Loading…
Forside
OM
Royalacademy.dk
English
|
DANSK
Hjem ››
Søgeresultat
Collected publications - since 1742.
Nøgleordet skal være på mere end 3 bogstaver
Årstal
Forfattere
A Bak. Thor
Aaboe A
Aaboe Asger
Aarsleff Hans
Aaserud Finn
Abildgaard P.C
Abildgaard Peter Christian
Adler Ada
Adsersen Henning
Aeppli G
Aguilar Salomon
Al-Ashmawi M. Said
Al-Gifri Abdulnasser
Al-Khwãrismi Muhammed Ibn Musã
Alaga G
Alaga O. Kofoed-Hansen G
Alahuhta Janne
Albers J.A
Albertson Fred C
Alder K
Alder Kurt
Alexandersen Verner
Allen C.F
Alpers Klaus
Als-Nielsen J
Als-Nielsen Jens
Amerini Fabrizio
Amerio Luigi
Ancher D. Kofod
Ancher P. Koefod
Ancher P. Kofod
Ancmon E.M
Andersen A. F
Andersen Dines
Andersen E. Buch
Andersen E. Sloth
Andersen Einar
Andersen Ellen
Andersen Erik Buch
Andersen Erik Sparre
Andersen Flemming A
Andersen Flemming Allan
Andersen H. H
Andersen Hans Henrik
Andersen Hemming
Andersen J. U
Andersen Jens Ulrik
Andersen Knud
Andersen Lars Døvling
Andersen Lene
Andersen Mogens
Andersen Nils
Andersen Nils Møller
Andersen O.S
Andersen Olaf S
Andersen Olaf S. Olaf S
Andersen Palle
Andersen Poul
Andersen S. Kjær
Andersen Svend
Andersen Svend Th
Andersen Torben M
Andersen Torkild
Andersen Vilh
Andersen Øivind
Anderson Ernest C
Anderson P.W
Anderson Sachiko Kaidzu Masaki Tanito Robert E
Andersson Gunnar
Andreasen Erik
Andrews Robert
Andræ C.C.G
Andrén Carl-Gustaf
Anker Jean
Ann Halkier Barbara
Antonelli Alexandre
Appel Jacob
Arabatzis Theodore
Arbuzova Anna
Arentz Chr. Holb
Arentz F.C.H
Arge Lars
Arista N.R
Arley C. N. und Møller
Arley Niels
Arnaoutoglou Ilias
Arneborg Jette
Arnett David
Arrhénius Thorvald Svante et Madsen
Arup Erik
Asatrian Garnik
Ascanius P
Asfaw Zemede
Ashton Peter
Ashworth E.J
Asmussen J. Erling und Lindhard
Asmussen Jes
Asmussen Jes P
Asmussen Jes Peter
Asmussen R. W
Assmann W
Atkins Peter
Augustin J.S
Augustyniak W. M
Aumayr F
Austin Michel
Averyanov Leonid
Avram Alexandru
Avram John) Alexandru (Respondent: Hind
Awas Tesfaye
Axelsen Hans Guldberg
Azevedo G. de M
Aziz M.J
Baack Lawrence J
Baar A. H. van den
Bacciagaluppi Guido
Bach H
Bach Svend
Badir Sémir
Bagge Povl
Baird Barbara
Bak B
Bak Børge
Bak Thor A
Bakker Freek T
Baldini Riccardo Maria
Baldwin Bruce G
Ballhausen C. J
Ballhousen C. J
Balling Jakob
Balslev H
Balslev Henrik
Bang A. S
Bang B
Bang Eva
Bang Fridtjof
Bang Jens
Bang N. Hoffmann
Bang N. Hofman
Bang O
Bang Thøger
Bank Jensen Viggo
Baragiola Raúl A
Bardenfleth Bardenfleth
Bardenfleth J.F
Bardenfleth K.S
Barfod Anders S
Barfoed C
Barfoed C.T
Barr K
Barr Kaj
Barriera Gabrielle
Barth Frederik
Barthlott Wilhelm
Bartlett J. H
Bartlett James H
Basbøll Hans
Bass Pieter
Basse Ellen Margrethe
Bastholm Christian
Bastiansen Otto
Baumvol I.J.R
Bayer Randall J
Bazan Nicolas G
Beaman John H
Bech G
Bech Gunnar
Becker C.J
Becker Carl Johan
Becker F.C
Beckett Francis
Bedrossian P
Beentje Henk
Bekker-Nielsen Tønnes
Belinfante F.J
Bell S. Bjørnholm R. E
Belligh Thomas
Bellissard Jean
Belyaev S.T
Bendix Jesper
Bendix-Almgreen Svend Erik
Bendt-Nielsen Børge
Bendz H
Bendz Henrik
Benedictsen Åge Meyer
Benediktsson Jakob
Bengtsson Ingmar
Bensley R. R
Berg C
Berg Christian
Berg Cornelis C
Berg Kaj
Berg Rudolph
Berg S
Bergh R
Bergh R. S
Berglund John F
Bergsagel John
Berkov Amy
Bernas Harry
Bernoulli Jean
Bernth Ulla
Berry Paul E
Berry R.S
Bertelsen J. V
Berthelsen Asger
Berthou Hervé
Besenbacher F
Besenbacher Flemming
Besicovitch A
Betz Hans Dieter
Biard Joël
Bichsel H
Bidgood Sally
Biesbroeck G. van
Biilmann Andreas Einar und Klit
Biilmann Einar
Biilmann Evald Egelund Einar et Pedersen
Billmann Einar
Biltonen Rodney L
Bing H.J
Birkedal Lars
Birkelund Tove
Birket-Smith Kaj
Bjarnason Olafur
Bjerge T
Bjerregaard Jørgen H
Bjerrum Aage und Kirsher Niels
Bjerrum Augusta Niels und Unmack
Bjerrum Jannik
Bjerrum Niels
Bjorå Charlotte Sletten
Björken J.D
Bjøl Erling
Bjørnbo Axel Anthon
Bjørnholm Thomas
Blackburn Mark
Blackmore Stephen
Blanchard Ian
Blaton J
Blatt Franz
Blazevic A
Blegvad Mogens
Blickle Peter
Blinkenberg Andreas
Blinkenberg Chr
Blinkenberg K.-F. Chr. et Kinch
Bloch Claude
Bloch David
Bloch Edward H
Block Marcus Elieser
Blockmans Wim
Blom Lars
Blomstrand C.W
Bloom Myer
Boas J. E. V
Bock Joh
Bock Johannes
Bock Karl N
Bock Klaus
Boer Jorrit de
Boer Ole Ulfbeck Erik Dal Jorrit de
Bohr A
Bohr Aage
Bohr C
Bohr Chr
Bohr Christian
Bohr H
Bohr Hans
Bohr Hans H
Bohr Harald
Bohr Henrik
Bohr L. N. und Rosenfeld
Bohr M. Christian
Bohr N
Bohr Niels
Bohr P.O. Fröman A
Bohr Tomas
Bohr V. Chr. Og Henriques
Bohr W. H. und Fenchel
Boldsen Jesper L
Bonderup Ejvind
Bondorf J. P
Bonnesen T
Borggreen J
Born Max
Bornemann M.H
Bos E.P
Bos W.H. van den
Bose Emil
Bose Margrete
Boserup Ivan
Bothmer Roland von
Boynton John E
Braae Johannes
Braakhuis H.A.G
Brahe Thycho
Brahe Tycho
Brandt Frithiof
Brandt Søren
Bregnsbo Michael
Breugel Paulo van
Breuning-Madsen Henrik
Brevik I
Brezina Aristides
Brice David K
Brinkmann August
Broager P. Dorph
Brodersen Rolf
Brodersen Svend
Brodie Juliet
Broennimann Olivier
Brokaw Nicholas
Bromley R.Granville
Brooks C. Kent
Brooks M. S. S
Brostrøm K.J
Brousse Robert
Brummit N.A
Brundage James A
Brunot Ferdinand
Bruun Daniel
Bryde Lise
Bröndsted P.O
Brøndsted Arne
Brøndsted H. V
Brøndsted Mikala
Brøndsted Mogens
Brøndum-Nielsen Johs
Brønsted J.N
Brünnich M.Th
Brünnich Morten Thrane
Buch Kai Rander
Buchtal Fritz
Buchthal Fritz
Buchwald B. J. von
Buchwald Balthas. Joh. Von
Buchwald Vagn Fabritius
Buchwaldt F
Bugge Mathias
Bugge Thomas
Buhl F
Buhl Fr
Buhl Marie-Louise
Bukdahl Else Marie
Bukenya-Ziraba Remigius
Bundgaard Svend B.E
Bunyavejchewin Sarayudh
Burke D. G
Burrau Øyvind
Burström Hans
Buschardt Leo
Buttrey T.V
Buus Søren
Bydén Börje
Bárdarson Gudmundur G
Bès Daniel R
Bórdarson Óláfr
Böcher Tyge W
Böving Adam G
Bøggild J.K
Bøggild O.B
Bøggild W. C. G. Ortel J. E. Hooper J. K
Bøggild-Andersen C.O
Børgesen F
Bürger Anne-Marie
Cagnoli Cagnoli
Cairns John W
Calassanti-Motylinski A. de
Calder Norman
Callifen H
Callifen Henr
Callisen Callisen
Callisen H
Callisen Karen
Cappel J.D
Cappel Joachim Diederich
Carey Daniel
Carstens A.G
Casimir H.B.G
Casimir Henrik B.G
Casten R. F
Castenbrandt Helene
Caton Steven C
Cavelier Jamie
Cerami Cristina
Chadderton Lewis T
Chakrabarti Dilip K
Chan Lun
Chan Raymond
Chang T.S
Chason Eric
Chayamarit Kongkanda
Cheek Martin
Chemnitz J.H
Chemnitz Joh. Hieronymus
Chemnitz Johan Hieronymus
Cherly Jørgen
Chesnutt Michael
Chievitz J.H
Chievitz O
Choudhury D.C
Christensen A
Christensen Aksel E
Christensen Arthur
Christensen Bent
Christensen Carl
Christensen J. Arthur et Østrup
Christensen J.L. Østergaard
Christensen Johnny
Christensen Odin
Christensen Odin T
Christensen P
Christensen Paul J. Holst
Christensen Torben
Christensen Tyge
Christian Moesgaard Jens
Christiani W.E
Christiani Wilhelm Ernst
Christiansen C
Christiansen Freddy Bugge
Christiansen H
Christiansen Inger And Wulff J.A
Christiansen J.A
Christiansen Johanne
Christiansen M
Christiansen M. Skytte
Christiansen Palle O
Chuyong George
Cigana Lorenzo
Cirillo Luigi
Clark Brian F.C
Clark Grahame
Clausen Hans
Clausen Torben
Clauson-Kaas N
Clauson-Kaas Niels
Cleef Antoine M
Co Leonard
Cohen Fredric S
Colding A
Colding L.A
Colding Ludvig August
Colding Torben Holck
Coles B. R
Collin Finn
Collis John
Comitee Den Meteorologiske
Comitee Den Meterologiske
Compositae K.H. Rechinger
Condit Richard
Coninck Louis de
Conti Alessandro D
Cornell H
Cornell Tim J
Cortsen S.P
Cosmo Nicola Di
Cotterill Rodney M.J
Cotton Finn Borchsenius Elvira
Coudraye F.C. La
Coudraye de la
Cour Dan la
Cour Poul la
Courant Richard
Coutagne Denis
Cowley R. A
Cowling R.M
Crane Peter R
Crawford Daniel J
Crawford Michael A
Crell Lorenz
Cremer T
Cribb Phillip
Cribb Phillip J
Crone C
Crone Christian
Cronström C
Cullis Pieter R
Cunningham Andrew
Cuomo J. J
Curtis Vesta Sarkhosh
Curtze Maximilianus
Cussini Eleonora
D'Ottavi Giuseppe
Dahl J. P
Dahl Jens Peder
Dahl Svend
Dahl-Jensen Dorthe
Dahlerup Troels (†
Dal Erik
Dalgård Sune
Dall Peter C
Daly P. J
Dam H
Dam Henrik
Danielsen Niels
Danstrup John
Dass N.D. Hari
Dattaraja Handanakere Shivaramaiah
David C.G.N
Davidson Donald A
Davies Glenys
Davies John A
Davies Stuart
Degen C.F
Degen Carl Ferdinand
Degen E.F
Degerbøl Magnus
Degerbøll Magnus
Deichman Carl
Delbrück M
Delon Michel
Demissew Martin Cheek Henk Beentje Sebsebe
Demissew Sebsebe
Denmark Denmark
Detalle Michel-Pierre
Detalle Renaud
Dethardings Georg
Deutsch Carol
Devaux Philippe F
Diamond R. M
Diderichsen Paul
Dietzel S
Dingle R
Dirac Paul A.M
Dirnböck Thomas
Ditlevsen A
Ditlevsen Hjalmar
Ditlevsen Susanne
Dolley Michael
Dollinger G
Dongen Jeroen Van
Donnelly S.E
Donner K.O
Dorsman Leen
Dozsa-Farkas Klara
Drachmann A. G
Drachmann A.B
Drejer S
Dressler W.U
Drexler G.A
Dreyer Georges
Dreyer Joh. Carl Henr
Dreyer Thorvald Georges et Madsen
Duffy Eamon
Dufour C
Duivenvoorden Joost F
Duncan Anthony
Duque Alvaro
Dyck Jan
Dyggve Ejnar
Dyggve Konstantinos Frederik und Rhomaios Poulsen Ejnar
Døssing Thomas
E. Joseph John
Ebbesen Sten
Ebel Marvin E
Ebert Ludwig
Eckert Michael
Edelberg L
Edge Ian
Edidin Michael
Edwards Sue
Egerod Søren
Eibe Thyra
Eichler Jørg
Eichner Heidrun
Eidem Jesper
Eilu Gerald
Ejskjær Inger
Elbek B
Elbek Bent
Elberling Bo
Ellegaard Clive
Ellehøj Svend
Ellermann V
Elling C
Elling Christian
Elliott R. J
Emmel Stephen
Endoh Yasuo
Engelbreth-Holm J
Engelman Donald M
Engelstofft L
Engelstoft C.T
Engelstoft L
Enghoff Henrik
Enghoff Inge Bødker
Ens W
Epstein Stephan R
Erdmann Karl Dietrich
Erichsen W
Eriksen Bodil
Eriksen Franciska
Erlandsen A
Erslev K
Erslev Kr
Eschricht D.F
Eschricht Dan. Fredr
Eschricht Dan.Fred
Eskildsen Kasper Risbjerg
Esmarch J
Esmarch L
Esmarch Ole
Estrup H.F.J
Estrup Hector
Estrup Knud
Esufali Shameema
Euler G. v. Hevesy H. v
Ewango Corneille E.N
Ewango Corneille E.N. et al
Eymard Pierre
F Michaelsen Kim
F Smith Gideon
Fabricius Joh. Christ
Fabricius Joh. Christian
Fabricius Knud
Fabricius Møller Jes
Fabricius Otho
Fabricius-Bjerre Fr
Faden Robert B
Fait Paolo
Falbe C.T
Falkemark Gunnar
Fastrup B
Faurholt Carl
Fausbøll V
Favrholdt David
Fawcett Eric
Feeley Kenneth James
Feldbæk Ole
Feldman L.C
Fellows-Jensen Gillian
Fenchel B. W. und Jessen
Fenchel B. und Jessen W
Fenchel Tom
Fenchel Werner
Fenger Ole
Fenske David B
Feoli Enrico
Ferdinand Klaus
Fibiger J
Fibiger Johannes
Field Kenneth A
Fink A. M
Fink Hans
Fink Jakob Leth
Finley M.I
Finsen V
Fischer Erik
Fischer Kurt von
Fischer Mynster
Fischer-Hansen Erik) Tobias (Respondent: Østby
Fischer-Hansen Tobias
Fischer-Jørgensen Eli
Fischer-Petersen J
Fitton Godfrey
Fjeldså Jon
Fjerdingstad E
Flack Patrick
Flanders Donald A
Fleming Karen G
Flüeler Christoph
Fog David
Foged Niels
Fogh I
Forch S.P.L. und Sørensen Martin Knudsen Carl
Forchhammer Forchhammer
Forchhammer G
Forchhammer Georg
Forchhammer Mads C
Forster J. S
Forsén Björn
Forte A.D.M
Foucauld Charles de
Frank V
Fredborg Karin Margareta
Fredskild Bent
Freeman A. J
Freeman K.C
Frei Karin Margarita
Frei Robert
Frellesvig Bjarke
Fridericia J.A
Fridericia L.S
Fridericia Louis Sigurd
Friedl A.A
Friedland W
Friedman Russell L
Friedrichs Christopher R
Friis Aage
Friis C. Lodberg
Friis Else Marie
Friis Ib
Friis N.C
Friis-Jensen Karsten
Frisch H. v. Halban jun. O. R
Frisch O.R
Frisch Otto Robert
Frémy P
Fröman Per Olaf
Fuchs Olesen Søren-Peter
Fuglede B
Fuglede Bent
Fulbright H.W
Fulde Peter
Fumaroli Marc
Funk Vicki A
Funk Vicki Ann
Fussing Hans H
Følner Erling
Følner Erling A
Gabali Saeed
Gabrielsen Poul E.K. und Larsen
Gabrielsen Vincent
Gallagher Jr. C.J
Gamborg A
Gamborg Anders
Gamow G
Ganelius Tord
Gansser Augusto
Gao Shan
Garcia Alberto
Garcia-Jacas Nuria
Garfinkel A. F
Gartner H
Garðarsdóttir Ólöf
Gashaw Menassie
Gasparro Giulia Sfameni
Gat Azar
Gauthier Ph
Gauyacq J.P
Gawlikowski M
Gedda Mr. le Baron de
Gedda le Baron de
Gelfer-Jørgensen Mirjam
Gemeinholzer Birgit
Generalmajor Zachariae
Genet Jean-Philippe
Genge Heinz
George C
Gerlach-Nielsen Merete
Gernentz Hans Joachim
Gertz M. C
Gertz M. Cl
Gervais Benoit
Geuss J.M
Gibbs Doon
Gibbs Matt
Gimm J. Aura
Ginzburg V.L
Gislason Konr
Giversen Søren
Giversen Tage Petersen Søren
Gjaldbäk J. Chr
Gjaldbæk J.C
Gjaldbæk J.K
Glahn Henrik
Glashow S. L
Glassner Jean-Jacques
Glavind J
Gnoli Tommaso
Goldstein Bernard R
Golomb S.W
Gomard Bernhard
Gooding Richard U
Gordeyev A.N
Gottfried K
Gottlieb Christian
Gottlieb Ole
Gottsche C. M
Gough D.O
Goulian M
Gove H. E
Gowing M
Goyder David
Gracie Carol A
Graffi Giorgio
Gram Bille
Gram Hans
Gram J.P
Grande P.L
Grandez César
Grandin Karl
Grane Leif
Granville Jean-Jacques de
Greathouse Denise V
Green-Pedersen Niels Jørgen
Gregersen Frans
Greimler Josef
Grell Ole Peter
Greubel C
Griffeth Robert
Grill A
Groenewold H. J
Grotdal T
Grove E.R
Grube Nikolai
Grundtvig Svend
Grunebaum G.E. von
Grønbech Vilh
Grønnow Bjarne
Grønnum Nina
Grøntved Jul
Grüner Pia
Gudjónsson Gudni
Gudjónsson Skuli V
Guggenheim E. A
Guichard Roger H
Gulløv Hans Christian
Gundersen Karin
Gunnerus J.E
Gustafson Torsten
Gustafsson B
Gyldenkerne Kjeld
Göppert H.R
Güntelberg E
Haagerup Uffe
Haake Matthias
Haakonssen Knud
Haar D.Ter
Hable V
Hafashimana David
Hagen Frderik
Hagerup O
Haglund Jr. Richard F
Hahn L
Hald A
Hald Anders
Hald Mette Marie
Haldane John
Hall D
Hall Mogens Herman) Jonathan (Respondent: Hansen
Hamann Johann Georg
Hamilton Norman T
Hammen Thomas van der
Hammer Marie
Hammerich G. L.L. und Jungbluth
Hammerich L.L
Hammershaimb E
Hanawalt Barbara A
Hanke C. C
Hannestad Knud
Hannestad Lise
Hannestad Niels
Hannover A
Hannover Adolph
Hansen A.F. A. Uhc und Voigt
Hansen Aage
Hansen Anne Haslund
Hansen Bertel
Hansen C
Hansen C. Rise
Hansen Emil Christian
Hansen Emil-Chr
Hansen Erik
Hansen Franz Georg) Mogens Herman (Respondent: Maier
Hansen Georg Nørgaard
Hansen H. Mølholm
Hansen H.J
Hansen Hans Jørgen
Hansen Harald S
Hansen Heine
Hansen J. Benth
Hansen J. C. H. M. und Jacobsen
Hansen Julie M. Vinter
Hansen Michael
Hansen Mogens Herman
Hansen Ole
Hansen P
Hansen P. J. Henny Harald. With contributions by Riis
Hansen P.A
Hansen P.C.V
Hansen Reinhardt Møbjerg Kristensen Jesper Guldberg
Hansen Signe Lindskov
Hansen Uffe
Hansen-Ostenfeld Carl
Hanssen Olav
Hansteen C
Hansteen Christopher
Hansteen Johannes M
Harboe Ludvig
Harbsmeier Michael
Harder Daniel K
Harder Peter
Hardy G.H
Harris Bernard
Hart Terese B
Hartmann Grethe
Hartmann Jul
Hartmann Udo
Hartz Thiago
Hasselbalch H
Hasselbalch K.A
Hasselbalch S.A. Heyerdahl K.A
Hassemer Gustavo
Hastrup Frida
Hastrup Kirsten
Hatt Gudmund
Hauberg P
Hauch A. W
Hauch Adam Wilhelm
Hauch Adam Wilhelm von
Haugsted Ida
Haupt Nadia
Hauptner A
Hayton D. W
Hecke E
Hecke Erick
Hecklau Edmund F
Hedberg Inga
Hedberg Olov
Hedeager Lotte
Hee C
Hegewisch Didrik Herman
Heiberg J. L
Heiberg Morten
Heilbron J.L
Heilmann Ole J
Hejlesen P. M
Helbaek Hans
Helgason Sigurdur
Hell Maximilian
Hellman Olavi
Hemmingsen A. M
Hemmingsen Axel M
Hempel Jenny
Hendriksen Hans
Henningsen Knud W
Henrichsen R.J.F
Henriksen Kai L
Henriksen Peter Steen
Henriques V
Henriques Valdemar
Hentz A
Herholdt Herholdt
Herholdt I.D
Herholdt J. D
Hermansen Alfred
Hermansen Christian
Herrmann Christof
Herskind B
Hertzsprung Ejnar
Hertzsprung Severin
Hess Jonathan M
Hesselberg O.K
Heuman Ernst
Hevesy G
Hevesy G. de
Hevesy J. J. Holst G
Heyn Maura K
Hibbeln Joseph R
Hiep Nguyen Tien
Hiep Phan Ke Loc Nguyen Tien
Hiesenberg Werner
Higgins Joseph
Hildebrand Elisabeth
Hille Einar
Hillingsø K.G.H
Hiortdahl Th
Hjelholt Holger
Hjelmslev J
Hjelmslev Johannes
Hjelmslev Louis
Hjerrild Bodil
Hjort Poul Lindegård
Hjorth Jens
Hjorth Poul Lindegård
Hofer Wolfgang O
Hoff Agnes
Hoff-Jørgensen E
Hoffmann D.H.H
Hoffmann J.C
Hofman N. Bang
Hogben Anne S
Holberg Ludvig
Holm Arne
Holm Dr. E
Holm E
Holm Edward
Holm H.E. Rørdam E
Holm Poul
Holm Theod
Holm Theodor
Holm-Jensen Ib
Holmer Rens
Holmqvist-Larsen Niels Henrik
Holmsgaard Erik
Holowka David
Holst Helge
Holst Jens Juul
Holt-Hansen Kristian
Holten C
Holter Heinz
Hon Giora
Hopfield J.J
Hornemann J.W
Hornemann Jens Wilken
Hornstrup N
Horrebow C
Horrebow Christian
Horrebow P
Horrebow Peter
Horstbøll Henrik
Hove Léon Van
Hoz María Paz de
Hristova Kalina
Huang Huey W
Hubbell Stephen P
Huber Otto
Hude Karl
Huijbens Edward H
Hultborn Hans R.A
Humphreys William F
Hunger Herbert
Hussein Mohammed Abdullah
Huus Torben
Hvelplund P
Hvidberg-Hansen Finn Ove
Hvidtfeldt Arild
Hyldahl Niels
Hynne F
Håkansson Per
Håkansson Thomas
Hée Christen
Höflechner Walter
Höyer C
Høeg Carsten
Høffding H
Høffding Harald
Høgenhaven Jesper
Højendahl Kristian
Høye Toke T
Høyrup Else
II R.E. Koeppe
II Roger E. Koeppe
Iben Icko Jr
Ihlenfeldt Hans-Dieter
Ikeda Hironubu
Ingesman Per
Ingholt Harald
Ioannidou Despina
Isager Jacob
Iversen Erik
Iversen Johs
Iversen Poul
Iwanycki Natalie Eva
J. Newmeyer Frederick
J. P. Grimmelikhuijzen Cornelis
J.E.V Boas
Jaabiri Farhat
Jackson Andrew D
Jackson John E
Jacobi Christian Friderich
Jacobsen A
Jacobsen Anja Skaar
Jacobsen C
Jacobsen Claus S
Jacobsen Eric
Jacobsen J.C
Jacobsen L.L
Jacobsen Laruritz
Jacobson L.L
Jacobson Ludvig
Jacobson Ludvig L
Jakobsen Hans Plesner
Jakobson R
Jakobson Roman
Jamnik Darko
Jansen Billeskov F.J
Jansen F.J. Billeskov
Jansen Hans
Jansen Robert K
Janssen C. Luplau
Janssen Michel
Jap J.C. Jacobsen Steenstrup
Jap Steenstrup
Jaritz Gerhard
Jelved Karen
Jenkins Ian
Jensen A. K.A. und Friediger
Jensen A. S
Jensen Aage
Jensen Ad. S
Jensen Aksel Tovborg
Jensen Axel Aksel Tovborg und Lannung
Jensen C
Jensen C. O
Jensen H. Højgaard
Jensen Hans Arne
Jensen Ingeborg Hammer
Jensen J
Jensen J.L.W.V
Jensen Jørgen
Jensen Jørgen Steen
Jensen K. Ad
Jensen K.A
Jensen Kaj Løchte
Jensen Michael
Jensen Minna Skafte
Jensen Mogens Høgh
Jensen Orla
Jensen P. Boysen
Jensen Poul Vagn
Jensen Povl Johs
Jensen Søren
Jeppesen Erik
Jerichau E.B
Jerichau Ernst Bernhard
Jerichou E.B
Jespersen Knud J.V
Jespersen Otto
Jespersen Åse
Jessen Børge
Jessen Knud
Jessen Mads Dengsø
Jex-Blake A.J
Johanek Peter
Johannsen W
Johansen A.C
Johansen Baber
Johansen Holger Friis
Johansen J. Prytz
Johansen K. Friis
Johansen Karsten Friis
Johansen P
Johansen Søren
Johansson Börje
Johnson R. E
Johnson Rune
Johnsson J. W. S
Johnstrup F
Johs Pedersen
Johs Schmidt
Jones Schuyler
Jonsson Kenneth
Jost Res
Jr Lyman Spitzer
Jr Olival Freire
Juel C
Jungersen F.E. Hector
Jungersen H
Jungersen Hector F.E
Justesen Ole
Jäger Anna K
Jähnert Martin
Jäkel Oliver
Jérome D
Jónasson Ebbe Lastein Claus Lindegaard Kirsten Hamburger Pétur M
Jónasson Pétur M
Jónson Finnur
Jónsson F
Jónsson Finnur
Jónsson Helgi
Jörgensen B.S
Jørgensen A.D
Jørgensen Aslak
Jørgensen C
Jørgensen C. Barker
Jørgensen C.A
Jørgensen C.C. Barker
Jørgensen Chr. Klixbüll
Jørgensen Christian Klixbüll
Jørgensen Ellen
Jørgensen Gunner
Jørgensen Hans
Jørgensen Henrik
Jørgensen J. Balslev
Jørgensen K
Jørgensen Karl Anker
Jørgensen Lars
Jørgensen Merete K
Jørgensen Peter
Jørgensen S.M
Jørgensen Sven-Aage
Jürgens Norbert
Jürgensen Chr
Jürgensen Christian
Jürgensen U
Jürgensen Urban
Kabell Aage
Kabell Fr. Chr
Kahane Jean-Pierre
Kahrs Kahrs
Kaiser E
Kaizer Ted
Kalckar F
Kalckar Herman M
Kalckar J
Kalckar Jørgen
Kalema James
Kall Abraham
Kamefuchi Susumu
Kampen N.G. Van
Kampmann Viggo
Karas Michael
Karlsson O
Katzir Shaul
Kazarian Elias G
Kea Ray A
Keeley Sterling
Keiding Niels
Kelbassa Ensermu
Kelly Roger
Kemp Tage
Keppie Lawrence
Kerman A. K
Kettel Karsten
Khosroyev Alexander L
Khosroyev Alexandr L
Kidd Colin
Kielland-Brandt Morten
Killian Antoinette
Kim Seung-Chul
Kinch K.F
Kinnunen Paavo K.J
Kinomura A
Kirschner Aage
Kirsten Hastrup
Kisslinger L. S
Kitaigorodskii S. A
Kiørboe Thomas
Kjeldahl J
Kjeldgaard Niels Ole
Kjeldsgaard Niels Ole
Kjær Anders
Kjær Iver
Klaumünzer S
Klein M.J
Klein Oskar
Kleinheinz P
Klenow Hans
Klerk Helen de
Klevenfeldt Terkel de
Kleyn A.W
Klima Gyula
Klit A
Knebel Sven K
Kneepkens C.H
Knegtmans Peter Jan
Knisely Melvin H
Knude Jens
Knudsen H
Knudsen Martin
Knuth Eggert
Knuuttilla Simo
Koch Carl Henrik
Koch Hans Henrik
Koch Jørgen
Koefod-Hansen O
Koefoed Emil
Koefoed Jørgen
Koefoed-Hansen O
Koenig J.G
Koeppe R.E
Koeppe Roger E
Kofoed-Hansen O
Kohc J
Kohn Walther
Kokkonen Andrej
Kolderup-Rosenvinge J.L.A
Konnerup-Madsen Jens
Kornerup Bjørn
Korstgård John A
Kortsen Kort Kristian
Kotwal Firoze M.P
Koul Sohan L
Kousgaard E
Kr Nyrop
Krabbe H
Krabbe Knud H
Kraft J
Kraft Jens
Krag Signe
Kragh Helge
Kragh J.M
Kramer H
Kramers H.A
Kramp P. L
Krarup Chr
Krarup Niels B
Krarup Per
Kratzenstein C.G
Kratzenstein Christian Gottlieb
Krause Martin
Krebs H.J
Kreeb Martin
Kress W. John
Kristensen Anne K.G
Kristensen Anne Katrine Gade
Kristensen Martin
Kristensen Niels P
Kristensen Niels Peder
Kristensen P
Kristensen Povl V
Kristensen Reinhardt Møbjerg
Kristensen Thorkil
Kristiansen Kristian
Krog Harald
Krogh A
Krogh August
Krogh Marie
Kroman K
Kroman M.K
Kron Kathleen A
Kropp Andreas
Kropp Andreas J.M
Kruhøffer Poul
Kruse Thomas
Kryger Karin
Kröyer Henrik
Krøyer H
Krücken R
Kuhn W
Kuschel Rolf
Kusumi Akihiro
Kvist Lars Peter
Kähler Holst Mads
Källén G
Källén Gunnar
Kålund Kr
Kærgård Niels
Köster S.L
Køhl Thorvald
Køhl Torvald
Køie M
Køie Mogens
Kølln Herman
Køppe Simo
Küper Wolfgang
L Luteyn James
L'Orange H.P
Labiatae K.H. Rechinger
Ladefoged Kjeld
Ladokhin Alexey
Lam Nghi Q
Lamb Robert A
Lambert David L
Lambertini Roberto
Land Jacob van der
Landau Edmund
Lande Mr. de la
Lander G. H
Lange H.-O
Lange Joh
Lange Johannes
Lange Jul
Lange Julius
Lange O. H.O. und Neugaber
Langebeck J
Langebek J
Langebek Jakob
Langseth A
Lannung Axel
Lao Suzanne
Larris F
Larsen C. Syrach
Larsen Carsten U
Larsen Clark Spencer
Larsen Ellinor Bro
Larsen Erik Hviid
Larsen Jens Peter
Larsen Kai
Larsen Kaj
Larsen Lis Olesen
Larsen Lotte Melchior
Larsen Mogens Trolle
Larsen Peder Olesen
Larsen Poul
Larsen Supee Saksuwan
Larsen Torben B
Larsen Valdemar
Larsson Daniel
Lassen N.O
Lauritsen T
Lauritzen Anders D. Andersen Camilla T. Damsgaard Lotte
Laursen John Christian
Lausten Martin Schwarz
Laustsen Svend
Lautrup B
Lavin Matt
Lazarus Freimut
Leachman R. B
Leadbeater B.S.C
Lebel Herbert
Led Jens Jørgen
Lederer S
Lee A.G
Lee T.D
Leggett A.J
Lehman M.C.G
Lehmann Alfr
Lehmann M.C.G
Lei Di
Lei Jørgen
Leitch Isabella
Lemche Henning
Leopold Anita Maria
Letto-Vanamo Pia
Levi Hilde
Levinsen G.M.R
Levinson N
Lewis Gwilym P
Lewis Mark Edward
Li L
Libera Alain de
Licht Kjeld de Fine
Liebersohn Harry
Liebmann F
Liebmann F.M
Liengola Innocent B
Likhachev D.S
Lillelund Hanne
Lind Gunner
Lind Gunner E
Lind J
Lind Jens
Lind Michael D
Lindegaard L
Linder H. Peter
Linderberg Jan
Linderstrøm-Lang K
Lindhard J
Lindhard Jens
Lindquist B
Lindt Paul Van
Link Stefan
Littlewood J.E
Littmann Enno
Ljungberg J.M
Lobova Tatyana A
Loc Phan Ke
Lofts Brian
Loizeau Pierre-André
Lomholt Asger
Long Tracey
Lonzarich G. G
Lorenz L
Lorenzen Joh
Louise B. Nosch Marie
Lounasmaa Olli V
Lous C.C
Lovett Jon
Lowenøörn Paul v
Lozovan E
Lumey L.H
Lund Aage
Lund Arne Hakon und Berg
Lund Hakon
Lund Hans Peter
Lund John
Lund P.W
Lund Samsøe
Lund Søren
Lundbeck William
Lundblad O
Lundbæk J.A
Lundgreen-Nielsen Flemming
Lundsgaard E
Lundsgaard Einar
Lundsteen Steffen
Luteyn James L
Luxdorf B.W
Luxdorph B. W
Lye Kåre Arnstein
Lynch David W
Lyngbye H.C
Lynge Herman
Lynnerup Niels
Lyshede J.M
Lyshede Ole B
Lægsgaard E
Læssøe Jørgen
Lövenörn Paul de
Lövenörn Paul v
Lövenörn Poul de
Löwenörn Poul de
Løkke Anne
Løvenørn P
Løwenørn P
Løwenørn P. de
Løwenørn Paul
Løwnørn Paul de
Lüders Gerhart
Lüneburg R
Lütken Chr
Lütken Chr. Fr
Lütken Chr. Fredr
Lütken Hans
Lützen Jesper
Lützen Jørgen
Maaløe Ole
Maar Vilh
Maar Vilhelm
Maass Hans
MacKenzie D.N
MacKenzie Kevin R
Macia Manuel J
Mackintosh Allan R
Madsen B.S
Madsen C. B
Madsen E. Høst
Madsen H. Th. et Noguchi
Madsen Ib
Madsen L. Th. et Walbum
Madsen Max Th. et Nyman
Madsen Ove Th. et Wulff
Madsen S. Th. et Schmidt
Madsen Th
Madsen Thorvald
Madsen V.H.O
Madvig I.N
Madvig J.N
Maer A.M
Mafanny Julie Mbome
Magnusen Finn
Magnussen Finn
Magnusson M
Mahé Jean-Pierre
Mai Anne-Marie
Maierù Alfonso
Maillot Stéphanie
Maldonado Carla
Malmer Brita
Mammen Jens
Manen Jean François
Mang H.J
Mangin Louis
Mango Cyril
Manguin Pierre-Yves
Manton I
Marenbon John
Marke A.W
Marksteiner Thomas
Marmo Constantino
Marmo Costantino
Marschall A
Marsh Derek
Marstrander Astrid
Martin Christopher J
Martinez Karen
Marumori Toshio
Mason T. E
Mathiassen Therkel
Mathiesen Fr. J
Matthiessen Hugo
Matthiessen Poul Chr
Maxwell T. Jeff
McDonald Jan
McEwen K. A
McLaughlin Stuart
McMorrow D. F
McMullan G. J
Meftah A
Mehdi Rubya
Mehren A.F
Meier-Oeser Stephan
Meinert Fr
Meisling Aage-A
Meitner Lise
Mejer Jørgen
Mejer Osvald
Mekembom Yves Nathan
Melikyan Grigory B
Melton Edgar
Mercer R.J
Meyer Jørgen Christian
Meyer Kiistine
Meyer Kirstine
Michelsen Anders
Michelsen Axel
Michelsen C.F
Michelsen Olaf
Micoletzky H
Middelboe V
Middelboe Victor
Mihalas Dimitri
Mikkelsen Vald. M
Millar Fergus
Milnes Paul
Mirdal Gretty M
Mitchell I. V
Mittag-Leffler G
Moestrup Øjvind
Mohandas Narla
Mohr Georg
Molbech C
Molbech Christian
Molbech Molbech
Moldenhawer D.G
Molin Søren
Mollerup Johannes
Mollerup Johs
Mols-Mortensen Agnes
Monrad Kasper
Mora-Márquez Ana María
Morgan Catherin
Morgan Catherine
Mori Scot A
Morris Christopher D
Mortensen L. Th. et Kolderup Rosenvinge
Mortensen Lars Boje
Mortensen Morten Fischer
Mortensen Peder
Mortensen Th
Morville Niels
Mossin L.A
Mottelson B.R
Mottelson Ben
Mottelson Ben R
Mouritsen Ole G
Mouritzen Ole G
Moustgaard I.K
Muasya A. Muthama
Mumsen Jacob
Munch-Petersen Agnete
Munck Thomas
Munk Ole
Munro John
Murray Diana
Murray Oswyn
Mutke Jens
Mutke Jens M
Muus Jytte
Mynster J.P
Mynster Ole Jeronimus
Märcher Michael
Möller J
Möller Jens P
Möllmann Bernhard
Møller Birger Lindberg
Møller C
Møller Chr. Kn
Møller Christian
Møller Christian Kn
Møller Christian Knakkergård
Møller Hans Bjerrum
Møller Herm
Møller Herman
Møller Jørgen
Møller L. Rosenfeld C
Møller Max
Møller Peter Ulf
Møller Poul
Møllgaard Holger
Mørkholm Otto
Müller F.H
Müller Fr.H
Müller Frants Henrich
Müller Frantz Henrich
Müller L
Müller Ludvig
Müller Müller
Müller O.F
Müller P. E
Müller Peter Erasmus
Münter D. Frederik
Münter Dr. Frederik
Münter F
Münter Fr
Münter Frederik
Nagel Peter
Nakahashi Takahiro
Nakane Michiyo
Nathan Ove
Nathorst A.G
Nauenberg Michael
Naur Peter
Navarro Jaume
Nemomissa Sileshi
Neuber A
Neugebauer O
Neugebauer Otto
Newman Mark
Nicolaisen Johannes
Nielsen A
Nielsen A. Wiin
Nielsen Anker
Nielsen Arne
Nielsen Axel
Nielsen C
Nielsen C. Overgaard
Nielsen E. Steemann
Nielsen E. Stemann
Nielsen Eduard
Nielsen Erik A
Nielsen Erik Tetens
Nielsen Holger Bech
Nielsen J. Ilum
Nielsen J.C
Nielsen J.N
Nielsen Jakob
Nielsen James) Thomas Heine (Respondent: Roy
Nielsen Jonas Østergaard
Nielsen K. Brünnich
Nielsen K. O
Nielsen Kristian H
Nielsen Lauge Olaf
Nielsen Laurits
Nielsen Lis Perch
Nielsen Marita Akhøj
Nielsen Morten Schak
Nielsen Niels
Nielsen O. B
Nielsen Ole Bækgaard
Nielsen P. Hedebol
Nielsen R
Nielsen Robert
Nielsen Ruth
Nielsen Thomas Heine
Nielsen V
Nielsen Vibeke
Niemeyer Hans Georg
Nieminen Risto M
Nies Fritz
Nilsson Jytte R
Nilsson Martin P
Nilsson S. G
Nilsson Sven Gösta
Nissen P.E
Nissen Poul
Nissen Poul E
Nissen Poul Erik
Noe-Nygaard Arne
Noguchi H
Noguès Boris
Nordal Inger
Nordlund K
Nordvi A.G
Normand Signe
Norris Fran H
Norris Kjeld
Nosch Marie-Louise
Nybø K
Nyerup R
Nygaard Gunnar
Nykrog Per
Nyrop Kr
Nyvang Caroline
Nörgaard E.A
Nøjgaard Morten
Nørgaard Bent
Nørlund Ib
Nørlund N.E
Nørlund Poul
Nørrevang Arne
Nørvang Aksel
O'Connor Richard A
Ober Josiah
Ohira Akihiro
Ohlsen Ohlsen
Ohrt Arne
Ohrt F
Olden-Jørgensen Sebastian
Oldenburg Evelyn
Olesen Jørgen
Olesen M
Olesen Peter
Olesen Søren-Peter
Olsen Birgit Anette
Olsen Carsten
Olsen Hedvig
Olsen Janus Staun
Olsen Johs
Olsen Olaf
Olsen Otto
Olsen Sven-Erik Sandermann
Olson Clifford G
Olsson Lennart
Olufsen C
Olufsen C.F.R
Olufsen L
Olufsen O.C
Olwig Mette Fog
Onana Jean-Michel
Onana Julie Mbome Mafanny Jean-Michel
Oppen J.F.B
Oppermann Ludv
Oppermann Ludvig
Orgel L.E
Orla-Jensen Agnete S. und Snog-Kjær
Orla-Jensen Anna D
Orla-Jensen S
Orlove Ben
Ormrod W.M
Ostenfeld C. H
Ott H. R
Otte N.C
Ottosen J
Otzen Benedikt
Oudijk Michel R
Oßwald Rainer
P. Arbøll Troels
Pade Marianne
Page David
Pais A
Pais Abraham
Pal Yash
Pallis Svend Aage
Palludan-Møller C
Palló Gábor
Palm Lennart Andersson
Palmgren Michael
Paludan K
Paludan-Müller C
Panaccio Claude
Panero Jose L
Panum L
Paper Herbert H
Paretzke H.G
Parkin S. S. P
Parry Ken
Pauli W
Pauli W. jr
Paulsen Adam
Paulsen B.H.C.E
Paulsen M. Adam
Paulsen Ove
Pauly Hans
Pauly Hans. Chemical Analysis by Me Mouritzen
Peake Norman B
Pearson Birger
Pechüle C.F
Pedersen Bente Klarlund
Pedersen Ellen
Pedersen Erik Jonas
Pedersen Finn Skou
Pedersen Fritz S
Pedersen Gert Kjærgård
Pedersen Holger
Pedersen Johannes
Pedersen Johs
Pedersen Kai
Pedersen Kai Julius
Pedersen Kaj Raunsgaard
Pedersen Nils Arne
Pedersen Olaf
Pedersen P
Pedersen P.O
Pedersen Peder
Pedersen Peder J
Pedersen R.H
Peel J.D.Y
Peel John S
Peierls R
Pellegrini C
Pelt Mogens
Perch-Nielsen Katharina
Perlman Pierre) Paula (Respondent: Ducrey
Perry Jonathan S
Peter H.R.H. Prince of Greece
Peters B
Peters Rudolph
Petersen A.C. Johansen Søren Jensen C.G.Joh
Petersen Agnes
Petersen Arne Friemuth
Petersen Axel
Petersen C.G. Joh
Petersen C.G. Johs
Petersen Carl S
Petersen E. Ladewig
Petersen Emil
Petersen Erling Ladewig
Petersen Esben
Petersen F.C
Petersen Hans Uffe
Petersen Henning Eiler
Petersen J. Otzen
Petersen Jens Østergaard
Petersen Johannes
Petersen Johannes Boye
Petersen John Brammer
Petersen Johs. Boye
Petersen Jon Steen
Petersen Julius
Petersen Jørgen Otzen
Petersen N.M
Petersen O.G
Petersen P.O
Petersen Richard
Petersen Tage
Pethick Christopher
Pezzi R.P
Phil Mogens
Phillips Sylvia M
Picman L
Pignotti Lia
Pihl A
Pihl Mogens
Pinborg Jan
Pingel C
Pingree D
Pjetursson Helgi
Plebanski J
Ploug Gunhild
Pontoppidan Eric
Pontoppidan Erich
Poos L. R
Porsdam Helle
Possing Birgitte
Poulsen Axel Dalberg
Poulsen Chr
Poulsen Christian
Poulsen Frederik
Poulsen Konstantinos Frederik und Rhomaios
Poulsen N. O. Roy
Poulsen V.A
Poulsen Valdemar
Prak Maarten
Prance Ghillean Tolmie
Prange Inge
Prasse Karl-G
Price Neil
Prigogine I
Princewill Kingta Irene
Prior O
Proches S
Prosch V
Prosch Victor
Prost Jaques
Prouse Giovanni
Provençal Philippe
Prytz K
Puff Christian
Purdy Helen Alice
Pál Julius
Pálsson Gísli
Pécharman Martine
Pérez Enric
Pérez Rolando
Pérez-Ilzarbe Paloma
Pólya G
Queenborough Simon
Quinto Riccardo
Raaflaub Kurt A
Rados Leonidas
Rafn Carl Gottlob
Rahn Knud
Raja Rubina
Rambusch Sigurd Harald Alfred
Ramus C
Ramus Chr
Ramus Christian
Ramus Joachim Friderich
Randsborg Klavs
Ranulf Svend
Rasch G
Rask R.K
Rasmusen Hans Q
Rasmussen Bodil Bundgaard
Rasmussen E. H. Rasmus
Rasmussen Ebbe
Rasmussen Erik
Rasmussen Finn N
Rasmussen H. Wienberg
Rasmussen Hans Baggesgaard
Rasmussen Hans Q
Rasmussen Hans Qvade
Rasmussen Holger
Rasmussen J.L
Rasmussen J.O
Rasmussen Jens Elmegård
Rasmussen John
Rasmussen Mattias Borg
Rasmussen P. Nørregaard
Rasmussen Rasmus E.H
Rasmussen Svend Erik
Rathburn Mary J
Raudvere Catharina
Raunkiær C
Raunkjær C
Ravn J.P.J
Rebbe O
Rebelo Tony
Rechinger K.H
Reenberg Anette
Rees Martin J
Regalado Jacinto C. Jr
Regalado Jr. Jacinto C
Rehfeld Jens Fr
Reid Anthony
Reimann C. T
Reinhardt I. Th
Reinhardt J
Reinhardt J.C.H
Reinhardt J.T
Reinhardt J.TH
Reinhardt Johannes
Reiz A
Reiz Anders
Remmers Remmers
Renner Susanne S
Rethfeld B
Reventlow Iven
Reventlow Reventlow
Revuelta-Eugercios Bárbara
Rewentlou C.D.F
Rhodes P.J
Rhomaios Konstantinos
Ricklefs Robert E
Riina Ricarda
Riis P.J
Riis Thomas
Riisbrigh B
Ring C.C
Ringgaard Dan
Rink H
Rischel Jørgen
Ritchie William
Rittershaus Elfriede
Rival Laura
Roberts Helle Salskov
Robertson Peter
Robinson Mark T
Roeck Bernd
Roedkiær Peder
Rogers A. W. In Collaboration with M. Weis Bentzon
Rohweder J
Rohweder Jørgen
Romero-Saltos Hugo
Rosenfeld L
Rosenfeld Léon
Rosenkrantz Alfred
Rosenvinge L. Kolderup
Rosier-Catach Irène
Rosing Minik
Rostowzew S
Rostrup E
Rostrup Egill
Rothard Hermann
Rothe F
Rothe T
Rothe Tyge
Rothstein Mikael
Rottböll Christen Friis
Rottbøll C.F
Rozental Stefan
Rubin Edgar
Rubin Marcus
Rubow Cecilie
Rubow Paul V
Rudkjøbing Mogens
Rudolph E.P.E. C.N. et Bloch
Rudolph Kurt
Rung G
Ruokolainen Kalle
Rustgi Charles P. Moehs Nii Ankrah Jaime H. Mejias Richa Gemini Shanshan Wen Rhoda A.T. Brew-Appiah Claudia Osorio Nuan Wen Sachin
Ryding Olof
Ryholt Kim
Rynasiewicz Robert
Ræder Hans
Rördam H.-F
Røen Erik
Rønnike Folke
Rønnow H. M
Rønsted Nina
Rørdam H.E
Rørdam H.N.K
Rørdam Holger Fr
Rørdam K
Rørdam Mikael
Rüdinger Erik
S Japetus
Sabra Mads C
Sabry A
Sackmann Erich
Sainovic Johannis
Saito Kiyohide
Salomonsen Carl Jul
Salomonsen Finn
Saltin Bengt
Sanchez Mauricio
Sander-Hansen C.E
Sanders J. B
Sandfeld Kr
Sanjappa Munivenkatappa
Sarauw Chr
Sarauw Georg F.L
Sargent Wallace L. W
Sartre M
Saslis-Lagoudakis Charilaos Haris
Sass Else Kai
Sautter C. A
Saxtorph M
Saxtorph Matthias
Scharff M
Scharff William
Scharling C.E
Scharling Carl Emil
Scharling E.A
Schatzman Evry
Scheid Christian Ludwig
Schepelern Otto Christian
Schierbeck N.P
Schiern F
Schiern Fr
Schilling Edward
Schirrmacher Arne
Schiwietz G
Schiødte J.C
Schiørring Nils
Schiøtt H. E
Schiøtt Hans E
Schjellerup H.C.F.C
Schjering H
Schlegel J.F.W
Schlegel J.H
Schlichtkrull Henrik
Schmidt Else. J. et Steenberg Oerskov S
Schmidt Johs
Schmidt S
Schmidt-Nielsen Knut
Schmidt-Phiseldeck C.F
Schmidt-Phiseldek C. F. v
Schmidten H.G
Schmidten H.G. v
Schmidten Henrik Gerner
Schmitt Rüdiger
Schmugge Ludwig
Schnopper Herbert
Schofield Malcolm
Schollaardt Christel
Schooneveld Elizabeth van
Schou E.-S
Schou J
Schou-Rode Gorm
Schousboe P.K.A
Schouw I. F
Schouw J.F
Schow N
Schow Niels
Schrieffer J.R
Schrire Brian D
Schröter J.H
Schubert Ernst
Schuller Wolfgang
Schultz Max-Gotthard
Schulze Reinhard
Schumacher C. F
Schumacher F.C
Schumacher H.C.F
Schumacher Schumacher
Schwab Von Heinrich W
Schwinges Rainer Christoph
Schäffer Claus
Schäffer Claus Erik
Schöning G
Schöning Gerh
Schöning Gerhard
Schöning Udo
Schøsler Lene
Scibona Concetta Giuffrè
Sckerl M. W
Sebelien John
Segal I.E
Sejersen Frank
Seland Eivind Helaas
Seland Eivind Heldaas
Serjeant R.B
Sernander Rutger
Setälä E.N
Severiens J. C
Sheetz Michael P
Sherrieb Kathleen
Shim Irene
Shirane G
Shu Frank H
Sibbern F.C
Sidenius G
Siegel Carl Ludwig
Sigmund P
Sigmund Peter
Sigurgeirsson Th
Siiger H
Siiger Halfdan
Siim J. Chr
Simesen R. J
Simievic A
Simon Erica
Simons Lennart
Simonsen Jørgen Bæk
Simonsen Morten
Sinclair Poul J.J
Sinding Erik
Sinkjær Thomas
Sirridge Mary
Skovgaard Niels
Skovgaard O.S
Skovgaard-Petersen Jakob
Skovgaard-Petersen Karen
Skriver H. L
Skriver Hans L
Skrydstrup Martin
Skydsgaard Jens Erik
Skytte Gunver
Skårup Povl
Slik J.W. Ferry
Smith Evelyn E. B
Smith Gideon F
Smith Helmer
Smith J. Lorrain
Smith Michael E
Smout T.C
Snodgrass Anthony
Snog-Kjær Agnete
Soberón Jorge
Soelberg Jens
Soloviev V.G
Somoza Agustin
Sorensen R. A
Spang-Hanssen E
Spang-Hanssen Ebbe
Specht Chelsea D
Spengler L
Spengler Lorents
Spengler Lorentz
Spengler Lorenz
Spidberg Jens Christian
Spärck R
Srinivasan Vijayalakshmi
Stabbetorp Odd
Stabbetorp Odd E
Stamm R.H
Starck T
Starcke C.N
Stedje Brita
Steen A
Steen Adolph
Steenberg C. M
Steenkamp Yolande
Steensberg Axel
Steensgaard Niels
Steenstrup C.F. Lütken Jap
Steenstrup J
Steenstrup J. Jap. Sm
Steenstrup Jap
Steenstrup Japetus
Steenstrup Joh
Steenstrup Joh. C.H.R
Steenstrup Joh. Japetus SM
Steenstrup Johannes
Steenstrup Johannes C.H.R
Steenstrup K.J.V
Steffensen J.F
Steffensen Jørgen Peder
Steinhardt Jacinto
Stemmerik Lars
Sten H
Sten Holger
Sten-Knudsen Ove
Stender-Petersen Ad
Stenström Thure
Stephensen K
Stercken Martina
Steyn Hester
Stibolt E.W
Stjernfelt Frederik
Stockfleth W. de
Stoklund Bjarne
Strange John
Strickfaden H
Strid Arne
Strunge Tage
Ström Hans
Strömgren B
Strömgren Bengt
Strömgren Elis
Strömgren Hans Q. Elis und Rasmussen
Strömholm Stig
Strøm H
Stuessy Tod
Stump Eleonore
Stunder F
Stömgren E
Sugiura Y
Suhm P.F
Suhm Peter Friderich
Suhonen Esko
Sundell Anders
Sundorph Th
Surlyk Finn
Susanna Alfonso
Svane Gunnar
Svenning Jens-Christian
Svobodný Petr
Szymonski Marek
Szövérffy Josef
Säve-Söderbergh Torgny
Søndergaard Dorte Marie
Søndergaard S. M
Sørensen Annette Højen
Sørensen Bengt Algot
Sørensen H
Sørensen Hans Christian
Sørensen Henning
Sørensen Jakob Balslev
Sørensen John Kousgård
Sørensen Jørgen Podemann
Sørensen Knud
Sørensen Preben Meulengracht
Sørensen S
Sørensen S.L.P
Sørensen Th
Sørensen Thorvald
Sørensen William
T.N Thiele
Tachau Katherine H
Tadesse Mesfin
Taglauer E
Takiika Angikinui Francis Tekatoha
Tamm Ditlev
Tauli Valter
Teilum Gunnar
Temler Christian Friderich
Tetens J.N
Tetens Johan Nicolai
Thalbitzer William
Thiele T.N
Thodberg Christian
Thom Paul
Thom René
Thomas Sarah
Thomassen Einar
Thompson Dorothy J
Thompson Thomas E
Thomsen Christian A
Thomsen Helge A
Thomsen J
Thomsen Julius
Thomsen Mathias
Thomsen Niels
Thomsen Oluf
Thomsen P. V
Thomsen Rudi
Thomsen Th
Thomsen Th.Sv
Thomsen Vilh
Thomsen Vilhelm
Thomsen Wilhelm
Thorkelin G.J
Thorkelsson J
Thorkelsson Th
Thorkelsson Thorkell
Thorlacius B
Thorlacius S.Th
Thorn Niels Anker
Thoroddsen Th
Thorsen P.G
Thorsen V
Thorstensen J
Thorstensenio Thorstensenio
Thostrup Peter
Thouvenel Thouvenel
Thrane Henrik
Thuesen Ingolf
Thulin Mats
Thune R.G.F
Thybo Hans
Thygesen Jørgen E
Thyregod P
Tiberghien Alb
Tjøm P. O
Tjørnhøj-Thomsen Tine
Tobiesen Frits
Tocanne J.-F
Toffin Gérard
Togeby Knud
Toll Christopher
Tombrello T. A
Topsøe Haldor
Torelli Mario
Tornehave Hans
Torup Sophus
Toulemonde M
Tourneux Jean. Le
Traustedt M.P.A
Trautmann C
Trentepohl F. R. et Sannom Chenon J.J
Treschouw Treschouw
Treschow Herman
Treschow N
Treschow Treschow
Trier Mogens
Troels-Smith J
Troelsgård Christian
Trolle Birgit
Trommsdorff J.B
Trudsø Erik
Trumpy B
Tscherning M
Tsigakou Fani-Maria
Tsong I.S.T
Tuhanuku Daniel
Tuomisto Hanna
Turi Johan
Turi Per
Turán Paul
Tuxen Poul
Tuxen S.L
Tychsen Camilo
Tychsen N
Tychsen Ole Gerhard
Tychsen Oluf Gerhard
Uggerhøj U.I
Ulfbeck O
Ulfbeck Ole
Underhill Anne B
Ungrin J
Unmack A
Unmack Augusta
Urbassek Herbert M
Urey H.C
Ursin Erik
Ursin G.F.K
Ussing H.H
Ussing Hans H
Ussing J.L
Ussing L
Ussing N.V
Vachaspati Vachaspati
Vahl M
Vahl Martin
Vahman Fereydun
Valatin J.G
Valencia Renato
Valente Luisa
Valentiner H
Valls Blai Pié
Vargas-Bedemar E.R
Vaupell Chr
Veibel Erling Stig et Frederiksen
Veibel Erna Stig und Bach
Veibel Stig
Veje C. J
Velasquez Maria Victoria Arbelaez
Velschow H.M
Venticinque Philip F
Venu Potharaju
Viborg E.N
Viborg Erik
Viborg Viborg
Vicanek M
Vikström S
Vimtrup Bj
Vistisen Lise
Vium Christian
Vollesen Kaj
Volsøe Helge
Volten A
Waaben Knud
Wagner C.A
Walbum L. E
Wallwork John A
Wang Tobias
Wangel Jørgen
Warburg Erik
Ward W. M. Gibson D
Warming Eug
Warming M.Eug
Warmning Eug
Warner Louise
Watabiki Tomomitsu
Watson Linda
Watts Anthony
Waugh Doreen J
Weber Odile
Weber Paulo van Breugel Friis Ib Odile
Weber Sophus
Wees Hans van
Wegeberg Susse
Wegener C.F
Wegener H.T
Wehle Winfried
Weinberg S
Weis Fr
Weisskopf V
Weisskopf Victor F
Welch L.R
Welzen Peter C. van
Wergeland Harald
Werlauff E.C
Werner Sven
Wesenberg-Lund C
Wessel Caspar
Westenholz Aage
Westergaard M
Westergaard Mogens
Westergaard N.L
Westrup C.W
Wettstein Dieter von
Wettstein Diter von
Wheeler J.A
White Judith M
White Stephen H
Whyte William
Wiborg E.N
Wiedemann J. E. und Frank
Wielgosz-Rondolino Dagmara
Wieslander Å
Wightman A
Wightman A.S
Wilets Lawrence
Wilhelmsson H
Wille N
Willems Klaas
Willerslev Rane
Williams E. J
Williams J.S
Wimley William C
Wimmer Ludv. F.A
Wimmer Ludvig
Wimmer Ludvig F.A
Winge Ø
Winge Øjvind
Wingstrand K.G
Wingstrand Karl Georg
Winograd Nicholas
Winstrup P.J
Winter Clasine van
Winter H
Winter HP
Winterbon K.B
Winterfeld J.B
Winther A
Winther Aage
Winther Chr
With C.J
Withers Charles W.J
Witmore Christopher L
Wittmaack Klaus
Wleugel P.J
Woldu Zerihun
Worm Jens
Worsaae J.J.A
Wortis Michael
Wu Alfred Chi-Tai
Wu Ruqian
Wucher Andreas
Wulff K
Wunderlin Richard
Wyk Abraham E. van
Wöldike Marcus
Wøhler Fr
Wøhlk Alfred
Yamamoto Tatsuro
Yon Jean-Baptiste
Yukio Iwakuma
Zacariae G
Zacariae Zacariae
Zachariae G.C.C
Zachariae Zachariae
Zahle Henrik
Zahle Jan
Zamfir Korinna
Zeidman B
Zeise W.C
Zeise Will. Christoph
Zeise William Christ
Zeise William Christopher
Zeldes N
Zeruneith Keld
Zeuthen Erik
Zeuthen G. H
Zeuthen H
Zeuthen H.G
Ziegenbalg E.G
Ziegenbalgs E. G
Zinkernagel Henrik
Zoega Georg
Zuckermann Martin J
Zuethen H.G
Zupancic Crtomir
al-Wahab Ibrahim
d'Arrest H.L
d'Espagnat B
el-Saheed Samiha Abd
jr A.H.W. Aten
jr R.C. Lord
levinsen J.Chr.L
null
Ólsen Bjørn Magnússon
Öberg Stefan
Östergaard C.C
Øhrgaard Per
Øllgaard Benjamin
Ørsted A.S
Ørsted G. Forchhammer Andreas Schifter H. C
Ørsted H.C
Østermark-Johansen Lene
Østrup J
Serier
Arkæologisk-kunsthistoriske Meddelelser
Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter
Biologiske Meddelelser
Biologiske Skrifter
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
Filosofiske Meddelelser
Historisk Filosofiske/filologiske Meddelelser
Historisk Filosofiske/filologiske Skrifter
Historisk Philosophisk Afdeling
Historisk-filosofiske Meddelelser
Historisk-filosofiske Skrifter
Matematisk-fysiske Meddelelser
Matematisk-fysiske Skrifter
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
Oversigt
Særpublikationer
Scientia Danica. Series B, Biologica
Scientia Danica. Series H, Humanistica, 4
Scientia Danica. Series H, Humanistica, 8
Scientia Danica. Series M, Mathematica et physica
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
Sprog
Dan
Dan-Fra
Deu
Eng
Eng-Deu
Fra
Ita
Lat
Multiple
Nor
Sve
Søg
Nulstil
Sorter efter
Kronologisk
Omvendt Kronologisk
Efter skriftserie
Forfatter A-Å
Hvis du oplever fejl ved søgning eller drift på siden
Klik her
Søgeresultat:
752 resultater
Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabers Selskab angaaende de i Aaret 1808 indkomne Premie-Eskninger og dets andre Forhandlinger, samt nye Priis-Opgave for Aaret 1810.
Oversigt
1809
Thomas Bugge
1809
B ekien'àtgi örelse ■fa det kongelige danske Videnskabers Selskab, angaaendc de i Aaret 1808 indkomne Premie-Eskninger det! andre For handlinger , samt nye Priis-Opgave for Aaret 1810. I. Forhen udsatte Priis-Sporgsmaales Bedømmelse. Ï den mathematiske Classe var for Aaret 1808 udsat en Opgave: om der gaves någet ^Maximum i Planet - Banernes Perturbationer ved
Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabernes Selskab angaaende de i Aaret 1809 indkomne Premie-Eskninger og dets andre Forhandlinger, samt nye Priis-Opgaver for Aaret 1811.
Oversigt
1810
Thomas Bugge
1810
B e k i e n d t g i ö r e l s e fra, • £ det kongelige danske Videnskabers Sælskab) a n ganen Je de i Aaret 1809 indkomne Premie- Eskninger °S dets andre For han dlingert .1 n *. -y c' i$ amt nye Priis - Opgaver for Aaret 18IK L Forhen udsatte Priis -Spörgsmaales Bedømmelse, Saaledes som ved et trykt Programme offentligen er bekiendtgiort, og i fremmede lær
Forsøg over Klangfigurerne
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1810
FORSØG OVER KLANGFIGURERNE AF H. C. ØRSTED, DOCTOR I PHILOSOPHIEN OG PROFESSOR I PHYSIKEN (DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES-SELSKABS SKRIVTER FOR AAR 1808 5. DEELS 2 HEFTE. P. 31—64 KIØBENHAVN 1810)1 De Figurer som fremkomme paa bestøvede Overflader, af elastiske Legemer, naar i dem opvækkes Toner, have alle- rede udbredt meget Lys over Lydens Theorie, men frem
Ansicht der chemischen Naturgesetze durch die neueren Entdeckungen gewonnen
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1812
ANSICHT DER CHEMISCHEN NATURGESETZE DURCH DIE NEUEREN ENTDECKUNGEN GEWONNEN. VON H. C. OERSTED. BERLIN, 1812. IN DER REALSCHÜLBUCHHANDLUNG. [Ein Auszug von diesem Werk mit kurzer Einleitung findet sich in »Journal für Chemie und Physik. Herausgegeben von J. S. C. Schiveigger. Bd. 5. P. 398—440. Nürnberg 1812.] EINLEITUNG. In den bisherigen Untersuchungen der c
Recherches sur l'identité des forces chimiques et électriques
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1813
RECHERCHES SUR L’IDENTITÉ DES FORCES CHIMIQUES ET ÉLECTRIQUES PAR MR. H. C. ŒRSTED PROFESSEUR A L’UNIVERSITÉ ROYALE DE COPENHAGUE, ET MEMBRE DE LA SOCIÉTÉ ROYALE DES SCIENCES DE LA MÊME VILLE, ETC. TRADUIT DE L’ALLEMAND PAR MR. MARCEL DE SERRES, EX-INSPECTEUR DES ARTS ET MANUFACTURES, ET PROFESSEUR DE LA FACULTÉ DES SCIENCES A L’UNIVERSITÉ IMPÉRIALE;
Ueber das Gesetz der elektrischen Anziehung
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1813
UEBER DAS GESETZ DER ELEKTRISCHEN ANZIEHUNG VOM PROFESSOR OERSTED (AUS EINEM BRIEFE AN DEN HERAUSGEBER) (BEITRAEGE ZUR CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN VON DR. J. S. C. SCHWEIGGER. BD. 12. P. 106. NUERNBERG 18U.)1 Kopenhagen, den 22. Nov. 1814. eher die Abnahme der elektrischen Kräfte mit wachsenden Entfernungen, habe ich eine sehr bedeutende Reihe von Ver- suchen voll
Tentamen nomenclaturæ chemicæ omnibus linguis scandinavico-germanicis communis, prolusionis loco scripsit M. Johannes Christianus Ørsted
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1814
UEBER DAS GESETZ DER ELEKTRISCHEN ANZIEHUNG VOM PROFESSOR OERSTED (AUS EINEM BRIEFE AN DEN HERAUSGEBER) (BEITRAEGE ZUR CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN VON DR. J. S. C. SCHWEIGGER. BD. 12. P. 106. NUERNBERG 18U.)1 Kopenhagen, den 22. Nov. 1814. eher die Abnahme der elektrischen Kräfte mit wachsenden Entfernungen, habe ich eine sehr bedeutende Reihe von Ver- suchen voll
Bemerkungen hinsichtlich auf Contactelectricitaet
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1817
BEMERKUNGEN HINSICHTLICH AUF CONTACTELECTRICITAET VOM PROFESSOR OERSTED IN KOPENHAGEN (AUS EINEM BRIEFE AN DEN HERAUSGEBER VOM 16. APR. 1817) (BEITRAEGE ZUR CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN VON DR. J. S. C. SCHWEIGGER. BD. 20. P. 205—212. NUERNBERG 1817)1 Meine Abhandlung über das Gesetz der electrischen Zurück- stossungen liegt zwar seit 2 Jahren fertig, so wie ich
Ueber die Zusammendrueckung des Wassers
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1817
UEBER DIE ZUSAMMENDRUECKUNG DES WASSERS 211 Ich sehe, dasz Childern1 der Beschreibung seiner schönen gal- vanischen Versuche einige theoretische Bemerkungen beigefügt, welche mit der von mir früher aufgestellten Wärmetheorie gänzlich Übereinkommen. Er ziehet nämlich aus seinen Versuchen den Schlusz, dasz die Leiter von dem Durchdringen electrischer Kräfte in dem
Ueber das Piperin, ein neues Pflanzenalkaloid
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1820
212 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER man diese Fehler verbessert, entsteht weit mehr Harmonie unter den Resultaten der Versuche, als man bisher glaubte. Auch habe ich ganz neue Versuche über diesen Gegenstand angestellt, woraus hervorgeht, dasz die Zusammendrückungen des Wassers sich wie die zusammendrückenden Kräfte verhalten, wie es Canton, auf sehr besc
Experimenta circa effectum conflictus electrici in acum magneticam
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1820
214 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER fort, und hoffe darüber bald vollständigere Nachricht mittheilen zu können, woraus sich entscheiden dürfte, ob dieser Stoff von den übrigen neuentdeckten Alkaloiden verschieden ist, oder ob eine weitere Kenntnisz der Sache die Vielheit dieser Substanzen, welche sich uns jetzt darbieten, auf etwas Einfacheres zurückfüh
Neuere electro-magnetische Versuche
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1820
NEUERE ELECTRO-MAGNETISCHE VERSUCHE VON OERSTED IN KOPENHAGEN (BEITRAEGE ZUR CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN VON DR. J. S. C. SCHWEIGGER. BD. 29. P. J64—69. NUERNBERG 1820)1 Seit der Bekanntmachung meiner ersten Versuche über die mag- netische Wirkung des galvanischen Apparats1 2 habe ich meine Untersuchungen über diesen Gegenstand vervielfältigt, so viel dies mein
Betrachtungen ueber den Electromagnetismus
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1821
BETRACHTUNGEN UEBER DEN ELECTROMAGNETISMUS 223 aber erfordert mehr Vorsicht, um sich nicht zu irren bei den damit angestellten Versuchen. Bis jetzt ist es mir noch nicht gelungen einen galvanischen Apparat, der sich nach den Polen der Erde richtet, herzustellen. Dazu musz die Vorrichtung unstreitig eine ungemein gröszere Be- weglichkeit haben. BETRACHTUNGEN UEBER DEN E
Correspondenz. Schreiben des Herrn Professor Oersted an die Redaction vom 9. Sept. 1821
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1821
CORRESPONDENZ SCHREIBEN DES HERRN PROFESSOR OERSTED AN DIE REDACTION VOM 9. SEPT. 1821 (JOURNAL FUER CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN VON DR. SCHWEIGGER U. DR. MEINECKE. BD. 33. P. 123-131. NUERNBERG 1821) In einer Abhandlung über den Electromagnetismus B. 2. H.2.1 hat sich ein Druckfehler eingeschlichen, der zwar an sich unbedeu- tend ist, der aber vielleicht doch den
Versuch ueber Zamboni's zweigliedrige galvanische Kette
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1821
ZAMBONES ZWEIGLIEDRIGE GALVANISCHE KETTE 251 Theil der Herr Adjunct Hill von Lund, von dem die Wissenschaft viel zu erwarten hat. Zum Schlusz noch eine Bemerkung über meine Spirale. Man nehme meinen elektromagnetischen Anzeiger zur Hand, und be- trachte den Weg des + e u. — e. Man wird finden, dasz in jedem Punkte das + e, gedacht als sich gegen den negativen Leiter h
Et middel til at befordre udviklingen af dampe
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1822
BEFORDRING AF DAMPUDVIKLING 253 welche ich fortgesetzt untersuchen werde. Die Empfindlichkeit des galvanomagnetischen Condensators ist ausnehmend grosz. Ich wünsche, dasz viele Physiker von demselben für die Untersuchung galvanischer Verhältnisse Gebrauch machen wollten. Nach Erman. hat Poggendorff dieses schon in vielen Fällen gethan. Ich wünsche, dasz er seine Ver
Das Oersted'sche Experiment, die Compression des Wassers zu zeigen
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1822
DAS OERSTED’SCHE EXPERIMENT, DIE COMPRESSION DES WASSERS ZU ZEIGEN1 (AUS DEM JAHRESBERICHT DER KOEN1GL. GESELLSCHAFT DER WISSENSCHAFTEN IN COPENHAGEN) (JOURNAL FUER CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN VON DR. SCHWEIGGER UND DR. MEINECKE. BD. 36. P. 332—339. NUERNBERG 1822)* Professor Oersted hatte vor einigen Jahren der Gesellschaft einige Versuche über die Zusammendr
Sur la compressibilité de l'eau
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1823
258 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER zertrennlich ist, und von der Nähe des Experimentators während der Beobachtung. Selbst nach einem Druck von 5 Atmosphären war die Temperaturveränderung nicht Vioo0 und in der Regel weder gröszer noch kleiner, als wenn nur der Druck einer Atmosphäre angewandt wurde. Da man inzwischen sich denken konnte, dasz die Ausdeh
Nouvelles Expériences de M. Seebeck sur les actions électro-magnetiques
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1823
NOUVELLES EXPÉRIENCES DE M. SEEBECK 263 l’échelle, les lignes de division étant trop longues pour les suivre de l’œil avec la facilité desirée. i est un morceau de liège combiné par deux fils de soie avec la monture de laiton. On voit qu’il ne sert qu’à retirer le petit appa- reil du cylindre lorsque c’est nécessaire. Avant d’introduire la petite bo
Expériences électro-magnétique
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1823
EXPÉRIENCE ÉLECTRO-MAGNÉTIQUE 265 portans, qui finiront sans doute par établir entre les phénomènes thermélectriques et hydro-électriques une liaison intime, quoiqu’ils aient commencé par nous en faire voir seulement les différences. EXPÉRIENCE ÉLECTRO-MAGNÉTIQUE PAR M. ŒRSTED (ANNALES DE CHIMIE ET DE PHYSIQUE, PAR MM. GAY-LUSSAC ET ARAGO. TOME 22. P. 201
Sur le multiplicateur électro-magnétique de M. Schweigger, et sur quelques aplications qu'on en a faites
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1823
266 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER gnées de l’aiguille, ne pouvaient exercer sur elle aucune influence bien sensible. La partie verticale CD était, pour plus de solidité, attachée à une perche. L et M représentent deux coupes remplies de mercure qui servent à mettre en communication les deux parties horizontales avec la première partie verticale. Pa
Sur quelques nouvelles expériences thermo-électriques faites par M. le Baron Fourier et M. Oerstad
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1823
272 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER les courans que l’animal? »M. Michelotti penche à croire que le pas- »sage du fluide qui occasionne les mouvemens de la grenouille, est »essentiellement d’une nature différente de ce courant continu pro- » produit avec le concours de l’action chimique, et qui seul (c’est »toujours M. Michelotti qui parle) peut
On an apparant paradoxical galvanic experiment
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1824
282 H. C ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER isolation très-considérable. Il est aussi facile de voir que la quan- tité de l’électricité développée par cette excitation continuelle qui a lieu dans les circuits doit être d’autant plus grande que le circuit est plus parfait conducteur. Ainsi, le circuit thermo-électrique donnera une quantité d’électricit
Versuche, welsche Beweisen, dasz das mariottesche Gesetz fuer alle Gasarten gelte und fuer alle Grade des Druckes, unter welchen die Gase in ihrem Luftfoermigen Zustande beharren
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1825
VERSUCHE, WELCHE BEWEISEN, DASZ DAS MARIOTTE- SCHE GESETZ FUER ALLE GASARTEN GELTE UND FUER ALLE GRADE DES DRUCKES, UNTER WELCHEN DIE GASE IN IHREM LUFTFOERMIGEN ZUSTANDE BEHARREN VON H. C. OERSTED (GELESEN IN DER KOENIGL. SOCIETAET ZU KOPENHAGEN) (JOURNAL FUER CHEMIE UND PHYSIK. HERAUSGEGEBEN VOM DR. J. S. C. SCHWEIGGER UND DR. FR. W. SCHWEIGGER-SEIDEL. BD.45. P. 352
Vorlaeufige Notiz ueber die Darstellung des Argillium, des Chlor-Argillium und Chlor-Silicium
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1825
UEBER DIE DARSTELLUNG DES CHLOR-ARGILLIUM 297 Die Compression tropfbar flüssiger Körper ist, so weit bis jetzt unsere Erfahrungen reichen, demselben Gesetze unterworfen; auch hier scheint Compression und Druckkraft im Verhältnisz zu stehen. Man kann daher annehmen, dasz die zu tropfbaren Flüssigkeiten umgewandelten Gase von Neuem anfangen dem nämlichen Gesetze zu fo
Bidrag til at udfinde loven for legemernes sammentrykning
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1826
BIDRAG TIL AT UDFINDE LOVEN FOR LEGEMERNES SAMMENTRYKNING AF PROFESSOR H. C. ØRSTED (DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS NATURVIDENSKABELIGE OG MATHEMATISKE AF- HANDLINGER. ANDEN DEEL. P. 289—324. KIØBENHAVN 1826)1 FORERINDRING t man ved Tryk kan tvinge et Legem til at indtage et mindre JLJl Rum, og at dets Dele atter, naar Trykket har ophørt, kunne vende
Forbedringer ved Sammentrykningsapparat 1826. Maaling af Kviksølvets Sammentrykkelighed
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1827
FORBEDRINGER VED SAMMENTRVKNINGSAPPARATET 325 Med Qvægsølv Apparatet giordes følgende Forsøg med tør Svovlsyrling Svovlsyrling Differenz af Qvægs.- høide Franske Lin. Forhold af Gompr. Bemærkning Grader Indhold Svovlsyrl. Qvægsølv 158 768,81 327,807 1 1 Barometerhøiden 336'",5 ; 155 755,23 334,081 1,0179 1,0206 Thermometer i Luften og 154 750,74 336,242 1,
On the relative compressibilities of different fluids at high temperatures
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1827
COMPRESSIBILITIES OF FLUIDS AT HIGH TEMPERATURES 335 3,5 Afdeeling, eller 3»5/so Grad; saasnart Trykket ophørte steeg den til 232,5 eller 6 Afdeelinger. Antager man at Stempelets Tilbage- skruning, tillige med Iagttagelsen over Stillingen af Vædsken i Røret, efter hævet Tryk, medtog V2 Minut, og at Vædsken i denne Tid steeg i/2 ■ 3,5 = 1,725 Afdeeling, saa blev af
Méthode électro-magnétique d'Essayer l'argent et d'Autres métaux, inventée
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1828
MÉTHODE ÉLECTRO-MAGNÉTIQUE D’ESSAYER L’AR- GENT ET D’AUTRES MÉTAUX, INVENTÉE PAR MR. H. C. ŒRSTED (ARTICLE COMMUNIQUÉ PAR L’AUTEUR) (ANNALES DE CHIMIE ET DE PHYSIQUE, PAR MM. GAY-LUSSAC ET ARAGO. TOME 39. P. 274—287. PARIS 1828)1 La préférence qu’on a toujours accordée à certains métaux, re- J gardés comme plus nobles que les autres, dépend surto
Bemerkungen in Bezug auf die Zusammendrueck Barkeit der Fluessigkeiten
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1828
346 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER le multiplicateur indiquera facilement si le nombre de deniers des autres est le même. On s’y prendra de la même manière pour dé- couvrir si les deux bouts d’une barre d’argent sont d’égale pureté. De même qu’on emploie le multiplicateur électro-magnétique pour faire l’essai de l’argent, on pourra l’
Ueber die Zusammendrueckung des Wassers in Gefaeszen von verschiedener Zusammendrueckbarkeit
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1828
UEBER DIE ZUSAMMENDRUECKUNG DES WASSERS IN GEFAESZEN VON VERSCHIEDENER ZUSAMMENDRUECKBARKEIT; VON H. C. OERSTED (ANNALEN DER PHYSIK UND CHEMIE. HERAUSGEGEBEN ZU BERLIN VON J. C. POGGENDORFF. BD. 12. P. 513—15. LEIPZIG 1828)1 Unter den Aufgaben, welche sich bei den Untersuchungen über die Zusammendrückbarkeit der Flüssigkeiten darbieten, ist, bei Gelegenheit einer v
Thermo-electricity
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1830
THERMO-ELECTRICITY (THE EDINBURGH ENCYCLOPÆDIA; CONDUCTED BY DAVID BREWSTER, LL. D. VOL XVIII. P. 573-89. EDINBURGH 1830)1 THERMO-ELECTRICITY is a term introduced a few years ago Thermo- into natural philosophy, to signify the electrical current, excited >Electriclty; in a circuit of conductors, when the equilibrium of its heat is dis- turbed in such a manner as to cause
Ergebnisse neuer Versuche ueber die Zusammendrueckbarkeit des Wassers
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1834
ERGEBNISSE NEUER VERSUCHE UEBER DIE ZUSAMMENDRUECKBARKEIT DES WASSERS VON J. C. OERSTED (Ein vom Hrn. Verfasser übersandter, aus der Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger etc. genommener vorläufiger Bericht. — Die Resultate der früheren Ar- beiten des Hrn. Verfassers über den vorliegenden Gegenstand finden sich in diesen Annal. Bd.
On the compressibility of water
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1833
402 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Mathematiker Poisson hat aus den Versuchen über die linearen Aus- ziehungen oder Zusammendrückungen der Körper eine Formel für die kubische Zusammendrückung abgeleitet, durch die man Groszen bekommt, welche in gewissen Fällen 20 bis 30 Mal gröszer sind, als die aus Oersted's Versuchen hervorgehenden. Diesz streitet in
Ueber ein neues Elektrometer
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1841
UEBER EIN NEUES ELEKTROMETER 411 the wide part of the tube, as far as the resistance of the air will permit. The weight of the mercury driven into the wide part ABCD, together with that which has filled DE, and which may be computed, compared with the weight of mercury which the whole tube can admit, gives the volume of the air compressed. By this kind of experiment I ha
Eine neue Vorrichtung zum Messen der Capillaritaet
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1841
EINE NEUE VORRICHTUNG ZUM MESSEN DER CAPILLARITAET 413 Wagbalkens in Berührung kommen, dasz das eine die rechte und das andere die linke Seite berührt. Indem also der Metallbogen Elektricität empfängt, geht diese zugleich in den Wagbalken über und erzeugt eine Drehung. Wenn die magnetische Richtkraft (des Eisenbügels) so geringe ist, dasz sie kaum merkbar, zeigt die
Letter, on the deviation of falling bodies from the perpendicular, to sir John Herschel, Bart.
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1847
LETTER, ON THE DEVIATION OF FALLING BODIES FROM THE PERPENDICULAR, TO SIR JOHN HERSCHEL, BART. FROM PROF. OERSTED (REPORT OF THE SIXTEENTH MEETING OF THE BRITISH ASSOCIATION FOR THE ADVANCEMENT OF SCIENCE 18«. NOTICES P. 2—3. LONDON 1847.) » T'he first experiments of merit upon this subject were made last century, I think in 1793, by Professor Guglielmini. He found i
On the changes which Mercury sometimes suffers in glass vessels hermetically sealed
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1847
418 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER here mentioned the falling body approaches with increasing celerity to the northern pole and is therefore repelled from it. Though this could be considered as a consequence of well known experiments, I have tried some ones [once?] more, particularly related to the subject. The diagramma here joined represents the very simple
Precis d'une série d'expériences sur le diamagnétisme
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1848
PRECIS D’UNE SÉRIE D’EXPÉRIENCES SUR LE DIAMAGNÉTISME PAR H. C. ŒRSTED (ANNALES DE CHIMIE ET DE PHYSIQUE. 3. SERIE. TOME 24. P. 424-35. PARIS 1848)1 Dans la séance de la Société royale des Sciences de Copenhague du 30 juin, je présentai les résultats des recherches que j’avais faites sur le diamagnétisme, et j’en donnai un aperçu dans les Comptes-rendu
Forslag til nye danske Kunstudtryk i Chemien. Loven for de electriske Virkningers Svækkelse med Afstanden
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1814
FORSLAG TIL NYE DANSKE KUNSTUDTRYK I CHEMIEN1 LOVEN FOR DE ELECTRISKE VIRKNINGERS SVÆKKELSE MED AFSTANDEN2 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1814-15. P. 7-10.) F professor Ørsted, Ridder af Dannebrogen, har forelagt Selskabet Forslag til nye danske Kunstudtryk i Chemien. Han bemærker at det danske, tydske, svenske og hollandske chemiske Kunstsprog, siden den antiph
Theorie over Lyset
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1815
THEORIE OVER LYSET 433 endnu tilbage at undersøge, om nogle af disse Resultater blot skulde være afhængige af Traadens Snoening, hvorpaa det Coulombske Electrometer beroer, eller om Electriciteten virkeligen lyder en saadan Virkningslov, som den her har viist sig. Forfatteren agter endnu i forestaaende Vinter nærmere at undersøge dette, da man intet Skridt kan gjør
Om galvaniske Trugapparater og Gnistudladning i Qviksølvdamp
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1816
OM GALVANISKE TRUGAPPARATER OG GNIST- UDLADNING I QVIKSØLVDAMP1 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1816-17. P. 7-9.) Uagtet de galvaniske Trugapparater have mange vigtige Fortrin, især hvor det kommer an paa at erholde meget store Virk- ninger, saa have dog de fleste af dette Slags Indretninger ikke ganske svaret til Physikernes Ønsker. Dannes Trugene af Træe, saa
Om Maaden hvorpaa en Lærebog i Naturlæren burde affattes. Undersøgelser over Vandets Sammentrykkelighed
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1817
OM MAADEN HVORPAA EN LÆREBOG I NATURLÆREN BURDE AFFATTES UNDERSØGELSER OVER VANDETS SAMMENTRYKKELIGHED1 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1817—18. P 8—12. F professor og Ridder Ørsted har forelagt Selskabet to Afhand- linger, af hvilke den ene var Begyndelsen til en Række af Af- handlinger over Maaden hvorpaa en Lærebog i Naturlæren burde affattes, den and
Beretning om Undersøgelser paa Bornholm. Tanker over Muligheden af at giøre Træets bedste chemiske Anvendelse mere almindelig
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1818
BERETNING OM UNDERSØGELSER PAA BORNHOLM 441 mosphærens, dog har Forf. foresat sig over dette Punkt endnu at fortsætte Forsøgene. Forf. har ogsaa udstrakt sin Critik til Cantons Forsøg og viist at en rigtig Vurdering af Varmens Indflydelse i samme, vilde give en større Sammentrykkelighed for Vandet end den som den engelske Physiker deraf har sluttet. Da De la Place
Om Haarrørene. Om et nyt Æsk i Peberen. Beretning om den anden Undersøgelsesreise til Bornholm
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1819
OM HAARRØRENE OM ET NYT ÆSK I PEBEREN1 BERETNING OM DEN ANDEN UNDERSØGELSESREISE TIL BORNHOLM2 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1819 -20. P. 12—16.) F professor og Ridder Ørsted, har forelæst Selskabet en Afhandling om Haarrørene. Dens Hensigt var blot at fremstille Haarrørs- virkningens Theorie i sin letteste og for Naturlæren meest passende Form. Efter a
Meddelelse om Electromagnetismens Opdagelse
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1820
MEDDELELSE OM ELECTROMAGNETISMENS OPDAGELSE1 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1820—21. P. 12—21) F professor og Ridder Ørsted har Tid efter anden forelagt Selska- bet en Række af Undersøgelser over Magnetismen, hvorved der godtgjøres at de magnetiske Virkninger frembringes ved samme Kræfter som de electriske. Allerede længe have adskillige Natur- granskere
Galvanomagnetiske Undersøgelser. Forsøg over Vandets Sammentrykning
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1821
GALVANOMAGNETISKE UNDERSØGELSER1 FORSØG OVER VANDETS SAMMENTRYKNING2 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER 1821—22- P. 5—11) F professor og Ridder Ørsted har fortsat sine galvanomagnetiske Undersøgelser. Han har deels foreviist Selskabet de mærke- ligste nye Forsøg i denne Materie, deels søgt at berigtige de for- skjellige Theorier, man har udtænkt, for at forkl
Forsøg over Thermoelectriske Kiæder
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1822
FORSØG OVER THERMOELECTRISKE KIÆDER1 (VIDENSKABERNES SELKABS OVERSIGTER. 1822—23. P. 9—10) Vred Electromagnetismen opdagede Dr. Seebeck i Berlin for et Par Aar siden en nye Klasse af electriske Kiæder, der er betyde- ligt forskiællig fra den galvaniske. Man sammensætter dem af to forskiællige Metaller, der ere bøiede saaledes, at de med deres En- depunkter kunn
En nye Art af sammensat thermoelectrisk Kjæde. Bemærkninger over Nordlysets Theorie. Beretning om nogle Forsøg over Lyset
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1823
462 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER udsætter hveranden Sammenføining for en bestandig Tilstrømning af Varme, og de andre for en ligesaa bestandig Tilgang af Kulde. Man har endnu ikke drevet denne Sammensætning til den Fuld- kommenhed der let var muelig; men Professor Ørsted har foresat sig at fortsætte disse Forsøg, og derover at aflægge Selskabet Regn
Forsøg over den mariottiske Lov. Forsøg over Lerjordens Forbindelse med Chlor og Fremstilling af dets Metal
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1824
FORSØG OVER DEN MARIOTTISKE LOV1 FORSØG OVER LERJORDENS FORBINDELSE MED CHLOR OG FREMSTILLING AF DETS METAL2 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1824—25. P. 13—16) Den med Mariottes Navn betegnede Lov for Luftens Sammen- trykning, at dens Rumfang aftager og dens Spændkraft stiger, i samme Grad som de trykkende Kræfter voxe, var hidindtil ikkun beviist for smaa S
Om de Forsøg, der endnu burde udføres over Legemernes Sammentrykkelighed. Om en Forbedring af Nobilis electromagnetiske Multiplicator
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1825
470 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER 28,28 gram X opløst i Vand udfældet med kulsur Amoniak Leerjord paa Filtret — Væd- sken med Sølvnitrat, Chlorsølv. Noget ledet i Dampform over glødende Platin medens der gik Brint over samme. Afsat en mørk Hinde som tildeels brænder rød i Lampeluen. Aftørret med Papir blev dette rødbrunt og fugtet med Saltsyre og
Fortsatte Forsøg over Legemernes Sammentrykkelighed. Om Brugen af den electromagnetiske Multiplicator til Sølvprøven. Forsøg over en Forbedring af Ringning med Taarnklokker
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1826
472 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER denne Indretning lader sig bruge til at maale svage electriske Kræf- ter. Forf. har med dette Redskab udført mange Forsøg, over Le- dernes Forhold i Kjeden, men hvoraf ingen kort Beskrivelse lader sig give. Han har ligeledes benyttet dette Redskab til at prøve Le- gemernes Ledeevne; og troer at dette Redskab hertil er s
Fortsatte Forsøg over Legemernes Sammentrykkelighed
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1827
FORTSATTE FORSØG OVER LEGEMERNES SAMMEN- TRYKKELIGHED1 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1827—28. P. 14—17) Etatsraad og Professor Ørsted, har i flere Aar efter hinanden, fornemmeligen fra Aaret 1822 af, forelagt Selskabet Udfaldet af de Forsøg han har foretaget over Vædskernes Sammentrykning. Imidlertid havde ogsaa det franske Instituts Videnskabernes Aca- de
Nogle Betragtninger over Legemernes indvortes Natur. Forsøg over Fremstilling af stærke Magneter
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1828
NOGLE BETRAGTNINGER OVER LEGEMERNES INDVORTES NATUR FORSØG OVER FREMSTILLING AF STÆRKE MAGNETER (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1828—29. P. 12—13) Etatsraad Ørsted, Ridder af Dannebr. og Dannebrogsm. har fore- lagt Selskabet nogle Undersøgelser over Legemernes indvortes Natur, især med Hensyn paa Striden mellem det atomistiske og dynamiske System; men da ha
Et nyt electromagnetisk Forsøg mod Ampères Theorie. Betragtninger over Forholdet mellem Lyden, Lyset, Varmen og Electriciteten
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1829
ET NYT ELECTROMAGNETISK FORSØG MOD AMPÈRES THEORIE 479 synes at frembyde sig. 0. som ved andre Forretninger har været hindret fra disse Arbeiders Fortsættelse, haaber snart igjen at kunne forfølge dem. ET NYT ELECTROMAGNETISK FORSØG MOD AMPÈRES THEORIE1 RETRAGTNINGER OVER FORHOLDET MELLEM LYDEN, LYSET, VARMEN OG ELECTRICITETEN (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER
Et Redskab til Udmaaling af store Dybder i Havet. En Bemærkning om Morgen og Aftenrøde
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1830
482 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER den indvortes Straalning gaaer langsommere, eller maaskee rettere, finder et større Antal af Hindringer, saa udgiver det ikke saamange Varmestraaler som før, og siges at binde Varme. Endeligen viste han, at man, dersom man nødtes til at antage Lys og Varme som Svingninger i Ætheren, ikke kunde undgaae ogsaa at betragte E
Forklaring over Faradays magnetisk-electriske Opdagelse
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1831
FORKLARING OVER FARADAYS MAGNETISK-ELEC- TRISKE OPDAGELSE (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1831—32. P. 19-21) Etatsraad Ørsted, Ridder og Dannebrogsmand har meddeelt Selskabet sin Forklaring over Faradays magnetisk-electriske Opdagelse. Fra den Tid af da Electromagnetismen var opdaget, blev det et naturligt Spørgsmaal, om det ikke ligesaavel maatte være muligt a
Fortsatte Forsøg over Vandets Sammentrykning
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1832
FARADAYS MAGNETISK-ELECTRISKE OPDAGELSE 485 omsnoede Leder, saa at Sydmagnetismen i denne tager samme Retning som Nordmagnetismen i hiint, og omvendt Nordmagne- tismen i denne følger Sydmagnetismen i hiint. Særdeles lærerigt er det, at en electrisk Leder, ifølge Ampères Erfaringer, af en pa- rallel med samme gaaende gjennemstrømmet Leder forsættes i en saadan Tils
Magnetiske Iagttagelser i Kjøbenhavn
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1834
488 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Det kunde let synes som om disse Forsøg kom i Strid med et mathematisk Bevis — thi den berømte Mathematiker Poisson har af Forsøgene over Legemernes efter Længden gaaende Udtræknin- ger eller Sammentrykninger udledet en Formel for den kubiske Sammentrykning, hvoraf man faaer Størrelser, der i visse Tilfælde overgaa
Nye Forsøg over den electriske Kjædevirkning
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1835
NYE FORSØG OVER DEN ELECTRISEE KJÆDEVIRKNING (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1835—36. P. 26—29) Etatsraad Ørsted, Com. af Db. og Dbmd., har forelagt Selskabet nogle nye Forsøg over den elektriske Kjædevirkning. Som bekjendt har Faraday i sin berømte Række af Afhandlinger over Elektricitet og Magnetisme meddeelt endeel Forsøg, hvori den elek- triske Kjæde
Over Skypompen
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1836
OVER SKYPOMPEN1 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER 1836—37. P. 14-17) Etatsraad Ørsted har forelagt Selskabet en Afhandling over Sky- pompen. Efter at have fremstillet Hovedindholdet af alle de Iagttagelser herover, som han har kunnet samle, viser han at de alle lade sig udlede af en Hvirvelbevægelse i Luften. Denne Mening har vel allerede tidligere været fremført,
Tale til Kong Christian VIII
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1839
TALE TIL KONG CHRISTIAN VIII1 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1839. P. 2—4) ALLERNAADIGSTE KONGE! Der er tilfaldet mig det ærefulde Hverv, idag at være Ordfører for tre Indretninger, som alle ere helligede Videnskaberne: Deres Majestæts Videnskabernes Selskab, Selskabet for Naturlærens Udbredelse og den polytechniske Læreanstalt. Deres Majestæt deler Selv m
Om Haarrørsvirkning. Et nyt Vægtstangselectrometer
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1840
OM HAARRØRSVIRKNING 497 Deres Majestæts fra al Ængstelighed fjerne Aand paa eengang med Kraft vorde paaskyndede og med viis Forsigtighed ledede. I det jeg havde den Ære at staae for min Konge i dette høiti- delige Øieblik, holdt jeg det for min Pligt at udtale dette Folkets tillidsfulde Haab, ikke som noget Deres Majestæt nyt eller lidet be- kjendt; men det er Fæ
Om Groves Element
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1841
500 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER sator. Man forøger endnu Letheden i at see, endog de mindste Grader, ved at betragte Vægtstangens ene Spids igjennem et Mikro- skop, hvori et lodret Silkeormespind er anbragt. OM GROVES ELEMENT (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1841. P. 21—22.) Som bekjendt ere Midlerne til Galvanismens Frembringelse i de senere Aar
Anvendelser af galvanisk Metaludfældning. Forslag til Undersøgelse af Ebbe og Flod
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1842
ANVENDELSER AF GALVANISK METALUDFÆLDNING FORSLAG TIL UNDERSØGELSE AF EBBE OG FLOD (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1842. P. 5—9.) Mødet den 21de Januar. onferentsraad Ørsted meddeelte Selskabet en med Forsøg led- saget Beretning om den galvaniske Kunst, at overtrække et Metal med et andet. De Tilfælde, hvori der skeer en Overgang fra videnskabelige Grundsæt
Temperaturen i et Borehul paa 518 Fods Dybde
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1842
TEMPERATUREN I ET BOREHUL 505 indeholder det som vore Søofficerer derom have bekjendtgjort, og navnligt det som derom er udgaaet fra Søkortarchivet, alt det som er nødvendigt for Søfarten, men han troede at en sammenhængende Fremstilling af hele Indflydelsen af Ebbe og Flod i disse Farvande, affattet i den physiske Geographies Interesse, vilde være Viden- skaben ny
Undersøgelse over Lyset med Hensyn paa det Skjønnes Naturlære
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1842
506 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER tagelsen viste 10,9° R, som efter Afdraget af Vs0 gav 10,70 R eller 13,375° C. Da Luftens Middelvarme her er 8,10 G, saa er den fundne Varme i 518 Fods Dybde 5,275° C derover, hvilket giver 1°C for hver 98,2 Fods, (omtrent 30,8 Metres) Dybde under Havets Middel- høide; hvilket stemmer meget vel med det som man har funde
Fortsættelse af Betragtninger over Lyset med Hensyn paa det Skjønnes Naturlære
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1843
FORTSÆTTELSE AF BETRAGTNINGER OVER LYSET MED HENSYN PAA DET SKJØNNES NATURLÆRE1 (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1843. P. 6—7.) Mødet den tOde Februar. Conferentsraad Ørsted meddeelte en Fortsættelse af sine Betragt- ninger over Lyset, med Hensyn paa det Skjønnes Naturlære. Gjenstanden for denne Fortsættelse var de Forhold, hvorunder der frembringes bestem
Udvikling af Læren om Glandsen
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1843
510 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Farvemodsætninger, som i mange pompeianske Malerier, og derhos en med Naturen bestemt Farveharmonie. Nogle skjønne Form- og Farveudviklinger frembyder ogsaa Lysstraalernes Vexelindgreb (Interferents). Blandt disse frem- hævedes især den eiendommeligt ordnede Samling af Lyspletter, som fremkommer ved de Frauenhoferske Fo
Mindeskrift over v. Møsting
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1844
514 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Blæk, dybt rødfarvet Lakmusvand i sorte Kar. Farvede Glasarter vise samme Forhold. Det ved opløsende Tilbagekastning udsendte Lys, findes ikke polariseret; men derimod det ved Blankhed tilbagekastede. Uagtet dette Forhold ikke er blevet betvivlet, vil man dog finde nogen In- teresse i at see det bekræftet ved nye, Sagen
Mindeskrift over C.L. Bendz
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1844
520 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER at glemme begge, og at indbilde sig, at man talte med en velunder- rettet og fortrolig Omgangsven. Han var tidligt, Aar 1785 den 22de Juli, indgaaet i Ægteskab med Frøken Cæcilie Christiane v. Krogh, med hvem han levede i et lykkeligt Ægteskab over 57 Aar. Ægteskabet var uden Børn, men saa inderlig kj ærligt, at det
Om Saturns Ringsystem. Om et Redskab til at Maale Glassets Tykkelse i belagte Speile
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1844
522 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Forelæsninger. Da han ved Adgangsexamen til Høiskolen blev op- mærksom paa, hvor lidt de mathematiske Studier vare almindelig udbredte, understøttede han af alle Kræfter Oprettelsen af en privat Forberedelses-Skole, ved hvilken han selv optraadte som Lærer i Mathematik. Denne Skole bestaaer endnu i fuld Virksomhed unde
Om Forandringer der foregaar med Qvægsølv, indsluttet i et lufttæt Rum
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1845
OM FORANDRINGER DER FOREGAAER MED QVÆGSØLV, INDSLUTTET I ET LUFTTÆT RUM (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1845. P. 11-12)1 Mødet den 31te Januar. Conferentsraad Ørsted meddeelte nogle Forsøg over den Foran- dring man ofte seer foregaae med Qvægsølv, uagtet det er luft- tæt indsluttet i Glas; man seer nemlig Qvægsølvet ofte her over- trækkes med et Pulver,
Beretning om et Forsøg over den Varme, som udvikles af Vandet ved dets Sammentrykning
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1845
BERETNING OM FORSØG OVER DEN VARME, SOM UDVIKLES AF VANDET VED DETS SAMMENTRYKNING (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1845. P. 117) Mødet den ilte Juni. Conferentsraad H. C. Ørsted meddelte Selskabet en foreløbig Be- retning om en Række af Forsøg over den Varme, som udvikles af Vandet ved dets Sammentrykning. Han havde allerede i Aaret 1833 meddelt Selskabet, at
Mindeskrift over Henrik Steffens
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1846
MINDESKRIFT OVER HENRIK STEFFENS 529 et Hul for det thermoelektriske Apparats nederste Deel og dets Ledere, som bestaae af stærke Kobbertraade. Disse Ledere, som først nedstige lodret, faaer Va Tomme nedenfor Apparatet en Bøining, som giver den største Deel deraf en horizontal Retning, hvorved det gjøres muligt at befæste Enderne godt i en af Fodens lodrette Sider. S
Mindeskrift over J.D. Brandis
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1846
540 H C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Skandinaviske Naturforskeres Forsamling, hvor man to Gange havde den Glæde, at høre hans veltalende Røst. Dette var hans sidste Ophold blandt os; men i Fraværelsen vedligeholdt han, som man kunde vente af ham, sin Kjærlighed til det gamle Fædrene- land, og sin Interesse for Alt, hvad der vedkom dette. Endnu i sine sids
En undersøgende Dialog, henhørende til det Skjønnes Naturlære
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1846
DET SKJØNNES NATURLÆRE 543 forfærdiget efter Bissens Tegning ved Dahlhof.1 Dette Kunstværk skal efter hans Ønske bevares som Familieeiendom. Han havde været 3 Gange gift, nemlig: Første Gang 1788 — 1790 med Juliane Link, Søster til den berømte Botaniker Link, og Enke efter Dr. Schnekker, som havde havt megen Indflydelse paa hans videnskabelige Dannelse. Af det
Foredrag over Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1846
FOREDRAG OVER KUNDSKABSEVNENS VÆSENSEENHED I DET HELE VERDENSALT (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1846. P. 117—122.)1 Mødet den 18de December. Conferentsraad Ørsted meddeelte Selskabet sit i den sidste Tydske Naturforskerforsamling holdte Foredrag over Kundskabsev- nens Væsenseenhed i det hele Verdensalt. Indholdet var følgende: Denne Gjenstand kunde vel ved e
Om Faradays diamagnetiske Forsøg
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1847
550 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER til at vide og beskue sig selv, med Aand og Legeme, som Led af et uendeligt Fornuftrige. Naturvidenskabens Sandheder slutte sig saaledes med stedse voxende Inderlighed til Religionen. OM FARADAYS DIAMAGNETISKE FORSØG (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1847. P. 47—49.) Mødet den 23de April. onferentsraad Ørsted forev
Forsøg over Bærekraften i den polytechniske Læreanstalts store Elektromagnet
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1847
552 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER udføre ved denne Elektromagnet. Man har ogsaa begyndt dermed at anstille nogle nye Forsøg, til Gjenstandens videre Undersøgelse. Forsaavidt de føre til nogen nærmere Oplysning, ville de i sin Tid blive bekjendtgjorte. FORSØG OVER BÆREKRAFTEN I DEN POLYTECHNISKE LÆREANSTALTS STORE ELEKTROMAGNET (VIDENSKABERNES SELSK
Mindeskrift over W.C. Zeise
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1848
MINDESKRIFT OVER W. C. ZEISE 555 1. Man erholder ingen fuldstændig Kundskab om Elektromag- netens Bærekraft, uden at vide Størrelsen af det brugte Anker. 2. Man bestemmer ikke hele Elektromagnetens Tiltræknings- virkning, ved at prøve den som finder Sted under Ankerets Berøring med Magnetbøilen. Ved dette Slags Forsøg kunde man fristes til at antage, at der kun v
Tillæg til Mellonis Apparat. Forsøg over Luftstrømmes Udstraaling
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1848
TILLÆG TIL MELLONIS APPARAT 565 at han her har en særdeles erfaren Veileder, der ikke forsømmer at sige Noget af det som hører til Arbeidernes heldige Udfald. Ved denne eiendommelige Brugbarhed, udmærker dette sig fremfor et stort Antal af berømte udenlandske Værker. Vor Zeises Fortjenester hædredes af Kongen, Frederik den sjette, i Aaret 1836 med Ridderordenen a
Undersøgelser over Diamagnetismen
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1848
568 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER Ørsted har i Anledning af de vigtige Spørgsmaal, som de dia- magnetiske Opdagelser fremkaldte, udsat Fortsættelsen af de For- søg, hvortil det forbedrede Apparat var bestemt; men agter senere atter at vende tilbage dertil. UNDERSØGELSER OVER DIAMAGNETISMEN (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1848. P. 49—56.)1 Møde
Videre Undersøgelser over Diamagnetismen og disses Resultater
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1849
574 H. C. ØRSTEDS NATURVIDENSKABELIGE SKRIFTER hurtigere, og ved Polfladernes Rand gjorde den 19 Svingninger i 30 Secunder. Naar Polfladerne have denne Afstand, antager Stangen ikke Tværstillingen over Polfladernes Rand; men gjorde med ufor- andret Længdestilling i 4^2 Millimeters Afstand derover 5 x/2 Sving- ninger, i 9 Millim. Afstand 4 Svingninger, i I3V2 Millim. Af
Om det, som kaldes Uskjønt i Naturen
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1850
OM DET, SOM KALDES USKJØNT I NATUREN 581 og som fortrinligt er sammentrængt i Randen; de frastødeliges randkrydsende Stilling, synes at beroe derpaa at deres nederste Side har samme Magnetkraft, som Polstykket og dettes fremforalt kraftigt virkende Rand og derfor frastødes fra alle Sider. Naar de diamagnetiske Naale befinde sig under de lodrette Polfladers Ind- virkn
Betragtninger over nogle usynlige Verdenskloders mulige Virkning paa Ætheren
Særpublikationer
44 - 02
Naturvidenskabelige Skrifter 1808-1850. Scientific Papers 1808-1850
H.C. Ørsted
1850
BETRAGTNINGER OVER NOGLE USYNLIGE VERDENS- KLODERS MULIGE VIRKNING PAA ÆTHEREN (VIDENSKABERNES SELSKABS OVERSIGTER. 1850. P. 12i—126.) Mødet den 1ste November. Geheimeconferentsraad H. C. Ørsted meddeelte nogle Betragt- ninger over meget store for os usynlige Verdenskloders mu- lige Virkning paa Ætheren. Man har oftere fremsat den Tanke, at der i Verdenssystemet k
Se flere
Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabers Selskab angaaende de i Aaret 1810 indkomne Premie-Eskninger og dets andre Forhandlinger fra Juli 1810 til Juli 1811, samt nye Priis-Opgaver for Aaret 1812.
Oversigt
1811
Thomas Bugge
1811
Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabers Selskab, angaaende de i Aaret 1810 indkomne Pmmie-Eshninger °g dets andre Forhandlinger f r a ffuli i § i o til ¿fu li 1811» samt nye Priis-Opgaver for Aaret 1 8 1 2. I. Forhen udsatte Priis-Spörgsmaales Bedömmelse. Saaledes som ved det trykte og her uddelte Programma er bekiendt- giort og i de fremmede l
Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabers Selskab angaaende de i Aaret 1811 indkomne Premie-Eskninger og dets andre Forhandlinger, samt nye Priis-Opgave for Aaret 1813.
Oversigt
1812
Thomas Bugge
1812
Bekiendtgiörelse f r a det kongelige danske Videnskabers Selskab^ a n g a a e u d e de i Aavet igu indkomne Premie - Eskninger ° è dets andre Forhandlinger, samt nye P r i i s - Opgaver for Aaret 1813. L De forhen udsatte Priis-Sporgsmaales Bedommelse* l^or Aaret ign har Selskabet for alle dets Classer udsadt Priisop- gaver, hvilke i det trykte Programme ere bekie
Bekiendtgiörelse fra det kongelige danske Videnskabers Selskab angaaende de i Aaret 1812 indkomne Premie-Eskninger og dets andre Forhandlinger, samt nye Priis-Opgave for Aaret 1814.
Oversigt
1813
Thomas Bugge
1813
Bekienâtgiäreise fra ' ' det kongelige danske Videnskabers Selskab* an gaaende de i Anret 1812 iudkomme Pre mie-Ëskninger og de} s andre Fo rhandlinger samt nye Priis - Opgav er for Anret 1814/ I. De forhen udsatte Priisspörgsmaales Bedömruelse for l8i2> A den mathematiske Classe .var paa nyt for Aaret 1812 udsat Opgaven om de congrevske Raketter eller Ild- og B
Bemærkninger over Gammelgrønland.
Oversigt
1813
J.B. Winterfeld
1815
Selskabets Æresmedlem > Hans Exe. Herr Admiral Winterfeld, Sidder af Elephanten, Storkors af Dbr. har meddelt Selskabet Bemærk- ninger over Gammelgrönland, hvori han af physiske Grunde viser, at Grönlands Clima efterhaanden maae have forværret sig, og at man fölge- ligen ikke paa Grund af det nuværende Grönlands ublide Clima tör paa- staae, at den gamle frugtbare
Om Speltet, botanisk og oeconomisk betragtet.
Oversigt
1813
E.N. Viborg
1815
Selskabets Æresmedlem > Hans Exe. Herr Admiral Winterfeld, Sidder af Elephanten, Storkors af Dbr. har meddelt Selskabet Bemærk- ninger over Gammelgrönland, hvori han af physiske Grunde viser, at Grönlands Clima efterhaanden maae have forværret sig, og at man fölge- ligen ikke paa Grund af det nuværende Grönlands ublide Clima tör paa- staae, at den gamle frugtbare
Bidrag til Qvægsygens Historie, og Efterretninger om dens Behandling i Hertugdömmene Slesvig og Holsteen i Aaret 1814.
Oversigt
1813
E.N. Wiborg
1815
Selskabets Æresmedlem > Hans Exe. Herr Admiral Winterfeld, Sidder af Elephanten, Storkors af Dbr. har meddelt Selskabet Bemærk- ninger over Gammelgrönland, hvori han af physiske Grunde viser, at Grönlands Clima efterhaanden maae have forværret sig, og at man fölge- ligen ikke paa Grund af det nuværende Grönlands ublide Clima tör paa- staae, at den gamle frugtbare
Om conchyliologiske Systemer og om nogle toskallede Conchylier.
Oversigt
1813
H.C.F. Schumacher
1815
Professor Og Ridder Schumacher har forelaest Selskabet en Afhand- ling over conchyliologiske Systemer, og om nogle toskallede Conchylier. Han gjör deri opmærksom paa de Forsigtighedsregler der ere at iagttage ved Dannelsen af Systemer i Almindelighed, og conchyliologiske i Sær- deleshed. Forf. gjör et Forsög til at deleLinneés Myaslægt i flere, efter Hængselets Ind
Monographie over Primulerne.
Oversigt
1813
M.C.G. Lehman
1815
Professor Og Ridder Schumacher har forelaest Selskabet en Afhand- ling over conchyliologiske Systemer, og om nogle toskallede Conchylier. Han gjör deri opmærksom paa de Forsigtighedsregler der ere at iagttage ved Dannelsen af Systemer i Almindelighed, og conchyliologiske i Sær- deleshed. Forf. gjör et Forsög til at deleLinneés Myaslægt i flere, efter Hængselets Ind
Forslag til nye danske Kunstudtryk i Chemien.
Oversigt
1813
H.C. Ørsted
1815
Professor Og Ridder Schumacher har forelaest Selskabet en Afhand- ling over conchyliologiske Systemer, og om nogle toskallede Conchylier. Han gjör deri opmærksom paa de Forsigtighedsregler der ere at iagttage ved Dannelsen af Systemer i Almindelighed, og conchyliologiske i Sær- deleshed. Forf. gjör et Forsög til at deleLinneés Myaslægt i flere, efter Hængselets Ind
Om Loven for de electriske Virkningers Svækkelse med Afstanden.
Oversigt
1813
H.C. Ørsted
1815
9 Iltning, oxydation; at afilte, desoxy gener; Afiltning, désoxydation; iltelig, oxydable; Fohlte, protoxyde; Tveilte, deutoxyde; Fuldilte, peroxyde. Vei nærmere Eftergrandskning bemærkede Forfatteren, at de Rodord, han havde valgt, vare fælles for det Danske, Tydske, Svenske og Hollandske, kort for alle skandinaviske og germaniske Sprog. Heraf tog han Anledning til
Forklaring af en Inskription paa en gammel hetrurisk Ara.
Oversigt
1813
Fr. Münter
1815
12 sætninger, og sammenlignet med fremmede Love. V. Betragtninger Over Danmarks nuværende Pengevæsen. Siden iste Juli er samme Forf. ogsaa Medudgiver af Collegia!- tidenden, i hvilket Blad der med kongelig Tilladelse meddeles fuld- stændig Efterretning om Lovgivningen og de vigtigste offentlige For- anstaltninger, ledsaget med de Grunde hvorved samme bleve frem- kald
Den Lucanske Stad Velia´s Historie.
Oversigt
1813
Fr. Münter
1815
IS sat det vigtigste af hvad der vides om de gamle Hetruriers hellige og hemmelige Lære om Lynilden og Luftmeteorerne, den Formodning: at det Alter, hvorpaa Indskriften har staaet, var bestemt til at af- værge Ulykker, som Guderne troedes at bebude ved Lynild og Luft- meteorer, fra Omegnen af Cortona; saa at disse Ulykker kun maatte træffe Fremmede, (retro terminñm) a
Om Karthagernes Religion.
Oversigt
1813
Fr. Münter
1815
af dens, af ModerstatenS, og af det beslægtede Marseilles Mynter: Om dens vise Statsforfatning, paa hvilken formodentligen Pythago- ræerne, ligesom og de Eleatiske Philosopher have havt Indflydelse, og som rimeligviis med Tidens Fremgang efter Marseilles Mönstej; er bleven alt mere aristokratisk. Om de Eleatiske Philosophers Skole, som havde Navn af Velia, hvor dens Sti
Om de Sagaer, der angaae Islands egne Begivenheder.
Oversigt
1813
P. E. Müller
1815
15 øptog saa mange Levninger af den gamle Religion. Og saaledes Bar han under forskjellige Paragrapher af handlet: Hovedguddommene : Baal eller de romerske Karthagers Saturnus, Astarte, eller disses Dea Coelestis: Melcarth (den tyriske Herkules), Kabirerne, især Esmun, Grækernes og Romernes Æskulap: dernæst Karthagernes övrige Gu- der og Heroer, de græske Gudinders
Om Arabernes og Persernes Handel og Bekjendtskab med Rusland og Skandinavien i Middelalderen.
Oversigt
1813
J.L. Rasmussen
1815
teiser eller Bearbeidelser. Som en Begyndelse til dette Arbeide har han forelagt Selskabet en Afhandling om alle de Sagaer, der angaaé Islands egne Begivenheder. Han begynder med disse, fordi desvare de, der tidligst bleve ncdskrevne, hvis Troværdighed sikkrést kan bevises, og af hvis Sammenligning Reglerne for de övriges Kritik let- test kunne blive udledte. Efter en
Om det islandske Sprogs Oprindelse.
Oversigt
1813
R.K. Rask
1815
19 handelbeskyttende Dynastie. Nordeuropa synes da at have været det Svælg, hvori Arabernes Skatte paa den Tid tabte sig. Selskabet har tilkjendt Forfatteren dets Sôlvmèdaille. Til alle Tider have Menneskene önsket at vide saa meget som muligt om deres Folkeslægts Oprindelse. Hvor Historien ikke strakte til, udfyldte man det Tomme med Digteraandens Skabninger. Ime-
Se flere
En mærkværdig Egenskab ved den Apolloniske Parabel.
Oversigt
1815
C.F. Degen
1816
2 I dette Tidsrum har Selskabet valgt til sit Æresmedlem : Hs. Excellence Herr Geheime - Conferenrsraad Johan v. Bülow til Sandcrumgaard, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogs- mand , Commandeur af Nordsrierneordenerr o* s. v. Til ordentlige Medlemmer har det valgt: For den mathemariske Classe: De Herrer : Doctor Schumacher, Professor i Astronomien* Doctor Thune , Lec
Om analytisk Afledning af trigonometriske Formler.
Oversigt
1815
H.C.F. Schumacher
1816
s Punkt, og tænker sig disse Cborder saaledes bevægede, at deres Skiæ- ringspunkt bliver i Omkredsen, saa ville deres Skiæringspunkter pat Axen ligeledes gaae frem med Hastigheder, der uforandret vedligehol- de samme Forhold. Der er bekiendt nok, at man af en Triangels trende givne Si- der kan beregne dens Fladeindhold; men saa 1er og eenfold som Reg- len herfor er,
Om en hidindtil ei ganske overvunden Hindring for de astronomiske Uhres jevne (isochroniske) Gang.
Oversigt
1815
Urban Jürgensen
1816
4 begreber if Geometrien, og udleder deraf air der folgende ved Ana- lysens Hielp alene. Den Vei, han her gaaer, har det egne, ar han op- * rindeligvis ikke söger disse Formeler, men derimod Skikkelsen a£ Rækkerne for de trigonometriske Functionen Uden endnu at kiende Coefficienterne, kan man heraf ved en let Skilning udbringe Skikkel- sen af Formlerne selvi og give de
Om de Love, hvorefter Dödsfaldene formindske det ved Födselerne ellers stedse voxende Mennesketal.
Oversigt
1815
P.J. Wleugel
1816
5 Længder: men Feilen forsvinder dog derved ikke ganske. Man har derfor foreslaaet adskillige Indretninger af Slipværket (Echappementet) i Uhrene, hvorved Pendulet altid skulde faae et ensformig Anstod (Jmpusiori). Forf. meddeelte allerede Selskabet i 1804 en Tegning og Beskrivelse af et saadant. Herved opnaaes det nu vel, at Pendu- let altid svinger i lige Buer; men Ud
Bemærkninger over Vegetationen i Grønland tillige med Beskrivelsen af en Deel Planter derfra, indførte i Flora Danica.
Oversigt
1815
J.W. Hornemann
1816
7 di For enhver af disse Tabeller, saavel som for Erfaringerne ved Enkecassen construerer han en krum Linie, ved at tage den forlöbne Tid som Abscisse og Enkernes Antal som Ordinater. Uagtet den paa Enkekassens Optælling grundede krumme Linie naturligvis ikke er fri for enkelte Afvigelser fra en regelret Form, saa kan man dog med Bestemthed sige, at den betydeligt afvig
Forsøg med Garvestof og Kul som Middel imod alle Gifter af Dyr- og Væxtriget.
Oversigt
1815
E.N. Viborg
1816
10 Cobreña scirpina WM., som maaskee er forskiællig fra den Lap- landske. Fucus Agartium, som ikke for er funden i denne Deel af Verden. I en Prisafhandling, som for nogle Aar siden indsendtes til det kongelige Videnskabernes Selskab over de chemiske Prövemidler for Stoffer af Planteriget, forekom den Paastand, at Garvestoffet var et al- mindeligt Middel imod alle Gif
Om moderens Indbildningskraft og Lidenskaber kan have Indflydelse paa Fosteret.
Oversigt
1815
J.A. Albers
1816
IT Lignende Forsøg har samme Medlem anstillet over en anden foregiven Modgift ; nemlig Kullet og Vand der har været kogt med Kul. For Virksomheden af dette Middel var vist nok Sandsynlig- heden ringe. Den spanske Læge Orjilai Forsög talte ligeledes deri- mod. Imidlertid vilde Kullets giftbestridende Virkning, hvis Foregi- vendet derom var sandt, være alt for vigtig,
Theorie over Lyset.
Oversigt
1815
H.C. Ørsted
1816
fra Knæet af Vanskabningen hidrörer fra manglende .Dele. Dr. Ab bers mener, at det er Kode- og Kronknoglen der mangle; en af Sel* skabet udnævnt Commission dommer derimod, at det er Kronknoglen, Spoelknoglen og Fodknoglen, der ere borte. Piofessor og Ridder Örsted har forelagt Selskabet sin Theorie over Lyser. Som bekiendt er der over Lysets Natur ikkun bleven fremsat
Kritisk Undersögelse over en Islandsk Historie, skreven i det 12. Aarhundrede, kaldet Fliotsdölernes, eller Droplögs Sönners, Helges og Grims Historie.
Oversigt
1815
B. Thorlacius
1816
15 Beliggenheden af denne mod en tilbagekastende eller brydende Flade, vil naturligviis have Indflydelse paa Lysstraalens videre Gang. Denne Theorie synes da bedre end nogen anden at passe til den Polaritet i Lysstraalerne, man i vore Tider har opdaget. Mangfoldigheden af de Gienstande, hvorpaaen Theorie over Lyset maa anvendes, er for stor ‘til at ¡vi her kunne gienne
Se flere
Oplösning af en i Wallis's Algebra forekommende Opgave, tilligemed andre didhenhörende Bemærkninger.
Oversigt
1816
C.F. Degen
1817
SL * * * - • I '' * Det synes ved forste Öiekast en Jet Sag, at bedömme en al- mindelig Methodes Værd og Nytre ; men nogen Erfaring i Videnska- ben ovebeviser os let om det Modsatte. Först ved at forsöge den almindelige Methodes Anvendelse paa mangfoldige og fra hinanden meget afvigende Tilfælde lærer man at kjende dens sande Værd. Lokkede ved det Skin af Lerh
Om Sikring af Magnetnaalen mod Indvirkning af Jern, ved at sætte den i en Daase af tykt Jern.
Oversigt
1816
P.J. Wleugel
1817
* /< *T et ligesaa godt Stykke e i Tiden /, hvor mange Hoveder udfordres da til at afgræsse et Engstykke g af lige Bonitet, med de foregaaen- de, i Tiden h, forudsat at Græsser imidlertid voxer eensformigt?(< Forudsætningen af en eensformig Tilvæxt finder upaatvivleligen ikke Sted i Naturen, hvor selv den med almindelige Love meest over« eensstemmende Tilvæxt, dog
Om en sindrig Opfindelse af en dansk Skibscapitain Böysen, at bruge den saakaldede Logflynder som bevægende Kraft, ved et Skib der er i Bevægelse.
Oversigt
1816
P.J. Wleugel
1817
5 Magnet fra at virke endog meget stærkt paa Naalen. Med disse For- sög mener dog Foretageren ingenlunde aldeles at have gjendrevet den af den italienske Physiker fremsatte Paastand, da der saavel i Jernets Narur, som i andre Omstændigheder kan ligge Betingelser, der .endnu ere bievne overseere, eller dog ei angivne; men i ethvert Tilfælde maa disse med Omhyggelighed
Om adskillige veterinarisk- og oeconomisk-naturhistoriske Gjenstande.
Oversigt
1816
E.N. Viborg
1817
5 Magnet fra at virke endog meget stærkt paa Naalen. Med disse For- sög mener dog Foretageren ingenlunde aldeles at have gjendrevet den af den italienske Physiker fremsatte Paastand, da der saavel i Jernets Narur, som i andre Omstændigheder kan ligge Betingelser, der .endnu ere bievne overseere, eller dog ei angivne; men i ethvert Tilfælde maa disse med Omhyggelighed
Forbedringer ved de galvaniske Trugapparater.
Oversigt
1816
J. Esmarch & H.C. Ørsted
1817
Subjecter, og fundet' at disse Avlingsdele ikke altid ere hinanden lige; men at deri akid findes Spor til Sædblærer. 6) Bestemmelse af adskillige for Agerdyrkningen skadelige Musear- ter, og Efterretning om Midlerne til deres Udryddelse. Til Markmusens Udryddelse anbefaler Forfatteren den belgiske Ryge- maskine, fyldt med Svovelsyrlingsdampe. Mod Land vandsrotten (Mus a
Om Slægten Onosma.
Oversigt
1816
M.C.G. Lehmann
1817
ning, med QviksSlv, og udkogte det i Roret. De. bragte det derpå«, i den galvaniske Virkningskjæde, og saae nu Gnister danne sig i den snævre Deel af Roret, i der nemlig der her sig befindende Qviksölv afvexlende forsattes i Glödning, dets Dele skiltes formedelst den udvik- lede Qviksolvdamp, men atter forenedes ved denne Damps snartpaaföl- gende Fortætning* Dersom
Om Confervernes Nytte i Naturens Husholdning.
Oversigt
1816
N. Hoffmann Bang
1817
ning, med QviksSlv, og udkogte det i Roret. De. bragte det derpå«, i den galvaniske Virkningskjæde, og saae nu Gnister danne sig i den snævre Deel af Roret, i der nemlig der her sig befindende Qviksölv afvexlende forsattes i Glödning, dets Dele skiltes formedelst den udvik- lede Qviksolvdamp, men atter forenedes ved denne Damps snartpaaföl- gende Fortætning* Dersom
Om Blodomløbet hos Hvirveldyrene.
Oversigt
1816
L.L. Jacobsen
1817
II ria Æstuarii, viser sig ved denne Sandjordens Overklædning særdeles virksom. Denne Afhandling er bleven kiendt Selskabers Bifald i n - deks værdig, og indfores i dets Skrivter. Professor ffacobsen, der allerede for nogle Aar siden erholdt Selskabers Bifald for en anatomisk Opdagelse, har indsendt til samme en Afhandling, hvis Formaal er at godtgjore, at det Blod de
Om Jöderne, betragtede som Giæster, Indbyggere, og Borgere i christne Stater samt Forslag til at afhielpe Manglerne i den jödiske Nations nærværende Forfatning.
Oversigt
1816
C.F. Schmidt-Phiseldeck
1817
II ria Æstuarii, viser sig ved denne Sandjordens Overklædning særdeles virksom. Denne Afhandling er bleven kiendt Selskabers Bifald i n - deks værdig, og indfores i dets Skrivter. Professor ffacobsen, der allerede for nogle Aar siden erholdt Selskabers Bifald for en anatomisk Opdagelse, har indsendt til samme en Afhandling, hvis Formaal er at godtgjore, at det Blod de
Om det Spørgsmaal: hvad er det at sandse? Undersøgt med Hensyn paa den dyriske Magnetismes Phænomener.
Oversigt
1816
F.C. Sibbern
1817
Professor Sibbern har forelagt Selskabet en Afhandling over det Spörgsmaal: hvad er det at sandse? undersögt med Hensyn paa dea saakaldede dyriske Magnetismes Phænomener. Forfatteren vilde blot oplyse disse Phænomeners Mulighed, ved en Betragtning over det som synes at være Hovedsagen derved i phychologisk Henseende, den ganske egne Art af Sands og Sandsning, der vise
Om Skjönheden.
Oversigt
1816
F.C. Sibbern
1817
14 denfor Naturens Omgreeb, ligesaavel ved en Art af Instinkt kunne fremkomme, som nye Ideer ved et höiere Instinkt eller Inspiration fremkommer hos Geniet. Forfatteren sammenlignede nu den somnam- bule Tilstand med den geniale, og betragtede begge som en Opvaag- nen af et indvortes almeent Naturliv, kun at den geniale Tilstand er af langt höiere Art end den somnambule.
Beskrivelse over Rokkestenene paa Bornholm.
Oversigt
1816
Fr. Münter
1817
14 denfor Naturens Omgreeb, ligesaavel ved en Art af Instinkt kunne fremkomme, som nye Ideer ved et höiere Instinkt eller Inspiration fremkommer hos Geniet. Forfatteren sammenlignede nu den somnam- bule Tilstand med den geniale, og betragtede begge som en Opvaag- nen af et indvortes almeent Naturliv, kun at den geniale Tilstand er af langt höiere Art end den somnambule.
Undersögelser om Forholdet mellem den ældste tydske og nordiske Poesie.
Oversigt
1816
P. E. Müller
1817
15 Stones, Pierres branlantes, som findes i Frankrig, England og Spa- nien fortrinlig Opmærksomhed. De ere store Steenmasser, der ligge i en saadan Ligevægt paa een, undertiden ogsaa paa to Stene, at de lctreligen kunne sættes i en svingende Bevægelse, uden at falde. En- kelte af dem kunne svinge i adskillige Secunder inden Bevarelsen ganske ophorer. Deres Bestemmelse
Om den Billighed, Historieskriveren bör vise.
Oversigt
1816
J. Möller
1817
16 nordiske Digtninger. Sammenligner man det beromté Niebelungen Lied, samt Digtet om hörnen Siegfried med de eddiske Sange, finder man, at Sigurds og Brynhildes Skiæbne, tillige med Niebelungernes Nederlag, begge Steder besynges. Form og Stof vise sig langt yngre i de nævnte tydske Sange end i de eddiske, og meget vorder i hine forst ret* forstaaeligt, ved at oplyses
Se flere
Beskrivelse over et nyt, sparsommeligt Fyhr med Syderal Lampe, anbragt paa Knudshoved ved Nyborg 1822, tilligemed anvendelsen af Syderal-Reverberer til en nye caracteristik af Blink eller omkringliggende Fyhre.
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
P. de Løwenørn
1823
- ' x * ’ ~ x * z . ' . ' f ' t ' ... ? ■- , / / i ! ‘ BESKRIVELSE OVER * • ‘ i ✓ z /■ ET NYT, SPARSOMMELIGT FYIIR • , / MED ' i < S Y D E R A L LAMPE, z ANBRAGT PAA ' s, < KNUDSHOVED VED NYBORG i r *4 ' f X 18225 . • < V / . < " X TILLIGEMED ANVENDELSEN AF SYDERAL-REVER- BERER TIL EN NYE CARACTERISTIK AF BLINK ELLER OMKRINGGAAENDE FYHRE
Fortsættelse af nye zoologiske Bidrag
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
Otho Fabricius
1820
FORTSÆTTELSE ÁF NYE ZOOLOGISKE BIDRAG » N X VED O TIIO FAB RICIV 5, / » ' / ’ RIDDER AF DANNEBROGEN , >l$KOr, DOCTOR OG PROFESSOR THEOLOGIÆ OG SOGNEPRÆST VED VOR FRELSERS KIRKE l’AA CHRISTIANSHAVN. » ’ ■' / . i FOItELÆST DEN 1STE JUNI 1820. f I VI. ♦ Nogle lidet leFjendte cg tildeels nye Flad-Or/ne (Planariæ.) Blandt Bloddyrene (Mollusca) er
Om Abens Hierne og dens Forretninger sammenlignet med Menneskets og andre Dyrs Hierne.
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
C. F. Schumacher
1826
OM ABENS HIERNE O G DENS FORRETNINGER ' SAMMENLIGNET MED MENNESKETS O G- ANDRE DYRS HIERNE. AF C. F. SCHUMACHER, PROFESSOR i anatomien VED KIÖBENIIAVNS UNIVERSITET, RIDDER AF DANNE- BROGEN, MEDLEM AF DET KONGELIGE VIDENSKABERNES SELSKAB OG AF FLERE LÆRDE SELSKABER. I < Den udvortes Form og den oekonomiske Nytte af de mang- foldige Dyrarter, tildrog sig hidint
Om Virkningen mellem Kulsvovlet og Amoniaken i Alkohol, med de derved frembragte Foreninger, og i særdeleshed om en nye Classe af Svovelcyan-forbindelser.
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
William Christopher Zeise
1823
OM VIRKNINGEN MELLEM KULSVOVLET OG AM- MONIAKEN I ALKOHOL, MED DE DER- *> VED FREMBRAGTE FORENINGER, OG I SÆRDELESHED OM EN NYE CLASSE AF SVOVELCYAN-FOR- BINDELSER. AF Dr. WILLL4M CHRISTOPHER ZEISE. FROFeMOR i CHEMIEN VED KIo'BENHAVNS UNIVERSITET. Vi i» Sti. fhys. Skr. II. Deel 1823* O r I X / I * I i [ I
Om Færöernes geognostiske Beskaffenhed
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
G. Forchhammer
1826
OM F ÆRÔERNES GEOGNOSTISKE BESKAFFENHED f VED ' Dr. G. FORCHHAMMER. \ - s ■ - > ; Bjergenes ydre Form, deres Höide, deres Forhold til Slæt- terne og Dalene &c., kort sagt: et Lands Physiognomie staaer i den nöieste Sammenhæng med dets geognostiske Beskaffenhed; hines Beskrivelse bör da gaae foran de geognostiske Iagttagel- sers Fremstilling, thi den yd
Om Confervernes Nytte i Naturens Husholdning
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
N. Bang Hofman
1817
OM CONFERVERNES NYTTE I NATURENS HUSHOLDNING, ' 'Tf AF N. BANG HOFMAN. INDSENDT l JANUAR 1817* Omnia in majcstatc naturæ abdita — — ct nusqvam magis cjvani in minimis natura tota est. Plinius. ►Saa skrev fordum en stor Naturgrandsker, og med Rette, thi det tænkende Menneske som har havt Leilighcd til at betragte Elephanten og Infusionsdyret, maae uvilkaarl
Analyse af det Xanthogensyrede Kali og af Xanthogensyren
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
W.C. Zeise
1826
ANALYSÉ AF DBT XANTHOGENSYREDE KALI OG AT XANTHOGENSYREN. AF zr. C. ZEISE, PROFESSOR VED KJÖEENIIAVNS UNIVERSITET, I)R. THILOS. I en foregaaende Afhandling har jeg fremsat de Omstændighe- der, hvorved der opstaaer den særegne Svovelforening, som jeg har kaldet Xanthogensyre, beskrevet dens Egenskaber og en Deel af dens Forbindelser. Angaaende Sammensætningen
Om de geognostiske Forhold i en Deel af Sjelland og Naboeöerne
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
G. Forchhammer
1826
OM DE GEOGNOSTISKE FORHOLD I EN DEEL AF SJELLAND og NABOEÖERNE. VED G. FORCHHAMMER. * ZÜ3SD :>lC1 7 r ■ > ' ' - f * ' ' - ' o f - I ’ Da jeg for et Par Aar siden skrev en Afhandling om Dan- marks geognostiske Forhold*) holdt jeg mig overbeviist om at Hovedpuncterne allerede vare bestemte i Forveien, og at man behøvede blot at opsøge deres gjensidigø For
Beskrivelse over et nyt Metal-Thermometer
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
Urban Jürgensen
1823
7 I " . '•"x BESKRIVELSE OVER ET NYT METAL - THERMOMETER URBAN JÜRGENSEN, KONGL ASTRONOMISK UIIRMAGRR, R. AF JJ. OG D. M. Vid. Stlsk, phyr. Skr. II Dttl 1823. Nn X Det Metal-Thermometer, jeg nyligen havde den Ære at frem- vise i det Kongelige Videnskabernes Selskabs Forsamling, og som nu skal beskrives i folgende Linier, er i Hovedtrækkene alde- les ligt mi
Bidrag til at udfinde Loven for Legemernes Sammentrykning.
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 02
H.C. Ørsted
1823
BIDRAG X TIL 1 A T UDF INDE LOVEN 7 roß LEGEMERNES SAMMENTRYKNING. I I AF moFESsoR H. C. ÖRSTED. I X Kd. Seit. fhys. Skt. II Deel 1823. O o r Forerindri ii g. A ' . ■I It man ved Tryk kan tvinge et Legem til at indlage et min- dre Rum, og at dets Dele atter, naar Trykket har ophört, kunne vende tilbage til deres forrige Stilling, er en Natur
Se flere
Udvikling af den af Laplace i hans Théorie du mouvement et de la Figure elliptique des planetes givne involutoriske Formel.
Oversigt
1817
C.F. Degen
1818
Midpunkt dragne Radier, fremböd sig ham naturligt den Opgave, at dele en Cirkel, fra et givet Punkt af Diameterne i et givent For- hold; thi kunde denne Opgave loses for Cirkelen, saa kan den det ogsaa for Ellipsen. Han fremsatte denne Opgave ior Mathematikerne med den Tilsætning at han ikke troede, at den directe lod sig op- löse ; hvo som kunde vise ham andet skulde v
Om Magnetnaalens Inclination.
Oversigt
1817
P.J. Wleugel
1818
3 i det Forf. fandt de af denne angivne nummeriske Coëfficienter fuld- kommen rigtige ; men han opdagede tillige, ved de under Arbeidec giorte Bemærkninger, en, saare simpel og symmetrisk Lov for Udvik- lingen af den sande Anomalie, i Folge hvilken man kan fortsætte denne saa langt man vil, som og bestemme ethvert Led, f. Ex. e24 sin 18 m uafhængigt af de övrige forh
Beskrivelse af et fuldbaarent Menneskefoster, og om Aarsagerne til organiske Misdannelser i Almindelighed.
Oversigt
1817
J. D. Herholdt
1818
5 siden at voxe indtil iSo da den var 18’ 25'. Siden den Tid har den aftaget, dog med den sædvanlige Frem- og Tilbagegang. I Aa- ret 1817 d. 8 September Kl. 2 om Eftermiddagen var den X7e56z; altsaa 29' mindre end 1806. Man har folgeligen Grund til at for- mode, at den vestlige Afvigelse har havt sit Maximum. Ved at be- skrive den krumme Linie som fremkommer, naar Tide
Om den Maade, hvorpaa en Lærebog i Naturlæren bør affattes.
Oversigt
1817
H.C. Ørsted
1818
8 Physiologen, Pathologen, den praktiske Læge, og især for medico forensi, at have en nöiagtig Kundskab om samtlige Misdannelser i den dyriske Organisme. Som en Fortsættelse af denne Undersøgelse, tneddeelte Forf. Selskabet Betragtninger over Aarsagerne til organiske Misdannelser t- Almindelighed. Han giorde först opmærksom paa, at Hypothesen om dæmoniske og sodo
Undersøgelse over Vandets Sammentrykkelighed.
Oversigt
1817
H.C. Ørsted
1818
II holder han for ligesaa muelig, som den Enighed der hersker blandt Physikerne angaaende saa mange andre Theorier. Uagtet vi allerede ere i Besiddelse af saadanne Beviser for Van« dets Sammentrykkelighed, at denne ikke mere kan betvivles, saa vedblev dog Störreisen af den Sammentrykning Vandet ved en vis Kraft kunde lide, og Loven hvorefter denne Sammentrykning rettede
Om Blodomløbet hos Hvirveldyrene. Del 2.
Oversigt
1817
L.L. Jacobsen
1818
12 og et snævert Rör med et Stempel til Vandets Sammentrykning. Man kunde formedelst denne Indretning nu sammentrykke Vandet ved en meget ringe Kraftanvendelse, og maale meg_et smaa Forandrin- ger i Vandets Rum. For at maale den sammentrykkende Kraft, hvil- ket, formedelst Gnidnindsmodstanden ved Stemplet ikke nöie nok kan skee umiddelbart, anbragtes i Vandbeholdningen
Om Grindefangsten paa Færöerne, tillige med Bidrag til Grindens Naturhistorie.
Oversigt
1817
H.C. Lyngbye
1818
I6 vide Mængden af Urinen hos de forskiælli^e Dyr, at man ikke fra Stör,reisen af et Secretionsorgan altid kaji slutte til Mængden af den Vædske det kan udskille, at Urinens Udskilning hos Mennesket og Pattedyrene skeer ved Arterier, medens Galdens skeer ved Vener, og at endeligen Urinens og Galdens Natur ere hinanden saa modsatte, denne overveiende brændbar, hiin o
Om Damarks Inddeling i større eller mindre Districter i ældre Tider.
Oversigt
1817
O.C. Olufsen
1818
18 mener dog ifölge Indvaanernes Udsagn, at denne Art udgiör et eget og nyt Species, Selskabet fandt denne Afhandling værdig at indrykkes i dets Skrivter, og tilkiændte dens Forfatter, Candidat Lyngbye, sin Medaille i Sölv, som et Agtelsestegn. Som Prove af en Haandbog i Poetiken, har Professor Sibbern i Selskabet forelæst de Paragrapher, der gaae ud paa at bestemm
Om de Begivenheder, som foregik i Skandinavien i Tidsrummet fra Christopher af bayerns Död til midt i Aaret 1449.
Oversigt
1817
Første Del.
L. Engelstofft
1818
21 er tilböielig til at antage, at Herredsfierding og Havnelag, i der mindste i Begyndelsen, svarede til hverandre. Havnelag vare igien inddeelte i enkelte Havne, Deres Beskaffenhed fremstilles nu, især "efter jydske Lov; Forf, forklarer, hvorledes det forholdt sig med Ledignspligt, Udskrivning, Bevæbning, Proviantering &c. med Selv- eieres og Landboers Ansætning, med
Sammenhængen mellem de gamle Nordboers og de Indisk-Persiske Nationers Religion.
Oversigt
1817
Finn Magnusen
1818
os, maae vi naturligviis tage vor Tilflugt til de ældste Folkeslægters Sprog og Religion, og undersöge i hvilket Forhold disse staae til hverandre. Vi kunne her ikke nöies med Det, som Græker og Romere have kundet sige os; men maa henvende vor Granskning til Asiens lidt efer lidt sig for os aabnende Lærdomsskatte, og de Europæiske Folks ældste, en Tid lang saa godt
Se flere
Om den ubestemte Ligning x2+bxy+cy2+dx+ey+f=(p2+bpq+cq2+dp+eq+f)n
Oversigt
1818
C.F. Degen
1819
Til ordentlige Medlemmer af Selskabet optoges ¡ dette Tidslob for den philosophiske Klasse : Hs. Hôiærværdighed Doctor Theologiæ Mynster, Ridder af Dannebrogen, Medlem af “Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, Capellán ved Frue Kirke. Hr. Doctor og Professor Juris Bornemann, S Selskabets mathematiske Klasse, Hr. Admiral og Commandeur af Dannebrogen
Bestemmelse af det almindelige Led i den af Brøken (…) fremkommende, tilbageløbende Række, hvorved tillige dets Overensstemmelse med det Eulerske Udtryk af samme Led vises.
Oversigt
1818
C.F. Degen
1819
4 imaginaire Störrelser, og disse fore Forf. endeligen til den alminde-* lige Oplosning af Ligningen : Xs 4- bxy 4"cy2 + dx 4“ ey + f = (ps bpq + cq24-dp4-eq4-f)» i hele Tal, saaledes at x og y blive Udtryk af folgende Form: X = Apn -f- Bpn—1 q + Cpn~ 4 q2 4* +•'••• og y Œ A'pn 4- Bpn—I q 4- C'p«-« q2 4“ 4" • • • •’ hvor A, B, C, ... Az, B'
Bidrag til Differentialligningernes Theorie.
Oversigt
1818
H.G. Schmidten
1819
3 Disse sidste Nævnere have Tællere af Formen 51 + $x, og i den tilbage- löbende Række, som fremkommer af en Brök, som-----------—______ (i — 2 ax cosp-f-x2),« hvori alle hele Potentser af x forekomme, vil der findes lutter Led, hvis almindelige Form Rxr og hvor naturligviis R er en Function af a, p, jw. og r, egentligen af r, da a, p og for hver Brök især ku
Om Korntörringsindretning.
Oversigt
1818
C.D.F. Rewentlou
1819
ske Formel (i + ~) 00 = e” & a0 tobst' omfattende Anskuelse af Analysens Tegnsprogs rette, indre Betydning, og fortjener al Opmærksomhed. Ikke heller savnes der smukke Udvidelser af det allerede Bekjendte. Saaledes har Forf. viisr, at Ligninger, som selv Lagrange (/. Mee. ana!. Tom. a pag. 319 tqq. pag, 346) erklærer for vanskelige at integerere, lade sig behandle som
Bidrag til de norske Bjergværkers Historie.
Oversigt
1818
J. Langebek
1819
9 Til de norske Bjergværkers Historie erholdt Selskabet i Aaret 1758 et lærd Bidrag af den berömte Langebek, der dog meest ophol- der sig ved Meddelelsen af mærkværdige gamle Documenter om Bjerg- værkernes Opkomst hos Nabofolkene, de Tydske og Svenske. Det æfdste Spor han har kundet finde til Bjergbygning i Norge er et a£ ham i det geheime Archiv opdaget Stykke af
Om Martin Vahl's Fortjenester af Naturkyndigheden som Videnskabsmand og Lærer.
Oversigt
1818
J.W. Hornemann
1819
Ï2 Udi Begyndelsen af Christian den fjerdes Regjering opdagedes adskillige Jerngruber især paa Vestkanten af Norge, og han oprettede ogsaa en liden Jernhytte ved Cronborg i Sjelland, hvortil laan forskrev Malm fra Norge. Han anlagde Begyndelsen til Bærums Jernværk, og formedelst de paa Eger fundne Sölvhaltige Blye- og Kobbergruber lod bygge Smelteovne og Pukværk, og
Beretning om Undersögelser paa Bornholm i Aaret 1818.
Oversigt
1818
H.C. Ørsted
1819
IS deskrift, som her nævnes. Af egen Erfaring skildrer han Vdfitt For- tjenester som Lærer. Uagtet hans Foredrag fra Lærestolen udmærkede sig ved den ham egne sjeldne Indsigt, og især gavnede dem der mere sogte grundige Kundskaber end Underholdning, saa var han dog Videnskabens Dyrkere endnu langt mere nyttig ved Raad og Veiled- ning, som og ved den lærerige Maade h
Tanker om Muligheden af at giøre Træets bedste chemiske Anvendelse mere almindelig.
Oversigt
1818
H.C. Ørsted
1819
stemmel sc, der viser sig mellem Bornholms og den Skandinaviske Halvöes Mineralrige. Samme Medlem af Selskabet har forelagt det Tanker over Mu- ligheden af at giöre Træets bedste chemiske Anvendelse mere almin- delig, og derved at foranledige, om man saa maa sige, et nyt Sy- stem i Brændselets Anvendelse. Forf. mener nemlig, at man van- skeligen nogensinde vil kunne b
Om den Vædske, der findes i den saakaldede Sacculus calcareus hos Molluskerne.
Oversigt
1818
L.L. Jacobsen
1819
fordeel, at man kan sælge Kullene mindre dyrt, end det Træe hvoraf de ere udbragte. Deres mindre Vægr vil endnu lette Landförselen. Naar Kul indfortes som Brændsel i Stuer og Kokkener, vilde man rigtig nok nodes til at forandre Ildstederne; men de nye vilde vorde mindre kostbare end de gamle. Stueovnene behövede ikkun et tyndt slangeböiet Aftræksror for den varme L
Om Fölelsernes Inddeeling.
Oversigt
1818
F.C. Sibbern
1819
18 Excrementóme lufttomes, den hvide Skorpe aftages, og skilles forme- delst Vand fra de extractive Dele. Den overblevne Materie oplöses ved Kogning i kaustisk Kalilud, der gjennemsies, og bundfaldes ved Saltsyre. Det udvaskede Bundfald er fuldkommen hvidt og har en perlemors Glands. Forf. har overbeviist sig om, at en Mængde af Blæresteensyre, der ikkun udgjör ï«
Om Chariternes Mythe.
Oversigt
1818
B. Thorlacius
1819
yttring, vort eget Livs Betydning og Indhold derved viser sig. I en- hver contemplativ Fölelse er tillige noget Sympathetisk, noget Tilfreds- stillende eller Utilfredsstillende, og noget til Selvfølelsen henhorende; og saaledesi enhver enkelt Hovedart af Fölelser Noget af hver af de andre. Endeligen undersoger Forfatteren det Sporgstnaal, om al Be- hagelighed , og saale
Mindeskrift over Bastholm.
Oversigt
1818
J. Möller
1819
2,2 Viismanden Sokrates; blandt Malerne, at Apelles og Pythagoras have fremstillet Gratierne. Lige til Begyndelsen af den Perikleiske Tid forekomme de stedse beklædte og först den fuldkomne Kunst vove- de at bortkaste Gevandtet. Ved at gjennemgaae de antike Kunstvær- ker, der endnu haves med Chariternes Figurer, angav Forfatteren Fo« restillingerne, som findes paa Sta
Se flere
Bemærkninger og Indvendinger i Anledning af de af Capitain Ross bekjendtgjorte magnetiske Iagttagelser i de nordlige Polaregne.
Oversigt
1819
P. Løwenørn
1820
I den mathematiske Classe: Hr. General Mudge, som Döden kort efter berövede Viden- skaberne. — Thomm Toung, Secretair ved det kongelige Videnskabernes Selskab i London. — Pond, Directeur for Observatoriet i Grenvich. — Hofraad Hausmann, Professor i Göttingen. — Hofraad Stromeyer, ligeledes Professor i Göttingen. Ved Döden har det tabt et af sine berömteste
Efterretninger angaaende Scaramellas Forsög til at isolere Magnetnaalen.
Oversigt
1819
P. Løwenørn
1820
I den mathematiske Classe: Hr. General Mudge, som Döden kort efter berövede Viden- skaberne. — Thomm Toung, Secretair ved det kongelige Videnskabernes Selskab i London. — Pond, Directeur for Observatoriet i Grenvich. — Hofraad Hausmann, Professor i Göttingen. — Hofraad Stromeyer, ligeledes Professor i Göttingen. Ved Döden har det tabt et af sine berömteste
Om Udviklingen af (a sin x+ b cos x)n og (…) i Rækker efter sin og cos til Multipla af x.
Oversigt
1819
C.F. Degen
1820
3 imod; men i en Sag af et saa dybtskjult Væsen, som Magnetis- men, kunde Jet Noget opdages, der ikke lod sig vente efter vore Theorier: og ved Gjentagelsen af Forsög, hvorom man ikkun har ufuldstændige Efterretninger, kunde let en nödvendig Betingelse for det lovede Udfald være bleven ubekjendt. Ved de af Hr. Admiralen indhentede Efterretninger, hvortil hörte et Ma
Bestemmelse af en Række Punkter paa en Sphæroide, naar Længderne af og Azimutherne til de geodætiske Linier, som forbinde to paa hinanden følgende Punkter, ere givne tilligemed et af Punkterne.
Oversigt
1819
R.G.F. Thune
1820
4 Formen (a sin x -J- ¿. eos »)« er, og hvortil mange flere, med andre Tællere kunne henfores. At for Punkterne paa en given Ellip- soïdes Overflade : ................. . . . ^iv j[v de korteste Linier, der paa Overfladen kunne drages mellem tvende paa hinanden folgende Punkter: ...................................... S1 211 Sîn ........... og disses Azimuther resp
Beskrivelse over 22 Arter af Planaria.
Oversigt
1819
Otho Fabricius
1820
9 Physisk Classe- Hans Hotærværdighed Hr. Biskop Fabricius har forelagt Selska- bet en Fortsættelse af sine zoologiske Bidrag. Det forste af de for denne Gang meddeelt Bidrag er det trettende i denne Række. Han meddeler deri Beskrivelsen over 22 Arter af Planaria, der næsten alle ere nye. Ikkun nogle faae af disse Arter have för været kjendte; men trængte dog til
Bemærkninger over Forskjelligheden af Vegetationen i de danske Provindser. 1. Afdeling.
Oversigt
1819
J.W. Hornemann
1820
10 hdvde seet den. Forf. gjenkjender nu denne Art i en liden Skrue- snegl, hvoraf han har faaet Stykker fra en herværende Samling. En vedlagt Seddel viiste at den var fra Italien. Ved en Sammenligning mellem Gualtieris Text og Afbildning berigtiger Forf. Linnées Beskri- velse. Den anden Terebra minuta-, Forf. viser at denne lille nordiske Boersnegl maa udgjöre en egen
Om Haarrörene.
Oversigt
1819
H.C. Ørsted
1820
12 5. At Mí5en, uagtet den er den mindste af de sammenlignede Pro- vindser, har en betydelig Rigdom paa Planter, som en Folge af dens Rigdom paa Kalkgrund, og at den i Henseende til egne Arter kan sættes ved Siden af Laaland og Falster. 6. At Bornholm skylder sine höiere og forskjellige Biergformatio- ner det egne ved dens Vegetation, at man paa denne, kun lidet i bot
Om et nyt Æsk (Alkali), opdaget i Peberen
Oversigt
1819
H.C. Ørsted
1820
13 crie paa to forskjellige Mander. I Folge den ene afledes alle For- holdene af Vædskens Overflades ved Tiltrækningerne bestemte Figur: efter den anden derimod afledes de af en umiddelbar Betragtning over Störreisen af de tiltrækkende Flader og de tilirukne Masser. Denne sidste Udvikling, som den lettere har de la Place ikke saaledes ud- . fort i alle dens Dele, hvil
Beretning om anden Undersögelsesreise paa Bornholm
Oversigt
1819
H.C. Ørsted
1820
14 Kort efter berettede Samme ogsaa Selskabet, at Studiosus, nu Doctor Forchhammer havde opdaget et lignende skarpt Æsk i det saa- kaldede spanske Peber, eller Frugten af capsicum annuum, Endskjönt dette har Skarphed fælles med det foregaaende, udmærket det sig dog derfra ved sin större Oplöselighed i Vand, ved sin Evne til at mætte mere Syre, og ved de Salte det d
Udvikling af Begrebet Tro
Oversigt
1819
J.P. Mynster
1820
l6 saadan staaer ikke i Modsigelse med andre Phænomener, der maaeskee tale for en nyere Strömning i modsat Retning. Philosophisk Classe. Dr. Theol. og Ridder Mynster har forelagt Selskabet en Udvik- ling af Begrebet Tro: Efter at have, berört nogle, især nyere, Forestillinger om Tro- ens Natur og Væsen, söger Forfatteren i Særdeleshed ar bestemme dens Forhold til
Om de Begivenheder, som foregik i Skandinavien i Tidsrummet fra Christopher af Bayerns Död indtil 1453. Anden Del.
Oversigt
1819
L. Engelstoft
1820
18 Historisk Classe. Etatsraad Eiigelstoft har leveret Fortsættelsen af sin i sidste Oversigt S. ai f. om'meldte historiske Beretning om de Begivenheder, som foregik i Skandinavien i Tidsrummet fra Christophers af Bayeren Död indtil 1453, især med Hensyn til Norge. I denne Deel af Beretningen fortælles först Carl Knudsens Forberedelser til et Tog ind i Norge, hans I
Om Snorres Kilder og disses Troværdighed.
Oversigt
1819
P. E. Müller
1820
18 Historisk Classe. Etatsraad Eiigelstoft har leveret Fortsættelsen af sin i sidste Oversigt S. ai f. om'meldte historiske Beretning om de Begivenheder, som foregik i Skandinavien i Tidsrummet fra Christophers af Bayeren Död indtil 1453, især med Hensyn til Norge. I denne Deel af Beretningen fortælles först Carl Knudsens Forberedelser til et Tog ind i Norge, hans I
Se flere
Forklaring af en Inscription paa en gammel etruscisk Ara i Cortona
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 01
Frederik Münter
1821
FORKLARING EN INSCRIPTION PAA EN GAMMEL ETRUSCISK ARA t I CORTONA. VED D. FREDERIK MUNTER. Fill. Sei, hist, og philwjth, Skr. I Deel 1821. A r I. Jo fieldnere man finder Inscrip tioner i de forfkiellige Dialecter af de gamle Italilke Sprog, som indeholde andet, end Menne- lkers Navne, defto ftörre Værd maa man tillægge de faa, der ere af en lærerigere Beska
Om Knud den Helliges Mynter tilligemed en kort Oversigt af Mynterne under de foregaaende danske Konger, samt en fuldstændig Fortegnelse af Knud den Helliges Mynter, oplyste ved Kobbere
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 01
Christian Ramus
1821
O M K. KNUD DEN HELLIGES MYNTER TILLIGEMED EN KORT OVERSIGT AF MYNTERNE UNDER DE FOREGAAENDE DANSKE KONGER: A SAMT EN FULDSTÆNDIG FORTEGNELSE AF KNUD DEN HELLIGES MYNTER, OPLYSTE VED KOBBERE. VED ' Dr. Ph. CHRISTIAN RIMUS, RIDDER AF DANNEBROGEN , PROFESSOR , DIRECTEUR VED DET KONGELIGE MVNTKABINET, BIBLIOTHEKAR VED DET OFFENTLIGE CLASSENSKE BIBLIOTHEK. Tid. Sti
Om Chariterne
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 01
Forelæst den 16 april 1819
B. Thorlacius
1821
J r C f-' N E. O M I T X - ( A. FORELÆST DEN 16 APRIL 1819. i -J j. AF B. THORL4CIUS, BTATSKåAD OG FROFESSOR, RIDDER AF DANNEBROG. ■ ■ ■> ) ✓ ' Blandt alle de aandrige Forestillinger, som den Græske My- thelære srcmbyder, er neppe nogen ved fin Gicnftand behage- ligere, eller fkiönnere i S111 Indklædning, og viftnok ingen, i hvilken Gr
Om den Billighed, Historieskriveren bör vise
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 01
J. Möller
1821
O M 1 ' /1 DEN BILLIGHED, IUSTOniESKRIVEREN RÖR VISE. AF / J. MÖLLER, DOCTOR. Of? TROPESSOR I THEOLOGIEN. V . ■ - /' ’ ' i - • . ’ ' ' ”ir ■ ■ . -I ra den förlte græfke Hiltoriefkriver, Herodot as, flaaer Hi- storien under ingen anden end under Nemesis -Adrastea’s Maal og Scepter.” Diftc Herders Ord *) indeholde, som de flcfte Kraftsagn a
Udvikling af Begrebet Tro
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 01
J.P. Mynster
1821
udvikling AF BEGREBET TRO. VED db. th. J. P. MYNSTER, KITWR. AF DANNEBROGEN , OG MEDLEM AF DEN KONGELIGE DIRECTION FOR UNIVERSITETET OG DE LÆRDS SKOLER, INIaar Meddelelfe ved Tale flcal finde Sted, er det nödvendigt, at de Talende med de samme Ord forbinde de famine Begre- ber, og defto nødvendigere, jo beflemtere Talen lkal være. Fra Ordforklaringer og Def
Om Frankernes Mynter i Orienten
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 01
Anden Afhandling
Frederik Münter
1821
FRANKERNES MYNTER I ORIENTEN. ANDEN AFHANDLING. VED ■ -v - z D. FREDERIK MUNTER. J3ISKOP OVER SJE1LAND5 STIFT OG STORKORS AF DANNEBROGKN. D a jeg forelagde det Kongelige Vidcnlkabers Sellkab en Af- handling om Frankernes Mynter i Orienten, kom blev trykt Aar 1806 i VI Deels förfte Hæfte af dets Skrivter, yttrede jeg det Haab, at der efterhaanden vilde
Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de ældste Tider, især i det trettende Aarhundrede
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 01
C. Olufsen
1821
BIDRAG , . - . . C ■ ■■ TIL OPLYSNING OM DANMARKS INDVORTES FORFATNING I DE ÆLDRE TIDER, ISÆR I DET TRETTENDE AARHUNDREDE. .AF rnorEsson O LUF SEN. (En Samling af Afhandlinger, fom Tid efter anden ere forelæfte i det Kongl. Videnfk. Selfkab). Vid. Sei. hist, »g philøsoph. Skr. I Deel 1821. Ll I. O in Bools Inddelingen. Ordet Bool, som betegnende et B
Se flere
Om Martin Vahls Fortjenester af Naturkyndigheden som Videnskabsmand og Lærer
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
Jens Wilken Hornemann
1821
OM MARTIN VAHLS FORTJENESTER AF NATURKYNDIGHEDEN SOM VIDENSKABSMAND OG LÆRER, AF professor /DVS WILKEN H0RNEM4NN, V RIDDER AF DANNEBROGEN. Fi'L Sel. fhys, Skr. I Deel. I Hafte 1821» A I Planterne, fom næflen ethvert dannet Menneske onlker at kiende, og som alle foreene hg i at ynde, baade fordi de i ikiönne og fynclerlige Former øg herlige Farver udgiöre de
Nye zoologiske Bidrag
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
Otho Fabricius
1821
N Y E ZOOLOGISKE BIDRAG VED OTHO FABRICIUS, RIDDER AF DANNÉBROGBN, BISKOP, PROFESSOR OG DOCTOR THEOLØGIÆ OG SOGNEPRÆST VED VOR FRELSERS KIRKE PAA CHRISTIANSHAVN. ) I vort Sehkabs Skrifters Vite Deels ide Hæfte fra pag. 5?, findes indrykket BegyndeRen af mine Zoologiske Bidrag, fom duttede med 7de Bidrag, hvilke jeg lovede ved Lejlighed at fortfætte; jeg giver m
Videre Fortsættelse af Beretninger over nye Fyhres Anlæg og Indretning paa de danske Kyster
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
Poul de Löwenörn
1821
VIDERE FORTSÆTTELSE AF BERETNINGER OVER NYE FYHRES ANLÆG OG INDRETNING PAA DE DANSKE KYSTER. MED ET KOBBER. AF POUL de LÖWEN ÖRN, CONTREADMiRAt J COMMANDEVR AF DANNEBROGS OS DANNEBROGSMAND , RIDDER AF FLERE ORDENER, CORENSPONDERENDE MeDLEM AF FLERE LÆRDE SELSKABER, SAMT FÖRSTE DEPUTERET I DET KONGELIGE GENERAt TOLDKAMMER- OG COMMERCE COLLEGIUM FOR DE SAGER, SO
Formodning om at Magnetnaalen her i Kjöbenhavn har naaet sit Maximum af vestlig Afvigning
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
P.J. Wleugel
1821
M A / FORMODNING OM A T GNETNAALEN HER I KIÖBENHAVN HAR NAAET SIT MAXIMUM AF VESTLIG AFVIGNING. . ved P. J. TE LEU GEL. RIDDER AF DANNEBROGEN, COMMANDeVR I SÖEETATEN, NAVIGATIONSDIRECTEUR &C. Vid. Sei. phys. Skr. I Deel. I Hafte 1821« N I^Jaar man i Almindelighed for at udfpore Natur-Lovene læg- ger Erfaringen til Grund, faa er der vel ingen Deel af Natur-
Synthetisk Bevis for en meget smuk Egenskab ved Parabolen
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
C.F. Degen
1821
SYN THETIS K BEVIS FOR EN MEGET SMUK LGLINSKAB 1 VED P A R A BOLEN, VED C. F DEGEN. DR. FHIL. OG PROF. ORD. I MATHEMATIKEN, Fi‘
Synthetisk Bevis for den bekjendte Regel, ifölge hvilken enhver Triangels Areal er lig Quadratroden af et Produkt hvortil Factorerne ere: Sidernes Halvsumme og de trende Rester, som erholdes ved at subtrahere hver af Triangelens trende sider fra bemeldte Halvsumme
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
C.F. Degen
1821
SYNTHETISK BEVIS FOR DEN BEKJENDTE REGEL, IFÖLGE HVILKEN ENHVER TRIANGELS AREAL ÉR LIG QUADRATRODEN AF ET PRODUCT, HVORTIL FACTORERNE ERE: SIDERNES HALVSUMME OG DE TRENDE RESTER, SOM ERHOLDES VED AT SUBTRAHERE HVER AF TRIANGELENS TRENDE SIDER FRA BEMELDTE HALVSUMME. VED C. F DEGEN, DR. PHIL. OG PROF. ORD. I MATHEMATIKEN'. Vid. Sei. phy s. Sitr. I Deel. I Haft
Bestemmelse af det almindelige Led i den af Bröken (a + bx +cx2 + dx3 + +)/(1-2px cos? + p2x2)k, fremkommende, tilbageløbende Række hvorved tillige dets overeensstemmelse med det eulerske Udtryk af samme Led vises.
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
C.F. Degen
1821
BESTEMMELSE AF DET ALMINDELIGE LED I DEN AF BRÖKEN a + bx + cxa + dx’ + + (i — apx cos (p + paxa)k FREMKOMMENDE, TILBAGELÖBENDE RÆKKE: HVORVED TILLIGE DETS OVEREENSSTEMMELSE MED DET EULERSKE UDTRYK AF SAMME LED VISES. I - ■ x * • VED C. F DEGEN, DR. Tint. OG pnor. ORD. I MATHEMATIKEN. i. Vlnalytifke Formeler kunne, som i Almindelighed ma- thematiike
Bemærkninger angående Forskielligheden af Vegetationen i de danske Provindser
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
Jens Wilken Hornemann
1821
BEMÆRKNINGER ANGAAENDE FORSKIELLIGHEDEN AF VEGETATIONEN \ i I DE DANSKE PROVINDSER. rnorssson JENS WILKEN HORNEIYLINN, RIDDER AF DANNEBROGEN. Vid. Sei. -phy:. Skr. I Deel. I Hafte 1821. U For at undersöge det i Henfeende til Grændser saa udftrakte, i Henseende til Former saa rige, og i Henfeende til Sammen- hæng og besynderlige Forhold, ligefaa vidunderlige so
Om Isochronismen ved Pendlens Sving og Forslag til, paa en let maade, at bringe Pendlen til at svinge i ligestore Buer ved astronomiske Pendeluhre.
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
Urban Jürgensen
1821
O M ISOCHRONISMEN VED PENDLENS SVING O G FORSLAG TIL, PAA EN LET MAADE, AT BRINGE PENDLEN TIL AT SVINGE I LIGÉSTORE BUER VED ASTRONOMISKE PENDELUHRE. A F URBAN JURGENSEN. Vid. Sei. phy s. Skr. I Deel. I Hafte 1821. D d Uhrmagerkonften er i det sidfte og næftsidfte Seculum med ftærke og fikkre Skridt gaaet Fuldkommenheden i Möde. Den Nöiag- tighed der nu f
Xanthogensyren med nogle af dens Producter og Foreninger
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
Will. Christoph. Zeise
1824
XANTHOGENSYREN MED NOGLE AF DENS PRODUCTER OG FORENINGER, Dr. WILL. CHRISTOPH. ZEISE, PROTfiSSOR I CHKMIBN VED UNIVERSITETET I KIÖBENHAYN, E e s Det forekom mig værdt at undersøge, hvorledes Svovelkul- stoffet vilde sorholde hg med Kali og Alkohol. Jeg satte der- for noget af hmt Stof til en alkoholifk Kali-Oplosning; for- fulgte i forfkiellige Retninger de fig fr
Anatomisk Beskrivelse over et ved nogle Dyr-arters Uterus undersøgt glandulöst Organ
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
4 - 01
H. Gartner
1824
ANATOMISK BESKRIVELSE ■OVER ET VED N0GLE DYR-ARTERS UTER.US UNDERSÖGT GLANDULÖST ORGAN. ÄF Doct.'Mfd. H. GARTNER. ■ I ’ Doctor Alards Skrivt Du Siege ei de la nature des mala- dies. ou nouvelles considerations touchant la veritable action \ . ■ ) du system absorbant dans les phénoménes de V economic ani- male bragte mig til at underföge vasa 'lymphat
Se flere
Bestemmelse af en Række Punkter paa en Sphæroide, naar Længderne af og Azimutherne til de geodætiske Linier, som forbinde to paa hinanden følgende Punkter, ere givne tilligemed et af Punkterne. Anden del
Oversigt
1820
R.G.F. Thune
1821
Herr Professor og Ridder Bessel i Königsberg, for den ma- thematice Classe. Herr Major Colby, Medlem af det Kongelige Videnskabernes Selskab i London, for den mathematiske Classe. Den mathematiske Classe. Den geodætiske Opgave, for hvilken ifjor en Oplosning af Professor Thune meddeltes, er nu bleven oplöft directe af ham. Antages, ligesom i Selskabets Overligt fra f
Bemærkninger over Forskjelligheden af Vegetationen i de danske Provindser. Anden del
Oversigt
1820
J.W. Hornemann
1821
6 Den physiske Classe. I foregaaende Aar havde Profeflbr og Ridder Hornemann begyndt at levere os en sammenhængende Række af Bemærknin- ger over Danmarks Plantegeographie; i det sidste Forsamlingsaar har han sluttet dette for Danmarks Naturhistorie vigtige Arbeid. I denne anden Afdeling sarnmenstiller han de Forhold, hvori Jyl- lands Væxtrige Hemmer overeens med Sles
Om Blodomløbet hos Hvirveldyrene. Tredje del
Oversigt
1820
L.L. Jacobsen
1821
7 1) At Hertugdømmet Slesvig befidder 12 Plantearter, fom ikke hidtil ere fundne i Jylland og paa de dantke Öer, men kun 5 fom ikke ere fundne i Holfteen og Lauenborg. 2) At Holffeen har 78 Arter, fom faavidt vides, ikke voxe i Jylland og paa Öerne, men 36 Arter fom ikke ere fundne i Slesvig eller Lauenborg. 3) At Lauenborg befidder 100 Arter, tom ikke findes i Jyllan
Undersögelser over Magnetismen
Oversigt
1820
H.C. Ørsted
1821
5) At en Deel af Blodet fra Huud og Mufkelfyflemet fores hen til Leveren. Endeiigen underföger Forf. de muelige Betingelfer, fom kunne beftemmc dette eiendommelige Venefyflems Udvikling, og antager 4) at en mindre fuldkommen Udvikling af Refparations- og Huud* fyfleniet beflemmer Oprindelfen og Udviklingen af dette Ve- nefyflem< Profeflor og Ridder Örsted har Tid efte
En genetisk Udvikling af Begreberne Drivt og Lidenskab
Oversigt
1820
F.C. Sibbern
1821
21 fatte Bevægelfer. Hvor vide ere ikke de Udfigter, fom her aabne fig, fom en Folge af een enefte opdage} Hovedegentkab. Forf. foler felv, at han ikkun langtfomt vil tkride frem i denne vide Kreds af Undertogelfer. Men maatkee tör han haabe at andre Naturfortkere ville unde de Slutninger han uddrager af fin Opdagelfe noget af den Opmærkfoinhed de have undt hans Forto
Bestemmelsen for Christi Födselsaar, oplyst af astronomiske Grunde
Oversigt
1820
Fr. Münter
1821
23 gives tre Hovedclafler af lavere Lidenfkaber: Nydelfesfygerne, Befiddelfesfygerne og de, der ere Yttringer af en reen Jegheds- fyge. Hvorfor de kaldes Syger, og i hvilke deres Sygelighed vifer fig, blev derpaa fat ud fra hinanden. Den historiske Classe. Af Hs. Hoiærværdighed Bitkop Munter, Storkors af Dan- nebrogen, have vi erholdt en Afhandling, hvori Beflemmelfeii
Om den Jordinddeling, som i de gamle Love og mange ældre Skrifter kaldes Bool
Oversigt
1820
O.C. Olufsen
1821
I næftforrige Vinter forelagde Profeflbr Olufsen Selfkabet en Afhandling, Agtende til at oplyfe Danmarks indvortes Forfat- ning i det trettende Aarhundrede, og hvori han har beflræbt fig for at famle de faa Data, man hift og her kan finde hos vore egne? faint fremmede Forfattere til at kiende og beßemme, hvilke ftorre og mindre Diflricter Danmark i ældre Tider har Vær
Om de ældste danske Mynter fra Knud den Helliges Tid
Oversigt
1820
Chr. Ramus
1821
1 302 . han Deres Mening, fom troe at en ældgammel offentlig Opmaa- ling eller Inddeling af Landets Jorder har fundet Sted, og blandt hvilke Suhm er den Vigtigfle. Men underforer man de af Suhm anförte Skribenter, faafoin Abbed. Suger og Th. Rudbarne > faa befindes de flet ikke at figes llvad Suhm formoder, og bevife føl- gelig flet intet. U Til Slutning anförer For
Se flere
Bestemmelse af en Række Punkter paa en Sphæroide, naar Længderne af og Azimutherne til de geodætiske Linier, som forbinde to paa hinanden følgende Punkter, ere givne tillige med et af Punkterne. Tredje del
Oversigt
1821
R.G.F. Thune
1822
2 Joseph v. Hammer, Keiserlig Kgl. Hofraad i Wien. Professor Erman, Secretair for det Kgl. Berlinske Vid. Aca- demies physiske Classe. Dr. Brewster, Secretair for det Kongel. Videnskabernes Sel- skab i Edinburg. Statsraad og Dr. Med. Brera, Secretair for det Keiserlige Vi- denskabernes Institut i Overitalien. Matliematisk Classe. Den de tvende foregaaende Aar omtalte g
Beretning om de i Danmark fundne Levninger af Elsdyr
Oversigt
1821
J.C.H. Reinhardt
1822
2 Joseph v. Hammer, Keiserlig Kgl. Hofraad i Wien. Professor Erman, Secretair for det Kgl. Berlinske Vid. Aca- demies physiske Classe. Dr. Brewster, Secretair for det Kongel. Videnskabernes Sel- skab i Edinburg. Statsraad og Dr. Med. Brera, Secretair for det Keiserlige Vi- denskabernes Institut i Overitalien. Matliematisk Classe. Den de tvende foregaaende Aar omtalte g
Undersögelser over Venernes Gang i Fiskenes Svömmeblærer
Oversigt
1821
J.C.H. Reinhardt
1822
3 lokkende, men ogsaa en af dem, hvori Indbildningskraften oftest har forvildet sig. Det er glædeligt at see hvorledes en grundi- gere Undersøgelse over Dyrenes Knoggelbygning alt mere og mere bidrager sit til at udvide eller berigtige vore Kundskaber i denne uskrevne Historie. Naturligviis maa man önske at ethvert Lands Jordbund i denne Henseende undersöges 5 og de v
Undersögelse af den Vædske, som findes i Fuglenes Allantois
Oversigt
1821
L.L. Jacobsen
1822
4 Alængde Urinsyre, hvoraf det da var let at slutte sig til dette Organs Betydning. Dette Medlem har nu atter benyttet samme chemiske Fremgangsmaade til at afgjöre en anatomisk og physio- logisk Tvivl. Han har nemlig meddelt Selskabet en Undersøgelse af den Vædske som findes i Fuglens Allantois. Meningerne om dette Organs Bestemmelse ere endnu deelte, i det nogle Phy
Galvanomagnetiske Undersøgelser
Oversigt
1821
H.C. Ørsted
1822
man maa slutte, at denne Vædske er Urin; Ved Beskaffenheden af denne Vædske og ved Undersögelsen af Nyrenes Udvikling hos Fuglene, söger Prof. J. at bevise at Nyrene ere de forste Orga- ganer der hos Fostret træde i Virksomhed, og da Secretionen i samme, efter hans foregaaende Undersøgelser, hos Fuglene, Kryb- dyrene og Fiskene betinges af Vener, slutter han atter at
Nye Forsög over Vandets Sammentrykning
Oversigt
1821
H.C. Ørsted
1822
6 catorens Traad, og inddypper dem paa lige Tid i en fortyndet Syre, saa sættes Redskabets Magnetnaal! strax i Bevægelse. Den smaleste Strimmel virker i Kjeden som Zink, den bredeste som Kob- ber. Da hvert Punkt i den smale Strimmel maa lide en större / Indvirkning end hvert Punkt i den bredere, naar Ligevægt skal opnaaes, saa sees at det stærkest angrebne af to Met
Om Svovelkulstoffets Forbindelser med Æskene (Alkalierne)
Oversigt
1821
W.C. Zeise
1822
12 Brintningsgrad (Hydrogenationsgrad) og et lidet Antal af Metaller- nes Svovler (Sulphurater), uden at kjende Maaden hvorpaa de vare sammensatte. I vor Tid kjende vi fire Iltningsgrader af Svov- let, to Brintningsgrader, næsten for ethvert Metal to eller flere Svovlingsgrader af bestemte Sammensætningsforhold; og dertil end- nu et Kulstofsvovle, et Kulqvælstofsvovle,
Om Generationsorganerne hos Koen og Svinet
Oversigt
1821
H. Gartner
1822
og har en ejendommelig urtagtig til Parrelogen sig nærmende Lugt. Det farver Lakmuspapir stærkt rödt, og indgaaer Saltforbindelser med Ælkene. Svovelbrinte er altsaa en Syre, der i mere end een Henseende kan sammenlignes med Qvælstofkulbrintet, Gay Lussacs acide hydrocyunique, eller den saakaldte Blaasyre. Til den opdagede Syres Betegnelse har Forf. valgt det af Græl
Om nogle Sardiske Idoler
Oversigt
1821
Fr. Münter
1822
I? Hs. Hoierværdighed Biskop Munter, Storkors af Danne- brogen har forelæst en Afhandling om nogle Sardiske Idoler, af hvilke Hr. Jac. Keyser Professor ved Universitetet i Chri- stiana, havde medbragt ham Afbildninger i brændt Leer. Da vi kjende saa lidet til de gamle Sarders Religionsbegreber, og da overalt Levningerne af denne Nations Konstværker, om de ellers fort
Undersögelse for at godtgjöre, at de fleste Retsnormer hos de gamle Danske have deres Udspring af Folkevillien
Oversigt
1821
J.F.W. Schlegel
1822
18 som findes paa Nordkysten af Africa.' Ogsaa hos Karthagerne fin- des Spor af Dyrs, og navnlig af Abers Dyrkelse. Til Forklarin- gen af det andet og siette Idol har Forfatteren ikke vidst at an- före noget. Nærmere Undersøgelser paa Sardinien selv ville maa— skee drage flere og vigtigere Afgudsbilleder for Dagen; og især var det at önske at man fandt et Billede a
Mindeskrift over Abrah. Kall
Oversigt
1821
L. Engelstoft
1822
21 lig skjænker dem. I Lovsamlinger, i Sagaer, i mundtlig Over- levering have vi endnu mange af dem. De, som i en lang Tids- række ikkun gik fra Mund til Mund, ere siden bievne optegnede, men og blandede med yngre, hvorfra de ofte ved en vis Téikt udfindes. Mange af disse Tankesprog have været almindeligen gængse i hele Norden, andre ere egne for Danmark; hine ud- t
Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de ældre Tider, især i det trettende Aarhundrede
Oversigt
1821
O.C. Olufsen
1822
21 lig skjænker dem. I Lovsamlinger, i Sagaer, i mundtlig Over- levering have vi endnu mange af dem. De, som i en lang Tids- række ikkun gik fra Mund til Mund, ere siden bievne optegnede, men og blandede med yngre, hvorfra de ofte ved en vis Téikt udfindes. Mange af disse Tankesprog have været almindeligen gængse i hele Norden, andre ere egne for Danmark; hine ud- t
Se flere
Om Kilderne til Saxos ni förste Böger og deres Troværdighed
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 02
P. E. Müller
1823
OM KILDERNE TIL SAXOS NI FÖRSTE BÖGER OG DERES TROVÆRDIGHED VED professor PETER ERASMUS MÜLLER. Vid. Sel. hist. og philosoph. Skr. II Deel 1823. A Forerindring Foruden den Mængde af Forfattere, som leilighedsviis have dröftet enkelte af Saxos Efterretninger, ere der især fire, hvil- ke nöiere have undersøgt Troværdigheden af hans Oldhistorie: nemli
Undersögelse om Kilderne til Snorros Heimskringla og disses Troværdighed
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 02
P. E. Müller
1824
UNDERSØGELSE OM KILDERNE T I L SNORROS HEIMSKRINGLA OG DISSES TROVÆRDIGHED VED professor PETER ERASMUS MÜLLER. Forerindring. At undersøge de Kilder, af hvilke Snorro havde hentet sine Efterretninger om de norske Kongers Bedrifter, og prove dis- ses Troværdighed, stod i saa noie Forbindelse med Sagabiblio- thekets Indhold; at jeg havde bestemt denne hele Un
Om Dannerkongen Frederik den Andens Mægling i udenlandske Religionsstridigheder, med en Indledning om disse Stridigheders Beskaffenhed
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 02
J. Möller
1824
OM DANNERKONGEN FREDERIK den ANDENS MÆGLING I UDENLANDSKE RELIGIONS- STRIDIGHEDER, MED EN INDLEDNING OM DISSE STRIDIGHEDERS / BESKAFFENHED. AF JENS NOL LER, ■ - x ■ \ DOCTOR OG PROFESSOR I THEOLOGIEN. 1 I^er gives, neppe noget skjonnere, ligesom ei heller noget van- skeligere Kald for et kronet Hoved end at opfordres til at mæg- le Forlig imellem stridende
Formodninger om Bemærkelsen af det hebraiske Ord Kesitha i Anledning af en ældgammel phönicisk Sölvmynt
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 02
Fr. Münter
1824
FORMODNINGER- O M BEMÆRKELSEN AF DET HEBRAISKE ORD E S I T A f I ANLEDNING AF EN ÆLDGAMMEL PHÖNICISK SÖLVMYNT. VED Dr. FREDERIK MUNTER. I. Iblandt de foregivne eller virkelige Myntsorter^ som nævnes i den hellige Skrift, er en af de allerældste, da den om- tales i Msb. 55, 19; Josvæ 24, 32; Job 42, 11. Betydnin- gen af dette Navn har givet Anledning til vi
Om en nylig blandt Ruinerne af Karthago opdaget punisk Gravskrift
Historisk Philosophisk Afdeling
4 - 02
Fr. Münter
1823
OM EN NYLIG BLANDT RUINERNE AF KARTHAGO OPDAGET PUNISK GRAVSKRIFT; VED DR; FREDERIK MUNTER. Vid. Sei. hist, og philsoph. Skr. II. Deel 1823. H h h I. Karthagos Grund er endnu méget lidet randsaget, og planmæs- sige Undersogelser ere aldeles ikke anstillede. Tilforn vidste man kun om romerske Inscriptioner, som hændelsesviis kom der for Dagen ; men nu begynder m
Se flere
Om et meget forbedret Lampefyhr
Oversigt
1822
P. de Løwenørn
1823
Oversigt af det Mærkeligste i Henseende til de Planters Art, Forekomst, Formerelsesmaade og geographiske Udbredelse, som ere afbildede i det sidste Hefte af Flora Danica
Oversigt
1822
J.W. Hornemann
1823
3 meter staaer lodret» dreie sig om denne, og altsaa med sine to Grene beskrive Overfladerne af to kegelagtige Legemer, der vende de af- skaarne spidse Ender til hinanden, og naturligviis have enhver i nogen- somhelst lodret Plan beliggende Linie parabolisk krummet. Det er fögeligen som om Parabolen i alle Retninger var gientaget rundt om Parameteren, og naar Lampen nu
Om Binyrerne (glandulæ suprarenales)
Oversigt
1822
L.L. Jacobson
1823
5 En af Dr. Nolte i det Lauenburgiske funden Art af Oenothera, som der er fuldkommen vildvoxende, bestemmes til Oenoth. muricata Murr. skiönt den i Henseende til Blomstertoppens Krumning, er noget forskicllig derfra. v Angaaende en af Lieutenant Wormskiold i Grönland opdaget me- get smuk Art af Pedicularie, som han har kaldet P. ramosa, viser For- fatt. at der.ne vel h
Oversigt over de Bidrag, som forskjellige ornithologiske Forfattere i den senere Tid have leveret til at fuldstændiggjöre den af Fabricius i hans Fauna Grönlandica givne Fortegnelse paa de grönlandske Fugle
Oversigt
1822
J.C.H. Reinhardt
1823
8 Binyrerne ved en sygelig Tilstand i Hiernen og Rygmarven kan un- dergaae nogen Forandring, eller lide en Standsning i deres Udvikling. Professor Reinhardt har foredraget Selskabet en Oversigt over de Bidrag, som forskiellige ornithologiske Forfattere i den senere Tid have leveret til at fuldstæpdiggiore den af Fabricius i hans Fauna GrSnlandica givne Fortegnelse paa de
Beretning om nogle Undersögelser over Fuglenes Binyrer
Oversigt
1822
J.C.H. Reinhardt
1823
8 Binyrerne ved en sygelig Tilstand i Hiernen og Rygmarven kan un- dergaae nogen Forandring, eller lide en Standsning i deres Udvikling. Professor Reinhardt har foredraget Selskabet en Oversigt over de Bidrag, som forskiellige ornithologiske Forfattere i den senere Tid have leveret til at fuldstæpdiggiore den af Fabricius i hans Fauna GrSnlandica givne Fortegnelse paa de
Thermoelectriske Forsög
Oversigt
1822
H.C. Ørsted
1823
9 Ved Eletcromagnetisrpen opdagede Dr. Seebcck i Berlin for et Par Aar siden en nye Klasse af electrisk Kiæder, der er betydeligt for- skiæliig fra den galvaniske. Man sammensætter dem af to forskiællige Metaller, der ere böiede saaledes, at de med deres Endepunkter kunne sammenföies og danne en Ring, ligegyldigt af hvad Figur. Ved at op- varme den ene af Sammenfoin
Om Svovelkulstoffets Forbindelser med Æskene (Alkalierne). Anden del
Oversigt
1822
W.C. Zeise
1823
IO som denne atter fordrer fuldkomnere Ledere end den sædvanlige Gnid- ningselectricitet* For den thermoelectriske Virkning ere Metallerne ikke bedre Ledere, end Marmor eller middeltört Træ er for Gnid- ningselectriciteten. Man maa derfor giöre Metalstykkerne i den ther« moelectriske Kiæde saa korte som muligt; hvorved dog paa den anden Side Varmen let kommer til at
Om Danmarks Vejrligsforhold, sammenlignede med dem, som andre Egne, men især Storbritannien, den skandinaviske Halvöe, Rusland og Tydskland frembyde.
Oversigt
1822
J.F. Schouw
1823
16 hold den skiönneste Eenhed; og det her fremsatte Exempel aabner os Udsigten til en Række af mærkelige Anvendelser. Efter at Meteorologien i lang Tid næsten var bleven staaende ved den blotte Bestræbelse at samle Materialier, havde endeligen Humboldt Afhandling om de isotherme Linier og adskillige heldige Tanker af andre udmærkede Naturgrandskere fremkaldet en ny
Undersögelse for at godtgjöre, at de fleste Retsnormer hos de gamle Danske have deres Udspring af Folkevillien. Andel del
Oversigt
1822
J.F.W. Schlegel
1823
daglige og aarlige Bevægelser, meddeles Iagttagelser, hvorved nogle af de hidindtil antagne Bestemmelser bestyrkes, andre erholde en Rettelse. Philosophisk Classe. Confcrentsraad og Ridder Schlegel havde allerede i det næst fore- gaaende Aar forelagt Selskabet den förste Deel af en Række af Under- søgelser over gamle danske Retssædvaner, og det danske Folks Selv- l
En ældgammel i Ruinerne af Citium paa Cypern funden phönicisk Sölvmynt
Oversigt
1822
Fr. Münter
1823
24 seer at Kongerne bekræftede en Municipallov for en eller anden af Landets Kiobstæder, medens de gave saadanne almindelige Kiobstæd- love. Forf. agter i næste Mödeaar at udfore denne Materie i Hen- seende til de andre Grene af den gamle danske Ret. Historisk Classe. Hs. Hoiærværdighed Biskop Miinter, Storkors af Dannebr., har forelagt Selskabet en Tegning af en
Om Kilderne til Saxos ni förste Böger og deres Troværdighed
Oversigt
1822
P. E. Müller
1823
24 seer at Kongerne bekræftede en Municipallov for en eller anden af Landets Kiobstæder, medens de gave saadanne almindelige Kiobstæd- love. Forf. agter i næste Mödeaar at udfore denne Materie i Hen- seende til de andre Grene af den gamle danske Ret. Historisk Classe. Hs. Hoiærværdighed Biskop Miinter, Storkors af Dannebr., har forelagt Selskabet en Tegning af en
Om Frederik den Andens Mægling i udenlandske Religionsstridigheder
Oversigt
1822
J. Möller
1823
drede, i hvilke tydske Sagn og danske Minder vare bievne forbundne og udpyntede. Gorms Söreiser ere moralske Parabler i Anledning af Chrisendommens Indförelse blandede med misforstaaede cosmoganiske Mvther. Saxos niende Bog optages fornemmeligen af Regnar Lod- brogs Historie. Der har kun levet een Regnar med dette Tilnavn som blev fældet i Engelland 793, og hvis Börneb
Se flere
Iagttagelser over en i mange Henseender mærkelig Patietinde, hos hvilken blandt andet en overordentlig Vandudskillelse har fundet Sted.
Oversigt
1823
J. D. Herholdt
1824
2 Baron Joseph Fourier, en af det franske Videnskabernes Aca- demies Secretairer. J. F. W. Herschel, Esqu., Medlem af det Kgl. Videnskaber- nes Selskab i London. Capitain Kater, Medlem af samme Selskab. for den physiske Classe Doctor William Hyde Wollaston, Vicepræses for det Kgl. Videnskabernes Selskab i London. Z/. J. Thenard, Professor i Chemien, og Medlem af det K
Om Binyrerne (glandulæ suprarenales) Del 2.
Oversigt
1823
L.L. Jacobsen
1824
Fra Tid til anden have vi havt Leilighed til, i Oversigten over Selskabets Arbeider,. at fremstille den Række af Undersø- gelser, Professor Jacobsen har udfort over det af ham hos Kryb- dyr, Fiske og Fugle opdagede Venesystem, og hvad dermed staaer i Sammenhæng. I forrige Aar meddeelte vi hans Undersø- gelse over Binyrerne hos hine Dyreclasser. Han har siden fortsat o
Historisk-meteorologiske Undersøgelser
Oversigt
1823
J.F. Schouw
1824
6 Den Mening, at Landenes Luftvarme og Veirligt i Tidernes Lob forandre sig, er ofte nok bleven fremsat, men er neppe endnu bleven dröftet med den behörige Grundiglied. Man har alt for ofte sysselsat sig med Gisninger over Aarsagerne til de antagne Forandringer, istedet for at samle og prove de Kjendsgjerninger der skulde godtgjöre dem. Professor J. F. Schouw, af hvem
En nye Art af sammensat thermoelectrisk Kjæde
Oversigt
1823
H.C. Ørsted
1824
IS er iövrigt ogsaa i vor Tid stærkere der, end man efter Beliggenhe- den pleier at vente. Det nævnte Sund tilfryser ogsaa i vore Dage’ selv i middelmaadigt strænge Vintere j endnu nyligcn Vinteren 1822-23. Betænker man nu derhos, at Theophrast autorer, at Figentræet og Granatæbletræet voxer ved dette Sund, og ved Pro- pontis Laurbær og Myrter, saa kan Climatet
Bemærkninger over Nordlysets Theorie
Oversigt
1823
H.C. Ørsted
1824
14 enkelte. Med flere Led har Forf. endnu ikke forsögt denne nye Indretning, men Selskabet lader forfærdige en lignende paa 5o Led., som nu snart kan ventes færdig til Prövelse. Forf. troer at man er berettiget til at vente store magnetiske og chemiske Virk- ninger af en Indretning som denne, naar man ikkun giver den Leed nok. Samme har medeelt Selskabet nogle Bemær
Beretning om nogle Forsøg over Lyset
Oversigt
1823
H.C. Ørsted
1824
14 enkelte. Med flere Led har Forf. endnu ikke forsögt denne nye Indretning, men Selskabet lader forfærdige en lignende paa 5o Led., som nu snart kan ventes færdig til Prövelse. Forf. troer at man er berettiget til at vente store magnetiske og chemiske Virk- ninger af en Indretning som denne, naar man ikkun giver den Leed nok. Samme har medeelt Selskabet nogle Bemær
Geognostiske Iagttagelser og Undersøgelser paa Færøerne i Sommeren 1821
Oversigt
1823
G. Forchhammer
1824
15 Man foler nu, mere end nogensinde for, Nødvendigheden af at undersöge Jordens indvortes Bygning, i ethvert os tilgjængeligt Land. Vel kan man allerede, under gunstige Forhold, i et enkelt Lands Bygning læse et stort Brudstykke af vor Klodes Udviklings- historie, men Tingens Natur lærer, og Videnskabens Historie stiller os det klart for Öine, at man kommer til den
Undersøgelse for at godtgjøre, at de fleste Retsnormer hos de gamle Danske have deres Udspring hos Folkeviljen. Del 3
Oversigt
1823
J.F.W. Schlegel
1824
18 Mandelsteenstructur. Steenarten er meget mere krystallinisk end ved den regelrette Trap, og synes blot at være sammensat af kor- net krystallinisk Feldspatli og Titanjernsteen, hvoraf den sidste alligevel udgjör ikkun en meget ubetydelig Deel i Massen. Philosophisk Classe. Conferentsraad og Ridder Schlegel har i det forlöbne Aar endvidere fortsat den Række af Afha
Undersøgelse af en Beretning om, at Harald Blaatand har givet Folket en Lovsamling
Oversigt
1823
R. Nyerup
1824
24 til en afvigende Forklaring, hvilken han agter at bekjendtgjore med det forste. Den naturlige Tilböielighed, Menneskene have til at ophöie deres Fædreland, har alt for ofte havt Indflydelse paa Historien, og ofte ladet Forfatterne tilegne deres Folk, eller dets udmærkede Konger en eller anden Hædersdaad, som en grundig Critik ikke finder i Historiens Optegnelser.
Se flere
|<<
<
2
3
4
>
>>|
