in der galvanischen Kette erzählt Ritter, dasz das Quecksilber auf der Oxygenseite weniger flüssig, auf der Hydro- genseite aber mehr flüssig schien. Ich habe diesen Ver
Expériences avec la pile électrique
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1804
EXPÉRIENCES SUR UN APPAREIL A CHARGER D’ÉLECTRICITÉ 237 moindres parties de la pile physiologique ne donnent pas d’action chimique par leur déchargement, mais seulement une action phy- siologique proportionnée à leur grandeur. Il n’avoit pas encore observé ce fait, que dans la pile physiologique composée de parties actives opposées, quand il me communiquoit
Expériences sur le magnétisme
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1804
242 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER bleus et plus petits, et moins nets qu’ils se présentent d’ordinaire. Ainsi la force expansive du pôle positif, et la contractive du négatif semblent aussi exercer leur action ici. La langue est également affectée par la pile; le goût acide qu’y produit le conducteur positif, et l’alkalin qu’excite le négati
Expériences sur la lumière
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1804
EXPÉRIENCES SUR LE MAGNÉTISME 245 remplis de teinture de tournesol, qui contenoient l’un deux fils de fer aimantés, dont les pôles méridionaux étoient plongés dans le fluide, l’autre deux fils semblables dont les pôles opposés étoient mis dans la teinture, l’oxydation fut la plus grande dans ce dernier flacon. Enfin M. Ritter tâcha de construire une batt
Kritik over den saakaldede Eudiometrie, med Hensyn paa Lægekunsten
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1805
248 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER question, quand on sera en état de dire pourquoi les différentes fonctions d’électricité s’accompagnent, quoiqu’elles soient sépa- rables aussi l’une de l’autre. KRITIK OVER DEN SAAKALDEDE EUDIOMETRIE, MED HENSYN PAA LÆGEKUNSTEN. AF DR. H. C. ØRSTED (LÆST I DET KONGELIGE MEDICINSKE SELSKAB I JANUAR 1805)
Schreiben des Hrn. Dr. Oersted Kopenhagen an Hrn. I. W. Ritter zu Jena, Chladni's Klangfiguren in elektrischer Hinsicht betreffend
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1805
SCHREIBEN CHLADNIS KLANGFIGUREN BETREFFEND 261 menterende Physiker. Ja jeg er endog overbeviist om, at dette Slags Undersøgelser aldrig ville komme til nogen stor Fuldkommenhed, førend vi erholde physiske Observationer, ligesom vi nu have astro- nomiske. Saa lidet trøstende det end maatte synes at vi endnu ere saa langt fra Maalet, saa er det dog bedre at vide dette, n
Lettre de Mr. Orsted, Prof. De phil. A Copenhague, au Prof. Pictet, sur les vibrations sonores
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1805
262 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Wenn ich das Pulver wieder von den Scheiben abschütteln wollte, fand ich, dasz es an die Puñete, welche entweder in abso- luter, oder relativer Ruhe gewesen waren, fester anhing, als an den übrigen Stellen. Brachte ich jetzt aber einen andern Ton hervor, so dasz eine neue Figur entstehen muszte, so wurde es lose, und lie
Ueber die Art, wie sich die Electricität fortpflanzt
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1806
UEBER DIE ART, WIE SICH DIE ELECTRICITÄT FORTPFLANZT VON DR. OERSTED (EIN FRAGMENT) (NEUES ALLGEMEINES JOURNAL DER CHEMIE. HERAUSGEGEBEN VON A. F. GEHLEN. BD 6. P. 292—302. BERLIN 1806)1 Es hat, so weit mir bekannt ist, noch Niemand versucht, in den innern Mechanismus der Fortpflanzung der Electricität einzu- dringen. Es mögte vielleicht auch sehr schwer seyn, das
Versuche, veranlaszt durch einige Stellen in Winterl's Schriften
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1806
VERSUCHE, VERANLASZT DURCH EINIGE STELLEN IN WINTERL’S SCHRIFTEN VON H. C. OERSTED (JOURNAL FÜR DIE CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN v A. F. GEHLEN. BD. I. P. 276—294 BERLIN 1806)* 1. Bisher hat man WinteiTs Schriften nichts als Behauptun- gen, Hypothesen, und von Versuchen nur solche, deren Ober- flächlichkeit gleich in die Augen fallen muszte, entgegen gesetzt. A
Die Reihe der Säuren und Basen
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1806
DIE REIHE DER SÄUREN UND BASEN 289 ausgesondert wird. Am gemächlichsten würde es seyn, das letztere anzunehmen, welches recht gut mit dem übereinstimmt, was man bisher von dem Kiesel angenommen hat; aber eine genauere Un- tersuchung sollte doch erst darüber entscheiden. 26. Ich bitte, dasz Keiner glaube, dasz ich der Meinung wäre, mit diesen wenigen Bemerkungen etw
Betrachtungen ueber die Geschichte der Chemie
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1807
BETRACHTUNGEN U EB ER DIE GESCHICHTE DER CHEMIE 315 besitzet. Man musz aber oft sich über solche Sachen erklären, um nicht unschuldiger Weise in Verdacht zu kommen, oder wohl gar insultirt zu werden. BETRACHTUNGEN UEBER DIE GESCHICHTE DER CHEMIE EINE VORLESUNG VON H. C. OERSTEDT1 2 (JOURNAL FUER DIE CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN VON DR. A. F. GEHLEN. BD.3. P. 194—
Ueber die Klangfiguren
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1807
UEBER DIE KLANGFIGUREN 343 kommener werden Sie sie finden, und desto leichter werden Sie mit mir annehmen, dasz beide Naturen Keime einer gemeinschaft- lichen Wurzel sind. Ich hoffe wenigstens hiedurch viele von Ihnen auf einen reichen Stoff zum weitern Nachdenken, aufmerksam ge- macht zu haben. Sie werden leicht einsehen, dasz diese Winke nicht ohne Zusammenhang mit uns
Oersted ueber Simon's (Volta's) neues Gesetz fuer electrische Atmosphaeren-Wirkung
Særpublikationer
44 - 01
Naturvidenskabelige Skrifter 1797-1808. Scientific Papers 1797-1808
H.C. Ørsted
1808
OERSTED UEBER SIMON’S (VOLTA’S) NEUES GESETZ FUER ELECTRISCHE ATMOSPHAEREN-WIRKUNG AUS EINEM SCHREIBEN AN J. W. RITTER (JOURNAL FUER DIE CHÉMIE, PHYSIK UND MINERALOGIE. HERAUSGEGEBEN VON A. F. GEHLEN. BD. 7. P. 374-375. BERLIN 1808) Kopenhagen, den 3. Sept., 1808. Der Druck meines Lehrbuchs der Physik, welches bei der Be- lagerung mit verbrannte, ist jetzt wieder an
Se flere
Om Frankernes Mynter i Orienten
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
F. Münter
1807
~7r * 1 'X -, c O M * FRANKERNES MYNTER I ORIENTEN. V E » F. MUNTER. i i > 4 •l Vtd.Sel.Skr. IV Del, 1 A / 1 jLkznd^kjdnt Korstogenes Historie ikke er bleven forsömt af ældre og nyere Forfattere , og den Indflydelse , disse Krige havde paa Statsforfatning, Cultor og Sæder i Europa, er betragtet og fremstillet fra forskjellige Synspunkter
Om Aarsagen til Legemers elasticitet med en almindelig Indledning
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
Treschow
1807
OM AARSAGEN T I L LEGEMERS ELASTICITET -MED EN ALMINDELIG INDLEDNING. A F Professor TRESCKOW. \ G i JL historiske eller empiriske Videnskaber alene, ere Opdagelser hverken meget vanskelige eller sieldne. I Mathematiken ere nye - Formler og Anvendelser af forhen bekicndte Læresætninger ligele- des baade muelige og særdeles nyttige. I speculativ Philosophie e
Et Tillæg til det den 11te April 1806 af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab belönnede Priisskrift, med Devise, in vitium ducit culpæ fuga, si caret arte. Hor., over det for Aaret 1805 udsatte Historiske Priisspörgsmaal: "Hvori bestaar Misbrugen af den saa kaldede pragmatiske Historie, som Adskillige, saavel ældre, som nyere Historieskrivere have tilladt sig, og hvilke Forholdsregler skal man iagttage, at ikke denne Foredragsmaade ved urigtig Anvendelse skal skade i stedet for at gavne?"
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
N. Schow
1807
ET TILLÆG TIL DET DEN IIte APRIL 1806 AF DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB BELØNNEDE PR1ISSKR1FT, MED DEVISE, Z7V VITIUM DUC1T CULPA FUGA, SI CARET ARTE. I£or., OVER DET FOR A ARET T8O5 UDSATTE HISTORISKE PRIISSPÖRGSMAAL: «’HVORI BESTAAER MISBRUGEN AF DEN SAA KALDEDE PRAGMATISKE HISTORIE, SOM ADSKILLIGE, SAAVEL ÆLDRE, SOM -NYERE HISTO- RIESKRIVERE
Afhandling om Romerske Kunstmonumenter, henhörende til den Mithraiske Dyrkelse
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
Georg Zoega
1798
AFHANDLING OM ROMERS K E HENHÖRENDE TIL DEN MITHRAISKE DYRKELSE. SKREVEN I BEGYNDELSEN AF AARET 170S> AF GEORG Z O E G At Professor, OVERSAT AF ITALIENSK VED Doctor D E G E N. _ *.* .... 1 1 " ln ■ ir " ■ MED ET KOBBER. HA Sti. Skr. îgoj. WDtl> IHaftt. P skeede for nogle Maaneder siden af Hr. Fagan, 1er, som Ma- mig Na- Opdagelsen af en Mithraisk
Om Vandspringene Geiser og strok i Island
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
Ohlsen
1805
OM VANDSPRINGEN] GEISER OG STR I / ISLAND. O K Lieutenant OHLSEN. MED KOBBER. m Sel. «r. ï go?. IV Del, 1 Hafte. G g .Iblandt de mange store og dels rædsomme Underværker, som Natur - Revolutionerne have frembragt i Island, -ville de tvende klagende Vandspring Geiser og Srrok, som springe op i en Af- stand af 195 Alen fra hinanden, kunne fremstilles blandt de f
Et Par Ord i Anledning af en Dansk Reisendes Brev om Engelsk Klæde af Sæl-Laad, og det til samme föiede Tillæg af Handelstidendens Udgiver
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
Otho Fabricius
1805
■ ET . > I PAR ORD & I ANLEDNING AF EN DANSK REISENDES BREV OM ENGELSK KLÆDE AF SÆL-LAAD, OG DET 0>. TIL SAMME ■ ÇÔIEDE TILLÆG (■ AF HANDELSTIDENDENS UDGIVER. VED -i i OTHO FABRICIUS, ? Professor, » i \ 3 / ■ 'fe 7. ♦ y » Ï Handels- og Industríe-Tidenden No. 21 for dette Aar er indrykket Udrog af et Brev fr
Om Chronometerets Anvendelse til at finde den geografiske Længde paa det faste Land og Anvsining til den Omgangsmaade, som med Chronometeret bör bruges
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
A. Pihl
1805
OM CHRONO M ETE RE T S ANVENDELSE T î L AT FINDE DEN GEOGRAFISKE LÆNGDE PAA DET FASTE LAND, O G ANVISNING TIL DEN OMGANGSMAADE, SOM MED CHRONOMETERET BÖR BRUGE?. A F Provst A. P I H L. PH Se’. Skr. 1805* I^Del, II Hafte. A store Problem at finde Længden til Soes var engang en vigtig Gjenstand for de skarpsindigste Hoveder, hvortil saavel Sagens Natur, fo
Nogle Almindelige Betragtninger over Fyhrers Anlæg, med udförlig Beskrivelse af Indretningerne ved de paa de Danske Kyster, i de senere Tider, anlagde Blus eller Steenkuls Fyhrer
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
Paul de Lövenörn
1806
; NOGLE ALMINDELIGE BETRAGTNINGER OVER FYRRERS A N L Æ < MED • ' • ' ■ . ■ UDFORLIG BESKRIVELSE A F INDRETNINGERNE VED DE PAA DE DANSKE KYSTER, I DE SEENERE* TIDER, ANLAGDE BLUS ELLER STEENKULS FYHRER. < - s SKREVET I DECEMBER 1806 A F PAUL deLÖUENÖRN, KIDDER AF ST, WLADIMIR, COMMANDEUR, GENERAL-ADJUTANT OG ©VERLODS SAMT DIRECTEUR FOR DET KONGELIGE S
En Afhandling, hvori gives en Oversigt af Grundideerne i de Dionysiaske Orgier
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
N. Schow
1805
- X I E N H A A F N D L I N G HVORI * GIVES EN OVERSIGT
Forslag til en Ordbog for Philosophien som et Middel til at fremme Giensidig Forstaaelse blandt Philosopherne
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
C. F. v. Schmidt-Phiseldek
1805
FORSLAG T 1 L EN ORD BOG FOR PHILOSOPHIEN, SOM ET MIDDEL Tit AT FREMME GIENSIDIG fORSTAA 2LSS blandt PHILOSOPHERNEj A F C. Æ V. SCHMIDT-PHlSELDEKi JVSTITSRAAD. ÛMNÏS QVÆ A RATIONS SVSCIPITVR DE AÏIQVA RE INSTITUTIO, DEBET A DEFI* NITIONE BROFICISCI, UT INTELLIGATVÄ, QVID SIT ID, DE QVO DISPUTETUR« CICERO DE OFFICHS I, 2, S'M Sti, Skv, 180S. IV Dth II Ha
En Afhandling, hvori fölgende Spörgsmaal oplyses og besvares: I hvilken Henseende kan det Græske og Latinske Sprogs Studium især bidrage til det danske sprogs Cultur?
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
N. Schow
1805
E N A F HANDLING. HVORI FOLGENDE STÖRGSMAAl OPLYSES OG BESVARES: 1 HVILKEN HENSEENDE KAN DET GRÆSKE OG LATINSKE SPROGS STUDIUM ISÆR BIDRAGE TIL DET DANSKE SPROGS CULTUR? A F N. S CHOW, JVSTÏTHâAD OG TKOFESSOL Sprog er et Instrument, paa hvilket Tanken angives., Tanken, selv, ja ofte en heel Række af Tanker er et Oiebliks Handling. Denne Aandens oiebliklige
Fortsættelse af Betragtninger over Fyhres Anlæg og Indretning i Særdeleshed med Hensyn til Lampe-og Blink-Fyhre, samt en udförlig Beskrivelse med Tegninger, af det i aaret 1804 paa Christiansöe anlagde Blinkfyhr, og en seenere Indretning af disse Slags Fyhre, med en Lampe, til et vilkårligt Antal Reverberer
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
Poul de Lövenörn
1807
FORTSÆTTELSE A F BETRAGTNINGER OVER FYHRES ANLÆG OG INDRETNING I SÆRDELESHED MED HENSYN TIL LAMPE- OG BLINK-FYHRE, SAMT EN UDFORLIG BESKRIVELSE MED TEGNINGER: AF DET I AARET 1804 y a a CHRISTIANSÖE ANLAGDE BLINKFYHR, ÖG EN SEENERE INDRETNING AF DISSE SLAGS FYHRE, MED EN LAMPE, TIL ET VILKAARLIGT ANTAL REVERBERER» SKREVET I MARTII 1807 AF POUL de L Ö ZF
Historiske Efterretninger om Hestekiöds Brug til Menneskeföde i Norden I ældre og nyere Tid
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
E.C. Werlauff
1805
HISTORISKE EFTERRETNINGER OM HESTEKIÔDS BRUG Tir. MENNESKE FODE I NORDEX I ÆLDRE OG NYERE TIDER. VED E. C. IVERLAUFE, BIBLIOTH1ÍK8ECRETAIRE» Sel. Skt. 1805. iy Dih II Hafte. U Flere Sekler ere henrundne, siden Hestekiöd ophorte at regnes blandt Skandinavernes Födemidler. Saa mangen Fordom vi end i vore Dage have seet forsvinde, vedvarer dog endnu den mod
Betragtninger over det Spörgsmaal: om Mennesket seer kun med et Öie ad Gangen, eller med dem begge tillige? Et Sidestykke til Dr. Galls Lære
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
4
Herholdt
1805
BETRAGTNINGER OVER DET SPÖRGSMAAL: OM MENNESKET SEER KUN MED ET ÖIE AD GANGEN, ELLER MED DEM BEGGE TILLIGE? ET SIDESTYKKE TX L Dr. GALLS LÆRE. A F Dr. HERHOLDT, PROFESSOR OG ADMIRALITETS - MEDICUS. MULTA SüNT IN THYSIOLOGIA, QVÆ SUNT DEMONSTRAN!)* , NON SIMPLICITFR asserenda. MED KOBBERE. VU. Sei. Skr. X8O$. zr Dr/, II Hafte. Y Det videnskabelige Spörg
Se flere
H.C. Ørsteds Arbejdsliv i det danske Samfund
Særpublikationer
44 - 03
Kirstine Meyer
1920
KIRSTINE MEYER H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND KIRSTINE MEYER H. C. ØRSTED’S VARIED ACTIVITIES IN THE DANISH COMMUNITY Formaalet med den følgende Afhandling er at give en Skildring af H. C. Ørsteds Arbejde i det danske Samfund, oplyst gennem hans Virksomhed indenfor de Institutioner, hvortil hans Arbejde har været knyttet, eller som han selv har s
Kemiske Breve. Første Brev
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1798
KEMISKE BREVE AF H. K. ØRSTED FØRSTE BREV (BIBLIOTHEK FOR PHYSIK, MEDICIN OG OEKONOMIE. BD. 14. P. 152-60. KJØBENHAVN 1798.) Jeg lovede Dig, ved vores sidste Samtale, at fremsætte Dig det syste- matiske af Kemien i Breve, baade fordi Du meest ynder denne Form, som og, fordi den bedst passer sig til et tydeligt Foredrag. Jeg opfylder mit Løvte med Fornøjelse, baade
Breve over Kemien. Andet Brev, om Varmen
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1798
BREVE OVER KEMIEN ANDET BREV, OM VARMEN (BIBLIOTHEK FOR PHYSIK, MEDICIN OG OEKONOMIE, BD. 14. P. 313—27. KJØBENHAVN 1798.) Jeg viiste Dig i mit sidste Brev, at Legemerne besidde to Grund- kræfter, Udvidekraften og Sammenhængskraften. Jeg kommer nu til en Materie, som synes at staae i Forbindelse med samme, jeg mener Læren om Varmen. Varmen udvider alle de Legemer,
Breve om Chemien. Tredje Brev
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1799
14 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER noget af sin Varmestof, og derved afkjøle den. Derfor ere og saa- danne Lande, som have mange Skove, koldere end andre under samme Polhøjde. Jeg har her gaaet noget ind paa Fysikens Gebeet, og vil i det følgende ogsaa komme til at gjøre det samme, da det er nødvendigt til at oplive Theorien noget, at anvende den paa Natu
Breve over Chemien. Fjerde Brev
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1799
BREVE OVER KEMIEN 21 højere Ende derimod aabner sig i et Rør (h). Paa den lavere Ende sættes en høj Tragt, der efterhaanden fyldes med Vand, som maa stige ligesaa højt i Røret, som det staaer i Tragten, hvoraf følger, at det lidt efter lidt igjen maa løbe ud af Røret (/i). Da det varmeste Vand altid er det letteste, og følgeligen maa svømme oven paa det andet,
Begyndelses-Grunde til Natur-læren. Første Deel
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1798
RECENSION OVER BEGYNDELSES-GRUNDE TIL NATUR-LÆREN 27 saaledes fortæres, at slet intet bliver tilbage, men Klokken, hvor- under Forbrændingen skeer, fyldes ganske med Vand. Vejer man nu den forbrændte Fosfor, saa finder man at den netop har tiltaget saa meget i Vægt, som den anvendte Suurstofgas vejede, saa at dette Forsøg kan tjene til ydermere at bestyrke den Forbr
Begyndelses-Grunde til Natur-læren. Anden Deel
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1799
32 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Verdenrummet; og virker kun naar det sættes i Bevægelse. Der bliver neppe noget skarpere Beviis imod den Eulerske Lystheorie, end det som udledes af Newtons 42de Sætning i den anden Bog af hans Princips. Kant har giort den Indvending mod denne Sætning, at den grunder sig paa en atomistisk Forestillingsmaade, og heri har
Slutningen af Recensionen over Begyndelsesgrunde til Naturlæren
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1799
RECENSION OVER BEGYNDELSESGRUNDE TIL NATURLÆREN 45 atter for at besidde Frastødning maatte omgives af andre, og saa fremdeles i det Uendelige. Slutningen af denne Recension, som er af H. K. Ørsted, Doctor i Philosophien, følger. SLUTNINGEN AF RECENSIONEN OVER BEGYNDELSESGRUNDE TIL NATURLÆREN (KJØBENHAVNSKE LÆRDE EFTERRETNINGER FOR AAR 1799. No. 52. P. 823—27. K
Nogle Bemærkninger i Anledning af Guytons Forsøg over Diamantens Forbrændelighed
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1800
GUYTONS FORSØG OVER DIAMANTENS FORBRÆNDELIGHED 49 over vor Stridspunkt en lige Prøvelse. Frembringes derved end ikke Enighed i Meninger, som dog vel var muligt, saa er det dog at haabe at Sandheden derved skulde vinde. H. K. ØRSTED, DOKTOR I PHILOSOPHIEN NOGLE BEMÆRKNINGER I ANLEDNING AF GUYTONS FORSØG OVER DIAMANTENS FORBRÆNDELIGHED (SEE FØRSTE HEFTE 1800, S.
Indledning til Chemien af J. Gadolin
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1800
INDLEDNING TIL CHEMIEN AF J. GADOLIN 51 komme deraf, at der hos dem finder en nøje chemisk Forbindelse Sted mellem Kuloxydet og Vandstoffen, da derimod i de ætheriske Olier det første af disse aabenbart er udskilt ved en chemisk Operation. At denne Hypothese blot kan stadfæstes ved en Række af For- brændingsforsøg med de ætheriske og fede Olier, hvorved Produk-
Anvisning till bästa sättet att tillwerka salltpeter
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1800
ANVISNING TILL BÄSTA SÄTTET ATT TILLWERKA SALLTPETER, LAMPAD I SYNNERHET TIL SMÄRRA INRÄTTNINGAR OCH, TILL SÂ MYKET ALLMÄNNARE NYTTA, FRÄMSTÄLLD I FRÅGOR OG SWAR, ÖFWERSATTE IFRÂN FRANSYSKAN OCH, MED TILLÄGGNINGAR OMARBETAD, UTGIFWEN AF PETER IAKOB HJELM, MYNT-GUARDIEN. STOCKHOLM TRYCKT I KUMBLINSKA TRYCKERIET. 1799. (SCANDINAVISK MUSEUM. VED ET SELSKAB. FOR A
Underrättelse om fördelacktigaste sättet at anlägga salltpeter-lador, och att i stort tillvercka salltpeter
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1800
60 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER ved Fabrikerne anføres, skjønt de fraraades som ubrugbare i det Smaa. Dette kunde ved første Øiekast synes unyttigt, men er det virkeligen ej; thi det er rimeligt at mange der foretog dem at til- berede Salpeter vilde giøre dem bekjendt med en Fabrik; naar de her nu saae Haandgreb og Beqvemmeligheder, som hidindtil vare
Udtog af et brev fra Doctor Ørsted til Professor Manthey
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1801
UDTOG ÅF ET BREV TIL PROFESSOR MANTHEY 63 nemlig til at befugte Salpeterjorden, til Udludningen og endeligen til at bundfælde de jordagtige Dele af Moderluden. Af disse tre Maader anbefales den anden mest. 14. Art., om Moderludens Anvendelse, indeholder adskillige Me- thoder at adskille den deri endnu indeholdte Salpeter, og giør op- mærksom paa den Magnesia som dera
Udtog af et brev fra Doctor Ørsted til Professor Manthey. Berlin d. 14 Marti 1802
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1802
UDTOG AF ET BREV FRA DOCT. ØRSTED, TIL PROFESSOR MANTHEY (NYT BIBLIOTHEK FOR PHYSIK, MEDICIN OG OECONOMIE. BD. 3. P. 241—55. KJØBENHAVN 1802.) Berlin d. i4 Marti 1802. De interessante Forsøg, som Volta anstillede i Paris, for at vise, at det galvaniske Batterie er i Stand til at lade et elektrisk, ere nyligen blevet igjentagne af min Ven Ritter, som derover har anst
Indbydelse til physiske og chemiske Forelæsninger
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1804
INDBYDELSE TIL PHYSISKE OG CHEMISKE FORELÆSNINGER (KJØBENHAVNSKE LÆRDE EFTERRETNINGER FOR AAR 1804. No. 39. P. 619—21. KJØBENHAVN.) P^hysiken har ved sit Forhold til Philosophien, i vore Dage, faaet en ny Interesse, i det at de fornemste Philosopher have gjort dens Principer til Gjenstanden for deres Undersøgelser, og over- rasket os med nye og vigtige Resultater.
Electricitetslære, grundet paa Erfaring og Forsøg, og sammenlignet med de meest bekjendte Hypotheser, af Friderich Saxtorph
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1805
RECENSION OVER SAXTORPHS ELECTRICITETSLÆRE 79 Theorie, og ledsager samme med en Kritik, for hvilken de nyere Experimenter skulle tjene til Grundvold. De som ønske at høre disse Forelæsninger, behage at melde sig til hos mig. Dr. Ørsted, boende i Bredgaden No. 159 ELECTRICITETSLÆRE. GRUNDET PAA ERFARING OG FORSØG, OG SAMMENLIGNET MED DE MEEST BE- KJENDTE HYPOTHES
Slutningen af Recensionen over electricitetslære, grundet paa Erfaring og Forsøg, og sammenlignet med de meest bekjendte Hypotheser, af Friderich Saxtorph
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1805
RECENSION OVER SAXTORPHS ELECTRICITETSLÆRE 89 mere. Forklaringen §. 169, hvorefter Ledeglassenes saakaldede Baghold skulde komme af den Elektricitet som Glassets ubelagte Rand under Ladningen maatte have faaet, og ved Udladningen til- bageholdt, er usandsynlig, skjøndt af mange antagen ; thi Overfladen af den ubelagte Rand kan umuligen afgive nok til en svag Ladning,
Om Overensstemmelsen mellem de elektriske Figurer of de organiske Former
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1805
96 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER kunde ansees for mindre nødvendig, men ganske overflødig er den maaskee ikke, og altsaa takker jeg Hr. 5. for at have givet mig Anledning til samme. Dr. H. C. ØRSTED OM OVERENSSTEMMELSEN MELLEM DE ELEKTRISKE FIGURER OG DE ORGANISKE FORMER AF Dr. ØRSTED (DET SKANDINAVISKE LITTERATURSELSKABS SKRIFTER. BD. 1. P. 1—22. K
Nye Undersøgelser over det Spørgsmaal: Hvad er Chemie?
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1805
HVAD ER CHEMIE 105 dikulaire mod hin første rette Linie. Farveprocessen er altsaa den af den anden Dimension eller Overfladens. Falder endeiigen dette i Differenz overgangne Lys paa et chemisk let foranderlig Materie, saa opvækkes derved paa den røde Pol af Farvebilledet, som Ritter bar beviist, en Forbrændning, paa den violette en Reduktion, eller med andre Ord, der
Forsøg til en nye Theorie af Selvantændelser
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1805
116 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Synspunkt, vi maa erkjende hele Naturen som Udtryk af disse Love. Det er f. Ex. ikke nok, at vi kjende Forbrændnings- og Re- ductionsprocessens Love, vi ville ogsaa kiende deres Kredsløb over hele Jordkloden; ja om muligt gjennem hele Solsystemet, gjennem hele Universum. Men da ingen af de physiske Processer foregaaer gan
Forslag til en ny Organisation af det pharmaceutiske Studium
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1858
130 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER der var opstaaet i deres eget Legeme. I Følge det Foregaaende, vil ingen tvivle om, at jo alle Betingelserne for en saadan Selvan- tændelse findes forenede i det menneskelige Legeme. Men disse findes saavel i det sunde som i det syge og bevirke uophørligen en Operation som ligner Forbrændningen. Det er altsaa blot Spørg
Endnu et historisk Bidrag til Oplysning over de nye ritterske Pendulforsøg
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1806
ENDNU ET HISTORISK BIDRAG TIL OPLYSNING OVER DE NYE RITTERSKE PENDULFORSØG AF PROF. H. C. ØRSTED (NYT BIBLIOTHEK FOR PHYSIK, MEDICIN OG OECONOM1E. BD. 9. P. 329-332. KJ0BËNHAVN 1806.) De ovenfor, af Hr. Professor Mynster meddeelte Bidrag1 ere i dobbelt Henseende interessante, deels fordi de vise hvor- ledes andre Experimentatorer, hvoriblandt een fortreffelig, alle- r
Tilegnelse og Fortale til Videnskaben om Naturens almindelige Love
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1809
[TILEGNELSE OG FORTALE TIL]1 VIDENSKABEN OM NATURENS ALMINDELIGE LOVE AF Dr. HANS CHRISTIAN ØRSTED, PROFESSOR I NATURLÆREN VED KJØBENHAVNS UNIVERSITET, MEDLEM AF DET KONGE- LIGE DANSKE VIDENSKABERS SELSKAB, DET KONGELIGE BAYERSKE VIDENSKABERS SEL- SKAB, DET KONGELIGE MEDICINSKE SELSKAB, DET SKANDINAVISKE LITTERATUR- SELSKAB, SELSKABET FOR VETERINAIRVIDENSKABENS FREMME,
Første Indledning til den almindelige Naturlære, et Indbydelsesskrivt til Forelæsninger over denne Videnskab
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1811
FØRSTE INDLEDNING TIL DEN ALMINDELIGE NATURLÆRE, ET INDBYDELSESSKRIVT TIL FORELÆSNINGER OVER DENNE VIDENSKAB Dr. H. C. ØRSTED, PROFESSOR. KJØBENHAVN, 1811. TRYKT HOS DIRECTEUR JOHAN FREDERIK SCHULTZ, KONGELIG OG UNIVERSITETS-BOGTRYKKER. [Samme Afhandlings første 19 Paragraffer findes i Schweiggers Journal für Chemie und Physik. Bd. 36. (Jahrbuch 6). Nürnberg
Forslag til Reform af det fysiske Studium
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1858
[FORSLAG TIL REFORM AF DET FYSISKE STUDIUM]' (ARCHIV FOR PHARMACIE OG TEKNISK CHEMIE. REDIGERET AF S. M. TRIER. 12. BIND. P. 288—299. KJØBENHAVN 1858] Da Deres Majestæts Naade satte mig i Stand til at gjøre en viden- skabelig Reise giennem Tydskland, Frankrig og Holland, blev det min Pligt, overalt hvor jeg kom, at undersøge, ved hvilke Midler de experimentale Viden
Beretning om en Undersøgelse over Bornholms Mineralrige udført 1818 efter kongelig Befalning giennem Rentekammeret.
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted & L. Esmarch
1819
BERETNING OM EN UNDERSØGELSE OVER BORNHOLMS MINERALRIGE, UDFØRT 1818 EFTER KONGELIG BEFALNING GIENNEM RENTEKAMMERET AF PROFESSOR H. C. ØRSTED, RIDDER AF DANNEBROGEN, OG JUSTITSRAAD L. ESMARCH, COMPTOIRCHEF I DET KONGELIGE RENTEKAMMER KIØBENHAVN TRYKT I DET SCHULTZISKE OFFICIN 1819 Í Følge den af det Kongelige Rentekammer, ved gunstig Skrivelse af 5te Se
Beretning om en Undersøgelse over Bornholms Mineralrige udført 1819 efter kongelig Befalning gjennem Rentekammeret.
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted & L. Esmarch
1820
BERETNING OM EN UNDERSØGELSE OVER BORNHOLMS MINERALRIGE, UDFØRT 1819 EFTER KONGELIG BEFALNING GJENNEM RENTEKAMMERET AF PROEESSOR H. C. ØRSTED, RIDDER AF DANNEBROGEN, OG JUSTITSRAAD L. ESMARCH, COMPTOIRCHEF I DET KONGELIGE RENTEKAMMER KJØBENHAVN TRYKT I DET SCHULTZISKE OFFICIN 1820 Kongelig Befa- ling af 19 Juni 1819 til Prof.Ør- sled og Justits- raad
Forsøg over den electriske Vexelkamps Indvirkning paa Magnetnaalen
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1820
FORSØG OVER DEN ELECTRISEE VEXELKAMPS INDVIRKNING PAA MAGNETNAALEN1 (HESPERUS. UDGIVET AF K. L. RAHBEK. BD. 3. P. 312—321. KI0BENI1AVN 1820) De første Forsøg over den Gjenstand, jeg vil oplyse, anstilledes i de Forelæsninger, som jeg i afvigte Vinter holdt over Elcc- tricitet, Galvanisme og Magnetisme. Del syntes ved disse Forsøg at vise sig, at Magnetnaalen kunde
Nye electromagnetiske Forsøg
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1820
NYE ELECTROMAGNETISKE FORSØG 293 Kredsens Natur, at Bevægelserne i modsatte Dele maae have en modsat Retning. Desuden synes ogsaa at en Bevægelse i Kredse forbundet med en progressiv Bevægelse efter Længden af Lederen, maae danne en Sneglegang eller Spirallinie, hvilket dog, om jeg ikke tager Feil, ikke bidrager noget til Forklaringen af de hidtil bemær- kede Phæn
Over Anlægget af et Steenkulsbrud og Jernværk paa Bornholm
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1821
OM ANLÆGGET AF ET STEENKULSBRUD OG JERNVÆRK PAA BORNHOLM 297 Man kan ogsaa gjøre et bevægeligt galvanisk Apparat af to Plader, een af Kobber og een af Zink, viklede i Spiraler og ophængte i det ledende Fluidum. Dette Apparat er vel mere bevægeligt; men man maae tage sig i Agt for ikke at skuffes i de Forsøg, som man anstiller med det. Jeg har endnu ikke fundet noge
Udsigt over Chemiens Fremskridt siden det attende Aarhundredes Begyndelse
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1822
UDSIGT OVER CHEMIENS FREMSKRIDT SIDEN DET ATTENDE AARHUNDREDES BEGYNDELSE AF PROFESSOR ØRSTED (TIDSSKRIFT FOR NATURVIDENSKABERNE. FØRSTE BIND. P. 1—55. KJØBENHAVN 1822) De Fremskridt, Naturvidenskabens forskjellige Dele have gjort i nærværende Aarhundrede ere saa overordentlige, at de Fleste, som faa Aar før eller efter dets Begyndelse havde lagt en god Grund- vo
En ny Klasse af Svovelforbindelser, opdagede af doctor Zeise
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1822
EN NY KLASSE AF SVOVELFORBINDELSER, OPDAGEDE AF DOCTOR ZEISE (TIDSSKRIFT FOR NATURVIDENSKABERNE. FØRSTE BIND. P. 265-268. KJØBENHAVN 1822) Idet Kongelige Videnskabernes Selskabs Møde d. 17 Maj frem- lagdes en af Doctor Zeise indsendt Beretning, om en af ham op- daget ny Klasse af Svovelforbindelser. Han har nemlig fundet, at Kulsvovlet, ved en egen dertil udtænkt Frem
Kogepunktet for Viinaand af forskjellig Styrke, og Anvendelse deraf til at bestemme Styrken af den Viinaand, man til hvert Tidspunkt af en Destillation vil erholde
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1822
332 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Det indskrænkede Rum, som nu er tilovers ved nærværende Heftes Slutning, tillader ikkun et løseligt Omrids af disse Under- søgelser; men i det næste, eller dog et af de næste Hefter tør vi love os noget Omstændeligere herom fra Opdagerens egen Haand. ØRSTED. KOGEPUNKTET FOR VIINAAND AF FORSKJELLIG STYRKE, OG ANVE
Et nyt galvanomagnetisk Forsøg
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1822
ET NYT GALVANOM AGNETISK FORSØG1 (TIDSSKRIFT FOR NATURVIDENSKABERNE. FØRSTE BIND. P. 301—303. KJØBENHAVN 1822) Uagtet de Beviser, vi have for, at alle Punkter i Omkredsen af en rund galvanisk Leder virke fuldkomment lige paa Magnet- naalen, seer man dog af de lærde Tidsskrifter, at der gives Mange, som endnu ikke have ladet sig overbevise. Grunden dertil ligger vel i
Beretning om doctor Seebecks nye electromagnetiske Forsøg, læst i den physisk-mathematiske Classe af det franske Institut
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1824
336 II. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER mindste gjennemløb 3/4 af Cirkelomkredsen, vedblev den ved den lodrette Leder staaende Magnetnaal at vise den samme Afvigning fra sin første Stilling, som den havde erholdt ved den galvaniske Kjæde i Slutningens Øjeblik. Dette Forsøg synes ikke at tillade nogen Tvivl mere mod den Sætning, at alle Punkter i Lederens O
Luftarters Fortætning til Draabetilstand
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1824
346 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER ikke saa forunderlig; thi den Electricitet, der opvækkes i en Kreds af Ledere, maa afledes efterhaanden som den naaer den nødvendige Spænding for at gjøre sig Vej i Lederne; saaledes vil denne Elec- tricitet aldrig naae en Spænding, der er tilstrækkelig til at gjennein- trænge Lederne med Lethed, men danner allerede e
Beretning om doctor Brewsters Opdagelse, hvorved godtgjøres Tilværelsen af to nye Vædsker i Huulheder af Mineraler
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1824
348 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Naar man i disse Forsøg vilde anvende Materier, som hurtigt udvikle Luftarter, og den ene er fast, den anden flydende, saa hæl- der man først den flydende i Røret, bringer derpaa noget sammen- trykt Platinblik og derpaa det faste Legem. Naar Rørets anden Ende er tilsmeltet, lader man først Vædsken flyde til det faste
Fortale til Grundsætningerne for Ølbryggeriet af Christen Anthon Brøndum.
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1828
350 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER flygtige Vædske i megen Bevægelse; snart udbreder den sig til en tynd Hinde, snart sammentrækker den sig atter. Ved Fordamp- ning blive faste Dele tilbage, som atter sættes i en levende Be- vægelse ved at vædes. Bevægelsen er næsten som i Vand, der indeholder Infusionsdyr. Den anden Vædske vorder ogsaa stiv ved For
Midler til at bortskaffe Fugtighed i Værelser
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1829
352 II. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER især gjelder denne Advarsel Begyndere i Faget, der let af Mangel paa Erfaring kunne gjøre en Tid og Penge spildende Brug af de videnskabelige Grundsætninger. H. C. ØRSTED MIDLEB TIL AT BORTSKAFFE FUGTIGHED I VÆRELSER MEDDELT I SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE PAA MØDET DEN 12. NOVEMBER 1829 (MAGAZIN FOR KUNSTN
Om det Kgl. Videnskabernes Selskabs Foranstaltninger til at skaffe Kjøbenhavn artesiske Brønde
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1832
ARTESISKE BRØNDE I KJØBENHAVN 353 stor Deel Fugtighed, naar man tillige vil anvende Kakkelovnsvarme. Opvarmer man nemlig Luften i Værelset, vil den modtage den af Væggen uddunstede Fugtighed, men den varme dunstfulde Luft vil, idet den træffer de ved den udvendige Luft afkjølede Vinduesruder, afsætte sine Dunster i Draabeform, og Vandet kan da let aftørres. Hr. E
Om Tordenveir
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1834
358 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER ved Bornholmske Arbeidere, fremkom to ypperlige artesiske Kilder; og i Oldeslohe skeer i de sidste Par Aar hele Salttilvirkningen ved artesiske Brønde, som ere udførte efter Professor Forchhammers AngiVelSe' H. C. ØRSTED OM TORDENVEIR (ALMANAK FOR AAR 1834. KJØBENHAVN) Det har allerede længe været bekjendt blandt all
Om stærke Drikke
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1834
362 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER afleder. Folket, som paa dette Sted er catholskt, og mindre oplyst end menig Mand hos os, blev derover meget forbittret, da de ind- bildte sig, at saadant maatte fortørne Gud. Gjerne havde de revet den ned, dersom de havde turdet og kunnet. Men nu kom et Tordenveir; det var den 10 August 1777. Lynilden, som saa ofte havde
Over Jerichaus Barometer
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1839
OVER JERICHAUS BAROMETER AF H. C. ØRSTED (TIDSSKRIFT FOR LITTERATUR OG KRITIK. UDGIVET AF F. C. PETERSEN. ANDET BIND. P. 55—61. KIØBENHAVN 1839) A E B F D C I3die Hefte af nærværende Tidsskrift har Hr. Professor Ramus fældet en ugunstig Dom over Hr. Jerichaus Barometer, hvis Bestemmelse er at vise Lufttrykket strax ved Iagttagelsen, uden at man først behøv
Om Udbredelsen af det hundredgradige Thermometer i Danmark og Norge
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1841
OM UDBREDELSEN AF DET HUNDREDGRADIGE THERMOMETER I DANMARK OG NORGE AF H. C. ØRSTED (FORHANDLINGER VED DE SKANDINAVISKE NATURFORSKERES ANDET MØDE. 1840. P. 65—66. KJØBENHAVN 1841) » Som bekjendt er man endnu ikke kommet overeens om en al- mindelig Inddeling af Varmens Maal, omendskjøndt man er enig nok om dette Maal selv, idet alle bruge Afstanden mellem Isens T
Over Skypompen 2
Særpublikationer
44 - 03
Blandede Naturvidenskabelige Afhandlinger skrevne for hans Landsmænd 1798-1851. Miscellaneous Scientific Papers Written for his Countrymen 1798-1851
H.C. Ørsted
1842
OVER SKYPOMPEN 373 begynder ogsaa det hundreddeelte Thermometer at komme mere og mere i Brug. I Tydskland benyttes det ligeledes hvert Aar mere og mere. Følgen heraf vil blive, at det hundredgradige Thermo- meter i Tiden bliver det almindelige, og Nutidens Iagttagere efter- lade da Fremtidens Physikere et desto større Arbeide i Henseende til Thermometerangivelsernes Be
Se flere
Om gamle Danske Jorde- og Landgilds-Bøgers Translation og Landgilds-Speciers Beregning til Hartkorn.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Niels Morville
1799
", Om gamle Danske Jorde- og Landgilds-Bogers Translation °g LandgildS- Speciers Beregning til Hartkorn. Ved Nie l s M o r v i l l e. a jeg ved anstillede Prsver er overbcvust cm, at de gamle Iordebsger lade sig translatere til Hartkorn efter deres benecvnke LandgildS-Spe- cies, og at man, om ikke i alle, faa dog i de fleejle Dlfalde, kan have Sik- kerhed for Beregni
Beskrivelse af en forbedret Gazometer eller Luftmaaler, og nogle med samme anstillede Forsøg.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Adam Wilhelm Hauch
1799
iS *. --an.1., ..rffjp.,.■ .... . Beskrivelse °f en forbedret Gazometer eller Luftmaaler, °g nogle med samme anstillede Forseg, ved Kammerherre Hauch. M* aturtaren og alle med samme forbundne^ Videnskaber vilde neppe have naaet den Fuldkommenhed, til hvilken den t de senere Tider er steget, dersom man ci for Icenge siden allerede havde leert at skille sand Kundsk
Historisk og Chronologiska Undersøgelse af Skilsmisseretten mellem Philip II. eller Philip August, Konge i Frankerig, og hans Gemalinde Ingeborg, fød Prindsesse af Danmark.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
1. Afsnit, Fra Philips of Ingeborgs Formæling til Pave Coelestins II. Død, d.e. fra 1193-1198.
Wilhelm Ernst Christiani
1799
28 ^---.>'^——'--7..... ■ . .... Wilhelm Ernst Christianis Historiske og Khronologiske Underssgelse af S k i l s m i s s e t r e t t e n mellem Philip II. eller Philip August, Konge i Fraukerig, og hans Gemalinde Ingeborg, fod Prindsesse af Danmark. Forste Afsnit. Fra Philips og Jngeborgs Formaling til Pave Coelestinö II. Dod, d. e. fra 119351198. F o r e r i
Nøiere Oplysning og Forbedring vedkommende Brændevinsprøveren og sammes Anvendelse.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Frants Henrich Müller
1799
7$ Nsiere Oplysning og Forbedring vedkommende Brcrndevnnsproveren og sammes Anvendelse. Af Frantz Henrich Muller. tredie Dec! af den ny Samling af det Kottgelige Danfke Videuskakg- Selffabs Skrivkcr findes den Afhandling, jeg i sin Tid har havk den TEce ak forclcefe hoibcmeldte Selskab, om Maadcn og Midlerne hvorved ak under- soge og vurdere alle i Handelen forekommen
Formodning om at Schweitzerne stamme fra Skandinavien.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
P.F. Suhm
1799
82 Formodning at Schveitzerne stamme fra Scandinavien. Ved P. F. Silhm. Vl(t hvad vi indbefatte under Schveih, var, saavidt Historien rarkker, og forma a er at g aa c tilbage i Tiden, beboet af galliske eller ccltiske Folkeslag. Ccrsar (t) og Livius (2) siger det om Helvetierne, alene at den sidste (3) be- retter, at nogle halv-germaniske Folk beboede allerede i Ha
Formodninger om de hos vor Almue under Cyprians Navn forekommende magiske Bøger.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Abraham Kall
1799
4>C_____________ 89 Formodninger om de hos vor Almue under Cyprians Navn forekommende magiste Bogcr. Af Abraham Kali. rOor ubodelige Gram har iblandt de fortreffelige Afhandlinger, hvormed han har ziret den eeldre Samling af dette Selskabs Skrivter, tvende Gan- ge valgt sig Emner tagne af overtroiske Skrivter. I den anden Deel af Sel- skabets Skrivter oplyser han i
Beskrivelse over tvende Børn, paa hvilke Underlivets Bedækninger manglede.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Matthias Saxtorph
1799
io; sagg£=sL Beskrivelse over tvende Bern, paa hvilke Underlivets Bedækninger manglede. Af Matthias Saxtorph. It bi de of mine foregaaende Afhandlinger, som angik de Monstra, der fs- des uden Hovedskal, hvilke i Almindelighed kaldes Acephali eller Kattehove- der, bemcerkede jeg den Overeensstemmelse, som sindes i de forskiellige Sub- jecters Bygning, og deraf uddro
Om Fleerheden af collective Stemmer og Probabiliteten af samme.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
J.N. Tetens
1799
116 Om Fle erheden af collective Stemmer, eg Probabiliteten af samme. Ved I. N. Tetens. yVaae et bestemt Antal af Stemmer (N) baves tit Sagens Afgiorelse, enten for Ja eller Nel, uden at fordele dem i stere end tvende modsatte Classer af hekra'ftende eller benegrende Stemmer, faa fan der aives forfficllige Be- ffemnulser af den Forhold, som Antallet af den ene Claffe
Observation paa Soelformørkelsen den 5. September 1793.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Thomas Bugge
1799
«44 Observation paa Soelformorkelsen den 5. September 1793/ ved Thomas Bugge. Tidens rigtige Bestemmelse er of saa megen Vigtighed ved Soclsormsr- kelser, i Særdeleshed noar mon vil anvende saadanne Observationer enten til Lcengdens Bestemmelse eller til ar finde Fejlene i Maanelavler, saa skal jeg begynde med at ansere de sande Middage, som cre observerte igiennem T
Observation paa Magnetnaalens Misvisning, hvilken i Aaret 1793 har begyndt at tage af.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Thomas Bugge
1799
—ara-.— 149 Observation - paa Magnetnaalens Misvii suing, hvilken i Anret 1793 har begyndt at tage af, ved Thomas Bugge. geographiff Landmaalcr, og asironomiff og trigonometriff Observator ved den geogrephiske Landmaaling fr a 1762, Hao det v cerer min Pligt aarligen ar staae Meridianen paa Marken, og derefter at observere MagnetnaalenS Misviisning. Da Kiebcnhavn
Om Kobberpontoners Indretning.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
H.J. Krebs
1799
154 4«_______________________________________________ Om Kobberpontoners Indretning, af H. I. Krebs. §. i. ele Krigskunsten og alle Foretagender, der have Indflydelse paa Krigen, ere indtil vore Tider drevne alt for haandvcrkSmcrffigen, uden grundig Under- ssgclse og nøie Bestemmelse as Aarsag og Virkning i ethvert enkelt Tilfalde^ Man har derfor ikke alene i de
Beskrivelse af nogle med Phosphor anstillede Forsøg, med Hensyn paa Sandsynligheden af Læren om Vandets Sammensætning og Adskillelse i Suurstofgasen og Vandstofgasen.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Adam Wilhelm von Hauch
1799
•»)€!!________________ .Beskrivelse af nogle med Phosphor anstillede Forsog, med Hensyn paa Sandsynligheden af Laren om Vandets Sammenfatning og Adskillelse i Suurstofgasen og Vandstofgasen. Ved Adam Wilhelm von Hauch. nogle af de Afhandlinger, jeg i de sidste Aaringer haver havt den Q&re ar forelcrgge det Kongelige Videnskabers Selskab, i hvilke jeg haver fo
Forsøg til en ny analytisk Maade at finde Differentialerne til de foranderlige Størrelser.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Niels Morville
1799
,88 I ..«I— .....-—-2^»- ■ ■■ry^gu.—ufifrf ............ Forsog til en ny analytisk Maade at finde Differentialerne til de foranderlige Storrelscr. Ve» Niels Morville. W oar en foranderlig Størrelse er paa Grcrndserne as at feeu og ikke fees, eller at forsvinde, da faaer dens Forfatning i samme Oieblik Navn af det man kalder en Differentialstørrelse,
Beskrivelse af den saakaldte brændende Harmonica, eller om den ved Vandstofgasens (den brændbare Lufts) Forbrænding under visse Omstændigheder fremkommende besynderlige og stærke Lyd.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Adam Wilhelm Hauch
1799
Beskriv else af den saakaldte brcendende Harmonic«/ eller out den ved Vandstofgasenö (den brandbare Lufts) For- branding under visse Omstccudighedcr fremkommende besynderlige og starke Lyd. Ved Adam Wilhelm von Hauch. ÅJet blotte Navn af denne liden Opdagelse, som feg haver den Wre ar soreloegge det Kongelige Videnskabers Selskab, angiver allerede rildeels dens Na
Forsøg til en rigtigere Theorie end den hidindtil brugte ved Forklaringen om Bidselstangens Anvendelse.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Adam Wilhelm Hauch
1799
204 ! rTM. .ryTp-, ,—................ Forso g til en rigtigere Theorie end den hidindtil brugte ved Forkla- ringen om Bidselstangens Anvendelse. af Adam Wilhelm von Hauch. alle Huusdyrene er Hesten det, som fornemmelig har tiltrukket sig Men- neskets Omsorg, og som ogsaa fortrinlige« har Ret dertil, formedelst sin Skionhed, sin Styrke, sin Tilboielrghed til Mennesk
Om vanskabte Sneglehuse og Misfostere blandt Conchylierne.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
J.H. Chemnitz
1799
2 rss I. H. Chemnitz ' om vanskabte Sneglehuse og Misfostere blandt Konchylrerne. vo der haver giert sig noget neicre bckiendt med Dyrenes Historie, vil fod længe siden have bemærket, at man ncppe ffal kunne nævne en eneste Dyrslægt, i hvilken jo allehaande Misfostere forekomme. Ikke blot i Dyr- og Vandriget, og blandt dets utallige Arter og Slæg- ter, men endog i
Om Regnens større Mængde paa de lavere fremfor paa de høiere Steder.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Thomas Bugge
1799
227 •frei_____________________________________________________________________________________________________________ Ottt Regnens swrre Merngde paa de lavere fremfor paa de hoiere Steder. Ved Thomas Vugge. Iblandt flere meteorologiffe Observationer, hvilke jeg hiemme har anstille, er Udmaalingen af den faldende Regns Mcengde ved cr Hyetometer. Dette Instrument er e
Om Prøvemaaden af jernholdige Fossilarter ved Smeltning eller Digelprøve m.v.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Frantz Henrich Müller
1799
Om Provemaaden af jernholdige Fossilarter ved Smeltning eller Digelprove w. v. Of Frantz Henrich Müller. ^roberingcn af Jerncrtserne, naar disse ved Arsenik eller Svovel, eller og ved begge tillige, ere forertsede, er allerede lange bekiendt, og som en Deel af Probeerkunsten, isser af den fortreffelige svensike Chemiker Wallens, ud- forlig afhandler; hvor derimod Jern
Formula Polynomiorum. En almindelig Formel for Coefficienterne udi Polynomier.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
J.N. Tetens
1799
ü-SSSr—-MM 2 5 3 Formula P o ly nomiorum. En almindelig Formel for Coefficienterne udi Polynomier: Af I. N. Tetens. Forerindring. rxJcti almindelige Regel for Coefficienterne af Polynomier har vceret en Gien- stand af Spekulationen for de sierste Mathematiker. Hvad Leibuiz, Bro- drene Jacob og Johan Bernoulli/ Moivre, Euler, Kastner, Schön- berg, og tilsidst Hr.
Beskrivelse af et Instrument til at maale Afstanden fra en Standpunct til en anden Gienstand.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
P. Løvenørn
1799
287 Beskrivelse as et Instrument til at maale Afstanden fra en Standpunkt til en anden Gie nstand. Af P. L o v e n o r n. rUct har lcenge vceret anseet for en Sag af stsrste Vigtighed, ar udfinde et Instrument, hvorved man fra en Standpunkt kunde med Noiagrighed maale Distancen til en eller anden Gienstand, hvilker for Geographen, den Miliraire, som og for Seemand
Observationer paa tvende Søereiser over Compassets Misvisning paa adskillige Steder, Med Anmærkninger, tilligemed nogle Observationer af Magnetnaalens Forvirring i de islandske Havne, samt over dens daglige Forandring der, som ogsaa nogle Observationer over Magnetnaalens Inclination.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
P. Løwenørn
1799
299 £&*== . ? i Observationer paa tvende Soereiser over Kompassets Misviisning paa adskillige Steder/ med Anmærkninger r tilligemed nogle Observationer af Magnetnaalens Forvirring i de islandske Havne, samt over dens daglige Forandring der, . * som ogsaa nogle Observationer over Magnetnaalens Inclination. Ved P. Lovenorn. ' . . er uden Tvivl ligesaa vigtigt
Beskrivelse over et nyt Nivellerings-Instrument.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Thomas Bugge
1799
Z27 -.«ÄAfjfe* AfcJe forfkietlige Slags af Nivellerings-Instrumenter, fom man hidtil har opfundet, kau deles ubi tvende Hovedklasser. Den ferste Classe indbefatter de Instrumenter, som ere forsynede med Kikkerter, og fom ere bestemte til at nivellere pc.a meget larige Distancer med den mueligste Nøjagtighed. Saa- danne Instrumenter ere udtænkte af Romer, Hug
Beskrivelse af en nye Art Kræbs, Scyllarus Guineensis.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Lorentz Spengler
1799
333 Beskrivelse af en nye Art Kreebs/ Scyllarus Guineenfis. Af Lorentz Spengler. ^naturhistorien er uden ald Tvivl blandt alle Videnskaber den ældste. Hvo tilskyndes ikke, blot ved Beskuelsen af denne uendelige Mængde Skabninger, ar giere sig dem nærmere bekiendt, naar man betænker hvor rigelig Iagtta- geren af disse henrykkende Naturunder lenneg for sin Umage, da
Om Lysets anden Aberration.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
F.C.H. Arentz
1799
34I Om «e 6 F. C. H. A r e n t z. R §• !• expe bliver nogen Opdagelse af Naturens Hemmeligheder saa ufrugtbar, ot den ikke skulle drage flere efter sig, meget mere vise saadanne sig velgiorende til Videnskabens videre Tilvcext og flere nyttige Kundskabers Udfindelse; thi ei alene indsiutter Naturen utangfoldige Ting i sit Skisd, men disse ere endog ved
Om Skygge-Aberrationen.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
F.C.H. Arentz
1799
357 Om Skygge - Aberrationen, ved F. C. H. Streut z. §• r- aJ en foregaaende Afhandling har jeg vovet at ftemscekte mine ringe Tanker om en Virkning af Lysetö successive Bevcrgelse, nemlig LyserS anden Aberra- tion. Denne Sag forekommer mig at have endnu fiere Indflydelser, og der- iblandt ogsaa paa Skyggen, hvilket, om end Resultaterne ikke alkid blive af megen V
Sammenlignende Forsøg med Lichen nivalis og Lichen islandicus.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
N. Tychsen
1799
S?r -—.................................... «jnxi.....■'■*■** Sammenlignende Forsog med Lichen nivalis og Lichen islandicus. Af Herr Apotheker T y c h s e n paa Ko>ngsberg. §. r. e Professor Strom vaa Eger tilsendte mig forige Sommer en Qvamitet Lichen nivalis, med der Hnffe, at jeg vilde underssge samme. Professoren havde beman kel: at naar Mosen blev kogt me
Om den oxygenerede Saltsyres Forbindelse med Kalkjorden, Talk- og Leerjorden.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
J.B. Trommsdorff
1799
39t -HM- =*♦ Om den oxygenerede Saltsyres Forbindelse med Kalkjorden / Talk- og Leerjorden. Af Herr Professor A r o m m s d o r f f i Erfurt. §* r‘ e^^en oxygenerede, eller, som man tilforn kaldte ben, dephlogistiserede Salt- syre, hvis Opdagelse vi have Scheele at takke, er virkcligen en af de mcerk- vcrrdiqste Substandser; ogsaa har Bekendtskabet med samme
Kort Beretning om det Kongelige Naturalcabinet i Madrid, med en Beskrivelse over et gigantisk Skelet af et nyt ubekiendt Dyr, som er opgravet i Peru og bevares i dette Museum.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
P.C. Abildgaard
1799
402 * ____________________________________________ Kort Beretning om det Kongelige Naturalcabinet i Madrid, med en Beskrivelse over et gigantisk Skelet af et nyt ubekiendt Dyr, font er opgraver i Peru og bevares i dette Museum. Af P. C. Abildgaard. mit korte Ophold i Madrid fra 22de December 1793 ril felgende 9de Januar var det Kongel. Naruralcabinel een af d
Forsøg til at finde et Middel, hvorved Skibenes Krængninger og Svingningsbuer kunne maales i Søen.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
C. Höyer
1799
415 Fors o g t« at finde et Middel, hvorved Skibenes Krerngninger og Svr'ng- ningsbuer kunne maales i Soen. Af C. Hoyer. Ai tydelig Kundskab om er Skibs Bevcegelse i Ssen er ei alene af Vigtig- hed for dem, som skulle bygge Skibene, men og for dem, der skulle fere samme over Soen, vil noppe kaldes i Tvivl af nogen. Lad endog hine deels ved Kundskaber a priori, deel
Mathematisk betragtning over den Mængde og Vægt af Levnedsmidler, som udfordres til et Menneskes daglig nødtørstig Underholding.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Niels Morville
1799
451 Math em atisk Betragtning over den Mangde og Vagt af Levnetsmidler, som udfordres til et Mennesscs daglig nodtorftig Underholding. Ved Niels M o r v i l l c. ^^aadelighed t Mad og Drikke bestaaer i del for den menneskelige Narur passende Maal af Fødevare, og retmæssige Forhold mellem sammes faste og flydende Dele, i Overeensstemmelse med den Forhold, som bef
Om et Menneske med Nægle i Form af Fuglekløer.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Jens Bang
1799
Om et Menneste med Ncrgle i Form af Zuglekloer. B«d D«clvr Jens Bang. jeg af del Kongelige Danske Videnskabs-Selskab er kiendt vttrdlg til at vcrre dets Medlem, faa udfordrer Pligt og Erkiendtlighed, at jeg faafnart mueligt indleverer en Afhandling. Men jeg maa udbede mig Tilgivelse for den Ufuldkommeuhed saavel i Form fom i Stiil, der findes i denne min Af- handling.
Om directionens analytiske Betegning, et Forsøg, anvendt fornemmelig til plane og sphæriske Polygoners Opløsning
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Caspar Wessel
1799
Oitt Direktionens analytiske Beregning, et Forssg, anvendt fornemmelig til plane og sph^riske Polygoners Oplosning. ' Af Caspar Wessel, Landmaaler. crrvoerende Forseg angaaer det Spsrgsmaal, hvordan Direktionen analy- tiff bor betegnes, eller hvordan rette Linier burde udtrykkes, naar af een eneste Ligning mellem een ubekiendt og andre givne Linier skulde kunne findes
Om ichonantidiptiske Kikkerter.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
C.C. Lous
1799
Om ichonantidiptiske^ Kikkerter. Af C. C. Lous. Magelighed og Lethed, fom en Soemand i ethvert Veirlig og Sse erfarer ved Brugen af de paa de Kongelige Skibe nu almindeligen indforte Peil'Compasser, da han paa eengang seer der langt fraliggende Object, og igien- nem et Vindue paa Daasen Inddelings-Graden paa Rosen, som Indexen overt skarer, opvakte hoö mig det Anste, a
Om Barometret og især om de Aarsager, som foraarsage Qviksølvets Falden deri, naar Luften er betynget med Dunster.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
F.C. La Coudraye
1799
5 iS Om Barometret, og isår om de Aarsagcr, som foraarsage Qvtksolvets Falden deri, naar Luften er betynget med Dunster. Af Nidder La C o u d r a y e. ^)et er ikke saa let, font man sotdvanlig troer, at forklare alle Omst«ndig- hederne ved O.viksolvetS Stigen og Falden i Barometret. Man betragter i Almindelighed, ikke uden Grund, dette Instrument, som en V«gt
Udtog af meteorologiske Observationer for 10 Aar, fra 1788 til 1798, anstillede paa det Kongelige Observatorium.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Thomas Bugge
1799
TSO Udtog as meteorologiske Observationer for io Aar, fra 1788 til 1798/ anstillede paa det Kongelige Observatorium ved Thomas Vugge. s^ra d«n Tid af at Torricelli anstillede (it seksts Barometer-Experiment, pg tiian bemcerkede, at Qvikfslver steeg imod det bedre og faldt imod det (lettere Veirligt; fra den Tid af at man i Italien begyndte at bruge Thermonretere, og
Et Bidrag til Æqvationernes Theorie.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
C.F. Degen
1799
572 *______________________________________________ _______________ E L Bidrag til SE Ovationernes Theorie. Af C. F. Degen. ______________ ville skrive noget om TEqvationers Oplosning, esterat en Euler, en de la Grange, en Lambert og flere store Mcend have anvendt deres Aands Kroester og Indsigter paa dette Wmne, synes ligesaa overflødigt, i Henseende ril Lceseren,
Fortsatte Anmærkninger over den dyriske Varmes Frembringelse.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
H. Callisen
1799
$83 Fortsatte Anmærkninger , . , 1 over den dyriske Varmes Frembringelse. Af H. C a l l i s e n. O or nogle Aar siden havde jeg den Wre at forelregge det Konges. Videnffa- berneS Selffab nogle Anmrerkninger over den dyriffe Varmes bestandige Tab og Frembringelse i dek dyriffe Legeme. Jeg sogke deri at bevise, at det var uovcreenSstemmende med noiagtige Erfaringer og
Beskrivelse over en nye og sielden Koral-Art, kaldet Madrepora fimbriata.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
L. Spengler
1799
607 »a» —**** Beskrivelse over en nye og sielden Koral-Art, kaldet Madrepora fimbriata. Af L. Spengler. Iblandt de mange nye Opdagelser, fom ere giorte i delte nu snart udrundne Aarhundrede, kan Naturhistorien fremfor alle Videnskaber upaatvivlcligen til- egne stg nogle af de markvoerdigste og meest uventede. Hvo havde vel kundet formode, at de herligen dannede
Beregning over det betydelige Tab, der foraarsages Lodseieren, naar Lodderne ved Jordskiftningen gives de til Indhegning ufordeelagtige Skikkelser.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Niels Morville
1799
dfci&É. Beregning over det betydelige Tab, der foraarfages Lodseieren, naar Lod- derne ved Jordfftstningcn gives de til Indhegning ufordeelagtige Skikkelser, oplyst ved leende Tabeller ♦ ved Niels Morville. e^^mendfiisndt jeg udi mit Skrivt: Jorddelings- og Jordstifmings-Lairen, har i del izde Capitel handlet om Loddernes ulige fordeelaglige Skikkelse til Hegnets
Hvad Fordeel har det for det menneskelige Kiøn, at der gives flere Sprog i Verden?
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Anders Gamborg
1799
ZSS-—-EV- .jf^ Hvad Fordeel har det for det mennesselige Kisn/ at der gives flere Sprog i Verden? Ved Anders G a mb o r g> Forerindring. jeg i Dag 14 Dage havde den 2Ere forste Gang at mode i delte Sel- skab, blev den filosofisse Classe anmodet om at (omfe paa et Sporgsmaal, som kunde tiene til Priisopgave for indevarende Aar. Det faldt mig da ind at foresiaae: Hvad
Nogle Anmærkninger angaaende Havets Ebbe og Flod paa de Danske og Norske Kyster.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
Paul Løwenørn
1799
639 Nogle Anmcerfninger angaaende Havets Ebbe og Flod paa de Danske og Norske Kyster. Af Paul Lovenorn. ra den Tid, at mon har antaget den store Nedtons Attraetionstcrre, har man ferst kundet angive en sandsynlig Aarsag tit den periodice, og paa de Undtagelser ncer, som tilfcrldigc Aarsager foranledige, ordentlige Forandring af Havets Vandspejls Stigen og Falden eller
Tillæg til Afhandlingen om Barometret.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
5
F.C. La Coudraye
1799
VM. „i r-JTTfi. L., 647 Tillag til Afhandlingen om Barometret. smedens at min Afhandling om Barometret var under Trykken ere mig ts Varker blcvne bckiendte, som jeg troer ikke at burde undlade at omtale, for ar sortte Publicum be-dre istand til at bestemme Voerdien af mine Ideer, og be- domme dem. Det ene er: Voyage de M. de la Peyroufe, a Paris, chez Plaffan, 1798, 8
Se flere
Iagttagelser over Vextriget i Marokko
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
P.K.A. Schousboe
1801
IAGTTAGELSER VEXTRIGET i MAROKKO. FÖRSTE STYKKE. VED P. K. A. SCHOUSBOE. Assessor i Gen. Land - Oekonomie- og Commerce - Collegium. OYER Den nordligste Deel af Afrika, bekjendt under Navn af Barba- riet, liar for flere Sekler siden spillet vigtige Roller. Dens Störreise, lykkelige Beliggenhed og store Frugtbarhed lader formode, at den endnu engang vil vise sig paa
Mathematisk-statistisk Beregning over Brændsel
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Niels Morville
1801
MAT II E M A TI S K STATISTISK B E R E G N .1 N G ØVER BRÆNDSEL LÆST I VID. SELSKAB DEN x9 JANUAR i79S A F NIELS MORVILLE Kammeraad og 1 an dm a a l in g s - Conductor, Uden at indlade mig i nogen vidtiöftig Forerindring om denne Materies Vigtighed, maatte det tillades mig at igjentage det, som enhver fornuftig Huusholder maae være overbeviist om : At en vii
Undersögelser om de persepolitanske Inscriptioner
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Förste Afhandling
D. Frederik Münter
1801
UNDERSØGELSE B. Oil BE PERSEPOLITANSKE INSCRIPTIONER V E B D. FREDERIK MUNTER. Professor i Theologien ved Kjöbenhavns Universitet. FÖRSTE AFHANDLING. Indledning, Iblandt Forverdenens Mindesmærker i Asien ere uden Tvivl Ruinerne i Egnen af Schiras, som af Indbyggerne kaldes Tschil- minar, og som Europas Lærde eensstemmigen erklære for at være Levningerne af P
Nogle Anmærkninger over et gammelt Monument i Museo Pio-Clementino i Rom
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Georg Zoega
1801
NOGLE ANMÆRKNINGER OVER ET GAMMELT MONUMENT i MUSEO PIO - CLEMENTINO I ROM I ' ' ' r ' ' ' VED GEORG Z O E G A. Kongelig dansk Agent og Consul i Rom. T Dette Monument, som Visconti allerede har udgivet i Museo Pio - Clementino Tom. iv. Tab. xxv, er saavidt jeg kan skjönne, et Begravelses Monument, af det Slags, som de Gamle kaldte Mensæ, og om hvilke de fortæll
Om norske Titanertser og om en nye Steenart fra Grönland som bestaar af Flusspatsyre og Alunjord
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
P.C. Abildgaard
1801
OM NORSKE TITANERTSER OG OM EN NYE STEENART FRA GRÖNLAND, SOM BESTAAER Ag FLUSSPATSYRE og ALUNJORD, AF P. C. AB ILD GAARD. Qq “ ' "T— ~ - -, — —7 —-------------------—----------------—...................■' •- Endnu i Aaret 1775 , da Wallerius udgav sin forbedrede Mi- neralogie, kiendte man ikkun 14 særegne Metaller, iblandt hvilke Platine og
Nogle Anmærkninger over Ægyptens Forfatning og Tilstand under Ptolemæerne
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Didrik Herman Hegewisch
1801
N O G L E ANMÆRKNINGER OVER ÆGYPTENS FORFATNING OG TILSTAND •» UNDER PTOLEMÆERNE, II E G E W I S C H, Professor. Vid. Seis. Skr, I Deel, II Hæfte. A Eorfatningen og Tilstanden i et Land, hvori to Folkeslag boe, hvoraf det ene er oprindeligt i dette Land, det andet uden fra kommet dertil, og af hvilke hint havde oprettet en uafhængig Stået, men siden er b
Afhandling om et Misfoster med Hjernen i en pose, hengende fra Nakken ned på Ryggen og Formodningerne om Aarsagerne til Misfostere, Modermærker og deslige
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Jens Bang
1801
A f h a it d I i ng OIU et Misfoster med Hjernen i en Pose ? hen gende fra Nakken ned paa Ryggen °g Formodningerne om Aarsagerne til Misfostere ? Modermærker og deslige. Jens Bang, Doctor Medicina , kongelig Lage ved Soröe Academie og Gods, Districts-Chirurgus i Soröe og den sondre Deel af Holbeks Amt. D 2 ■ ” T -------- Stor og ofte ubegribelig er Natu
Anmærkninger over den chirurgiske Behandling af dybe Saar i Brystet, foranledigede ved nye Forsög over Aandedrættets Mechanisme
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
J. D. Herholdt
1801
A n in ae r k n i n g e f over den chirurgiske Behandling af dybe SaariBrystet, foranledigede ved nye Forsög over Aandedrættets Mechanisme. «7. D. H erholdt, Divisions-Chirurg. Minime mirum est , si scientiæ non crescant, cum a radicibus suis sint separat«. B aco de Verulani. Vid. Sels. Skr. I Deel} II Hafte. F A I ii cl 1 e d n i n g. I \ Har Mennesket
Betragtninger over Theorien af Bevaegelsen paa Hiul, hvori fornemmelig vises den Fordeel, höje Hiul have over de lave til at lette Bevaegelsen
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
C. Höyer
1801
Betragt ti in ger over Theorien af Bevægelsen paa Hiul, hvori fornemmelig vises den Fordeel, höje Hiid have over de lave til at lette Bevægelsen» Af C. H Ö y e rt Capitain i Siie- Etaten. Vid- Selsk. Skr.IDeel, II Hafte. O Enmet, som jeg i det folgende tager under Behandling, er vist nok, i sig selv betragtet, det Almindeliges Opmærksomhed værdig. Trangen
Om de Torden-Vejr som om Vinteren paa forskjellige Steder i Norge og i flere nordlige Egne bemerkes, næsten lige saa hyppige som om Sommeren
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
A. W. Hauch
1801
Om de â Torden - Vejr, som oui Vinteren paa florskjellige Siedel' i Norge s i flere nordlige Egne bemerkes, næsten Uge saa byppige som om Sommeren. Ved A. JV. Ha u c h . O V erh o fmarskal. o verbeviisning om, at fuldstændig historisk Kundskab og Un- derretning om Naturbegivenhederne, med de forsk)eilige Om- stændigheder og Modificationer, under hvilke de til
Forsög til en nye Forklaring af den Phoeniciske Indskrift paa de gamle malthesiske Mynter
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Ole Gerhard Tychsen
1801
FORSÖG TIL EN NYE FORKLARING AF DEN PHOENICISKE INSKRIFT • F À A DE GAMLE MALTHESISKE MYNTER. A F OLE GERHARD TYCHSEN, Professor. Iblandt de forskjellîge af Öen Malthas gamle Indbyggere slagne Mynter, fortjene fornemmelig de , hvorpaa findes det med phoe- niciske Bogstaver enten en Gang bb£ eller to Gange bb/, er et sioret Fruentimmer-Hoved, og paa hvis
Noget om Fyhrene paa Kysterne, samt om de forskjellige Vindes Virkning paa en i Luften frit staaende Lue
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Paul v. Lövenörn
1801
N J O G E T OM FYHRENE paa KYSTERNE, SAMT OM DE FORSKJELLIGE VINDES VIRKNING PAA EN I LUFTEN FRIT STAAENDE LUE. AF PAUL V. LÖVENÖRN, Ridder af St. Wladimir, Kommandeur - Kapitain , Generaladjutant, Overlods og Directeur for det kongelige Söekaart - Archiv. z % Iblandt de mîg allernaadigst anfortroede Embeder, henhöre saavel at gjöre Forslag til Forbedri
Resultater af en Deel anstillede Forsög med Hensyn til den af Hr. Professor Würtzer i Bonn angivne Forvandling af Vandet til Salpeterstof- eller Qvaelstofgas
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Adam Wilhelm Hauch
1801
R ESULTAT ER AF EX DEEL ANSTILLEDE FORSÖG MED HENSYN TIL DEN AF Hr. Professor W Ù R T Z E R i Bonn ANGIVNE FORVANDLING AE VANDET TIL S ALPETER.ST O F- eller Q VAELST O FG AS. Af ADAM JTILHELM HAUCH, O ve th of marschall. Vid. Sels. Skr. I Deel, II Hæfte. Cc J_)e forskjellige Forsög, som jeg i Aarene 1793 og 1794 an- stillede til nöjere Bestemmelse af Vandet
En historisk-philosophisk Afhandling over Spörgsmaalet: Hvorledes kan Barberie, eller Raahed og Uorden i Menneske-Samfundet bestaae med Kultur
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Niels Schow
1801
En historisk-philosophisk Afhandling ever Spiirgs ni aalet: Hvorledes kan Barbarie, eller Raahed og Uorden i .Menneske- S'ainfundet bestå ae med Kultur 3 Af NIELS SCHOW, Professor og Opdrager for H. II. Prinds Kristian Frederik, Vid. Sels. Skr. I Deel, II Hafte. E e \ Förend jeg begynder at forelæse min Afhandling, vil jeg, da faa her i Selskabet kjende mig, ko
Den ualmindelige Bygningsmåde af Skibet: Svar-Til-Alt, 500 franske Læster drægtig, bygget i Kjöbenhavn aar 1798 og 99
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
de la Coudraye
1801
DEN UALMINDELIGE BYGNINGSMAADE AF Skibet: SVAR-TIL-ALT, 5oo FRANSKE LÆSTER DRÆGTIG, BYGGET I KJÖBENHAYK AAR I798 06 99* Af de la COUDRAYJE, Ridder, D en 2.8 Junii 1799 lob i Kjöbenhavn et Skib af Stabelen, omtrent 5oo franske Læster drægtig, som fik Navn af Svar-til-Alt', og hvilket S. T. Hr. Etatsraad de Coninck paa sit Handelshu- ses Bekostning havde ladet
Undersögelse om de persepolitanske Inscriptioner
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
1
Frederik Münter
1801
UNDERSØGELSE Oil DE PERSEPOLITANSKE inscriptioner VE» Dr. FREDERIK MUNTER, Professor i Theologien ved. Kjøbenhavns Universitet. ÅNDEN AFHANDLING. Oo 2 ANDET KAPITEL, om de Sprog > hvori Inscriptionerne af Persepolis kunne være skrevne. i. Efter at jeg i det forste Kapitel af disse Undersøgelser, ved Hjelp af alle de historiske Data, Tiden har levnet os, har
Se flere
Undersögelse om, og hvor vidt, deres Mening er grundet, som holde for at sand Filosofi, og et fuldstændigt Begreb om sand Filosofi, först i vore Tider ere blevne til.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
B. Riisbrigh
1803
U 7i de rsôgelse om, og hvor vidt, deres Mening er grundet, som holde for at sand F ilo sof i , og et fuldstaendigt Be- greb om sand F il o sofi , forst i vore Tider ere bievne til» ¿I B. RI IS BRIG ff, P r o f e s so r. Vid. Sels. Sir. II Del, I Hafte. Indledning. i. Er Begrebet om Filosofi forst i vore Tider fundet? Har Filosofi ikke været virkeligen til for
Forsög til en historisk Udsigt over Luftens Rensning i Bjerggruberne og ombord paa Krigsskibene.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
J. D. Herholdt
1803
en historisk Udsigt over Luftens Rensning Bjerggruberne og ombord peta Krigsskibene. J. I). II E R II O L I) T, Divisions - Chirurg. Inven tur is inventa non obst ant. Seneca. Epist. lxxiX. *Vid. Sris. Skr. Il Del, IHafte. fff'' 4 i! í f ,• . •' * Hjw'M' * * ‘ 4 ■ . 1 tt . i ••fr
Forsög paa Bronce eller guul Metal, med Hensyn til sammes Anvendelse til Canoners og Mörseres Stöbning, samt Tegning af en dertil hörende Smelteovn, m.v.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
Frantz Henrich Müller
1803
F O R S Ö G a a Bronce elle 7’ g uu l Mctalf med H e n s y n til sammes Anvendelse til C anone o g S t Ö b 71 i 77 g ¿ M ö r s e r e s samt Tegning af en dertil horende Smelteovn, ni. v. Ved FRANTZ HENRICH MÜLLER, Justitsraad og Administrator for Pore Mains-Fabriken. Vid. Seis, Skr. II DM I Hafte. X De Forsög , som jeg herved haver den Ære at forelægge
Et Bidrag til den geometriske Evolutions Theorie
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
C.F. Degen
1803
E T BIDRAG TIL DEX GEOMETRISKE EVOLUTIONS THEORIE. C. F. VEGE N, Dr. Philos. Pili. Sels. Skr. II Del, I Hafte. Ec F o r e r i n d r i n g* Nærværende liden Afhandling, hvortil jeg fik Anledning ved et af den berömte Mathematiker Jakob Bernoulli, i Act. Erud. Lips. Anno i6cj2. Jun. pag. 291 f fremsat Theorem, er en Virkning af den Tilbøjelighed Forf. stedse har h
Nogle Tanker over Magneten til at kunne forklare saavel Magnetnaalens Variation som Inclination, samt Anmærkninger over Forskjelligheden i Henseende til Localitet, hvor der paa Landjorden gjöres Observationer med Magnetnaalen.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
I Anledning af Hr. Oberbjergraad von Humboldts Brev til Lalande, dateret Caracas den 14de December 1799
Paul v. Lowenøörn
1803
Nogle Tanker over M agne t en til at kunne forklare saavel Magnetnaalens Farta- llón som Inclination, samt Anmærkninger over For- skelligheden i Henseende til Localitet, hvor der paa Landjorden gjöres Observationer med Magnetn aalen $ i Anledning af Hr, Oberbjergraad von Humbo Idts Brev til Lalande , dateret Caracas den lúfe December lycfö* Læst i Videnskabernes
Om de chemiske Midler til Luftens Rensning, inden Skibsborde, i Hospitaler, Fængsler o.s.v. Uddraget af de nyeste Forsög.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
I.D. Herholdt
1803
DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERS-SELSKABS SKRIV T E R FOR A AR igoa. ANDEN DEELS, ANDET HÆFTE. □ SElSlSlSlSlSlSlSlSlSlS.SlSlSlSlS.SlStSlSlSlSlSlSlSElFIHlSlElSlSSlSSlSiSElS'StSSO Trykt paa Selskabets Bekostning hos K II. Seidelin. I N D II O L D {Andet Binds' forste Hefte.') Side. Undersogel.se om, og livor vidt deres Mening er grun- det, som hold for, at sand F
Om de hidindtil ukjendte phöniziske Mynter, som ere prægede i Malaga i Spanien
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
Oluf Gerhard Tychsen
1803
O Aï DE HIDINDTIL UKJENDTE P H Ö N I Z I S K E MYNTER, SOM ERE PRÆGEDE I MALAGA I SPANIEN. OLUF GERHARD TYCHSEH, Professor. Vid. Selsk. Skr. tk'oi. IIDeef II Hafte. F A honizierne have allerede i de ældste Tider, som Historien lærer, udbredet deres Handel ligetil Spanien, og udvalgt paa de sydlige og ostlige Kyster af samme, for at sikkre deres Han- del, de be
Forsög over nogle faste Legemers Sammenhæng, eller Adhæsions-Kraft til flydende Legemer
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
Thomas Bugge
1803
F O R S Ö G over nogle faste Legemers Sammenhæng , eller  dhæ sion s-Krajt til flydende Legemer, ved THOMAS B U G G E, Jus t its ra ad. Vid. Sels. Skr. ¡Sot. II Deel, II Hafte. II Der er neppe nogen Kraft i Naturen, hvis Tilværelse med gyldigere Grunde kan bevises, end den tiltrækkende Kraft eller Altractionen. Man seer den tydeligen ved Vandets Stigen i Ha
Bidrag til det mathematiske Studiums Kritik, eller: Betragtninger over hvad der udfordres til Mathematikens heldige Dyrkelse.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
Förste Afdeling
E.F. Degen
1803
BIDRAG * Tir DET MATHEMATISKE STUDIUMS KRITIK , ELLER : BETRAGTNINGER. OVER HVAD DER UDFORDRES TIL MATHEMATIKERS HELDIGE DYRKELSE. Ved E. F. DE G E N, Dr. Philos. Förste Afdeling. K 2. FÖRSTE AFDELING. Om de som det mathematiske Studiums Dy rkelse udfordrer? samt oru den Misbrug , man ved Sætningernes Generalisation kunde have at S. i. JN aar m
Forsög med enkelte og sammensatte Jord- og Sten-Arter med Hensyn paa deres Beqvemhed til Glasagtighed og dennes Anvendelighed ved Kobber- og Jern-Ertzers Smeltning, samt Forsög og Bemærkelser, angaaende 3de Obsidian-Arter fra Island, med flere Bjergarter samlede udi hosfölgende Tabeller.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
F.H. Müller
1803
F O R S Ö G med enkelte og sammensatte Jord- og Steen-Arter med Hensyn, paa deres Beqvemhed til Glasagtighed og dennes Anven- deli plLed ved Kobber- og Jern-Ertzers Smeltning > samt Forså g og Bemærkelser , angaaende^ 3 de Obsidian- Arter fra Island , med flere Bjergarter samled* udi hosfölgende Tabeller, Af F. II. MULLER, Justitsrådd. U 2 .Det er allerede
En Afhandling hvori der vises, at den nuherskende Skepticism eller Kritik i Philosophien, naar den grunder sig paa den menneskelige Fornuft og rigtig anvendes, ej kan være farlig hverken for videnskabelig Cultur eller Moralitet.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
N. Schow
1803
JEN AFHANDLING, hvori der vises, at den nuherskende Sk ep ticis ni eller Kritik i Phi lo sophien ? naar den grunder sig paa den men- neskelige Fornuft og rigtig anvendes? ej kan vaere farl ig hverkenfor videnskabelig Cultur eller Moralitet. N. S C H O TT, Professor. lrV Seh. Skr. IIDeel, IIHxfie. Cc ,I)a der i vore Tider tales og skrives meget om Skepticism, som i Gr
Om en Theorie af Læsekunsten eller Forsög til en Legologie
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
2
Læst i Videnskabersfelskabet den 12 November 1802.
Anders Gamborg
1803
Om cn Theorie af Læsekunsten eller Forsög til en Legologíe Læst i Videnskabersfelskabet den 12 November 1802. Af ANDERS G A M B O R G, Professor i Filosofien ved Kjøbenhavns Universitet Et gaudium mihi et solatium in litteris Plin. lun. Naar man seer, hvormegen Tid Born af Almuen anvende paa at lære at læse, og hvor slet de endda fædvanligen lære det; hvor
Se flere
Bekiendtgiörelse fra det kongelige Videnskabernes Selskab angaaende de i 1803 og 1804 indkomne Premie-Eskninger og nye Priis-Opgaver for 1806.
Oversigt
1805
Thomas Bugge
1805
Bekiendtgiörelse fra det kongelige Videnskabernes Selskab de i 1803 og 1804 indkomne Premie - Eskninger nye Priis -Opgaver for 1806. I. Forhen udsatte Premiers Besvarelser. 1. .Angaaende den physiske Opgave: er Suurstofgasen eller Gasarter, som indeholde samme, uomgiengeligen nödvendig til at Kyllinger eller an- dre Fugle udvikles, og naae Modenhed i Æget, eller kan
Mercurs Gang forbie Solen den 9 November 1802
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Thomas Bugge
1805
/ \ • A I ( i / « « « M R C U R S G A N G FOR BIE s o L N E I DEN 9 NOVEMBER 1802 l OBSERVERET JLV Justitsraai THOMAS BUG GE. - \ î og Professor i Astronomien ved Kjøbenhavns Universitet. X * /* Vid.Sels.Skr. Ill Del, I Hafte. .f .< A X / 7 Kvnÿety ¿an.'ke teaken.p S els teaks ¿'fcrt/fer- fvr/go+.y, c
Iagttagelse af Mercurs Gang forbie Solen den 9 November 1803 i Kjöbenhavn
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
J.M. Ljungberg
1805
IAGTTAGELSE AF M E R C U R S G A N F O Ä B I E SOLEN DEN 9 NOVEMBER i8o3 I KJÖBENHAVN AF ■ ’ * * * J. M, L J UN G B ER G. Justitsrådd, og Commiteret i Gen. Land- Oekonornie- og Comnierce-Kollegium. G Vid. Seis. Skr. Ill Del, I Hafte, C / ✓ J 'enne Iagttagelse blev anstillet med en akromatisk Kikkert af 3| Fods Brændvide og 147 Ganges Forstørrelse, fo
Forsög med Kiöbenhavns saakaldede Springvand med Hensyn til sammes Rensning og hvad Naturen derved har frembragt.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Fr.H. Müller
1805
med Kiöbenliavns s aak aide de Springvand med Hensyn til sammes Rensning hvad Naturen derved har frembragt. Fr. H Mililer, J u s t it s r a ad. Da Jet færske Vand, som Lekiendt, i saa mange Henseender er af störste Fornødenhed for det daglige Liv, saavel i Henseen- de til Nydelsen for Mennesket i Særdeleshed, som i Alminde- lighed til gavnlig Anvendelse i mange
Afhandling over en det Borghensiske Palais tilhörende Sarkophag
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Oversat efter den Italienske Original ved Dr. C.F. Degen
Georg Zoega
1805
AFHANDLING OVER EN DET BORGHESISKE PALAIS TILHØRENDE S A R K O P H.A G. \ . V e (1 Hr. Georg Z o ë g a. Professor i ICiel. Oversat efter den Italienske Original ved Dr. C. F. Degen. Den af Ba echan tinderne undertvungne Lykurg, \ . 1 ' ' En Bas-relief paa Facaden af en Sarkophag, som sees i den mindre Hauge ved det Borghesiske Palais, og omtrent er otte Palm
Beskrivelse over et nyt Dendrometer
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
J.F.B. Oppen
1805
BESKRIVELSE OVER ET NYT DE N D R O METE R. Af ' . J. F. B. Oppen, Adjutant hot H. K, H, Kronprindien, Vid. Stlt fv. Ill Del, 1 Hafte. K J)ette Instrument lod jeg forfærdige og foreviste det for 6 Aar siden for nogle af de Mænd, jeg skylder min Højagtelse og Tillid, og belönnet med disses Bifald, fandt jeg al den Sa- tisfaction jeg önskede mig ; men tilskynd
En meget almindelig Integrations-Formel med andre dertil hörende Betragtninger.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Carl Ferdinand Degen
1805
EN MEGET ALMINDELIG INTEGRATIONS - FORM MED ANDRE DERTIL HÖRENDE BETRAGTNINGER. Af Carl Ferdinand Degen. Dr. Thilos, og Overlarer i Mathematik og Physik, ved Cathedral• Skolen i Odense. -/ meget almindelig Integrations • Formel for endelige Uffe- rentser af Formen yAx. Ved C. F. Djegex. Den store Geometer Hr. Lagrange, hvis Skarpsindighed Eu- ropa’s Lærde
Sammenligning mellem de Gamles Baetylier og de i nyere Tider fra Himlen nedfaldne Stene
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
D. Frederik Münter
1805
MELLEM DE GAMLES E T Y L I OG DE I NYERE TIDER ERA HIMLEN NEDFALDNE STENE. Ved D. Frederik Munter* V 'i l t / -- z ' i - ? < Sammenligning mellem de Gamles Jiaetylier og de i nyere Vider fra Himlen nedfaldne Stene, Ved D. Frederik Münter. X I De fra Luften ikke endda saa sjeldent, og endnu for ganske kort siden nedfaldne Stene, have paa eengang tildrage
Geotrigonometrisk Afhandling om at optage Kart over en Sökyst fra een Station, med Anvendelse deraf paa militaire Opmaalinger over Vandet.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Et Prisskrift
Kahrs
1805
GEOTRIG ONO METRISK. AFHAND LING . - C - f : A \ . . ' OM AT OPTAGE KART OVER EN SÖKYST FRA EEN STATION, MED ANVENDELSE DERAF PAA MILITAIRE OPMAALINGER OVER VANDET. y Et P ri s skrift JRenteskriver KAHRS. In primis hominis eft propria veri inquifitic atque irivefiigatiú. Itaque cum fumus neceffariis negotiis enrisque vacui, turn avernas aiigurd videre y au di re a
Anmerkninger og Oplysninger til M. Porcius Cato de Rustica, 18de og 19de Capitel om Viin- og Olie-Persehuset, med Tegninger til samme.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Jens Bang
1805
ANMERKNINGER oc OPLYSNINGER TIL M. PORCIUS CATO DE RUSTICA, i y de og igDE CAPITEL O M VII N- OG OLIE-PERSE II USE T; MED TEGNINGER TIL SAMME «/ JENS BANG, Virkelig Justitsrådd ¿ Doctor Medicina: ; Vice-Borgemester; etc. Z 2 Kimgety J/in^ke iSSe/nskizirrj' SeirkaJrs Skrifter ftør iso4-, />. i/g. I Den nye Samling af det Kongelige danske Videnskabernes Sels
Om Formörkelser i Almindelighed og Maaneformörkelsen den 26 Januar 1804 i Særdeleshed.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Thomas Bugge
1805
O M FOR MORKELS ER I ALMINDELIGHED O G MAANEFORMÖRKELSEN den 26 JANUAR i?o4 1 SÆRDELESHED ved . * THOMAS BUG GE. Justitsraad Og Professor ved JCjöbenhavns Universitet. Alle Bevægelser ved Himmellegemerne skee efter bestemte og uforanderlige Love; og alle Phænomener paa Himmelen maae indtræffe efter en bestemt Orden ; de maae komme igjen efter en bestemt Tid
Beretning om de Forsög som det Kongelige Danske Videnskabers Selskab har ladet anstille for at undersöge hvorvidt Tangrögen kunde være skadelig for Fiskene i Havet og for Vegetationen.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Viborg
1805
BERETNING OM DE FORSÖG, SOM DET i , KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERS SELSKAB ) ' ■' ' K HAR 1ADET ANSTIL1E JOR AT UNDERSÖGE , HVORVIDT TANGROGEN KUNDE VÆRE SKÆDELIG FOR FISKENE I HAVET og for VEGETATIONEN, Ved Professor VIBORG, \ - i Jeg liar herved den Ære at overlevere det Kongelige Danske Videnskabers Selskab en kort Beretning om de Forsög, som jeg
Beretning til det Kongelige Danske Videnskabers Selskab om de Forsög, som det har ladet anstille med Ægs Udrugning i uaandbare Gasarter.
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Viborg
1805
BERETNING TIL DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERS SELSKAB OM DE FORS OG, SOM DET HAR LADET ANSTILLE MED AE G S UDRUGNING I UAANDBARE GASARTER. F vd P r ofessor VIBORG. Det tillades mig at bringe det oplyste Selskab i behagelig Er- indring, at der fra den physiske Klasse blev udsat for Aaret 1802 den Priisopgave : ”Er S uurs to fgasen eller Gasarter, som ’’ind
Physiologisk Undersögelse over Livskræfterne i den organiske Natur, især med hensyn til det vegetative Liv
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
Carl Gottlob Rafn
1805
PHYSIOLOGISK UNDERSØGELSE OVER LIVSKRAFTERNE X D EM ORGANISKE NATUR, ISÆR MED HENSYN fit DET VEGETATIVE LIV. AF CARL GOTTLOB RAPN, Asseisot og Commiteret i det kongelige General Land Oekonomie og Comerce Kollegium. Meddirecteur i den kongelige Fabrik Direction etc. Læst den 6 Maj 1802.*) En Undersogelse over Livskræfterne i den organiske Natur forudsætter n
Maaden at tillave den hemmeligholdte engelske Guld-Fernis og hvorledes Messing-Instrumenter dermed bör overdrages
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
A. Pihl
1805
M A A D E N ' ■ X X AT TILLAVE DEN H E M M E L I G H 0 L D T E ENGELSKE GULD-FERNIS OG HVORLEDES MESSING - INSTRUMENTER t> E R M í D BOR OVERDRAGES AF A» P I H L> Provst. De engelske Instrumenter, 'saavel mathematiskc, som physiske, vare altid fortrinlig sögte, fordi de i enhver Henseende ikke allene ere gode, men de have og en udvortes Skjönhed, som de l
Tabelle som giver Afvigelses-Vinkelen imellem Verticallinien og den fra Observators Sted til Jordens Middelpunct dragne rette Linie, beregnet overensstemmende med den nyeste i Sverige foretagne Grad-Maaling for givne Polhöider fra fem til fem Minuter
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
3
C.F. Degen
1805
TABELLE SOM GIVER AFVIGELSES-VINKELEN IMELLEM VERTICALLINIEN OG DEN FRA OBSERVATORS STED TIL JORDENS MIDDELPUNCT DRAGNE RETTE LINIE* BEREGNET OVEREENSSTEMMENDE MED DEN NYESTE I SVERIGE FORETAGNE GRAD - MAALNING FOK GIVNE POLHÖIDER FRA FEM TIL FEM MINUTER* VED C. F. DEGEN, DOCTOR t PHILOSOPHIEN, P P 4 16,7 35 36 37 38 ""m M ■5'S M 10'S M 15'S M 2O'S
Se flere
Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabernes Selskab angaaende de i Aaret 1805 indkomne Premie-Eskninger og nye Priis-Opgaver for 1807.
Oversigt
1806
Thomas Bugge
1806
Bekiendtgiö r el s e fra det kongelige danske Videnskabernes Selskab anga a ende de i Aaret 18°$ indkomne Premie-Eskninger og nye Prils-Opgaver for Aaret 1807, I. Forhen udfatte Priis - Spörgsmaaks Befvarelfe. i) For Aaret 1805 var et af de physiske Opgaver folgende i bidrager Luftens umiddelbare Indvirkning paa Stemmeridsen (rima glottidis) igien- nem Mellemgulvet
Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabernes Selskab angaaende de i Aaret 1806 indkomne Premie-Eskninger og dets andre Forhandlinger samt nye Priis-Opgaver for 1808.
Oversigt
1807
Thomas Bugge
1807
Bekiendtgiöreise fra det kongelige danske V idenskabernes Selskab, angaaende de i Aaret xgod indkomne Premie-Eskninger °S dets andre Forhandlinger, samt nye Priis-Opgaver for Aaret I. Forhen udsatte Priis-Spörgsmaals Besvarelsen i) I den philosophiske Classe var for Aaret igo6 fremsat folgende Opgave : har den blot speculative Philosophie, og i Besynderlighed vor
Mindet af Conferentsraad Johan Nicolai Tetens, Formand i den mathematiske og philosophiske Classe
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Thomas Bugge
1807
MINDET AF CONFERENTSRAAD JOHAN NICOLAI TETENS, FORMAND I DEN MATHEMATISKE OG PHILOSOPHISKE CLASSE. VE» THOMAS B U G G E, JUSTITSRAAD, PROFESSOR OG SELSKABETS SECRETAIS. LÆST D, 4 DECEMBER I807. L7Æ Sel. Skr. V Del, 1 Hæfte. I 807. A I det store Uheld, «om har rammet Fædrenelandet i Alminde- lighed og Kiöbenhavn i Særdeleshed, hvor saa mange af dens Indva
Undersögelse over det Spörgsmaal: om de nyere Stoikere have laant deres sundere Lærdomme af de Christne?
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Christian Bastholm
1810
UNDERS Ö GELSE OVER DET SPÖRGSMAAL: OM DE NYERE STOIKERE HAVE LAANT DERES SUNDERE LÆRDOMME AF * DE CHRISTNE? CHRISTIAN BASTHOLM, D. Th. A gtværdige Mænd saavel blandt de ældre som nyere Theologer, blandt hvilke sidste jeg kiender adskillige, ere af den Mening, at de nyere Stoikere, som levede efter Christi Tid, have laant det Sunde og Gode, som findes i deres
Microelectrometriske Undersögelser
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Ole Jeronimus Mynster
1810
MICROELECTROMETRISKE UNDERSØGELSER, VED OLE JERONIMUS MYNSTER, DR, O G r R 0 F, MED, CO ftatfa irriga otyakefi, r á¿ Ugift? I'IIIIOKP. De Phænomener, Konsten frembringer ved electriske Batterier, eller som man kan iagttage i det Store i Naturens frygtelige Ud- brud Tordenvejr, Jordskjælv o. dsl., ere saa i Oinene faldende og liavde i Electriciterslærens forste.
Om Menneskeslægtens Udartning
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Treschouw
1810
O M MENNESKESLÆGTENS UDARTNIN G. A F PROFESSOR T S E S C H O U W. ’ ■ ■ • • - ' : ; - y- Maadclighed har bragt det videre. Japaneserne siges ar være tappre, men deres torre, ind- •) S- E. R. Tundtr Lunds Afhandling om. hvorledes Naturen retter Udart- ning. >3a skrumpede Legemer, deres lave Statur, krumme Been, melarv cholske Gemyts Beskaffenhed og Fora
Betragtninger over Cometer i Almindelighed og Observationer paa Cometen i October, November og December 1807
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Thomas Bugge
1810
BETRAGTNINGER OVER COMETER I ALMINDELIGHED 0 G OBSERVATIONER PAA COMETEN I OCTOBER, NOVEMBER OG DECEMBER 1807. VE!) THOMAS BUGGE. X I. Udsigt over de betydeligste Mærkværdig- heder ved Cometer. (kometer have formedelst deres Sieldenhed og besynderlige Ud- seende tildraget sig alles Opmærksomhed. Cometernes Kierne eller Hoved ere skinnende, og det er omringet
Gives der noget Begreb eller nogen Idee om enslige Ting? Besvaret med Hensyn til Menneskeværd og Menneskevel
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Treschow
1810
GIVES DER NOGET BEGREB ELLER NOGEN IDEE OM ENSLIGE TING? BESVARET MED HENSYN TIL MENNESKEVÆRD OG MENNESKEVEL, A F rROFESSOR T R.E SCHO }K. Inden jeg begiver mig til Undersøgelsen af det her opgivne Spörgsmaal er det nødvendigt at forklare Meningen og tillige Vig- tigheden deraf. Ved Begreb forstaaer jeg med mange nyere Phi- losopher mere end den blotte Fores
En Afhandling om de Phrygiske Mysterier, oplyste af Kunstminder
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
N. Schow
1807
E N AFHANDLING OM DE. PHRYGISKE MYSTERIER, OPLYSTE AF KUNSTMINDER. M SCHOJr, JUSTITSRAAD OG PROFESSOR. Skr. r ßeely II Hæfte 1807. A . - ,r. ...... . . íj ndersögdser over ældre cultiverede Nationers Mysterier ere vig- tige for Menneskehedens Culturhistoric, og give til samme et be- tydeligt Bidrag. Den forste, der af de Gamles Skrifter noiagtigen har sam- let
Forsög over Klangfigurerne
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
H.C. Ørsted
1810
F 0 R S Ö G OVER K L A N G F I G U R E R N E A F Æ C. ÖRSTED, î>OCTOt I PHILOSOPHIEN OG PROFESSOR I PHYSIKEN, De Figurer som fremkomme paa bestövede Overflader, af ela- stiske Legemer, naar i dem opvækkes Toner, have allerede ud- bredt meget Lys over Lydens Theorie, men frembyde derhos saa mange hidindtil uforklarlige Særsyn, saa mange Spor af uopdage- de H
Geographisk og geometrisk Beregning, over den Deel af Jylland, som indbefatter Hiöring, Aalborg og Randers Amter og de derunder indbegrebne Herreder, deres Indhold af Skov-Strækning, Heede, Flyve-Sand, Mose- og Söe-Planer samt övrige Haardbunds Jorder, med adskillige derpaa grundede statistiske Slutninger og Beregninger
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Niels Morville
1807
GEOGRAPHISK OG GEOMETRISK BEREGNING, OVER DEN DEEL AF JYLLAND. SOM INDBEFATTER HIÖRING, AALBORG OG RANDERS AMTER OG DE DERUNDER INDBEGREBNE HERREDER, DERES INDHOLD AF SKOV-STRÆKNING, HEEDE, FLYVE-SAND, MOSE- OG SÖE-PLANER SAMT ÖVRIGE HA ARDBUNDS JORDER. MED ADSKILLIGE DERPAA GRUNDEDE STATISTISKE SLUTNINGER OG BEREGNINGER. AT NIELS MORLILLE, KAMMBRRAAD. ✓ l V
Nöiagtig Beskrivelse over alle Grönlændernes Fange-Redskaber ved Sælhunde-Fangsten, hvoraf vil sees deres mechaniske og ret hensigtsfulde Indretning
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Med figurer
Otho Fabricius
1810
N ÖIA G TIG BESKRIVELSE OVER ALLE GRØNLÆNDERNES FANGE-REDSKABER VED SÆLHUNDE-FANGSTEN, HVORAF VIL SEES DERES MECHANISKE OG RET HENSIGTS- FULDE INDRETNING. MED FIGURER. VED PROFESSOR O T H O F A B R I C I U S, SOGNEPRÆST VED VOR FRELSERS KIRKE TAA CHRISTIANSHAVN. Ved mit Ophold, som Missionair ,■ i Grönland gjorde jeg mig det til Pligt at bemærke
Undersögelse over Eenhiörningens (Monodon Narwal) Hierte
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
J.A. Albers
1810
UNDERSØGELSE OVER EENHIÔRNINGENS (MONODON NARWAL) HIERTE, ANSTILLET A F Dr. y A. ALBER S. iC'***,,*O . Til de sieldne Præparater, som findes i mit zootomiske Cabinet, regner jeg fornemmelig Hierret af en Eenhiörning (Monodon Nar- wal), over hvilket jeg har den Ære, at forelægge det meget agtede Kongelige Danske Videnskabers Selskab en Beskrivelse, for- synet
En Beretning om afdöde Professor og Ridder Georg Zoega's Liv og Fortienester, især med Hensyn til ældre Litteratur, Archæologie og afbildene Kunster
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
N. Schow
1807
EN BERETNING O M X AFDÖDE PROFESSOR OG RIDDER GEORG Z O E G A S LIV OG FORTIENESTER, ISÆR. MED HENSYN TIL ÆLDRE LTTTFRATUR, ARCHÆOLOGIE OG AFEILDENDE KUNSTER. AF N. seno ir J’iifd, Sti. Skr. V 'Deel, II Hæfte 1807. A a À F ælles Studeringer, Venskab, flere Aars fortrolige Omgang og det nuværende Savn giöre, at jeg ikke uden inderli
Bemærkninger om de nye Planeter Ceres, Pallas, Juno og Vesta samt Observationer af Vesta, anstillede paa det Kongelige astronomiske Observatorium i Kjöbenhavn og beregnede
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
5
Mathias Bugge
1810
BEMÆRKNINGER O M DE NYE PLANETER CERES, PALLAS, JUNO OG VESTA. SAMT OBSERVATIONER AF VESTA, ANS TIL LEDE PAA DET KONGELIGE ASTRONOMISKE OBSERVATORIUM I KJÖBENHAVN O G BEREGNEDE A F MATTHIAS B U G G E, calculator; og forste observator ved DET KONGELIGE ASTRO’ NOMISKE OBSERVATORIUM. NON FRUSTRA SlGNORUM OB1TUS SPECULAMUR ET ORTUS VIRGIL. Nogle almindelige
Se flere
Selskabets Tab ved det engelske Bombardement.
Oversigt
1808
Thomas Bugge
1808
Bekiendtgiöreise fi'* det kongelige danske Videnskabers Selskab) angaaer.de åt i Aaret igoy indkomne Premie - Eskninger dets andre Forhandlinger, samt nye Priis -Opgaver for Aar et igop. ________________________; Z. I. Selskabets Tab ved det engelske Bombardement. Ved Kiöbenhavns Bombardement og ved den deraf fremkomne Ildebrand i den nordre Deel af Staden har det
Minde over Jörgen Kierulf, Justitsraad, ordentlig Professor ved Kiöbenhavns Universitet i Historie og Statistik
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
N. Schow
1809
M INDE OVER JÖRGEN K I E R U L F, JUSTITSRAAD, ORDENTLIG PROFESSOR VED K1ÖBENHAVNS UNIVERSITET I HISTORIE OG STATISTIK, VED X S C H O 7F, Justitsraad og Professor. Vii, SeJ. Skr. PI Deel. I Hafte 1809* A 4 Ved her ar skildre ham og hans Virksomhed til den Danske Ord- bogs Fremme yder jeg, hvad jeg skylder hans Minde for hans höist lærerige og behagelige Omgang.
Observationer paa Jupiters, Mars's, Saturns og Urans Oppositioner med Solen
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
Thomas Bugge
1808
OBSERVATIONER r aa JUPITERS, MARS’S, SATURNS OG URANS OPPOSITIONER MED SOLEN I AARENE 1808 OG 18 0 9. VED T H O M A S B U G G E, Et at SJ a ad os Professor. Eid. Sel. Sb. El Deel. I Hafte J8©9. £ /TJ 00 2X3PTA2 {2'8HAM 102 03 M Ä3ffOiTI2O< ' 1 r r ■ ■ ■ . I» Jupiters Opposition med Solen 1808. Dfi Stierners Steder, med hvilke Planeren i sin Culmi
Forsög til en Theorie af Krumtappen og en Forbedring som derved kan anbringes
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
H. Kramer
1809
FORSÖG TIL EN THEORIE AF KRUMT APPEN O G EN FORBEDRING SOM DERVED KAN ANBRINGES; VED H. KRAMER, ■VANDBYGNINGS - INSPECTEUR UDI NORGE OG KAPITA1N I DET DANSKS LIV-regiment TIL FODS. m Sel. Skr. PI Deel. I I §09» € Det nærværende Forsög er bleven til i Anledning af en Un- dersøgelse over Saugmöller, hvormed jeg har sys^elsat mig i en Deel af mine Friti
Zoologiske Bidrag
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
Otho Fabricius
1809
ZOOLOGISKE BIDRAG VED O T H O F A B R I C 1 U S, PROFESSOr THEOLOGIZE OG SOGNEPRÆST VED VOR FRELSERS KIRKE PAA CHRISTIANSHAVN. Vid. SA. Skr. VIDul. 1 Haft' 1809. H D a jeg Tid efter anden, ved mit Ophold paa saa forskjællige Steder i begge Rigerne, har fundet Lejlighed at optegne adskilligt, der kunde tjene til at berigtige og fuldstændiggjore de Beskrivel- ser,
Forsög til at bestemme det i alle Henseender tilforladeligste Forhold mellem Skovskylds Hartkorn, og Hartkorn af Ager og Eng
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
Niels Morville
1809
T I í. AT BESTEMME DET I ALLE HENSEENDER TILFORLADELIGSTE x FORHOLD MELLEM SKOVSKYLDS HARTKORN, OG HARTKORN AF AGER OG ENG » VED NIELS MORLILLE, JCAMMERRAAD OG LANDMAALINGS - CONDUCTEUR. S 2 I. Om de Forholds Bestemmelser, man skjönt med Uvished og uden Hensyn til Størrelsernes indbyrdes Natur kan ansee mellem Skovskylds Hartkorn, og Ager og Engs Hartkorn.
Om Jöderne, betragtede som Gjæster, Indbyggere og Borgere i Christne Stater
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
C. F. v. Schmidt-Phiseldek
1809
O M JODERNE, BETRAGTEDE SOM GJÆSTER, INDBYGGERE, OG BORGERE I CHRISTNE STATER; VED C F. v. SCHMIDT- PHISELD EK, JUSTITSRAAD OG C0MM1TTERET I DET KONGELIGE GENERAL-LAND-OECO- N0M1E OG COMMERCE - COLLEGIUM. VI Dttl. 1 Haftt 1809. Y ;?OC»>0C>0C>0(Æ5300?3C-..J--WX^^^SíOaOcja®*-*~-- ' ■ ¿«>mnet fur den Afhandling, jeg i Dag skal give mig den Ære, ar underkas
Om Tvekampe i det hedenske Norden
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
B. Thorlacius
1811
's » f I I O M T V E K A M P E I T DET HEDENSKE NORDEN, VSD * B. THOR BACIUS, S. PROFESSOR. » < • ■ Tvekampe spille i Nordens ældre Historie en saare betydelig Rolle. Hos Snorro og Saxo omtales og beskrives de meget ofte; og af de andre skandinaviske Historier er neppe nogen, hvis Helt ikke paa een eller anden Maade ved dem har udmæ
Formentlige Resultater af endeel fortsatte Undersögelser angaaende Indflydelsen af Træernes Giensidige Afstand paa deres mere eller mindre Fordeelagtige Vegetation
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
Reventlow
1816
FORMEENT LIGE RESULTATER AF ENDEEL FORTSATTE UNDERSØGELSER ANGAAENDE INDFLYDELSEN AF TRÆERNES GIENSIDIGE AFSTAND PAA DERES MERE ELLER MINDRE FORDEELAGTIGE VEGETATION A F GEHEIME STATSMINISTER GREVE AF RETEN TLQW, RIDDER AF E1EPHANTEN , STORKORS AF D.1NNEBROGEN , O. S. V. Vii. Sel. Skr. VI Deel. II Hafte 1816. A Siden jeg skrev min Afhandling, angaaende den Indf
Om Lovgivningen for Opdragelsesvæsenet, dens Beskaffenhed og Grændser
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
C. F. v. Schmidt-Phiseldek
1816
OM LOVGIVNINGEN FOR OPDRAGELSESVÆSNET, DENS BESKAFFENHED I O G GRÆNDSER. A F C. F. v. SCHMIDT PHISELDEK, KTATSRAAD, directeur ved rigsbanken og ridder AF dannebrogen. Vid. Scl. Skr. ri Deel. II Hafte 1816. D T^ct er en bckiendt Erfaringssætnitig, at det, man i Almeenspro- get kalder Praxis, ikke akid stemmer overeens med, og næsten aldrig nöie svarer til
Hvorvidt ere de almindelige Rets- og Morallove, der i borgerlige Selskaber og for eenslige Personer i deres private Forhold unægtelig ere gyldige, ogsaa anvendelige paa offentlige Personer samt hele Nationers og Staters indbyrdes Forhold, der endnu leve i den saakaldte naturlige Tilstand i Henseende til hverandre?
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
N. Treschow
1816
HVORVIDT ERE DE ALMINDELIGE RETS- OG MORALLOVE, DER I BORGERLIGE SELSKABER og . FOR EENSLIGE PERSONER I DERES PRIVATE FORHOLD UNÆGTELIG ERE GYLDIGE, OGSAA ANVENDELIGE PAA OFFENTLIGE PERSONER SAMT HELE NATIONERS OG STATERS INDBYRDES FORHOLD, DER ENDNU LEVE I DEN SAA KALDTE NATURLIGS TILSTAND I HENSEENDE TIL HVERANDRE? AF N. TRE S C H O JE, KONGELIG NORSK STÀTS
Om adskillige Gienstande, som bidrage til Folke-Formerelse og Folke-Formindskelse med Bemærkninger om Folketællinger og Ægteskabs-Föde- og Döde-Lister meest med Hensyn til de danske Stater
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
Callisen
1816
OM ADSKILLIGE GIENSTANDE, SOM BIDRAGE TIL FOLKE - FORMERELSE OG FOLKE-FOR MINDSKELSE; MED BEMÆRKNINGER OM FOLKETÆLLINGER, OG ÆGTESKABS- FÖDE- OG DÖDE-LISTER MEEST MED HENSYN TIL DE DANSKE STATER. AF CONFER EN TSR A AD C 4LLI SEN, COMMANDEUR AF DANNEBROG, M. M. Pn/. £7. S7r. VI DhJ. U ïhfrc IS 1(5. Y Det er upaatvivleligt en af de behageligste Beskæft
Nöiagtig Beskrivelse over Grönlændernes Landdyr- Fugle- Og Fiskefangst med dertil hörende Redskaber
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
6
Otho Fabricius
1812
NÖIAGTIG BESKRIVELSE OVER G R Ö N L Æ N D E R N E S LANDDYR. FUGLE- OG FISKEFANGST MED DERTIL HORENDE REDSKABER. FORELTEST VIDENSKABERNES SELSKAB I AARET 1812 DEN 31™ JANUARIL Af PROFESSOR OTTO FA B RICIUS, ■ >!10Al >■. S 7 ’ '.Ä3ßAJ»2G;iA Gí'í-íaGÓt; JITÆ3CI s 8 . .. :■ ••,• ' JA.; ■ .•* i iV li /. t\ i A /. C. ' i •
Se flere
|<<
<
1
2
3
>
>>|
