Loading…
Forside
OM
Royalacademy.dk
//= Yii::t('app', 'Please note that this is a beta version of the publication platform which is still undergoing final testing and adjustments') ?>
English
|
DANSK
Hjem ››
Søgeresultat
Samlede Udgivelser - siden 1742
Nøgleordet skal være på mere end 3 bogstaver
Årstal
Forfattere
A. F. Andersen
A. H. van den Baar
A. S. Bang
A. Aaboe
A. Besicovitch
A. Blazevic
A. Bohr
A. Christensen
A. Colding
A. de Calassanti-Motylinski
A. Ditlevsen
A. Erlandsen
A. F. Garfinkel
A. G. Drachmann
A. Gamborg
A. Grill
A. Hald
A. Hannover
A. Hauptner
A. Hentz
A. J. Freeman
A. Jacobsen
A. K. Kerman
A. K.A. und Friediger Jensen
A. Kinomura
A. Klit
A. Krogh
A. Langseth
A. M. Fink
A. M. Hemmingsen
A. Marschall
A. Meftah
A. Muthama Muasya
A. Neuber
A. Nielsen
A. Pais
A. Pihl
A. Reiz
A. S Jensen
A. Sabry
A. Simievic
A. Steen
A. Unmack
A. Volten
A. W. Hauch
A. W. In Collaboration with M. Weis Bentzon Rogers
Å. Wieslander
A. Wightman
A. Wiin Nielsen
A. Winther
A.A. Friedl
A.B. Drachmann
A.C. Johansen
A.C. Johansen Søren Jensen C.G.Joh. Petersen
A.D. Jørgensen
A.D.M. Forte
A.F. A. Uhc und Voigt Hansen
A.F. Mehren
A.G. Carstens
A.G. Lee
A.G. Nathorst
A.G. Nordvi
A.H.W. Aten jr.
A.J. Jex-Blake
A.J. Leggett
A.M Maer
A.N. Gordeyev
A.S. Ørsted
A.S. Wightman
A.W. Kleyn
A.W. Marke
Aage Bohr
Aage Friis
Aage Hansen
Aage Jensen
Aage Kabell
Aage Kirschner
Aage Lund
Aage und Kirsher Niels Bjerrum
Aage Westenholz
Aage Winther
Aage-A. Meisling
Abdulnasser Al-Gifri
Abraham E. van Wyk
Abraham Kall
Abraham Pais
Ad. S. Jensen
Ad. Stender-Petersen
Ada Adler
Adam G. Böving
Adam Paulsen
Adam Wilhelm Hauch
Adam Wilhelm von Hauch
Adolph Hannover
Adolph Steen
Åge Meyer Benedictsen
Agnes Hoff
Agnes Petersen
Agnete Munch-Petersen
Agnete S. und Snog-Kjær Orla-Jensen
Agnete Snog-Kjær
Agustin Somoza
Akihiro Kusumi
Akihiro Ohira
Aksel E. Christensen
Aksel Nørvang
Aksel Tovborg Jensen
Alain de Libera
Alb. Tiberghien
Alberto Garcia
Alessandro D. Conti
Alexander L. Khosroyev
Alexandr L. Khosroyev
Alexandre Antonelli
Alexandru Avram
Alexey Ladokhin
Alfonso Maierù
Alfonso Susanna
Alfr. Lehmann
Alfred Chi-Tai Wu
Alfred Hermansen
Alfred Rosenkrantz
Alfred Wøhlk
Allan R. Mackintosh
Alvaro Duque
Amy Berkov
Ana María Mora-Márquez
Anders D. Andersen Camilla T. Damsgaard Lotte Lauritzen
Anders Gamborg
Anders Hald
Anders Kjær
Anders Michelsen
Anders Reiz
Anders S. Barfod
Andreas Blinkenberg
Andreas Einar und Klit Biilmann
Andreas J.M. Kropp
Andreas Kropp
Andreas Wucher
Andrew Cunningham
Andrew D. Jackson
Anette Reenberg
Angikinui Francis Tekatoha Takiika
Anita Maria Leopold
Anja Skaar Jacobsen
Anker Nielsen
Anna Arbuzova
Anna D. Orla-Jensen
Anna K. Jäger
Anne B. Underhill
Anne Haslund Hansen
Anne K.G. Kristensen
Anne Katrine Gade Kristensen
Anne Løkke
Anne S. Hogben
Anne-Marie Bürger
Anne-Marie Mai
Annette Højen Sørensen
Anthony Duncan
Anthony Reid
Anthony Snodgrass
Anthony Watts
Antoine M. Cleef
Antoinette Killian
Arild Hvidtfeldt
Aristides Brezina
Arne Brøndsted
Arne Friemuth Petersen
Arne Hakon und Berg Lund
Arne Holm
Arne Nielsen.
Arne Noe-Nygaard
Arne Nørrevang
Arne Schirrmacher
Arne Strid
Arne. Ohrt
Arthur Christensen
Åse Jespersen
Asger Aaboe
Asger Berthelsen
Asger Lomholt
Aslak Jørgensen
Astrid Marstrander
August Brinkmann
August Krogh
Augusta Niels und Unmack Bjerrum
Augusta Unmack
Augusto Gansser
Axel Aksel Tovborg und Lannung Jensen
Axel Anthon Bjørnbo
Axel Dalberg Poulsen
Axel Lannung
Axel M. Hemmingsen
Axel Michelsen
Axel Nielsen
Axel Petersen
Axel Steensberg
Azar Gat
B. Bak
B. Bang
B. d'Espagnat
B. Elbek
B. Fastrup
B. Fuglede
B. Gustafsson
B. Herskind
B. J. von Buchwald
B. Lautrup
B. Lindquist
B. Peters
B. R. Coles
B. Rethfeld
B. Riisbrigh
B. Strömgren
B. Thorlacius
B. Trumpy
B. und Jessen W. Fenchel
B. W: Luxdorph
B. W. und Jessen Fenchel
B. Zeidman
B.H.C.E. Paulsen
B.R. Mottelson
B.S. Jörgensen
B.S. Madsen
B.S.C. Leadbeater
B.W. Luxdorf
Baber Johansen
Bak. Thor A.
Balthas. Joh. Von Buchwald
Barbara A. Hanawalt
Barbara Baird
Bárbara Revuelta-Eugercios
Bardenfleth
Ben Mottelson
Ben Orlove
Ben R. Mottelson
Benedikt Otzen
Bengt Algot Sørensen
Bengt Saltin
Bengt Strömgren
Benjamin Øllgaard
Benoit Gervais
Bent Christensen
Bent Elbek
Bent Fredskild
Bent Fuglede
Bent Nørgaard
Bente Klarlund Pedersen
Bernard Harris
Bernard R. Goldstein
Bernd Roeck
Bernhard Gomard
Bernhard Möllmann
Bertel Hansen
Bille Gram
Billeskov F.J. Jansen
Birger Lindberg Møller
Birger Pearson
Birgit Anette Olsen
Birgit Gemeinholzer
Birgit Trolle
Birgitte Possing
Bj. Vimtrup
Bjarne Grønnow
Bjarne Stoklund
Björn Forsén
Bjørn Kornerup
Bjørn Magnússon Ólsen
Blai Pié Valls
Boas J.E.V.
Bodil Bundgaard Rasmussen
Bodil Eriksen
Bodil Hjerrild
Boris Noguès
Börje Bydén
Börje Johansson
Børge Bak
Børge Bendt-Nielsen
Børge Jessen
Brian D. Schrire
Brian F.C. Clark
Brian Lofts
Brita Malmer
Brita Stedje
Bruce G. Baldwin
C. A. Sautter
C. B. Madsen
C. Barfoed
C. Barker Jørgensen
C. Berg
C. Bohr
C. C. Hanke
C. Christiansen
C. Crone
C. Cronström
C. Dufour
C. Elling
C. F. Schumacher
C. F. v. Schmidt-Phiseldek
C. George
C. Greubel
C. H. Ostenfeld
C. Hansen
C. Hansteen
C. Hee
C. Holten
C. Horrebow
C. Höyer
C. J. Ballhausen
C. J. Ballhousen
C. J. Veje
C. Jacobsen
C. Jensen
C. Jørgensen
C. Juel
C. Kent Brooks
C. Lodberg Friis
C. Luplau Janssen
C. M. Gottsche
C. M. Steenberg
C. Molbech
C. Møller
C. N. und Møller Arley
C. Nielsen
C. O. Jensen
C. Olufsen
C. Overgaard Nielsen
C. Palludan-Møller
C. Paludan-Müller
C. Pellegrini
C. Pingel
C. Ramus
C. Raunkiær
C. Raunkjær
C. Rise Hansen
C. Syrach Larsen
C. T. Reimann
C. Trautmann
C. Wesenberg-Lund
C.A. Jørgensen
C.A. Wagner
C.C. Barker Jørgensen
C.C. Lous
C.C. Östergaard
C.C. Ring
C.C.G. Andræ
C.D.F. Rewentlou
C.E. Sander-Hansen
C.E. Scharling
C.F Michelsen
C.F. Allen
C.F. Degen
C.F. Lütken Jap. Steenstrup
C.F. Pechüle
C.F. Rottbøll
C.F. Schmidt-Phiseldeck
C.F. Wegener
C.F.R. Olufsen
C.G. Joh. Petersen
C.G. Johs. Petersen
C.G. Kratzenstein
C.G.N. David
C.H. Kneepkens
C.J. Becker
C.J. With
C.N. Starcke
C.O. Bøggild-Andersen
C.T. Barfoed
C.T. Engelstoft
C.T. Falbe
C.W. Blomstrand
C.W. Westrup
Cagnoli
Callisen
Camilo Tychsen
Carl Christensen
Carl Deichman
Carl Emil Scharling
Carl Faurholt
Carl Ferdinand Degen
Carl Gottlob Rafn
Carl Hansen-Ostenfeld
Carl Henrik Koch
Carl Johan Becker
Carl Jul. Salomonsen
Carl Ludwig Siegel
Carl S. Petersen
Carl-Gustaf Andrén
Carla Maldonado
Carol A. Gracie
Carol Deutsch
Caroline Nyvang
Carsten Høeg
Carsten Olsen
Carsten U. Larsen
Caspar Wessel
Catharina Raudvere
Catherin Morgan
Catherine Morgan
Cecilie Rubow
César Grandez
Charilaos Haris Saslis-Lagoudakis
Charles de Foucauld
Charles P. Moehs Nii Ankrah Jaime H. Mejias Richa Gemini Shanshan Wen Rhoda A.T. Brew-Appiah Claudia Osorio Nuan Wen Sachin Rustgi
Charles W.J. Withers
Charlotte Sletten Bjorå
Chelsea D. Specht
Chr. Blinkenberg
Chr. Bohr
Chr. Fr. Lütken
Chr. Fredr. Lütken
Chr. Holb. Arentz
Chr. Jürgensen
Chr. Klixbüll Jørgensen
Chr. Kn. Møller
Chr. Krarup
Chr. Lütken
Chr. Poulsen
Chr. Ramus
Chr. Sarauw
Chr. Vaupell
Chr. Winther
Christel Schollaardt
Christen Friis Rottböll
Christen Hée
Christian A. Thomsen
Christian Bastholm
Christian Berg
Christian Bohr
Christian Crone
Christian Elling
Christian Friderich Jacobi
Christian Friderich Temler
Christian Gottlieb
Christian Gottlieb Kratzenstein
Christian Horrebow
Christian Jürgensen
Christian Klixbüll Jørgensen
Christian Kn. Møller
Christian Knakkergård. Møller
Christian Ludwig Scheid
Christian Molbech
Christian Møller
Christian Poulsen
Christian Puff
Christian Ramus
Christian Thodberg
Christian Vium
Christof Herrmann
Christoph Flüeler
Christopher D. Morris
Christopher Hansteen
Christopher J. Martin
Christopher L. Witmore
Christopher R. Friedrichs
Christopher Toll
Clark Spencer Larsen
Clasine van Winter
Claude Bloch
Claude Panaccio
Claus Erik Schäffer
Claus S. Jacobsen
Claus Schäffer
Clifford G. Olson
Clive Ellegaard
Colin Kidd
Concetta Giuffrè Scibona
Constantino Marmo
Corneille E.N. et al. Ewango
Corneille E.N. Ewango
Cornelis C. Berg
Costantino Marmo
Cristina Cerami
Crtomir Zupancic
Cyril Mango
D. F. McMorrow
D. Frederik Münter
D. G. Burke
D. Hall
D. Jérome
D. Kofod Ancher
D. Pingree
D. W. Hayton
D.C. Choudhury
D.F. Eschricht
D.G. Moldenhawer
D.H.H. Hoffmann
D.N. MacKenzie
D.O. Gough
D.S. Likhachev
D.Ter Haar
Dagmara Wielgosz-Rondolino
Dan la Cour
Dan Ringgaard
Dan. Fredr. Eschricht
Dan.Fred. Eschricht
Daniel Bruun
Daniel Carey
Daniel J. Crawford
Daniel K. Harder
Daniel Larsson
Daniel R. Bès
Daniel Tuhanuku
Darko Jamnik
David Arnett
David B. Fenske
David Bloch
David Favrholdt
David Fog
David Goyder
David Hafashimana
David Holowka
David K. Brice
David L. Lambert
David Page
David W. Lynch
de la Coudraye
Den Meteorologiske Comitee
Den Meterologiske Comitee
Denis Coutagne
Denise V. Greathouse
Denmark
Derek Marsh
Despina Ioannidou
Di Lei
Diana Murray
Didrik Herman Hegewisch
Dieter von Wettstein
Dilip K. Chakrabarti
Dimitri Mihalas
Dines Andersen
Diter von Wettstein
Ditlev Tamm
Donald A. Davidson
Donald A. Flanders
Donald M. Engelman
Doon Gibbs
Doreen J. Waugh
Dorothy J. Thompson
Dorte Marie Søndergaard
Dorthe Dahl-Jensen
Dr. E. Holm
Dr. Frederik Münter
E. A. Guggenheim
E. Buch Andersen
E. Fjerdingstad
E. G. Ziegenbalgs
E. Güntelberg
E. H. Rasmus Rasmussen
E. Hammershaimb
E. Hecke
E. Hoff-Jørgensen
E. Holm
E. Høst Madsen
E. J. Williams
E. Kaiser
E. Kousgaard
E. Ladewig Petersen
E. Lægsgaard
E. Lozovan
E. Lundsgaard
E. Rostrup
E. Sloth Andersen
E. Spang-Hanssen
E. Steemann Nielsen
E. Stemann Nielsen
E. Stömgren
E. Taglauer
E.-S. Schou
E.A. Nörgaard
E.A. Scharling
E.B. Jerichau
E.B. Jerichou
E.C. Werlauff
E.F. Degen
E.G. Ziegenbalg
E.J. Ashworth
E.M. Ancmon
E.N. Setälä
E.N. Viborg
E.N. Wiborg
E.P. Bos
E.P.E. C.N. et Bloch Rudolph
E.R. Grove
E.R. Vargas-Bedemar
E.W. Stibolt
Eamon Duffy
Ebbe Lastein Claus Lindegaard Kirsten Hamburger Pétur M. Jónasson
Ebbe Rasmussen
Ebbe Spang-Hanssen
Edgar Melton
Edgar Rubin
Edmund F. Hecklau
Edmund Landau
Eduard Nielsen
Edward H. Bloch
Edward H. Huijbens
Edward Holm
Edward Schilling
Eggert Knuth
Egill Rostrup
Einar Andersen
Einar Biilmann
Einar Billmann
Einar Hille
Einar Lundsgaard
Einar Thomassen
Eivind Helaas Seland
Eivind Heldaas Seland
Ejnar Dyggve
Ejnar Hertzsprung
Ejvind Bonderup
Eleonora Cussini
Eleonore Stump
Elfriede Rittershaus
Eli Fischer-Jørgensen
Elias G. Kazarian
Elis Strömgren
Elisabeth Hildebrand
Elizabeth van Schooneveld
Ellen Andersen
Ellen Jørgensen
Ellen Margrethe Basse
Ellen Pedersen
Ellinor Bro Larsen
Else Høyrup
Else Kai Sass
Else Marie Bukdahl
Else Marie Friis
Else. J. et Steenberg Oerskov S. Schmidt
Emil Bose
Emil Christian Hansen
Emil Koefoed
Emil Petersen
Emil-Chr. Hansen
Enno Littmann
Enric Pérez
Enrico Feoli
Ensermu Kelbassa
Eric Chason
Eric Fawcett
Eric Jacobsen
Eric Pontoppidan
Erica Simon
Erich Pontoppidan
Erich Sackmann
Erick Hecke
Erik A. Nielsen
Erik Andreasen
Erik Arup
Erik Buch Andersen
Erik Dal
Erik Fischer
Erik Hansen
Erik Holmsgaard
Erik Hviid Larsen
Erik Iversen
Erik Jeppesen
Erik Jonas Pedersen
Erik Rasmussen
Erik Røen
Erik Rüdinger
Erik Sinding
Erik Sparre Andersen
Erik Tetens Nielsen
Erik Trudsø
Erik Ursin
Erik Viborg
Erik Warburg
Erik Zeuthen
Erik) Tobias (Respondent: Østby Fischer-Hansen
Erling A. Følner
Erling Bjøl
Erling Følner
Erling Ladewig Petersen
Erling Stig et Frederiksen Veibel
Erna Stig und Bach Veibel
Ernest C. Anderson
Ernst Bernhard Jerichau
Ernst Heuman
Ernst Schubert
Esben Petersen
Esko Suhonen
Eug. Warming
Eug. Warmning
Eva Bang
Evald Egelund Einar et Pedersen Biilmann
Evelyn E. B. Smith
Evelyn Oldenburg
Evry Schatzman
F. Aumayr
F. Besenbacher
F. Børgesen
F. Buchwaldt
F. Buhl
F. Hynne
F. Johnstrup
F. Jónsson
F. Kalckar
F. Larris
F. Liebmann
F. Münter
F. Ohrt
F. R. et Sannom Chenon J.J. Trentepohl
F. Rothe
F. Schiern
F. Stunder
F.C. Becker
F.C. La Coudraye
F.C. Petersen
F.C. Schumacher
F.C. Sibbern
F.C.H. Arentz
F.E. Hector Jungersen
F.H. Müller
F.J. Belinfante
F.J. Billeskov Jansen
F.M. Liebmann
Fabrizio Amerini
Fani-Maria Tsigakou
Farhat Jaabiri
Ferdinand Brunot
Fereydun Vahman
Fergus Millar
Finn Aaserud
Finn Borchsenius Elvira Cotton
Finn Collin
Finn Magnusen
Finn Magnussen
Finn N Rasmussen
Finn Ove Hvidberg-Hansen
Finn Salomonsen
Finn Skou Pedersen
Finn Surlyk
Finnur Jónson
Finnur Jónsson
Firoze M.P. Kotwal
Flemming A. Andersen
Flemming Allan Andersen
Flemming Besenbacher
Flemming Lundgreen-Nielsen
Folke Rønnike
Forchhammer
Fr. Buhl
Fr. Chr. Kabell
Fr. Fabricius-Bjerre
Fr. J. Mathiesen
Fr. Meinert
Fr. Münter
Fr. Schiern
Fr. Weis
Fr. Wøhler
Fr.H. Müller
Fran H. Norris
Francis Beckett
Franciska Eriksen
Frank H. Shu
Frank Sejersen
Frans Gregersen
Frants Henrich Müller
Frantz Henrich Müller
Franz Blatt
Franz Georg) Mogens Herman (Respondent: Maier Hansen
Frderik Hagen
Fred C. Albertson
Freddy Bugge Christiansen
Frederik Barth
Frederik Münter
Frederik Poulsen
Fredric S. Cohen
Freek T. Bakker
Freimut Lazarus
Frida Hastrup
Fridtjof Bang
Frithiof Brandt
Frits Tobiesen
Fritz Buchtal
Fritz Buchthal
Fritz Nies
Fritz S. Pedersen
G. Aeppli
G. Alaga
G. Bech
G. de Hevesy
G. de M. Azevedo
G. Dollinger
G. Forchhammer
G. Forchhammer Andreas Schifter H. C. Ørsted
G. G. Lonzarich
G. Gamow
G. H. Lander
G. H. Zeuthen
G. Hevesy
G. J. McMullan
G. Källén
G. L.L. und Jungbluth Hammerich
G. Mittag-Leffler
G. Pólya
G. Rasch
G. Rung
G. Schiwietz
G. Schöning
G. Shirane
G. Sidenius
G. v. Hevesy H. v. Euler
G. van Biesbroeck
G. Zacariae
G.A. Drexler
G.C.C. Zachariae
G.E. von Grunebaum
G.F.K. Ursin
G.H. Hardy
G.J. Thorkelin
G.M.R. Levinsen
Gábor Palló
Gabrielle Barriera
Garnik Asatrian
Georg Dethardings
Georg F.L. Sarauw
Georg Forchhammer
Georg Mohr
Georg Nørgaard Hansen
Georg Zoega
George Chuyong
Georges Dreyer
Gerald Eilu
Gérard Toffin
Gerh. Schöning
Gerhard Jaritz
Gerhard Schöning
Gerhart Lüders
Gert Kjærgård Pedersen
Ghillean Tolmie Prance
Gideon F. Smith
Gillian Fellows-Jensen
Giora Hon
Giovanni Prouse
Gísli Pálsson
Giulia Sfameni Gasparro
Glenys Davies
Godfrey Fitton
Gorm Schou-Rode
Grahame Clark
Grethe Hartmann
Gretty M. Mirdal
Grigory B. Melikyan
Gudmund Hatt
Gudmundur G. Bárdarson
Gudni Gudjónsson
Guido Bacciagaluppi
Gunhild Ploug
Gunnar Andersson
Gunnar Bech
Gunnar Falkemark
Gunnar Källén
Gunnar Nygaard
Gunnar Svane
Gunnar Teilum
Gunner E. Lind
Gunner Jørgensen
Gunner Lind
Gunver Skytte
Gustavo Hassemer
Gwilym P. Lewis
Gyula Klima
H. Bach
H. Balslev
H. Bendz
H. Bichsel
H. Bohr
H. Callifen
H. Callisen
H. Christiansen
H. Cornell
H. Dam
H. E. Gove
H. E. Schiøtt
H. Gartner
H. H. Andersen
H. Hasselbalch
H. Høffding
H. Højgaard Jensen
H. J. Groenewold
H. Jungersen
H. Knudsen
H. Krabbe
H. Kramer
H. Krøyer
H. L. Skriver
H. M. Rønnow
H. Micoletzky
H. Mølholm Hansen
H. Noguchi
H. Peter Linder
H. R. Ott
H. Rink
H. Schjering
H. Siiger
H. Sørensen
H. Sten
H. Strickfaden
H. Strøm
H. Th. et Noguchi Madsen
H. V. Brøndsted
H. v. Halban jun. O. R. Frisch
H. Valentiner
H. Wienberg Rasmussen
H. Wilhelmsson
H. Winter
H. Zeuthen
H.-F. Rördam
H.-O. Lange
H.A. Kramers
H.A.G. Braakhuis
H.B.G. Casimir
H.C. Lyngbye
H.C. Ørsted
H.C. Urey
H.C.F. Schumacher
H.C.F.C. Schjellerup
H.E. Rørdam
H.E. Rørdam E. Holm
H.F.J. Estrup
H.G. Paretzke
H.G. Schmidten
H.G. v. Schmidten
H.G. Zeuthen
H.G. Zuethen
H.H. Ussing
H.J. Bing
H.J. Hansen
H.J. Krebs
H.J. Mang
H.L. d'Arrest
H.M. Velschow
H.N.K. Rørdam
H.P. L'Orange
H.R. Göppert
H.R.H. Prince of Greece Peter
H.T. Wegener
H.W. Fulbright
Hakon Lund
Haldor Topsøe
Halfdan Siiger
Handanakere Shivaramaiah Dattaraja
Hanna Tuomisto
Hanne Lillelund
Hans Aarsleff
Hans Arne Jensen
Hans Baggesgaard Rasmussen
Hans Basbøll
Hans Bjerrum Møller
Hans Bohr
Hans Burström
Hans Christian Gulløv
Hans Christian Sørensen
Hans Clausen
Hans Dieter Betz
Hans E. Schiøtt
Hans Fink
Hans Georg Niemeyer
Hans Gram
Hans Guldberg Axelsen
Hans H. Bohr
Hans H. Fussing
Hans H. Ussing
Hans Helbaek
Hans Hendriksen
Hans Henrik Andersen
Hans Henrik Koch
Hans Jansen
Hans Joachim Gernentz
Hans Jørgen Hansen
Hans Jørgensen
Hans Klenow
Hans L. Skriver
Hans Lütken
Hans Maass
Hans Pauly
Hans Peter Lund
Hans Plesner Jakobsen
Hans Q. Elis und Rasmussen Strömgren
Hans Q. Rasmusen
Hans Q. Rasmussen
Hans Qvade Rasmussen
Hans R.A. Hultborn
Hans Ræder
Hans Ström
Hans Thybo
Hans Tornehave
Hans Uffe Petersen
Hans van Wees
Hans-Dieter Ihlenfeldt
Hans. Chemical Analysis by Me Mouritzen. Pauly
Harald Bohr
Harald Høffding
Harald Ingholt
Harald Krog
Harald S. Hansen
Harald Wergeland
Harry Bernas
Harry Liebersohn
Hastrup. Kirsten
Hector Estrup
Hector F.E. Jungersen
Hedvig Olsen
Heidrun Eichner
Heine Hansen
Heinz Genge
Heinz Holter
Helen Alice Purdy
Helen de Klerk
Helene Castenbrandt
Helge A. Thomsen
Helge Holst
Helge Kragh
Helge Volsøe
Helgi Jónsson
Helgi Pjetursson
Helle Porsdam
Helle Salskov Roberts
Helmer Smith
Hemming Andersen
Henk Beentje
Henning Adsersen
Henning Eiler Petersen
Henning Lemche
Henning Sørensen
Henr. Callifen
Henrik B.G. Casimir
Henrik Balslev
Henrik Bendz
Henrik Bohr
Henrik Breuning-Madsen
Henrik Dam
Henrik Enghoff
Henrik Gerner Schmidten
Henrik Glahn
Henrik Horstbøll
Henrik Kröyer
Henrik Thrane
Henrik Zahle
Henrik Zinkernagel
Herbert H. Paper
Herbert Hunger
Herbert Lebel
Herbert M. Urbassek
Herbert Schnopper
Herholdt
Herm. Møller
Herman Kølln
Herman Lynge
Herman M. Kalckar
Herman Møller
Herman Treschow
Hermann Rothard
Hervé Berthou
Hester Steyn
Hilde. Levi
Hironubu Ikeda
Hjalmar Ditlevsen
Holger Bech Nielsen
Holger Fr. Rørdam
Holger Friis Johansen
Holger Hjelholt
Holger Møllgaard
Holger Pedersen
Holger Rasmussen
Holger Sten
HP. Winter
Huey W. Huang
Hugo Matthiessen
Hugo Romero-Saltos
I. Brevik
I. F. Schouw
I. Fogh
I. Manton
I. Prigogine
I. Th. Reinhardt
I. V. Mitchell
I.D. Herholdt
I.E. Segal
I.J.R. Baumvol
I.K. Moustgaard
I.N. Madvig
I.S.T. Tsong
Ian Blanchard
Ian Edge
Ian Jenkins
Ib Friis
Ib Holm-Jensen
Ib Madsen
Ib Nørlund
Ibrahim al-Wahab
Icko Jr. Iben
Ida Haugsted
Ilias Arnaoutoglou
Inga Hedberg
Inge Bødker Enghoff
Inge Prange
Ingeborg Hammer Jensen
Inger And Wulff J.A. Christiansen
Inger Ejskjær
Inger Nordal
Ingmar Bengtsson
Ingolf Thuesen
Innocent B. Liengola
Irène Rosier-Catach
Irene Shim
Isabella Leitch
Ivan Boserup
Iver Kjær
Iwakuma Yukio
J. Als-Nielsen
J. Arthur et Østrup Christensen
J. Aura Gimm
J. B. Sanders
J. Balslev Jørgensen
J. Benth Hansen
J. Blaton
J. Borggreen
J. C. H. M. und Jacobsen Hansen
J. C. Severiens
J. Chr. Gjaldbäk
J. Chr. Siim
J. D. Herholdt
J. E. und Frank Wiedemann
J. E. V. Boas
J. Engelbreth-Holm
J. Erling und Lindhard Asmussen
J. Esmarch
J. Fibiger
J. Fischer-Petersen
J. Glavind
J. H. Bartlett
J. Hjelmslev
J. Ilum Nielsen
J. J. Cuomo
J. J. Holst G. Hevesy
J. Jap. Sm. Steenstrup
J. Jensen
J. Kalckar
J. Kjeldahl
J. Kohc
J. Kraft
J. L. Heiberg
J. Langebeck
J. Langebek
J. Lind
J. Lindhard
J. Lorrain Smith
J. Möller
J. Ottosen
J. Otzen Petersen
J. Østrup
J. P. Bondorf
J. P. Dahl
J. Plebanski
J. Prytz Johansen
J. Reinhardt
J. Rohweder
J. S. Forster
J. Schou
J. Steenstrup
J. Thomsen
J. Thorkelsson
J. Thorstensen
J. Troels-Smith
J. U. Andersen
J. Ungrin
J. V. Bertelsen
J. W. S. Johnsson
J.-F. Tocanne
J.A. Albers
J.A. Christiansen
J.A. Fridericia
J.A. Lundbæk
J.A. Wheeler
J.B. Trommsdorff
J.B. Winterfeld
J.C. Gjaldbæk
J.C. Hoffmann
J.C. Jacobsen
J.C. Jacobsen Steenstrup Jap.
J.C. Nielsen
J.C. Schiødte
J.C.H. Reinhardt
J.Chr.L. levinsen
J.D. Björken
J.D. Cappel
J.D.Y. Peel
J.E. Gunnerus
J.E. Littlewood
J.F. Bardenfleth
J.F. Schouw
J.F. Steffensen
J.F.B. Oppen
J.F.W. Schlegel
J.G. Koenig
J.G. Valatin
J.H. Chemnitz
J.H. Chievitz
J.H. Schlegel
J.H. Schröter
J.J. Hopfield
J.J.A. Worsaae
J.K. Bøggild
J.K. Gjaldbæk
J.L. Heilbron
J.L. Østergaard Christensen
J.L. Rasmussen
J.L. Ussing
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
J.L.W.V. Jensen
J.M. Geuss
J.M. Kragh
J.M. Ljungberg
J.M. Lyshede
J.N Nielsen
J.N. Brønsted
J.N. Madvig
J.N. Tetens
J.O. Rasmussen
J.P. Gauyacq
J.P. Gram
J.P. Mynster
J.P.J. Ravn
J.R. Schrieffer
J.S. Augustin
J.S. Williams
J.T. Reinhardt
J.TH. Reinhardt
J.W. Ferry Slik
J.W. Hornemann
Jacinto C. Jr. Regalado
Jacinto Steinhardt
Jacob Appel
Jacob Isager
Jacob Mumsen
Jacob van der Land
Jakob Balling
Jakob Balslev Sørensen
Jakob Benediktsson
Jakob Langebek
Jakob Leth Fink
Jakob Nielsen
Jakob Skovgaard-Petersen
James A. Brundage
James H. Bartlett
James Kalema
James L. Luteyn
James) Thomas Heine (Respondent: Roy Nielsen
Jamie Cavelier
Jan Dyck
Jan Linderberg
Jan McDonald
Jan Pinborg
Jan Zahle
Janne Alahuhta
Jannik Bjerrum
Janus Staun Olsen
Jap. Steenstrup
Japetus S.
Japetus Steenstrup
Jaques Prost
Jaume Navarro
Jean Anker
Jean Bellissard
Jean Bernoulli
Jean François Manen
Jean-Baptiste Yon
Jean-Jacques de Granville
Jean-Jacques Glassner
Jean-Michel Onana
Jean-Philippe Genet
Jean-Pierre Kahane
Jean-Pierre Mahé
Jean. Le Tourneux
Jenny Hempel
Jens Als-Nielsen
Jens Bang
Jens Christian Spidberg
Jens Elmegård Rasmussen
Jens Erik Skydsgaard
Jens Fr. Rehfeld
Jens Jørgen Led
Jens Juul Holst
Jens Knude
Jens Konnerup-Madsen
Jens Kraft
Jens Lind
Jens Lindhard
Jens M. Mutke
Jens Mutke
Jens Østergaard Petersen
Jens P. Möller
Jens Peder Dahl
Jens Peter Larsen
Jens Soelberg
Jens Ulrik Andersen
Jens Wilken Hornemann
Jens Worm
Jens-Christian Svenning
Jeroen Van Dongen
Jes P. Asmussen
Jes Asmussen
Jes Peter Asmussen
Jesper Bendix
Jesper Eidem
Jesper Høgenhaven
Jesper L. Boldsen
Jesper Lützen
Jette Arneborg
Joachim Diederich Cappel
Joachim Friderich Ramus
Joël Biard
Joh. Bock
Joh. C.H.R. Steenstrup
Joh. Carl Henr. Dreyer
Joh. Christ. Fabricius
Joh. Christian Fabricius
Joh. Hieronymus Chemnitz
Joh. Japetus SM. Steenstrup
Joh. Lange
Joh. Lorenzen
Joh. Steenstrup
Johan Hieronymus Chemnitz
Johan Nicolai Tetens
Johan Turi
Johann Georg Hamann
Johanne. Christiansen
Johannes Bock
Johannes Boye Petersen
Johannes Braae
Johannes C.H.R. Steenstrup
Johannes Fibiger
Johannes Hjelmslev
Johannes Lange
Johannes M. Hansteen
Johannes Mollerup
Johannes Nicolaisen
Johannes Pedersen
Johannes Petersen
Johannes Reinhardt
Johannes Steenstrup
Johannis Sainovic
John A. Davies
John A. Korstgård
John A. Wallwork
John Bergsagel
John Brammer Petersen
John Christian Laursen
John Collis
John Danstrup
John E. Boynton
John E. Jackson
John F. Berglund
John H. Beaman
John Haldane
John Kousgård Sørensen
John Lund
John Marenbon
John Munro
John Rasmussen
John S. Peel
John Sebelien
John Strange
John W. Cairns
John) Alexandru (Respondent: Hind Avram
Johnny Christensen
Johs. Boye Petersen
Johs. Brøndum-Nielsen
Johs. Iversen
Johs. Mollerup
Johs. Olsen
Johs. Pedersen
Johs. Schmidt
Jon Fjeldså
Jon Lovett
Jon Steen Petersen
Jonas Østergaard Nielsen
Jonathan M. Hess
Jonathan S. Perry
Joost F. Duivenvoorden
Jorge Soberón
Jorrit de Boer
Jose L. Panero
Josef Greimler
Josef Szövérffy
Joseph Higgins
Joseph R. Hibbeln
Josiah Ober
Jørg. Eichler
Jørgen Bæk Simonsen
Jørgen Cherly
Jørgen Christian Meyer
Jørgen E. Thygesen
Jørgen H. Bjerregaard
Jørgen Jensen
Jørgen Kalckar
Jørgen Koch
Jørgen Koefoed
Jørgen Læssøe
Jørgen Lei
Jørgen Lützen
Jørgen Mejer
Jørgen Olesen
Jørgen Otzen Petersen
Jørgen Peder Steffensen
Jørgen Podemann Sørensen
Jørgen Rischel
Jørgen Rohweder
Jørgen Steen Jensen
Jørgen Wangel
Jr. C.J. Gallagher
Jr. Jacinto C. Regalado
Jr. Richard F. Haglund
Judith M. White
Jul. Grøntved
Jul. Hartmann
Jul. Lange
Julie M. Vinter Hansen
Julie Mbome Mafanny
Julie Mbome Mafanny Jean-Michel Onana
Julius Lange
Julius Pál
Julius Petersen
Julius Thomsen
Jytte Muus
Jytte R. Nilsson
K. A. McEwen
K. Ad. Jensen
K. Alder
K. Barr
K. Brünnich Nielsen
K. Erslev
K. Friis Johansen
K. Gottfried
K. Jørgensen
K. Kroman
K. Linderstrøm-Lang
K. Nordlund
K. Nybø
K. O. Nielsen
K. Paludan
K. Prytz
K. Rørdam
K. Stephensen
K. Wulff
K.-F. Chr. et Kinch Blinkenberg
K.A. Hasselbalch
K.A. Jensen
K.B. Winterbon
K.C. Freeman
K.F. Kinch
K.G. Wingstrand
K.G.H. Hillingsø
K.H. Rechinger
K.H. Rechinger: Compositae
K.H. Rechinger: Labiatae
K.J. Brostrøm
K.J.V. Steenstrup
K.O. Donner
K.S. Bardenfleth
Kahrs
Kai Julius Pedersen
Kai L. Henriksen
Kai Larsen
Kai Pedersen
Kai Rander Buch
Kaj Barr
Kaj Berg
Kaj Birket-Smith
Kaj Larsen
Kaj Løchte Jensen
Kaj Raunsgaard Pedersen
Kaj Vollesen
Kalina Hristova
Kalle Ruokolainen
Kåre Arnstein Lye
Karen Callisen
Karen G. Fleming
Karen Jelved
Karen Martinez
Karin Gundersen
Karin Kryger
Karin Margareta Fredborg
Karin Margarita Frei
Karl Anker Jørgensen
Karl Dietrich Erdmann
Karl Georg Wingstrand
Karl Grandin
Karl Hude
Karl N. Bock
Karl-G. Prasse
Karsten Friis Johansen
Karsten Friis-Jensen
Karsten Kettel
Kasper Monrad
Kasper Risbjerg Eskildsen
Katharina Perch-Nielsen
Katherine H. Tachau
Kathleen A. Kron
Kathleen Sherrieb
Keld Zeruneith
Ken Parry
Kenneth A. Field
Kenneth James Feeley
Kenneth Jonsson
Kevin R. MacKenzie
Kiistine Meyer
Kim Ryholt
Kingta Irene Princewill
Kirsten Hastrup
Kirstine Meyer
Kiyohide Saito
Kjeld de Fine Licht
Kjeld Gyldenkerne
Kjeld Ladefoged
Kjeld Norris
Klara Dozsa-Farkas
Klaus Alpers
Klaus Ferdinand
Klaus Wittmaack
Klavs Randsborg
Knud Andersen
Knud Estrup
Knud Fabricius
Knud H. Krabbe
Knud Haakonssen
Knud Hannestad
Knud J.V. Jespersen
Knud Jessen
Knud Rahn
Knud Sørensen
Knud Togeby
Knud W. Henningsen
Knud Waaben
Knut Schmidt-Nielsen
Kongkanda Chayamarit
Konr. Gislason
Konstantinos Frederik und Rhomaios Poulsen
Konstantinos Frederik und Rhomaios Poulsen Ejnar Dyggve
Konstantinos Rhomaios
Korinna Zamfir
Kort Kristian Kortsen
Kr. Erslev
Kr. Kålund
Kr. Nyrop
Kr. Sandfeld
Kristian H. Nielsen
Kristian Holt-Hansen
Kristian Højendahl
Kristian Kristiansen
Kurt A. Raaflaub
Kurt Alder
Kurt Rudolph
Kurt von Fischer
L. E. Walbum
L. Edelberg
L. Engelstofft
L. Engelstoft
L. Esmarch
L. Hahn
L. Kolderup Rosenvinge
L. Li
L. Lindegaard
L. Lorenz
L. Müller
L. N. und Rosenfeld Bohr
L. Olufsen
L. Panum
L. Picman
L. R. Poos
L. Rosenfeld
L. Rosenfeld C. Møller
L. S. Kisslinger
L. Spengler
L. Th. et Kolderup Rosenvinge Mortensen
L. Th. et Walbum Madsen
L. Ussing
L.A. Colding
L.A. Mossin
L.C. Feldman
L.E. Orgel
L.H. Lumey
L.L. Hammerich
L.L. Jacobsen
L.L. Jacobson
L.R. Welch
L.S. Fridericia
Lars Arge
Lars Birkedal
Lars Blom
Lars Boje Mortensen
Lars Døvling Andersen
Lars Jørgensen
Lars Peter Kvist
Lars Stemmerik
Laruritz Jacobsen
Lauge Olaf Nielsen
Laura Rival
Laurits Nielsen
Lawrence J. Baack
Lawrence Keppie
Lawrence Wilets
le Baron de Gedda
Leen Dorsman
Leif Grane
Lene Andersen
Lennart Andersson Palm
Lennart Olsson
Lennart Simons
Leo Buschardt
Léon Rosenfeld
Léon Van Hove
Leonard Co
Leonid Averyanov
Leonidas Rados
Lewis T. Chadderton
Lia Pignotti
Linda Watson
Lis Olesen Larsen
Lis Perch Nielsen
Lise Bryde
Lise Hannestad
Lise Meitner
Lise Vistisen
Lorents Spengler
Lorentz Spengler
Lorenz Crell
Lorenz Spengler
Lotte Hedeager
Lotte Melchior Larsen
Louis de Coninck
Louis Hjelmslev
Louis Mangin
Louis Sigurd Fridericia
Louise Warner
Ludv. F.A. Wimmer
Ludv. Oppermann
Ludvig August Colding
Ludvig F.A. Wimmer
Ludvig Harboe
Ludvig Holberg
Ludvig Jacobson
Ludvig L. Jacobson
Ludvig Müller
Ludvig Oppermann
Ludvig Wimmer
Ludwig Ebert
Ludwig Schmugge
Luigi Amerio
Luigi Cirillo
Luisa Valente
Lun Chan
Luteyn James L.
Lyman Spitzer Jr
M Køie
M. Adam Paulsen
M. C. Gertz
M. Christian Bohr
M. Christiansen
M. Cl. Gertz
M. Delbrück
M. Gawlikowski
M. Goulian
M. Gowing
M. Magnusson
M. Olesen
M. S. S. Brooks
M. Said Al-Ashmawi
M. Sartre
M. Saxtorph
M. Scharff
M. Skytte Christiansen
M. Toulemonde
M. Tscherning
M. Vahl
M. Vicanek
M. W. Sckerl
M. Westergaard
M.C.G. Lehman
M.C.G. Lehmann
M.Eug. Warming
M.H. Bornemann
M.I. Finley
M.J. Aziz
M.J. Klein
M.K. Kroman
M.P.A. Traustedt
M.Th. Brünnich
Maarten Prak
Mads C. Forchhammer
Mads C. Sabra
Mads Dengsø Jessen
Magnus Degerbøl
Magnus Degerbøll
Malcolm Schofield
Manuel J. Macia
Marc Fumaroli
Marcus Elieser Block
Marcus Rubin
Marcus Wöldike
Marek Szymonski
Margrete Bose
María Paz de Hoz
Maria Victoria Arbelaez Velasquez
Marianne Pade
Marie Hammer
Marie Krogh
Marie-Louise Buhl
Mario Torelli
Marita Akhøj Nielsen
Mark Blackburn
Mark Edward Lewis
Mark Newman
Mark T. Robinson
Martin Cheek
Martin Cheek Henk Beentje Sebsebe Demissew
Martin J. Rees
Martin J. Zuckermann
Martin Jähnert
Martin Knudsen
Martin Krause
Martin Kreeb
Martin Kristensen
Martin P. Nilsson
Martin Schwarz Lausten
Martin Skrydstrup
Martin Vahl
Martina Stercken
Martine Pécharman
Marvin E. Ebel
Mary J. Rathburn
Mary Sirridge
Mathias Bugge
Mathias Thomsen
Mats Thulin
Matt Gibbs
Matt Lavin
Matthias Haake
Matthias Saxtorph
Mattias Borg Rasmussen
Maura K. Heyn
Mauricio Sanchez
Max Born
Max Møller
Max Th. et Nyman Madsen
Max-Gotthard Schultz
Maximilian Hell
Maximilianus Curtze
Melvin H. Knisely
Menassie Gashaw
Merete Gerlach-Nielsen
Merete K. Jørgensen
Mesfin Tadesse
Mette Fog Olwig
Mette Marie Hald
Michael A. Crawford
Michael Bregnsbo
Michael Chesnutt
Michael D. Lind
Michael Dolley
Michael E. Smith
Michael Eckert
Michael Edidin
Michael Hansen
Michael Harbsmeier
Michael Jensen
Michael Karas
Michael Märcher
Michael Nauenberg
Michael P. Sheetz
Michael Wortis
Michaelsen Kim F.
Michel Austin
Michel Delon
Michel Janssen
Michel R. Oudijk
Michel-Pierre Detalle
Michiyo Nakane
Mikael Rothstein
Mikael Rørdam
Mikala Brøndsted
Minik Rosing
Minna Skafte Jensen
Mirjam Gelfer-Jørgensen
Mogens Andersen
Mogens Blegvad
Mogens Brøndsted
Mogens Herman Hansen
Mogens Herman) Jonathan (Respondent: Hansen Hall
Mogens Høgh Jensen
Mogens Køie
Mogens Phil
Mogens Pihl
Mogens Rudkjøbing
Mogens Trier
Mogens Trolle Larsen
Mogens Westergaard
Mohammed Abdullah Hussein
Molbech
Morten Fischer Mortensen
Morten Kielland-Brandt
Morten Nøjgaard
Morten Schak Nielsen
Morten Simonsen
Morten Thrane Brünnich
Mr. de la Lande
Mr. le Baron de Gedda
Muhammed Ibn Musã Al-Khwãrismi
Müller
Munivenkatappa Sanjappa
Myer Bloom
Mynster Fischer
N. Bang Hofman
N. Bohr
N. Clauson-Kaas
N. Hoffmann Bang
N. Hofman Bang
N. Hornstrup
N. Levinson
N. O. Roy Poulsen
N. Schow
N. Treschow
N. Tychsen
N. Wille
N. Zeldes
N.A. Brummit
N.C. Friis
N.C. Otte
N.D. Hari Dass
N.E. Nørlund
N.G. Van Kampen
N.L. Westergaard
N.M. Petersen
N.O. Lassen
N.P. Schierbeck
N.R. Arista
N.V. Ussing
Nadia Haupt
Narla Mohandas
Natalie Eva Iwanycki
Neil Price
Nghi Q. Lam
Nguyen Tien Hiep
Nicholas Brokaw
Nicholas Winograd
Nicola Di Cosmo
Nicolas G. Bazan
Niels Anker Thorn
Niels Arley
Niels B. Krarup
Niels Bjerrum
Niels Bohr
Niels Clauson-Kaas
Niels Danielsen
Niels Foged
Niels Hannestad
Niels Henrik Holmqvist-Larsen
Niels Hyldahl
Niels Jørgen Green-Pedersen
Niels Kærgård
Niels Keiding
Niels Lynnerup
Niels Morville
Niels Nielsen
Niels Ole Kjeldgaard
Niels Ole Kjeldsgaard
Niels P. Kristensen
Niels Peder Kristensen
Niels Schow
Niels Skovgaard
Niels Steensgaard
Niels Thomsen
Nikolai Grube
Nils Andersen
Nils Arne Pedersen
Nils Møller Andersen
Nils Schiørring
Nina Grønnum
Nina Rønsted
Norbert Jürgens
Norman B. Peake
Norman Calder
Norman T. Hamilton
Nuria Garcia-Jacas
Nyrop. Kr.
O. B. Nielsen
O. Bang
O. Chievitz
O. H.O. und Neugaber Lange
O. Hagerup
O. Karlsson
O. Koefod-Hansen
O. Koefoed-Hansen
O. Kofoed-Hansen
O. Kofoed-Hansen G. Alaga
O. Lundblad
O. Neugebauer
O. Prior
O. Rebbe
O. Ulfbeck
O.B. Bøggild
O.C. Olufsen
O.F. Müller
O.G. Petersen
O.K Hesselberg
O.R. Frisch
O.S Andersen
O.S. Skovgaard
Odd E. Stabbetorp
Odd Stabbetorp
Odin Christensen
Odin T. Christensen
Ohlsen
Olaf Michelsen
Olaf Olsen
Olaf Pedersen
Olaf S. Andersen
Olaf S. Olaf S. Andersen
Óláfr Bórdarson
Olafur Bjarnason
Olav Hanssen
Olavi Hellman
Ole B. Lyshede
Ole Bækgaard Nielsen
Ole Esmarch
Ole Feldbæk
Ole Fenger
Ole G. Mouritsen
Ole G. Mouritzen
Ole Gerhard Tychsen
Ole Gottlieb
Ole Hansen
Ole J. Heilmann
Ole Jeronimus Mynster
Ole Justesen
Ole Maaløe
Ole Munk
Ole Peter Grell
Ole Ulfbeck
Ole Ulfbeck Erik Dal Jorrit de Boer
Olival Freire Jr.
Oliver Jäkel
Olivier Broennimann
Olli V. Lounasmaa
Ólöf Garðarsdóttir
Olof Ryding
Olov Hedberg
Oluf Gerhard Tychsen
Oluf Thomsen
Orla Jensen
Oskar Klein
Osvald Mejer
Oswyn Murray
Otho Fabricius
Otto Bastiansen
Otto Christian Schepelern
Otto Huber
Otto Jespersen
Otto Mørkholm
Otto Neugebauer
Otto Olsen
Otto Robert Frisch
Ove Nathan
Ove Paulsen
Ove Sten-Knudsen
Ove Th. et Wulff Madsen
Ø Winge
Øivind Andersen
Øjvind Moestrup
Øjvind Winge
Øyvind Burrau
P. Ascanius
P. Bedrossian
P. Boysen Jensen
P. Christensen
P. de Løwenørn
P. Dorph Broager
P. E. Müller
P. Frémy
P. Hansen
P. Hauberg
P. Hedebol Nielsen
P. Horrebow
P. Hvelplund
P. J. Daly
P. J. Henny Harald. With contributions by Riis Hansen
P. Johansen
P. Kleinheinz
P. Koefod Ancher
P. Kofod Ancher
P. Kristensen
P. L. Kramp
P. Løvenørn
P. Løwenørn
P. M. Hejlesen
P. Nørregaard Rasmussen
P. O. Tjøm
P. Pedersen
P. Sigmund
P. Thyregod
P. V. Thomsen
P.A. Hansen
P.C. Abildgaard
P.C.V. Hansen
P.E. Nissen
P.F. Suhm
P.G. Thorsen
P.J. Rhodes
P.J. Riis
P.J. Winstrup
P.J. Wleugel
P.K.A. Schousboe
P.L. Grande
P.O. Bröndsted
P.O. Fröman A. Bohr
P.O. Pedersen
P.O. Petersen
P.W. Anderson
P.W. Lund
Paavo K.J. Kinnunen
Palle O. Christiansen
Palle. Andersen
Paloma Pérez-Ilzarbe
Paolo Fait
Paul A.M. Dirac
Paul de Lövenörn
Paul de Løwnørn
Paul Diderichsen
Paul E. Berry
Paul J. Holst Christensen
Paul Løwenørn
Paul Milnes
Paul Thom
Paul Turán
Paul v. Lövenörn
Paul v. Lowenøörn
Paul V. Rubow
Paul Van Lindt
Paulo van Breugel
Peder J. Pedersen
Peder Mortensen
Peder Olesen Larsen
Peder Pedersen
Peder Roedkiær
Pedersen Johs.
Per Håkansson
Per Ingesman
Per Krarup
Per Nykrog
Per Olaf Fröman
Per Øhrgaard
Per Turi
Peter Ashton
Peter Atkins
Peter Blickle
Peter C. Dall
Peter C. van Welzen
Peter Christian Abildgaard
Peter Erasmus Müller
Peter Friderich Suhm
Peter Fulde
Peter Harder
Peter Horrebow
Peter Jan Knegtmans
Peter Johanek
Peter Jørgensen
Peter Nagel
Peter Naur
Peter Olesen
Peter R. Crane
Peter Robertson
Peter Sigmund
Peter Steen Henriksen
Peter Thostrup
Peter Ulf Møller
Petr Svobodný
Pétur M. Jónasson
Ph. Gauthier
Phan Ke Loc
Phan Ke Loc Nguyen Tien Hiep
Philip F. Venticinque
Philippe F. Devaux
Philippe Provençal
Phillip Cribb
Phillip J. Cribb
Pia Grüner
Pia Letto-Vanamo
Pierre Eymard
Pierre-André Loizeau
Pierre-Yves Manguin
Pierre) Paula (Respondent: Ducrey Perlman
Pieter Bass
Pieter R. Cullis
Potharaju Venu
Poul Andersen
Poul Chr. Matthiessen
Poul de Lövenörn
Poul de Löwenörn
Poul E. Nissen
Poul E.K. und Larsen Gabrielsen
Poul Erik Nissen
Poul Holm
Poul Iversen
Poul J.J. Sinclair
Poul Kruhøffer
Poul la Cour
Poul Larsen
Poul Lindegård Hjort
Poul Lindegård Hjorth
Poul Møller
Poul Nissen
Poul Nørlund
Poul Tuxen
Poul Vagn Jensen
Povl Bagge
Povl Johs. Jensen
Povl Skårup
Povl V. Kristensen
Preben Meulengracht Sørensen
R. A. Cowley
R. A. Sorensen
R. B Leachman
R. Bergh
R. Dingle
R. E. Johnson
R. F. Casten
R. J. Elliott
R. J. Simesen
R. Jakobson
R. Krücken
R. Lüneburg
R. M. Diamond
R. Nielsen
R. Nyerup
R. Peierls
R. R. Bensley
R. S. Bergh
R. Spärck
R. W. Asmussen
R.B. Serjeant
R.C. Lord jr.
R.E. Koeppe
R.E. Koeppe II
R.G.F. Thune
R.Granville. Bromley
R.H. Pedersen
R.H. Stamm
R.J. Mercer
R.J.F. Henrichsen
R.K. Rask
R.M. Cowling
R.P. Pezzi
R.S. Berry
Rainer Christoph Schwinges
Rainer Oßwald
Randall J. Bayer
Rane Willerslev
Rasmus E.H. Rasmussen
Raúl A. Baragiola
Ray A. Kea
Raymond Chan
Reinhard Schulze
Reinhardt Møbjerg Kristensen
Reinhardt Møbjerg Kristensen Jesper Guldberg Hansen
Remigius Bukenya-Ziraba
Remmers
Renato Valencia
Renaud Detalle
René Thom
Rens Holmer
Res Jost
Reventlow
Ricarda Riina
Riccardo Maria Baldini
Riccardo Quinto
Richard A. O'Connor
Richard Condit
Richard Courant
Richard Petersen
Richard U. Gooding
Richard Wunderlin
Risto M. Nieminen
Robert A. Lamb
Robert Andrews
Robert B. Faden
Robert Brousse
Robert E. Ricklefs
Robert Frei
Robert Griffeth
Robert K. Jansen
Robert Nielsen
Robert Rynasiewicz
Roberto Lambertini
Rodney L. Biltonen
Rodney M.J. Cotterill
Roger E. Koeppe
Roger E. Koeppe II
Roger H. Guichard
Roger Kelly
Roland von Bothmer
Rolando Pérez
Rolf Brodersen
Rolf Kuschel
Roman Jakobson
Rubina Raja
Rubya Mehdi
Rudi Thomsen
Rüdiger Schmitt
Rudolph Berg
Rudolph Peters
Rune Johnson
Ruqian Wu
Russell L. Friedman
Rutger Sernander
S. A. Kitaigorodskii
S. Berg
S. Bjørnholm R. E. Bell
S. Dietzel
S. Drejer
S. G. Nilsson
S. Kjær Andersen
S. Klaumünzer
S. L. Glashow
S. Lederer
S. M. Søndergaard
S. Orla-Jensen
S. Proches
S. Rostowzew
S. S. P. Parkin
S. Schmidt
S. Sørensen
S. Th. et Schmidt Madsen
S. Vikström
S. Weinberg
S.A. Heyerdahl K.A. Hasselbalch
S.E. Donnelly
S.L. Köster
S.L. Tuxen
S.L.P. Sørensen
S.M. Jørgensen
S.P. Cortsen
S.P.L. und Sørensen Martin Knudsen Carl Forch
S.T. Belyaev
S.Th. Thorlacius
S.W. Golomb
Sachiko Kaidzu Masaki Tanito Robert E. Anderson
Saeed Gabali
Sally Bidgood
Salomon Aguilar
Samiha Abd el-Saheed
Samsøe Lund
Sarah Thomas
Sarayudh Bunyavejchewin
Schmidt Johs.
Schumacher
Schuyler Jones
Scot A. Mori
Sebastian Olden-Jørgensen
Sebsebe Demissew
Sebsebe Demissew Ib Friis
Seung-Chul Kim
Severin Hertzsprung
Shameema Esufali
Shan Gao
Shaul Katzir
Signe Krag
Signe Lindskov Hansen
Signe Normand
Sigurd Harald Alfred Rambusch
Sigurdur Helgason
Sileshi Nemomissa
Simo Knuuttilla
Simon Queenborough
Skuli V. Gudjónsson
Smith Gideon F.
Sohan L. Koul
Sophus Torup
Sophus Weber
Søren Brandt
Søren Buus
Søren Egerod
Søren Giversen
Søren Jensen
Søren Johansen
Søren Lund
Søren Molin
Søren-Peter Olesen
Steenstrup. Jap.
Stefan Link
Stefan Öberg
Stefan Rozental
Sten Ebbesen
Stephan Meier-Oeser
Stephan R. Epstein
Stéphanie Maillot
Stephen Blackmore
Stephen Emmel
Stephen H. White
Stephen P. Hubbell
Sterling Keeley
Steven C. Caton
Stig Strömholm
Stig Veibel
Stuart Davies
Stuart McLaughlin
Sue Edwards
Sune Dalgård
Supee Saksuwan Larsen
Susanne S. Renner
Susumu Kamefuchi
Suzanne Lao
Sven Gösta Nilsson
Sven K. Knebel
Sven Werner
Sven-Aage Jørgensen
Sven-Erik Sandermann Olsen
Svend Aage Pallis
Svend Andersen
Svend B.E. Bundgaard
Svend Bach
Svend Brodersen
Svend Dahl
Svend Ellehøj
Svend Erik Bendix-Almgreen
Svend Erik Rasmussen
Svend Grundtvig
Svend Laustsen
Svend Ranulf
Svend Th. Andersen
Sylvia M. Phillips
T. A. Tombrello
T. Bjerge
T. Bonnesen
T. Cremer
T. E. Mason
T. Grotdal
T. Jeff Maxwell
T. Lauritsen
T. Rothe
T. Starck
T.C. Smout
T.D. Lee
T.N. Thiele
T.S. Chang
T.V. Buttrey
Tage Kemp
Tage Petersen
Tage Petersen Søren Giversen
Tage Strunge
Takahiro Nakahashi
Tatsuro Yamamoto
Tatyana A. Lobova
Ted Kaizer
Terese B. Hart
Terkel de. Klevenfeldt
Tesfaye Awas
Tesfaye Awas Ib Friis
Th. Hiortdahl
Th. Madsen
Th. Mortensen
Th. Sigurgeirsson
Th. Sørensen
Th. Sundorph
Th. Thomsen
Th. Thorkelsson
Th. Thoroddsen
Th.Sv. Thomsen
Theod. Holm
Theodor Holm
Theodore Arabatzis
Therkel Mathiassen
Thiago Hartz
Thiele T.N.
Thomas Bjørnholm
Thomas Bugge
Thomas Dirnböck
Thomas Døssing
Thomas E. Thompson
Thomas Håkansson
Thomas Heine Nielsen
Thomas Kiørboe
Thomas Kruse
Thomas Marksteiner
Thomas Munck
Thomas Riis
Thomas van der Hammen
Thor A. Bak
Thorkell Thorkelsson
Thorkil Kristensen
Thorstensenio
Thorvald Georges et Madsen Dreyer
Thorvald Køhl
Thorvald Madsen
Thorvald Sørensen
Thorvald Svante et Madsen Arrhénius
Thouvenel
Thøger Bang
Thure Stenström
Thycho Brahe
Thyra Eibe
Tim J. Cornell
Tine Tjørnhøj-Thomsen
Tobias Fischer-Hansen
Tobias Wang
Tod Stuessy
Toke T. Høye
Tom Fenchel
Tomas Bohr
Tommaso Gnoli
Tomomitsu Watabiki
Tony Rebelo
Torben B. Larsen
Torben Christensen
Torben Clausen
Torben Holck Colding
Torben Huus
Torben M. Andersen
Tord Ganelius
Torgny Säve-Söderbergh
Torkild Andersen
Torsten Gustafson
Torvald Køhl
Toshio Marumori
Tove Birkelund
Tønnes Bekker-Nielsen
Tracey Long
Treschouw
Treschow
Troels (†) Dahlerup
Tycho Brahe
Tyge Christensen
Tyge Rothe
Tyge W. Böcher
U. Jürgensen
U.I. Uggerhøj
Udo Hartmann
Udo Schöning
Uffe Haagerup
Uffe Hansen
Ulla Bernth
Urban Jürgensen
V. Chr. Og Henriques Bohr
V. Ellermann
V. Fausbøll
V. Finsen
V. Frank
V. Hable
V. Henriques
V. Middelboe
V. Nielsen
V. Prosch
V. Thorsen
V. Weisskopf
V.A. Poulsen
V.G. Soloviev
V.H.O. Madsen
V.L. Ginzburg
Vachaspati
Vagn Fabritius Buchwald
Vald. M. Mikkelsen
Valdemar Henriques
Valdemar Larsen
Valdemar Poulsen
Valter Tauli
Verner Alexandersen
Vesta Sarkhosh Curtis
Vibeke Nielsen
Viborg
Vicki A. Funk
Vicki Ann Funk
Victor F. Weisskopf
Victor Middelboe
Victor Prosch
Viggo Kampmann
Vijayalakshmi Srinivasan
Vilh. Andersen
Vilh. Grønbech
Vilh. Maar
Vilh. Thomsen
Vilhelm Maar
Vilhelm Thomsen
Vincent Gabrielsen
Von Heinrich W. Schwab
W. Assmann
W. C. G. Ortel J. E. Hooper J. K. Bøggild
W. de Stockfleth
W. Ens
W. Erichsen
W. Friedland
W. H. und Fenchel Bohr
W. Johannsen
W. John Kress
W. jr. Pauli
W. Kuhn
W. M. Augustyniak
W. M. Gibson D. Ward
W. Pauli
W.C. Zeise
W.E. Christiani
W.H. van den Bos
W.M. Ormrod
W.U. Dressler
Wallace L. W. Sargent
Walter Höflechner
Walther Kohn
Werner Fenchel
Werner Hiesenberg
Wilhelm Barthlott
Wilhelm Ernst Christiani
Wilhelm Thomsen
Will. Christoph. Zeise
William C Wimley
William Christ. Zeise
William Christopher Zeise
William F. Humphreys
William Lundbeck
William Ritchie
William Scharff
William Sørensen
William Thalbitzer
William Whyte
Wim Blockmans
Winfried Wehle
Wolfgang Küper
Wolfgang O. Hofer
Wolfgang Schuller
Y. Sugiura
Yash Pal
Yasuo Endoh
Yolande Steenkamp
Yves Nathan Mekembom
Zacariae
Zachariae
Zachariae (Generalmajor)
Zemede Asfaw
Zerihun Woldu
Serier
Arkæologisk-kunsthistoriske Meddelelser
Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter
Biologiske Meddelelser
Biologiske Skrifter
Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter
Filosofiske Meddelelser
Historisk Filosofiske/filologiske Meddelelser
Historisk Filosofiske/filologiske Skrifter
Historisk Philosophisk Afdeling
Historisk-filosofiske Meddelelser
Historisk-filosofiske Skrifter
Matematisk-fysiske Meddelelser
Matematisk-fysiske Skrifter
Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
Oversigt
Særpublikationer
Scientia Danica. Series B, Biologica
Scientia Danica. Series H, Humanistica, 4
Scientia Danica. Series H, Humanistica, 8
Scientia Danica. Series M, Mathematica et physica
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
Sprog
Dan
Dan-Fra
Deu
Eng
Eng-Deu
Fra
Ita
Lat
Multiple
Nor
Sve
Søg
Nulstil
Sorter efter
Kronologisk
Omvendt Kronologisk
Efter skriftserie
Forfatter A-Å
Hvis du oplever fejl ved søgning eller drift på siden
Klik her
Søgeresultat:
735 resultater
Betragtning over den Danske Oversættelse, som Mag. Hans Taussen har giort over De fem Mosis Bøgger.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Marcus Wöldike
1745
(tragtning over den som Mag. HANS TAUSSEN har giort over blank de Herligheder font den Evangéliste Kirke besidder/ er denne at agte og anjee for den allerstorsteog ypperligste/ at den er saaleedis bygt paa Apostiernes og Propheternes Grundvold / at den kand bevise alle sine Troens Artikler, ingen undtagen/ af Guds Ord, og derfor troer dem/ fordi Gud saaleedis har aa
Om Knud den Stores Reise til Rom, hvad Aar den er skeet.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Hans Gram
1745
MK c--) KW H. G. om Kong Knud den Mores Rejse til Rom, hvad Aar den er ffeet. I. ong Knub ben Store havde vel aldrig staaet saa hoyt ÑN- ffrefven i.Historierne / og nå faa stor Yndest og Bersm- melse i Verden, frem for hans Herr Fader, hvis hand hafde alene bekymret sig om det Nafn af Seyerherre og Kongeri- gers Undertvingere, og ikke tillige om de SEres-Titler afen m
Det Danske Sprogs Skiæbne og forrige saavelsom nærværende Tilstand udi Sønder- Jylland eller Førstendømmet Slesvig.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Eric Pontoppidan
1745
SUK( -> ) « 55 Det Danffe Sprogs Sktcebne og Forrige saavelsom narvcrrende Tilstand udi Son- der-Jylland eller Forstendommet Slesvig, ved E. P. (IJ 8eg har paataget mig at viise det Danffe Sprogs Skicebne og Tilsiand i Jyllands / eller det gamle Cimbriens Sonder Deel, som nu kaldes Forstendommet Slesvig / hvor dette Sprog fordum har floreret, og vceret i ligesaadan
Forklaring over en Jødisk cabbalistisk Penge.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Marcus Wöldike
1745
77 Forklaring over en Wsk CABBALW KkNge forfattet af Marcus Wöldike. crrvcerende Jodiste Cabbaiiflt^e Penge, font er fundet udi sal. D.Peder Terpagers Stervboe,Og ñfhñNs Son Mag. Lau- rids Terpager Sogneprcest til Mæhrn og Provst for Baarfe Herred til mig forceret, beder jeg allerunderdanigst atmaat- te allernaadigft forundes Stcrd i Hans Kongel. Majestcrts Mynte
Beviis at Danmark ikke nogensinde har været et Lehn af det Tydske Rige.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Christian Ludwig Scheid
1745
_______________UM ( ° ) GM______,________S7 C. L. S. UevtlZ/ at Danmark ikke nogensinde har varet et Lehil af det Tydffe Rige. §. I. sñ^)ierlighed til sitFcrderneland er vel for saaviit afNa- De Tydsse /Wi turen selv indplantet alle fornuftige Nationer , at gO/dl det kand ikke verre dem lige meget/ enken de fee det Kiernghed at vcrre i en lykkelig eller ulykkelig Ti
Forsøg til en videre Oplysning om Erkebisp Eskilds Stamme og Blod-Forvandtskab.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Bernhard Möllmann
1745
B. M. Dm Erkebisp Eskilds Stamme 197 B. M. Forsog til en videre Oplysning om Urkebisp ESKILDS Stamme og Blod - Forvanktssab. Eskild fordum Bisp udi Roeskild , og siden Erkebisp i Lund, har baade vcrret af saa anseelig en Stamme, og saa mang- foldig havt Haand med udi de fleste/ saavel Geistlige, som verdsilge Sager, fra Kong Erich Emunds Tiid af indtil Kong Waldemar
Om Bysse-Krud, naar det er opfundet i Europa og hvorlænge det har været i Brug i Danmark.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Hans Gram
1745
213 H. G OmKysse Mrud, Naur dct er opfundet i Europa, og Hvorlernge det har verret i Brug i Danmark. ^^^er ere visse Fabler og Vildfarelser indkommen i Verden, som kunde lignes med det Ukrud, der, i hvor meget man luger vSzjy og gier sig Umage med at udrydde det/ kommer det dog al- tid igien / eller efterlader stg en heel Deel Levninger. Jeg taler om det flags Fabler,
Kort Efterretning om en i Aaret 1744 ved Jægers-Priis Slott i en Høy funden, saakaldt Jette-Stuve, med fire deri liggende Beenradde, hvis Ælde undersøges efter Muelighed, dem til Behag, som elsker Landets Antiqvitæter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Eric Pontoppidan
1745
Kort Efterretning Om en i Aaret 1744. ved Jagers-Priis Slott i en Hoy funden/saakalVct Med sire deri liggende Beenradde, hvis Mde underso- ges efter Muelighed, dem ti! Behag, som elfte Landets Antiqvitættr / af E. P. ar 1744. i Junii - Maanet, altsaa kort efter at Dekes Konges. Hoyhed Vores naadigste Cron « Printz hafde begyndt at tage sin Sommer , Boeliq paa Slotte
Historisk og Physisk Beskrivelse over Nordlysets forunderlige Skikkelse, Natur og Oprindelse.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
1 - 01
Joachim Friderich Ramus
1745
____________________MG c O' ) HW______________________311 J. F. R. Historisk og Phyfiff Beskrivelse over Nordlysets forunderlige Skikkelse, Natur og Oprindelse. Fortale. kt Meteoron, som nu gemeenligen her i D anmark og Norae kaldes Nordlys, var ogssa fordum udi det gamle Norske Sprog kaldet Nordrlios, fordi det er et Skin eller Los- ning i Luften, der egentlig har sit
Se flere
Efterretning om en meget gammel Dansk Bibel, som findes Manuscript i Høyædle og Høy-Velbaarne herr Conferentz-Raad Otto Thottes Bibliothek.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Marcus Wöldike
1745
M, W. Efterretning om tit ineget gammel Danff Bibel som findes. Manufcript i Hoycrdle og Hoy-Velbaarne Herr Conferentz-9laa6 OTTO THOTTES Bibliothek» et er et meget berommeligt Arbeide som den lcerde Presby- ter Oratorii Jacob le Long har giort/ ñthñttd Udi fin Bib- liotheca facra har opregnet alle de merkelige Manufcnptec og Editioner af den hellige Skrift/ fom h
Om Sybillæ mørke Tale, eller Ni Bogstavers Ord, i Anledning af Hr. Leibnitzes Oedipo Chymico.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Hans Gram
1745
) O ( ® -Z H. G. OM SYBILLÆ WW Tale , eller Ni Bogstavers Mrd, i Anledning ûf LEIBNITZES Oedipo Chymico. hiant de foMkffelige Afhandlinger, font den store og vidtbe« bcromte Mand Hr. Leibnitz haver beprydet den Samling af lcerde Skrifter med, i det Kongelige Berlinske Societet, (til hvilket Societet hand selv/ som bekiendter, var den forste Angiver,) haver een,
Om de Ord, Skriftemaal, at skrifte, gaae til Skrifte.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Hans Gram
1745
85 H. G. Om de Ord, riftemaal/ at (Trifte/ gaae til Skrifte. Wècn Moye, som endeel Studerende anvende paa at efterforffe wKj Ords Herkomst og Oprindelse, i deres eget eller i andre Tun- QØ gemaal/ er vel ikke ret stort omladt af de fleeste; Ey saa me- get for fine Feyl og Mangelers ffyld, nemlig fordi at een og anden tøri) Mand har iblant strudlet/ og yttret stg med
Herr Peder Scram, af sin Mandighed og mange store Bedrifter kaldet Vove-Hals for Dannemark, hans Levnets-Historie, Fædrene-Landet til Ære og andre til Opmuntring paa Dydens Vey, i korteste Begreb samlet og af adskillige troeværdige Documenter uddraget.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Eric Pontoppidan
1745
W )->( Kr__________________ny Merr PEDER SCRAM Af sin Mandighed og mange store Bedrifter kaldet Hans Levnets-Historie Fåene«Landet til SEre og andre til Opmuntring paa Dydens Vey, i korteste Begreb samlet og af adffiilige troeverrdige Documenter uddraget ved E. P. Forberetning Ihukommelsen afde Mcend, der har havt stor Dyd foree« net meden rarSkråe, bor ophiel
Betænkning om det Grønlandske Sprogs Oprindelse og Uliighed med andre Sprog.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Marcus Wöldike
1745
EZ )o( 129 Zronlan Forfattet af M. W. i GUD i den nerftforbigangne Vinter har beviift Grönlands Indbyggere en meget stor Naade, nemlig, at de fire Evan- Hellster ere blevne oversatte udi det Gronlandffe Sprog, og trykte udi det Kongel. Wäysenhuus, saa at Gronlamderne nu kunde lerse GULs hellige Ord paa deres eget Maal, hvilken Herlig- hed dette Sprog vel aldrig till
Om Dimmel-Uge
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Hans Gram
1745
157 H. O. §. i. en Uge ncrst for Paaste kalder man i Danst Tale, og i alle tre Nordiste Kongeriger, med det Navn Dimmel Uge; hvilket ogsaa forekommer i vore Kirke-Love, nemlig i Kong Chriftiani ni. Kirke Ordinantz, i det Capitel om hellige Dages Hold; i Kong Chriftiani IV. Norste Ordinantz; saavelsom i de Svcnstes Love. Og er derforuden saa bekicendt, og i sier hos den
Fortsettelse af C.L.S. Beviis, at Danmark ikke nogensinde har været et Lehn af det Tydske Rige.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Christian Ludwig Scheid
1745
KZG ) o ( AM 171 Gortsettelse of c. L. s. Beviis / at Danmark ikke nogensinde har vcrret er Lehn af der Lyosse Slige, 3^ ta^fiVfevConradi II.Tider afinítíí^avretLorhariiSaxo- nisRegikking ffa! endog efter dc aUervigrigsteTydsse ®vc"f E. Skcidenteres egets Tilstaaelst intet videre vcrre fere E rombe falder imellem den Darsffe Crone og det Tydffe Kaysirdom, T^a-e h
Ti slags prægtige Vildfarelser, som Fremmede haver begaaet udi Danmarks og Norgis lærde Historie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Bernhard Möllmann
1745
W (o) W 251 Ti flags pragtige som Fremmede haver begaaet udi Danmarks og Rorgis larde Historie, rettede ved B. M, /A^îndffiont den larde Historie er ikkuns en Deel af den Viden- ffab,som handler i Allmindelighed om alle stags vigtige Hcrn- delser og Bedrifter fra Verdens Begyndelse indtil vore Ti- her: Saa findes dog samme Deel for sig selv at vare afsaa storVidtl
Om det gamle Ord Herremand.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Hans Gram
1745
26z I. et Ord Herremand er ikke faa tot at giere Rede for, som det lader sig ansee for de fleeste. Mangen een tcenker, at det er upaatvifleligen udaf Herre, Dominus, paa een eller anden Maade. Enten at det har betydet en Mand afHerrestand, efter samme Analogie, som naar man siger Præstemand, Bondeinand, af Prcrft og Bonde. I denne Meening haver, som det siunes, den Sve
Det Kongerige Norges ældgamle Frihed, saaledes som samme har været for og efter den Calmarske Union, med hosføyet Beviis, at dette Rige aldrig har været Danmarkes Crone incorporeret, som en Provinz, udaf den almindelige Staats-Ræts Grund-Setninger.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Christian Ludwig Scheid
1745
MA ( o ) W 309 Saaledes som samme har varet for og efter den Lalmarffe Union, Med hosfoyetBeviis, at dette Rige aldrig har vcrrct Dan- markcs Krone incorporcret, som en Provinz, Udaf den almindelige Staats-Ræts Grund-Setninger ftemstilt af C. L. S. B§. r. mcennernes Navn er i de midlere Tiders Historie saa be- iendt/ at vel ikke lettelig nogen findes, der ikkessuld
Uforgribelige Tanker om de Steene, som ere fundne i Galle-Blæren hos det af denne Tiids Sygdom henfaldne Horn-Qvæg, om, og hvorvidt samme haver Deel i Sygdommen?
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Georg Dethardings
1745
) M______________375 G. D. Om de Sttene, fom ere fundne i Galle- Blaren hos det af denne Tuds Sygdom henfaldne Horn-Kvag; om, og hvorvidt samme haver Deel i Sygdommen? man har anvendt al Umage paa at erfare Beffaffenhe- den af den iblant Horn-Qvceget Zrallerende peitiientialfFe Syge, for derefter at anstille Luren, og til den Ende og- saa aabnet de hendode Kroppe ; saa
Korte Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge, med nogle æconomiske Anmærkninger.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Ludvig Holberg
1745
385 L. H. Korte BetMknmg over dm NU regierende vrg- med nogle æconomijfe Mmerkninger. en store Qvcrg-Syge, font har udspreder sig over de fleeste åropDiffe Lande, og hvormed i scrr dette Rige samt Fer- stendommer en lang Tid har vcrret plaget, er en af de mcrrk- værdigste Ting , som udi nogle Seculis er hendet, saa at deraf kand gives Anledning til en Epocha udi
Kort Beretning hvad hand angaaende Qvæg-Sygen har kundet observere, samt sine Betænkninger om Sygdommens Oprindelse og Beskaffenhed med hosføyede og derpaa sig grundende Midler eller Medicamenter, som hand agter og til deels har funden tienlige derimod saavel præservative som curative.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
2
Balthas. Joh. Von Buchwald
1745
W (o) W 403 J. B. V. B. Korte Beretning hvad hand angaaende har kundet observere/ Samt simBetcrnknmger om Sygdommens Op- rindelse og Beffaffenhed med hosfoyede og derpaa sig grun- dende Midler eller Medicamentos som hand agter og til deels har funden tienlige derimod saavel præfervative som curative ñfhñNdlet Udt 7. Membris. Membr. i. De udvortes Omstændigheder o
Se flere
Om Kong Christiern den Andens forehafte Religions Reformation i Danmarck, samt flere til høybemeldte Konges og den Danske Kirke-Historie henhørende Materier.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Hans Gram
1747
Dildens ______________W (o) M H. G. OM Kong Fhristiern den forehaste Religions Reformation i Danmarck: samt flere til hoybemeldte Konges og den Danffc Kirke- Historie henhorende Materier. I. Kong Lhttstrern den Andens Historie er jeg forsikret, at der er inret Stykke, vore Landsmand ffulde saa gierne snffe at have noget bedre oplyst, end af Svaningio og Hvitfeld e
Om det Navn Christiern.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Hans Gram
1747
H. G. Om dct Ravn Christiern. 77 H. G. LM det Navil hristtern. ig er forekommet/ hos een og anden afvore nyere Skriben- tere/ en Beffyldning imod vores gode Historie^Skriver, fordum Rigens Canceller Arrild Hvitfeld, at hand haver kaldet Kong Christian II. ikke med sit rette Navn, men, saafom til Forkleinelse, stcedse Christiern, eller Kong Christen. Der meenes/ athand
Danmarks og Norges Søe-Historie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Første Periodus.
Ludvig Holberg
1747
9t L. Il, ?anmarks og Uorges M - BiAorie. Zyxste Periodus. ^dstillige fremmede Skribentere have bebrejdet vore Historie- Skrivere, at de tale for preegtigenomdisse Rigers SElde og ,x ■/ Forfcrdrenes Bedrifter. Maastee at mange af en patriotic Iver derudi ere gangue for vidt: Det alleene kand man med Sikkerhed sige, at fast ingenafde nu verrende Europcriste Riger hav
Om Fixstiernernes Aberrationer, som nu, efterat deres rigtige Theorie og Aarsage er funden, bør kaldes Refractioner eller Anaclases.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Peter Horrebow
1747
107 P. H or rebow Dm Wstiemmes aberrationer, font nu, efterat deres rigtige Theorie og Aarsage er funden, bor kaldes Refra&ioniV eller Anacíales, §. i. et er nu fem og firestndstive Aar/ siden Mr. Picard Anno 1661. begyndte til Paris at obfervere Fixftiernernes Aberrationer, fom hand vidner udi sin Voyage d’Uranibourg §. 8» men siger derhos, at hand ikke vidste
Kort Efterrretning om nogle Coloniers eller fremmede Folkes Ankomst og Forplantelse her i Dannemark, særdeles først om Amagerne og flere fra Nederlandene her ankomne.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Eric Pontoppidan
1747
W )°c M__________________________ni E. P. Kort Ufterretning om nogle Coioniers eller fmnmede Folkes Ankomst og Fortplantelse her i Dannemark, sirrdeles forst om magerne, og flere fra Nederlandene her ankomne. er nogle Aar siden jeg, efter min liden Evne, satte et Forssg paa at oplede en Deel af vore Landsmcends, de gamle Dam vSsgx ffes Fodspor og Bedrifter i fremmed
Anden Part af den historiske og physiske Beskrivelse over Nord-Lyset.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Joachim Friderich Ramus
1747
X4§ Anden Deel Den Anden Part. Det I. Cap. DM adskillige Lysninger i Luften, som af de gamle Grcrkere ere bestredne. §. I. en vidtberomte Ariftoteles af Stagira i Macédonien, fom leve- de omtrent for 2100. Aar siden, har udi et Skrift til Kong Alexander M. (kaldet: nEPi kosmot npos aaexanapon) idet fierde Capitel tatet om adffillige Lysninger, fom lader sig fee i
Betænkninger over Neutons og Cartesii Systemata, tilligemed nye Anmærkninger over Lyset.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Jens Kraft
1747
2IZ Vttñiikmnger over Neutons og Cartefii Syftemata, tilligemed Nyk Anmàmger over Lyset, ved Jens Kraft, §. i. S eg har den Lykke at overlevere det hoye Selffab mine Tanker over de to store Syftemata, Neurons og Des-Cartes. Jeg hol» der det for en soerdeles LEre, at jeg kand i en saa tvivlraadig Sag udfore min Meening for et Antal Personer/ fom den lcrrde Verden
Om Naturens Kunst-Verk i at forestille visse Tings Aftegning paa Iis-frosne Vinduer.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Hans Gram
1747
497 H. G, Dm Momeiis Knñ-Mcrk i at forestille visse Tings Aftegning paa MS- frosne Vinduer. enmerkelige Fremgang, som Natur-Kundffaben haver giort paa et hundred Aars Did og meere, frem for i de forrige man- ge Seculis, er endnu usigelig meget langt fra at svare til de deste Natur kyndiges Attraae og Ynffer. For den gemeene Hob afde Studerende, i soer for de unge og
Om det Ord i Dansken Arilds-Tiid, saa og om det Mands-Navn Arrild.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
3
Hans Gram
1747
327 H. G. Dm det Ord i Dansken rilrs- sññ og om det Mands-Navn rüdsîiid er udi sin Betydning et heel almindeligt og kèendt Ord, og burde vel ogsaa vcrre det t Henseende til sin . Ovrindelse og Derivation, Men naar vi ville eftersoge hos de afvore Skribentere/ som derom have talt, stulle vi finde anderledes. Vi stulle fornemme/ at dette Ord har vcrret ligesom en
Se flere
Forbedringer til Kong Woldemar Christoffersøns Historie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
4
Hans Gram
1750
H. G. Forbedringer til Kong woldemar Lhristoffersons (a) Historié. §. I. eg hafver tilforne udi een ñf mine Afhandlinger , der er allerede bleven trykt iblant vores Selskabs Skrifter, tatet om, hvorledes den berommelige Her- res Kong Woldemar Christoffersons Historie fattes - meget, til at v§re fuldstændige« ffreven, og bliver maaffee, saavel som fleres af vore K
Om Theophrastus Paracelsus har været nogen Tiid i Kiøbenhafn
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
4
Hans Gram
1750
24Î H. G. OM Theophraftus Paracelfus Hat VÑkkt nogen Tüd i Kiobenhafn.? 9 eg hafver for nogen Tiid siden haft den 2Ere, i denne hoy-ansee^ lige Forsamling ved Leylighed af Kong ChriitierniiL forehaf- te Religions-Reformation at frembringe en Forklaring/ paa det Sporsmaal afvores Danfte Hiftoria Litteraria, om? og naar Dr. Andreas Bodenstein Carlstad har vcrret her i
Anmærkninger om nogle Nafne udi Matthiæ Gableri Latinske Vers in Laudem Regis Christierni II. trykt i Kiøbenhafn Anno 1521, mense Junio
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
4
Hans Gram
1750
W ) o ( W 255 H. G. Anmcrrknmger om nogle Rafne udi Matthiæ Gableri Latinske Vers in Laudem Regis Chriftierni II. trykt i KlobenhafN Anno 1521. menfe’Junio» en Tiid jeg sammenffrefmm Afhandling om ^ong Chriftierni li. forehafte Religions Reformation, blefderudi mceldet om et Latinff Vers, en her indkomen Tydff Mand, ved Nafn (a) Matthias Gabler, som var delfiner e
Anmærkning om Kong Christierns II. Medfølgere ud af Danmark, i Aaret 1523 samt flere hans Tilhængere udi hans Landflygtighed
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
4
Hans Gram
1750
W 275 H. G. Allmarkninger Om Kong Chriitierns il. Medfolgere ud af Danmark, i 9laret 1523. samt flere HansTilhcengere udi Hans Landflygtighed. rrild Hvitfeld hafver udi Kong Friderichs i. Historie, (/w.l?#/. edit, in fol.) opregnet dennem, som hannem har verret bevidst athaftefuldtKongMkNULkN II. med, dahandiAa- reti52Z. paa S.Tiburtii Dag, (som er den 14. April.) gi
Se flere
Om Christine af Danmark, Kong Christierni II. Dotter, Hertuginde i Milan, og siden i Lothringen
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Hans Gram
1751
H. O. Om Christine af Danmark, Kong CHriftierni II. Wotter, Hertuginde i Milan, og siden i Lothringen. ♦ * ♦ * * * * * * en Tiid jeg var om at sammenskrive min Afhandling om Kong Chriftiern den Andens Debe - Navn, (hvilken for nogle Maaneder siden her i Forsamlingen blev oplæst,) og jeg derudi ftemforde noget lidet om hoybemeldte Konges Frue-Dotter f den nav
Prøve af Danske Ord og Talemaader, af det Engel-Saxiske Sprog forklarede
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Hans Gram
1751
W ____________2? h. a Prove af Danske Ord og Talemaader, af det Engel-Saxisse Sprog forklarede. il et Lands Historier og Antiquitæter horer momgcrngeligen dets Sprogs Kundffab, ey allene for at kunde forftaae de Skrifttr, som dertil horer/ mm endogsaa til at kunde domme om dets Folkes og Indbyggeres Herkomst/ eller Vers Slegtstab med andre Nationer. Sagen er i sig selv
Første Afhandling om Reformationen i Island, hvad Begyndelse, Fremgang og Modstand samme har haft fra 1539 til 1548
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Ludvig Harboe
1751
209 Forste Mfhñndlmg Om REFORMATIONEN®!* Hvad Begyndelse, Fremgang og Modstand samme har havt fra 1539 til 1543. Meddeelt af Ludvig Harboe. t betragte Guds Riges Beskaffenhed, hvor herlig det udbreeder sig, og hvor fast en Grundvold det har, at alle dets Modstandere med deres Magt og List, med saa vel aabenbare som hemmelige Anslag ey kand for- maae noget mod sa
Anmerkninger over de Liigheder, i hvilke at flere Værdier af den ubekiendte Størrelse ere lige store
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Jens Kraft
1751
Zs; ProfeiTor Krafts nmerkninger over-e Liigheder, t hvilke at flere Vmdier af den ubekendte Storrelse ere lige store. No.L ^Meg har Ldette Stykke fatt mig for, at afhandlefor sigselvallene Mia kn GrundLcrrdom/ som jeg behover i det efterfolgende Stykke, fra hvilket jeg har stilt den for at afhandle et andet Problema, hvilket, u agtet at det er bleven tilforn baade fun
Physiske Undersøgning og Bestemming af Atmosphærens Høyde over Hav-Brynens Vater-Pas
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
P. Horrebow
1751
3îo Sà o «MM Peder Horrebows Physiffe Undnsognlng og Bestemming af Atmofphærenê Hoyde over Hav-Brynens Vater-Pas. a man merkede, at Mercurius udi Barometro alt meere og meere sank ned ad, jo hoyere man dermed opsteeg ad Taarne og Bierge, satte sig Anno 1700. de tuende navnkundige Franske Aftronomi Caflini og Maraldi fore, at drive saadanne Obíervationfr vidre,
Methode at bevise, hvorledes man i alle Tilfælde kand bestemme den ene Ubekiendte ved en u-endelig Følge af Terminis, som gives ved den anden, i de Algebraiske Liigheder, som indeholde to Ubekiendte
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Jens Kraft
1751
324 W X W Profeilbr Krafts METHODE at bevist/ hvorledes man i alle Tilfalde kan- bestemme den ene Ubekiendte ved en u endelig Folge af Terminis, som gives ved den anden/ i de ' Algebraize Liigheder/ som indeholde to Ubekiendte. §. I. (HSKntet synes at vcere lettere, end at finde te Method«/ ved hvis X*tK Hiklp man kand ncerme sig til Vcerdien af tzen ubekiendte \g
Korte erindringer over de næst-afvigte Aar ved Luftens og Veyrligets Forandringer udi Holland maanedlig bemerkede Sygdomme
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
B. J. von Buchwald
1751
__________________«d ° «àk-____________________w Balthazar Johannes von Buchwalds Korte Erindringer over -e Mst-aftigte Aar ved Mens og Veyrligets Forandringer udi Holland maanedlig bemerkede Sygdomme. (^^ngett/ som haver nogenlunde Kundskab oa Indsigt udi de skabte aIk Ting i denne Verden, der vener mesiendeels alle til det men# nisteliqe Kions Forneyche, Orhold e
Om Solens Eccentricitet, hvilken befindes at være bestandig, og ikke aftage, som nogle af de nyere Astronomis giette
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
Christian Horrebow
1751
W ).( 359 Chriftian Horrebow Sm Solens ECCENTRICITET, hvilken befindeö at vare bestandig/ og ikke at aftage, som nogle af de mjeveAftronomis giette. et ee i de sidste '200 Aar, üt Aílronomíen haver faaet sin ÇS3 fornemste Tilvext hos Europæerne/ det er ogsaa i samme Tiid/ at mange Ting ere blevne kaldte i Tvist, som ikke gier» des fornoden at tviile om, og hvo
Observationer, som ere giorte over Veyrliget og Vindene i Kiøbenhavn fra Dec. 1745 til Jun. 1748, samt korte Afhandling om slige Observationers Nytte
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
5
E. G. Ziegenbalgs
1751
376 W )( W E. G. Ziegenbalgs OBSERVATIONER, som ere gjorte over Veyrliget og Vindene i Kiobenhavn fra Dec. 1745. til Jun. 1748, samt korte Afhandling om flige Obfervationers Nytte. t Luften paa ethvert Sted her paa Jorden er mange og store Forandringer underkastet, er en Sag, som Erfarenhed noksom bevtiser: Thi man finder/ at den stundu-n er stille og rolig, stundum i
Se flere
Prøve paa nogle Rettelser og Forbedringer, som kunde giøres udi Christen Osterson Weyles Glossario Juridico Danico-Norvegico, efter det i Kiøbenhavn 1652 gjorte Oplag.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
B. W: Luxdorph
1754
B. W. Luxdorph Prove paa nogle Jettelser og WorSedrmger, si)M slmbe uvr Chriften Oilerion Weyles Glofíario Jurídico Danico-Norvegico, ostet Vkt l Kt9- benhavn 1652. giorte Oplag. aat man legger den Begierlighed til Kundffab, som Men- niffeneer medfod, t Vcrgtffaalen mod de Hindringer-/ der mode dennem, som alvorlig söge efter Kundskab/ saa maatte man hart ad ftaae
Betænkning over en Antique, som til Videnskabernes Selskab er vorden indsendt.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
Terkel de. Klevenfeldt
1754
9 Betænkning over EN ANTIQUE, som til Videnskabernes Selskab er vorden indsendt; forfattet og sammesteds vplcrst Klevenfeldt. er en vakker Materie, font ProfeiE Thomas Brode- ' rus Bircherod havde paataget sig at afhandle de de- perditis Septentrionalium Antiquitatibus; men be- meldte hans Skrift var noer selv bleven inter deperdita ; thi paa et par ffrevne Exemplar
Bevis paa Sprog- Konstens virkelige Nytte, som en Fortale til den Afhandling, der er destineret til følgende Tome om Oprindelsen til det Ord: Adel, forklaret af vores gamle Nordiske Allodial-Ret.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
P. Koefod Ancher
1754
57 P. K. A. Beviès pas Sprog-Konftms virkelige Nytte/ Som en Fortale ti! den Afhandling, der er öeMnered til folgende Tome om Forklared af vores gainle Nordiste Alloäiäl- Net. §. I. tSSemie mitt Afhandling, som jeg forste gang har den 2Ere, at underkaste under Deres Excellencers og samtlige Herrers gunstige Dom, angaaer Oprindelsen til det Ord: Adel. Skulde d
Nogle Anmærkninger om Mercurio eller Qvæg-Sølv: saa og en særdeles indvortes Brug deraf.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
C. Lodberg Friis
1754
79 elv-, Rogie AMmkmngcr om MERCURIO, eller v«g - faa og en Sårdeles indvortes Brug deraf. C. Lodberg Friis. alle Mineralier og Metaller er neppe noget at finde, fom Æ har staffet Chymicis faa meget at bestille font Mercurius eller îZW det faa kaldede LwcégSAv/ i at underfoge og opdage dets Indvortes Bestaffenhed og constituerende Parter. Mens al Uma- ge og A
Afhandling om en Deel Contradictioner, som findes i det sædvanlige Systema over Materien og de sammensatte Ting.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
J. Kraft
1754
99 Afhandling om en Deel CONTRADICTIONER, Som findes i det sædvanlige Syitema over Dîatcrien og de sammensatte Ting ved J. Kraft. §. i. et en besynderlig Lykke at toenke ret over de forfte Principia af den Menneffelige Kundskab. Det lader, som Naturen og Tingene havde i denne Henseende et geheimt Cabinet, hvori de aldrig kunde bringes til at give Audience , u agt
Afhandling om Fixstiernernes Distance fra Jorden.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
Christian Horrebow
1754
129 Chriítian Horrebows Afhandling om NMknemeS distance fru Jorden. der nogen Ting, hvorudiGud Lydelig haver viist os sin Stor- hed, da er det udi den vilde og udstrakte Himmels Skabning: Himmelen er den Bog, som handler om Guds Vlisdom og Almagt, Fornuften og Erfarenhed ere de tvende Dyne, som vi ffulde lcrse i den nred, og naar vi bruge dem ret, faner vi at see/ at
Afhandling om adskillige Legemers Phosphorescentz, samt Aarsagen til samme, udledet af nyeste Erfaring.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
C.G. Kratzenstein
1754
153 Afhandling om AdstMgc Lcgcmws PHOSPHORESCENT/. samt Aarsagen til samme, Udleedet af nyeste Erfaring af C. G. Kratzenftein. C) §. I. sñZ^ldens og kysets Natur er noget, der fra ældgammel Tiid har åHW vceret holdet for en ftor Hemmelighed, og hvis det ikke vilde falde alt for vidtloftig kunde jeg lettelig beviise det, af de stel- somme og saa adffiltige dunk
Musica Vocalis, Carmen.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
B.W. Luxdorf
1754
173 B. W. L. MUSICA VOCALIS, CARMEN, - - - præcipe - - - Cantus Melpomene, cui liqvidam pater Vocem cum cithara dedit. Hor at. Carni. L. I. od. 24. v. 2. Jeq. Jndhowen. Autor laae vangen en Nat, og alting var stille, begyndte ÖO band at lcrnges, og at giore sine Betænkninger over, hvor kiedsomme igt det ville blive, i fald der ingen Lyd var til i Verden, hvoraf t
Om Sielens Udølighed.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
J. Kraft
1754
189 Dm Wiens ved J. Kraft. §. I. bar for nylig i en liden Afhandling rort ved adskillige Van- åUM ffeligheder, forn fyrres at voere uadskillelige fra det Mate- \2zzv rielje Sy flema, for derved atforekomine den store Tillid/ lörn Mcengden har til de fcedvanlige Meninger, og for at vist/ at om der falder noget Tungt for, eller Vanskeligt at forstaae i de simple Ting
Beviis paa Erich den II. Hertug til Slesvig, hans Ægteskab med Margarete, en Daatter af Jermer II. Fyrste over Rygen.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
A.G. Carstens
1754
217 A. G. C. Devils paa ERICH den II. Hertug til Slesvig, Hans Mgteffñb med MARGARETE, en Daatter af JE R me r il Fyrste over Rygen. §. L vo som vil efterset vore Kongers Aar-Boger og De Dansse Skn- Sloegt-Regiftere, vil deri finde alleneste den ufuldkomne Efterretning om Erich il Hertug om Là u. Her- til Synder-Jylland eller Slesvig, den anden Son af îug E Slå
Anmærkninger over Træernes Natur.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
Jens Kraft
1754
Profeflbr Krafts Anmærkninger over et er fast ubegribeligt, at de Ting, som henhorer til Ager« Dyrkning ikke ere bragte til nogen Slags Fuldkommenhed, u-agted at man har voeret i nogle tusende Aar forbunden til at legge sig efter denne Videnskab. Det er besynderligt, at man maae handle og scette Priis paa alle Stags Jord, uden at vide hvad Grad af Godhed den ene har t
En mærkværdig Egenskab funden hos Snegle.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
E.G. Ziegenbalg
1754
241 Merktmrig funden hos Snegle. ved E. G. Ziegenbalg. s^Meg fik i fior Sommer Lyst til at undersoge Sneglenes Natur åHM og Levemaade ; til hvilken Ende jeg ved at spatzere i Hanger, samlede endeel as adskillige S torre-se og Couieurer. Jeg havde ogsaa forffasset mig Urte-Potter med di verfe Sorter afBlom- ster og Trceer, som ikke allenefte skulde fornoye Synet og Lug
Overeensstemmelse imellem Principia af Physik og Metaphysik.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
6
Jens Kraft
1754
-49 Ovmensstemmelse imellem visse PRINCIPIA af PHYSIK °g METAPHYSIK af J. Kraft. har tilforn brugt den Maade at give et hvert Seculum sit Navn, skulde dette vores nit nervcercnde og have et, Hürde det kaldes le Siede fans préjugés eller et Seculum uden forudfattede Meninger: Langt fra at jeg vil giere vores Sécula for ftor Mre, de forudfattede Meninger ere faa
Se flere
Anden Afhandling om den Modstand Reformationen i Island har haft fra 1548 til 1551.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Ludvig Harboe
1758
Anden Afhandling har hast fra 1548 til 1551. I Meddeelt af Ludvig Harboe« tf har fra gatnmel Tiid af vceret een af den Romerff M ~ M Earbolsie pirkes Hoved • Maximer, at famme, naar IÄIÄ den ikke med Lift og Underfundighed kunde opnaae sit Maal, med aabenbare Magt og Undertrykkelfer har fegt at tvinge og forfolge dem, hvilke ey ftrax ville falde den til Fode, og
Historisk og Physisk Relation om det mærkværdige Jordskielv i Norge, Lisabon og andre Stæder den 1. November 1755.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Jens Christian Spidberg
1758
IOI Hiftorisk og Phyfisk RELATION om det mcrrkvcrrdige Jordffielv i Norge/ Lisabon og andre Stoeder deniNovembr. 1755. er vtsseligen det storfte, vceldigste og ffadeligste S)
Om Atmosphærens Hønde.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Christian Horrebow
1758
ATMOSPHÆRENS Hoyde. 4-4i-4-4-4-4-H-4-4"4-4-4- A om der ere mange Ting/ hvilke synes meget svcere at ud- finde, endffiont de, naar man betcenker dem noyere, ikke MMM ere vanffelige, saa ere der og saa mange Spsrsmaal, hvil« ke i Forftningen synes lette at besvare, men naar de noyere over- veyes, findes de ofte meget tunge, ja undertiden fast u-oploselige. t Iblant di
Philosophiske Betragtninger, angaaende det Spørsmaal: Enten Lyst til Got eller Afskye for Ont formaar meest hos et Menneske?
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
P. Kofod Ancher
1758
P. Kofod Anchors Philosophise Bettagtninger, angaamde detSporsmaal: Enten Lyst tu Got eller Asffoe for Ont formaner meest hos et Mennefle? M ' tz. k. i?8?^enneffe'Kundffab er uden Imodsigelse een af de vigtigste % & Deele af al menneffelig Kundskab. Den er den rette sunde Philosophie, Philofophia vera non fimulata, den, som glor Mennesker ikke allene kloge, men endog
Oplysning, angaaende Dronning Euphemias af Dannemark herkomst, som har været Kong Christopher den Andens Gemal.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
A.G. Carstens
1758
A. G. C. plysning/ Angaaende Dronning Euphemias af Dannemark Herkomst, som har varet Kong Christopher dm Andens Gemal. §♦ 1 Hertuginde Mechtilde hvilken, som en Datter af Marg-Greve Otto den Fromme, virkelige« var Marg-E-reve Alberts Soster. Alt saa bor denne foregivne Datter af Marg - Greve Johan den i, og Gemal til Hertug Bogislaf den IV, udflettes i Hr. Gebha
Beskrivelse over det, i Island, den 11 Sept. 1755 paakomme Jordskiælv, og den derpaa, den 17de Octobre. samme Aar, fulgte Ilds-Udbrydelse af den forbrændte Bierg-Kløfte Katlegiaa udi Is-Bierget Myrdals-Jøkel, efter det sammesteds observerende Studenteres indsendte Beretninger.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Over det/ iIsland, den nSept. 1755. paakomne Jordfficrlv, og den derpaa, den 17" OÄobr. samme Aar, fulgte Jlbs-Udbrydelse afden focbrwndte Bierg-KlosteKat- legtaa udi Js-Biergct Myrdals-Jokel; ester de sammesteds observerende Studcntcres indsendte Beretninger. der T-rlt, nær ved den Gaard H-fdc udt Ska< ( K ett II September, da bemoeldte Obfervatores laae UN- Jk
Fortsatte Efterretninger om Nogle Coloniers eller fremmede Foles, særdeles Tydskers og Fransosers Ankomst og Forplantelse her i Dannemark, Tillige med Besvarelse paa det Spørsmaal: Om slige Fremmedes Modtagelse bør regnes for et Lands Gavn eller Skade?
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Erich Pontoppidan
1758
_______ Fortsatte Efterretninger Om Nogle Loloniers eller Fremmede Folkes, sårdeles Tydskers og Fransosers Ankomst Og ForWaMc her i Daimeniark, Tillige med Besvarelse paa det Sporsmaal: om flige Fremmedes Modtagelse bor regnes for etLands Gavn eller Skade? af E. Pontoppidan. §• L f F>Fet er nu en halv Snees Aar siden at jeg, i dette Selffabs Skrifters tredie
Anledning til en Historie om de Norske Bergverkers Oprindelse og Fremvext.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
Første Stykke.
J. Langebeck
1758
J. L. Anledning Til en Historie om de Nvrffc Bcrgverkcrs OvrinM og Kemexk. Forste Stykke. «as» I E Sndssiont jeg ikke har haft sonderligt Tilfoelde at legge mig M-WMM paa Naturtoeren, og Bergverkeri meget mindre staaer i MMMM Samfund med mine Historiffe Studeringer, saa jeg finder mig gandffe ubevoebnet, at til sammes Befordring giore no- gen ny Opdagelse, som ku
Historisk-Diplomatisk Efterretning om den i den Danske Historie forekommende Søster til Grev gert den Store i Holsteen, som i en kort Tiid var gift med Kong Erik, Kong Christopher den Andens Søn og Med-Regent, hendes Person og Tildragelser.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
A.G. Carstens
1758
Historist-Diplomatist fterrctning Sm den i dm Sanfte Histone forekommende Softer til Grev Gert dm Store i Holstem/ som i en kort Did var gistmev Kong Erik, Kong Christopher den Andens Son og Med-Reg-nt, hendes Person og Tildragelser. L HI. !DM er bekiendt, at Kong Christopher af Danmark, d?7Ä7» MZ den Anden af dette Navn, hans forstefodte Son udforlig Lev- wvv og
Afhandling om Aarsagen til Iis
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
7
E.G. Ziegenbalg
1758
E. G. Ziegenbalgs Afhandling om arsagen til Ils. fan kand ikke undre over, at det er vanffeligt at udfinde den G rette Aarsag til en etter anden naturens Virkning her paa Jorden; thi for det ferste er vor Jordklode og dens Luftkreds sammensatt af mange og adffittige Ting, som paa utallige mange Maader samles og blandes og virker paa hinanden/ hvorover en Phy- ficus l
Se flere
Dansk Historisk Almanak: 1760
Særpublikationer
1
Jakob Langebek
1760
Udgiven af Det Kongelige Videnskabernes Societet. K3SBENHAVN, Findes Blkiebs hos Direéteuren over Hans R-ttgel- Majestcrrs og Univerfiters Bogtrykkeri-/ Nicolaus Christian -H^pffner. 1760. Nivrvcerende Aar regnes Efter Uhristi Wodsel 17 6 o. Efter Verdens Skabclst - - - 5727 Periodi Juliana: - - - - - 6473 Siden Reformationen - - - - 243 Siden den Oldenborgifle
Dansk Historisk Almanak: 1761
Særpublikationer
1
Htstonss A l i» a ii a k, Udgiven af Det Kongelige Videnskabernes Societet. KJSBENHAVN, Findes Blkisbs hos Direéteuren over Hans Kongef. Majestæts og Univerfitets Bogtrykkeri?/ Nicslans Christian -H^pffner. 1761. Mrvcerende Aar regnes Ester Thristl Fodsel 1761. Ester Verdens Skabelse - - - - 5728 Periodi Julian« ------ 6474 Siden Reformationen ----- - 244
Dansk Historisk Almanak: 1762
Særpublikationer
1
Dans! Slstoriff Al ni Udgive« af Det Kongelige Videnskabernes Societet. f KJSBENHAVN, Findes Tilkisbs hos Direfteuren over Hans R-ttttel. Majestæts og Univerfitets Bogtrykkevie, XTi’wkws Christian -HLpffner. 176s. Mrvarende Aar regnes Efter UhristL Fodsel 1762. Efter Verdens Skabelse - - - - 5729 Periodi Juliancr ------ 6475 Siden Reformationen - - - - 24
Dansk Historisk Almanak: 1763
Særpublikationer
1
Udgiven af Det Kongelige Videnffabernes Societet. ATHENÆUM KJSBENHAVN, findes Tilkisbs hos Direéleuren over -Hans Äo«gel. Masestats og Univcrfitcts Bogtrykkeri?/ Nicolaus Christian -H-pffner, 1763. Narvcerende Aar regnes Efter Uhristl Födscl 1763. Ester Verdens Skabelse ----- 5730 Period; Julian« ------ 6476 Siden Reformationen - - - - 246 Siden den Oldenb
Dansk Historisk Almanak: 1764
Særpublikationer
1
Historist I Itl O It O ff Udgiven af Det Kongelige Videnskabernes KISBENHAVN, Findes Tilkisbs hos Direfteuren over -H-ns Rongel. Mafeskerts yg Univcrfitets Bogtrykkerie, wcolaus tøvifiifin -H-pffner. Narvcerende Aar regnes Ester Ehristj Fodsel ___ 1764. Ester Verdens Skabelse - - - - 5731 Periodi Julian« ------ 6477 Siden Reformationen - - - - 247 Siden den Old
Dansk Historisk Almanak: 1765
Særpublikationer
1
Historist Almanak, Udgiven af Det Kongelige Videnskabernes Societet. 55Wa ÖOÖ «A» tA» ❖ v KJ^SBENHAVN, Findes Tilkisbs hos Direéteuren over -Hans Rongel. Mafestcetg og Univerfitets Bogtrykkerte, Nicolaus Christian-HLpffner, 1765, Mrvceren-e Aar regnes Mer Uhristi Fodsti 1765. Efter Verdens Skabelse - - - - 5732 Periodi Jultaner ------ 6478 Siden Refo
Dansk Historisk Almanak: 1766
Særpublikationer
1
Danst Historist hu an Udgiven > af Det Kongelige Videnffabernes Societet. -SS Tvyyvvvyr \ v v v y v j k 4-«>«>4- jr? AZ "o' V jg/ -Z- 4 /As ^^s /*^s /A ^ ❖* *£ ❖* KJ^BENHAVN, Gindes Tilkiobs hos Direéteuren over -Hans Ron gel. Mafeskcets og Uuiverütccs Bogttykkerie, L7icolaus Christian -H-pffner, 1766, Narvarende Aar regnes Efter Whristt Fodsel 1
Dansk Historisk Almanak: 1767
Særpublikationer
1
Historist Almanak, for Aaret 1767. Udgiven as det Kongelige Videnskabernes Societet. «$* Jf ÄW x?«vi jpl •W'W!k.>W> 3. 12. Klart og Vindigt ^Iesus k. ind ad l.Dsre.Ivh.20. 0.1.14.58. N. l. 9.2. S 26 iS.e.Paasi'. 3. 22. Klart og Stille M 27 Charlotta Gd.28.kl.9. få 3- 34- Blandet og Blcesi Ti 28 Vitalis 45. m. form. få 3. 50. Klart og Blcest £> 29 Pe
Dansk Historisk Almanak: 1768
Særpublikationer
1
for Aoret 1768. udgiven af det Kongelige Videnskabernes 8 Q C I E T E T. 4. ATH^ÜÄll) & ^H.1.r lir nX TÄÄ t UkHH^s t å KJSBERHAVN/ Findes Tilkwbs hos Diretlcuren over Hans Ro ngel. Mafeftcrts og Univcrfitcts Logtt'pkm'ie, Hicohue Christian H-pffirer. regnes 1768. Efter Verdens Skabelse - - - - Periodi Julian« ------ Siden Reformationen - - - - 573? 6
Dansk Historisk Almanak: 1769
Særpublikationer
1
Dansk Historisk f det fot Aaret 1769. Udgiven °f Kongelige Videnffabernes Societet. (!ath^eum| ‘O3 3$^)^ & K 4- * W k i W % ® >-& & å » KJ§lBENHAVN, Mides Tilkiobs hos Direétcuren over Hans Rongel.MafestKtsog Universitets Bogtrykkeric/ NkoUhs Chriftian HUpffner. Ncrrvcerende Aar regnes Wer Uhristi Fodscl 1769. Ester Verdens Skabelse -- - - - 5736
Dansk Historisk Almanak: 1770
Særpublikationer
1
for Aaret 1770. Udgiven af det Kongelige Videnlkabernes Societet. ES OS L M «] fj bta KX ❖ W ❖ ?QS «3d . Ta * a A X TT aå «3d LK LK «3d Aå Å 5 KI§>BENHAVN/ Findes Tilkiobs hos Diredeuren over -Hans Rongel.Majestcets os Univcrfitcts Bogtrykkevie / Nicolaus Chrißian Höpffner„ j Narvcerende Aar regnes Efter Ihrjstl Fodsti 1770. Ester Verdens Skabe
Dansk Historisk Almanak: 1771
Særpublikationer
1
for Aaret 1771» Udgiven det Kongelige Videnskabernes Societet. I ‘Y» & vo>a «?» K % & JÅL EEG '?Wa^>S'».75. X'. (O.N. O. Eiter Verirer for Aarer 1769. Gl. St. M i 2 Paaskedag ZD 9. 29. Tykt og Vindigt 21 Ti 2 Z paast'edag Wp 10.43. Driveskyer o.Vind. 22 O 3 Nucrkas Oop. $.24. 11.46. Tykt og Vindigt 23 T 4 Ambrosius $ 5 ^renc U. 6. 37. O. F. 0. 42. Blan
Dansk Historisk Almanak: 1772
Særpublikationer
1
Danff for Aaret 1772. Udgiven as det Kongelige Videnskabernes Societet. A A RijSbenhavn. Findes Tilkisbs hos Direfteuren oner Hons Konqel. Müjestsstp og VmvrrLcerr BoLttykkene/ Nicolaus Christian i Narvarende Aar Efter Efter Verdens Skabelse - - - - 5739 Periodi Julian«! ------ 6485 Siden Reformationen - - - - 255 Siden den Oldenborgiffc Stammes Regicrinqs A
Dansk Historisk Almanak: 1773
Særpublikationer
1
for Aaret 1773. Udgiven «f det Kongelige Videnskabernes Societet. Uä-»M aääaaa UHU t *«*^XK* S*ä*^K*'*JW*3 Xf„A SA L X- L ML L J/y^åA/ \Æ? ^fATHENÆUMl] ^e~'L'L±_j— —■ " ....■■— ■'«"■—■ ■■■■ m-benhavn. Findes Tilkiobs hos Direacuren over Hans Kongek. MajkK^tr VS VniverLlru Bvgtrykkktik/ Hkefouf LhristitM H-pssnee- Jan J by
Dansk Historisk Almanak: 1774
Særpublikationer
1
for Staret 1774. Udgiven af dct Kongelige Videnskabernes Societet. Kisbenhavn, Findes tilkiobs hos Dircaeuren over Hans Kongelige Majcffcrts vg Univerfitets Bogtrykkeris Nicolaus Christian »Zeipffnsr. cftøkJcer traefurm Marrefyc j \Sttucrebie\ Narvarende Aar regnes Efter Khristi Fodsel 1774« Ester Verdens Skabelse - -- - - 5741 Periodi Juliana: ------ 64S7
Dansk Historisk Almanak: 1775
Særpublikationer
1
for Aaret 1775. Udgiven af det Kongelige Videnskabernes S o_C.IET ET. W w 4^4 && & F "A & Krøben havn. Tindes tilkiobs hos Direéteuren over Hans Kongelige MejestatS vg Univcrfitcw Bogtrykkerie, vWtaus Christian ^^pffner. VHr[o' Jfc' ClrtViEti*. Word V rltrtjr rWlgtp 4Ä1 Ek^ MI # DUCATUS IF^ 21 5LESVI-- Narveerende Aar regnes Ester Khristl Fodsel 177
Dansk Historisk Almanak: 1776
Særpublikationer
1
T B for Slavet i?76. Udgiven »f det Kongelige Videnskabernes So CJJLT.ET (ATHEN t-lN Kisbenhavn. Lindes tilkivds hos Direfteuren over Hans Kongelige Mejcstoets og Univerfitets Bogtrykkerie, Nicolaus Christian »Zjspffner. + yyeno ikUelde Brøfliilie M 5 0 Tv - ./rzzyizz ,' a/ä? >< f HCIM-S 51° CRI NewfiacU Ibtmha Sloe KbqVnJw Efter Ncervarend
Dansk Historisk Almanak: 1777
Særpublikationer
1
Dansk forAaret 1777. Udgiven °f S O CIE TE (atiiexæum} & F c*;*> w 4* W V V w K Kisbenhavn. Fi^tzxZ tiltie6$ hos Direfteuren over Hans Kongelige NejlsiKiv og Univcrfitcti Bogtrykkerie, Nicolaus Christian HMner. Mrvarende Aar regnes Ester Christi Fodsti 1777. Ester Verdens Skabelse - - - - 5744 Periodi Instance ------ 6490 Siden Reformationen - - - - 260
Dansk Historisk Almanak: 1778
Særpublikationer
1
Danst for Aar et ms. Udgiven »s det Kongelige Videnskabernes Societet. Kisbenhavn. M-es tilkiobs hos Direaemen over Hans Kongelige Majkstoets os Univerfitets Bogtrykkerie/ pric-lgus Christian H-pffnrr. a fru ce 177g Nservarende Aar regnes Ester Khristi Fchftl r?78. Efter Verdens Skabelse - - - - 5745 Periodi Juliana: ------ 6491 Siden Reformationen - - - -
Dansk Historisk Almanak: 1779
Særpublikationer
1
Dansk for Aarct 1779. Udgiven af- tCt Kongelige lidenskabernes Societet. w W •w* tl£ j TBor&rvejOt \J(olm*ayiZ> Tc^. .'JW-XÅ,/ ■K ' \lCirk£- -Ug Gxtavcl' P^l^Graw^ ....jtftndre^yifdeling ....7W og^4lfav røe- iiXKiobflaÅ' t7J8. Dode Etats Raad Hans Gram. 152z. Det Iydste Raad sender Kong Christian rden deres Opstaelses- Brev. 1613. ^red stutte
Dansk Historisk Almanak: 1780
Særpublikationer
1
for Aaret nso. Udgiven af ret Kongelige Videnskabernes Selskab. Kisbenhavn. Findes tilkiobs hos Dirceteur Nicolaus Christian H^pffner, HanS Kongeligs Majestæts og Universitets Bogtrykker. Narvcerende Aar regnes Ester Lhrisii Fodscl 1780. Efter Verdens Skabelse - - - - 5747 Periodi Julian« ------ 6493 Siden Reformationen - - - - 263 Siden den Oldenborgiffc Stamm
Dansk Historisk Almanak: 1781
Særpublikationer
1
,Danff I for Satet nsi. Udgiven af det Kongelige Videnskabernes S elskab. Å Kisbenhavn. Lindes rilkiobs hos Directeur Nicolaus Lhristiatt Hans Kongelige Majestæts og Universitets Bogtrykker Mrvcerende Aar regnes Ester Lhrtstl Fodftl 1781. x Efter Verdens Skabelse - - - - 574g Periodi Julian« ------ 6494 Siden Reformationen - - - - 264 Siden den Oldcnborgiff
Dansk Historisk Almanak: 1782
Særpublikationer
1
Danff Historist Almanak, forAaret 1782. Udgiven af det Kongelige Videnskabernes Selskab. > ----- =3$ Kiebenhavn. a Finde« tilfieW h»« Direckm Ll. Han< KdnMe MajchMs »g Unwersttrs Kygtrykttt. Fjerde Special Carte over JæCerspriis Amt 800 lo o o 2000 oooo Ncrrvarende Aar regnes Ester Lhristr Fodsel 1 782. Ester Verdens Skabelse ----- 5749 Periodi Julian
Se flere
Anmærkninger over adskillige Mynte Anordninger under de høy-salige Kongers Christian den II. Friderich den I. og Christian den III. Regieringer.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
VW v w 3^0^^S®j=S^S®j=^^S=5&55=SäÖ5^=;)f Anmærkninger over adffillige Mnik MMninger under 6c hsy-salige Kongers CHRISTIAN -en IL FRIDERICH den I. og Christian den ui. Regieringer. M ,?? ^cg har Imge bast »en Tanke, at, naar Ferdernelandet« zz, og Hvidene 4/- ledige (a). 1514- (a) Paa denne Maave at udregne Mtallens Ledighed', som ikke just er enten drrr ord
Forsøg til en Afhandling om de danskes og norskes Handel og Seilads i den hedenske Tid.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Peter Friderich Suhm
1760
X O )( d? IS Forlog til m Afhandling Om de dansses og norsses Handel og Sejlads t den hedensse Tid, af Peter Friderich Suhm. Ä^ntet er almindeligere end at beskrive de celdfte Indvaanere teltD aset Land/ som grove og barbariffe, og folgelig uden Konfter, udenVikenffaber, udenHaandvoerker, oguden Handel og Vandel. Da fligt berettes om de celdfte Ind« byggere af Ital
Kort Efterretning om Danegield, eller den aarlige Skat, som Engels-Manden fordum betalede til de Danske, da disse med deres Skibs-Flode beskiermede Engelland. Af vore egne, saavel som Engelske Skrifter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Eric Pontoppidan
1760
Danegield/ Eller den aarlige Skat/ som Engels-Mandm fordum betalede til de Danske, da' disse med deres Skibs Flove beffiermede Engelland. Uvore egns, saavel som Engelfle Skrifter samlet, ved' E-Pontoppidan. Temp ora mutantur 5c nos mutamur in illis;. r.j det er et stindt Ordsprog, font siger: Vr leve alle ved eew M'W Gud, men ikke ved een Tud , derom vidner al Verdens
Den Danske Konges Svend Tveskiegs Døds Aar.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Peter Friderich Suhm
1760
)( O )( ri? IOI Den Danske Konges veffW Dods Aar undersegt af Peter Friderich Suhm. m Kong Svends dods Aar ere egentligen tvende Hoved- Meninger. De fleste ass vore egne nye Skribenter, grun- dende sig pan de crldre Engelffes af der 12. og iz. Sæculo de- v res udsigende, fast fatte hans Dod at indfalde Aar 1014.; Torfæus derimod, storkende sig paa sine Islandffe E
Anmærkniner over Konsten at leve under Vandet.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Christen Hée
1760
121 MNMkMIM over Konsten at leve under Vandet Forfattet af Chriften Hée. landt alle Konster, som Nsdtsrftighed og Trang have lart det menntffeltge Slagt at udfinde, vtl man neppe finde nogen, som ved ferste Oyekast synes mere formastelig end Konsten at Dycke. At ville leve under Vandet er det ikke at fore Krig med Elementerne, at omvexle Menneffersog DyrsAt- rnosph
Afhandling om en Sølv-Penge, som er slaget til en Erindring af Hermanno Tastio, en ivrig Forfremmere af den Lutherske Reformation i Jydland, og den første Evangeliske Lærere ved Husum Meenighed.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Joh. Carl Henr. Dreyer
1760
•O* ) o ( 155 Joh. Carl Henr, Dreyers Zlf HERMANNO TÅ STIO, ,En ivrig Forfreimnere afd en Lutherffe Reformation i Iydland, Og Den forste Evangcliffe Let> Husum Meenighed: Overgivet VidevskabkrnesLoeietet ■i Kiobeiihavn. Hermannus Taftius (a) Barnfoed i Hufuin D(tV Ctt ivrig For- fremmere af den Lutherske Reformation i Iydland/ og den sorste Evangeliske Lcerere
Efterretning om det Fresische Kiøkken Salt, samt nogle Forsøg og Forslag, som henhører til denne Materie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Joh. Christian Fabricius
1760
X o )( 171 og Forslag/ som hcnhorer til Denne Materie. Sale er allerede efter SaxonisGrammatici Beretning jAMH i det ;i2te Seculo (og hvem veed, hvor laenge tilforn) ble- ven præpareret paa den mnder Tonder-Ampt cheltggende pe Galmsbyll ogpaa Dagebyll, somrilfornvaren Oe, tuen nu ved Cleyfeer Koegs Jnddigning bleven landfast, og paa Soe-KantM/ som .manLand fee .af-de
Afhandling om en besynderlig Forandring i Jord-Lavene.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Christian Gottlieb Kratzenstein
1760
■% )0( l$9 Afhandling Om en besynderlig Forandring i Jord-Lavene. af Chridian Gottlieb Kratzendem, ff^)aa rosvoerdig det er, ved Naturens Underssgntng fornem- meltgen at loere den Planet at kiende, som vibeboer, saa er det dog vist, at der vises store Forhindringer, naarvi lidtHybere end ind i denMrste Skorpe vil bestue Jordens Indvolde. Den stsrste Dybhcd afBergv
Nordlysets Ælde beviist med gamle Skribenters Vidnesbyrd.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
Gerhard Schöning
1760
M X o )( M 197 Bevitst med gamle Skribenters Vidnesbyrds ved Gerhard Schöning, Indledning. 6^ er er ofte og'lange blevet trettet öttty hvem Fortrinnet udt Kunster og Vtdenstaber tilkommer , enten de gamle, etter de nyere Tiders Larde, men derudt gaaet tit , som gemenligen pleier atffee/ at man intet vist har kundet afgtore, men hver er bleven ved fin Mening, ved det
Beviis at Greven til Holsteen, Gert den Stores Gemal har været Sophia af Werle, Kongens af Danmark, Erik Klippings Datter-Datter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
A.G. Carstens
1760
) o ( Ji? evns At ØrremS til HoW«, øret dm Mores St. mal har varet Sophia af Werk, Kongens af Danmark, Erik Glippings Datter-Datter. & i. Forehavende at «dfiiideGreveitstil Holsteen.Gkrcben Stores sande Ge- mal. an har Aarfagtilat forundre sig over, at u-agtet vore Aar-Boger ere fulde af Grev Gert den Store til Holster», den fierve af det Navn, hans Levnets
Tilforladelig Underretning om den Nordiske Monarks Kong Christian den 1tes sande og nærmeste Nedstammelse af de forrige Danske Kongers Blod, saa og den Medvirkning, som maae tilskrives dette Slægtskab ved hans ophøyelse paa den Danske Throne.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
A.G. Carstens
1760
om den Ror-iffe Monarks KmA .Christian -en ites sande og narmeste Redstammelse af de forrige Danffe Kongers Blod/ saa og.W Medvirkning/ som maae tilffrives dette Slagtffab ved hansOphsyelse paa den Danffe Throne. §. i. Forehavende at viise Knag Christian den i tes n-rrnieste Her- komst af der forrige Kongelige Huns i et bersinmekige Oldenborgffe Huufts Op- hoyelse
Beskrivelse over en Geographisk og Nauthisk Vægt.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
8
M (o) 405 Beskrivelse over en forbedret Geographiff og Nauthiff Vegt. t finde et Steds Polt Hoyde til Lands etter Vands ved - taaget Veyerlig, Storm og om Natten, uden nogle Astronomiske Obférvationes, kunde vel synes at vcere ligesaa paradox, om ikke lige saa umueligen, som man under sam- me Omftendigheder holder den bekiendte Longitudinis maris Opda- gelse for impr
Se flere
Tanker om de Vanskeligheder, som møde ved at skrive den gamle Danske og Norske Historie.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Peter Friderich Suhm
1765
p. F.SUHMS Tanker om de Vanskeligheder/ som mode ved at strive ten gamle Danffe og Rorffe Historie. S S !Øet cv og bliver vel en afgiort Sag, at faa Videnskaber / og - ' .1 deres Afhandlinger ere mere Vanstelighed underkastede, og ud- fordre mere Moye og Arbeyde end Historien, ar forstaae, naar den stal strives og udarbeydes, stråledes som den bor; chi vil jeg ikkun
Skulde vel Kong Waldemar den I. have givet den Skaanske og Siellandske Lov?
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
P. Kofod Ancher
1765
50 _______OM Kong .Valdemar iste hav givet maadelige og smaa Geister, der befatte sig med at strive i denne crdle Viden- stab, hvorved de kun bringe den i Foragt hos Ukyndige, som derfor anser Historiens baade Låsning og Skrivning for et Verk, der allene beroer paa Hukommelsen, og i andre Maader jey giore Forstiel imellem Romaner og Historier. Skulde vel Kong Waldemar de
Den Danske og Norske Handels Historie i det XI. Sæculo.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Peter Friderich Suhm
1765
84 De Danskes og Norskes Handels Historie Den Danssc og Norffe Handels Historiks i det XL Sæculo, forfattet af PETER FRlDERfCH SUHM. ^^ndholden af dette Værk deler det ligesom afsig selv i 2de Parter , hvoraf den % forste indbefatter Historien af den Dansse Handel, og den anden af den Norskes Begge Rigers Handel fik i dette Sæculo en gandsse anden Anseen- de, end de
Afhandling om de gamle Grækers og Romeres rette Begreb og Kundskab om de Nordiske Lande, særdeles om den af dem saa kaldte Scandinavia.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
G. Schöning
1765
151 G, SCHÖNINGS Afhandling om De gamle Gmkers og Romeres rette Begreb og Kund- stab om de Nordiske Lande, sårdeles om den af dem saa kaldte Scandinavia. C Lapitel. Om de Grsekers og Romeres Begreb og Kundffab derom for og ved Chrrftl Tider. i. t de gamle Grcekers og Romeres Kundffab om vor Norden har for Chri- sti Tider vceret rer stor, der er saa meget mindre ar
Beretning om Jordskiælvet, som skeede d. 22 Dec Ao. 1759.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christian Horrebow
1765
SfeÄefS EfeÄrf? zSk CHRISTIAN HORREBOWS Berctmnq om Jordfficrlvet, fsm ffcede t>. 22 Dec. Ao. 1759. afde store Feyl, fom vore Forfcrdre, faavel her i Landet, fem k andre Lande, i Henseende til Videnstabernes Befordring Har begaaet, ervis- selig denne, at de ikke stitteligen have optegnet, hvad store og mcrrkvcer- dige Hændelser, font i dereS Ti id ere indfaldne: De ha
Tidens Bestemmelse i Henseende til de Observationer, som skeede i Solen og Venere, da Venus Ann0 1761 den 6te Junii passerede igiennem Solen.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christian Horrebow
1765
373 Tidens Bestemmelse i Henseende til de Observationer/ som sseede i Solen og Venere, da Venus Amw 1761. den 6te Junii passerede igiennem Solen. meddeelt af CHRISTIAN HORREBO W, Anledning til den Afhandling, fom jeg i Dag har den ZEre at lafe for dec Kongelige Videnstabernes Societet, gives mig af Planeten Veneris Gang igiennern Solen, fbm steede udi afvigte Aar 1761
Observation af Solens Formørkelse, som indfaldt den 1ste Aprilis 1764. Giordt paa det Kongelige Observatorio i Nærværelse af Hans Kongelige Majestæts Høye Geheime-Conseil.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christian Horrebow
1765
389 Observation af Solens Formorkelse, som indfaldt den iste Aprilis 1764. giordt paa det Kongelige Obfervatorio i Ncervoerelse af Hans Konge'ige Majestcrts Hope Geheime-Conseil, og forfattet af CHRISTIAN HORREBOW. egyndelsen blev observeret med en Kikkert paa 18 Fod at sker h, 22. $8.0. hvorved er at mcerke, at herudi letteligen kan tages nogle Secunder fehl, efterdi
Beretning om den 3. og 4. Martii 1764 giort Iagttagelse, angaaende Veneris Drabant.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Peder Roedkiær
1765
394 Beretning om Beretning VM ten den z og 4 Martti 1764. giort Iagttagelse- angaaende Veneris Drabant. tilstillet det Kongelige Videnffabernes Scelffab af PEDER ROEDKJÆR. a jeg den 3 Mattii Kl. 6 om Aftenen vilde prove et nyt paa begge Sider convext Objeökiv-Glas, som er af en extraordinaire Godhed, blev jeg ved Venus vaer een Stierne, som havde et meget mat Ski
Reflexioner anlangende Veneris Drabant.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christian Horrebow
1765
Beretning om .400 Videre Fortscrttelse af Observationerne gjorte paa Veneris Drabant, -af CHRISTIAN H OR REB O W. a jeg om Aftenen d. 9 Martii præsenterede i Videnffabernes Societet de anforte Afhandlinger om Veneris Drabant, blev imidlertid paa Ob- fervatorio feet efter den af min Broder Prof. Peder Horrebow, Mr. Roedkiæt og Mr. Boferup, og faaes den tgien af all
Betænkninger over den ved Sølv-Verket Kongsberg sig yttrende saa kaldede Schwaden, eller opstigende Damper, hvorved Bergmanden ofte maa sætte Livet til, og, i Anledning deraf nogle faa Bemærkninger om samme Søv-Verk.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Carl Deichman
1765
4 st har assignerer ikke allene til deres Helters og store Mands, men endog til de vanartige og onde Menneskers Opholds-Sted efter Doden, til Deres Tar- tarum- og de Elysæiske Marke. I Anledning deraf ere alle Svovelagnge og stinkende Vande, maaskee og de Ildsprudende og brændende Bierge (c) blevne am (c) Anderledes har ikke Heda været anseet i de ældre Tider, vid. oi.
Forsøg til en nye Grund-Lære om Koppernes Indpodning.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Christen Friis Rottböll
1765
SkS-B' WZ 449 CHRISTEN FRIIS ROTTBÖLLS Forsog til en nye Grunv-L«re HM Koppernes Indpodning. §. l. ornekoppers Indpodning er i vore Tider enMaterie, hvorom for og imo» faa meget er ssrevet, at det synes at vcere heel vansseligt i faa for,flidt en Materie at kunde bringe noget nyt til Veye, ikke desto mindre drister jeg mig til paa nye at fremtreede paa Banen, og fo
Afhandling om nogle nye Opfindelser, Dykker-Kunsten angaaende.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
C.G. Kratzenstein
1765
5l2 Nogle nye opfindelser, Afhandling. Om Nogle nye opfindelser. Dykker-Kunsten angaaende, forfattet af C. G. KRATZENSTEIN. ykker-Kunstens store Vigtighed, uden Hensigt paa Perle-Fiskeriet, til sunkne Skibes ogVahres Opbringeise, har jeg vel ikke nodig at bevise, man ror ikkun betcrnke deres store Vwrdie, fon, oftest stiger til Tender Guld; undertiden synker Skibe, so
Afhandling om Veneris Gang igiennem Solen Aar 1761, med en Beskrivelse af nye og bequæmme Maader at betragte samme.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
C.G. Kratzenstein
1765
5 26 Sm'Veneris Gang Afhandling Om Veneris Gang igiennem Solen Aar 1761. med En Beskrivelse af nye og bequcrmme Maader at betragte samme. ved C. G. Kratzenstein. sterdi det er bleven Publico bekiendt ar adstillige Nau'oner haver udstikket Iagttagere paa adstillige Stceder, for ar betragte den i Juniø forefal- dende Veneris Gang igiennem Solen, og for at bestemme sam
Anmærkninger over det nye opfundne Heliometer, og Forslag til dets Forbedring.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
C.G. Kratzenstein
1765
o «St«/* '541 Anmærkninger over det nye opfundne Heliometer; og Forflag til dets Forbedring/ af C. G. KRATZEN STEIN. ersom Talendernes Fuldkommenhed og nSyere Bestemmelse, var den re- neste Bevcrgelses Grund til at dyrke Agronomien, som et for det bor- gerlige Soelffab og Staaten nyttigt Videnffab; saa kunde man nu gier- ne efterlade at forandre Ncrtterne ril Dag
Korte Anmærkninger over Frictionen.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
C. Hee
1765
ist KorteAnmarkmnger over FRICTIONEN, forfattede af C. HEE. §. r. ed alt hvad, fom foretages udi Machine g Machinens egen Tyngde, Du qvøtus viser Forholden mellem Modgnidningen og j Vagten. for Exempel om P —Q= s Pund den bevagelige Kraft n 14 Drach. Cylinderen med sin Axel — ZPund — M Fo'geligP 4- Q+ M~7$. naar nu 14. Drach. Mul- tipliceres met) 16. da faaer
Beskrivelse over Ti Norske Insecter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Første Prøve.
Hans Ström
1765
Bestridelse over Beskrivelse over Forste Prove, forfattet og til indsendt af hans ström, Fogderirk S^ndrnMr lBergens Stift ,, og folgelig vel ogsaa paa fleers - H Nordenfieldffe Stcrder i Norge , forekomme saavel paa Landet, som i' Vandet, avssillige Orme og Insecter, hvilke jeg anseer for arvcrre, deels ikke nok bekiendte, deels nye og hidindtil gandske ubekiendte.
Udtog af hvad der angaaende Veyrets og Luftens Forandringer og Beskaffenhed er iagttaget i Trondhien fra den 1ste Octob. 1759 til den 1ste Octob. 1761.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Gerh. Schöning
1765
596 Udtog af Luftens Forandringer og Beskaffenhed Udtog af hvad der angaaende Veyrets og Luftens Forandringer og Beffaffenhed er iagttaget i Trondhiem fra de» iste Octob. 17s9- til den iste Octob.. 1761, 1 af GERH. SCHÖNING. § . r. taben Trondhiem ligger under den (S30,26^ Nordlig Brede, efter de nye- J ste og beste Iagttagelser, og 20 Mile omtrent Vesten for Kiobe
Observation af Solens Formørkelse den 1 April 1764.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
Remmers
1765
^0^ o 6ii Som det Kongelige Videnffabers Societet gierne Mod- tager de Observationer/ som af kyndige Obfervatoribus maatte indsendes/ saa indrykkes her en.Observation af Solens Formorkeise/ som ffeede den iste April Ao. 1764. giort afHr- KEMMERS j Meldorph iDLtmarschen, og Videnffabernes Societet tilstiUet. bservationen ffeede paa denne Maade, at Solen malede sig i'gienn
Anledning og Veiviisning til Myntens Udregning her i Landene, i det fiortende Aar-Hundrede, og fremdeles under Kong Eric af Pommeren, hans Regiering, tillige med tvende, forhen utrøkte, Mynte-Foreeninger, den første af 6. Februarii 1403 imellem Lybek, Hamborg, og fleere Hanse-Stæder indbyrdes. Den anden af Octob. 1424 imellem Dronning Philippa til Danmark og Norge, og 4 af de førbemeldte Stæder.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
B. W: Luxdorph
1765
B. W. LUXDORPHS Anledning og Veiviisning tit Myntens Udregning her i Landene, . i det Fjortende Aar-Hundrede, og fremdeles under Kong ERIC af Pommeren, hans Regiering, tilligemed tvende, forhen «trotteMynte Foreemnger, den forste af 6 Februarii 1403. imellem Lybek, Hamborg, og fleere Hanse-Stader indbyrdes. Den anden af Oclob. 1424. imellem Dronning PHILIPPA til D
Indberetning om nogle gamle Danske Mynters Prøvelse i Aaret 1764.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
9
B. W: Luxdorph
1765
B. W. Luxdorphs Indberetning om nogle gamle Danffe Mynters Provelse i Aaret 1764. ringer der sin Notts med sig, at man ved Smeltning undersoger gamle Mynters Ledighed, faa er Sagen derimod ikke frie fra sine visse Vanske- ligheder. De beste og rigeste Mynter, hvilke egentlig (Fulk give Foden tilkiende, ere for den storste deel allerede lange siden omsmeltede, og, fom Pyt
Se flere
Beskrivelse over Norske Insecter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Anden Prøve.
Hans Ström
1770
WeHs'øtP C^^D Beskrivelse over Norske Insecter. Anden Prove. ved H. Ström. ^^^:^^^^^^^^^^^^^*^^4e4e4e4*4e4'*$e4e4e4ee^e4e som sidder i den oversteEnde, pager opad, og de igiennem Foden lobende fine og haarde Stilke (Fig. 5. b.)> som sidde i tre adffilte Samlinger, page lige frem eller horizontal, og have den Egenskab, at de baade kand ssydes ud og trakkes ind i F
Beviis, at Norge, ved Kong Christian III. Recess af 1536, ikke e bleven til en Provintz af Dannemark.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
D. Kofod Ancher
1770
evils. at Norge/ ved Kong Lhriskinn ni. Recess af 1536/ ikke er bleven til en Provins af Dannemark. af D, Kofod Ancher; Det tilladt, at en Undersaat gier sig Umage for at forsvare sit Fadrene, lands Stats-Handlinger, ved at vise deres Aarsager og Hensigter, og derved deres rette Meening: da tiener det til Forsvar for denne min Afhandling. Skulde ikke en Banff Mand vcrr
Om Finnerne, deres ældste Sæde og Herkomst.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Peter Friderich Suhm
1770
Om Finnerne/ deres aldste Serbe og Herkomst, af Peter Friderich Suhm. SVet) Finner forstaaer jeg ingen andre her end de egenkligen saa kaldte Finner, der beboe Stor»Hertugdommet Finland, og staae under den Svenske Krone, saa og de der beboe Finmarken i Norge, og crre der Dansse Scepter. Plinius (*) er den crldste Skribent, som almindelige« holdes for at verre den fors
Afhandling om Darii Hystaspis Tog til Scythien, hvorudi Herodoti Beskrivelse over Scythien tillige nøyagtig undersøges og oplyses.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Gerhard Schöning
1770
W G W 61 Gerhard Schönings Afhandling om Darii Hystaspis Tog til Scythien, hvorudi Herodoti Beffrivelse over Scythien tillige noyagtig undersoges og oplyses. H^en Beffrivelse, Hersdorus har givet over Scythien, over dette Lands Jnd- byggere med fleere dertil grandsende Folk, over deScychers Oprindelse, vandringer og Boepale Norden om der Sorte-Hav, samt over den Krig,
Oplysning, angaaende det Spørsmaal: Om det kand legges Dronning Margrete til Last, som en Stats-Feyl, at Greve Geert til Holsteen blev Aaret 1386 forlænet med Hertugdommet Slesvig.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
A.G. Carstens
1770
I 10 4 ULM ASS«? Oplysning/ angaaende det Sporsmaal: Om det kand legges Dronning Margrete til Last, som en Stats-Fcyl, at Greve Geert til Holsteen blev i Aaret 1386. sorlanet nred Hertugdommet Slesvig? of A. 6. Carstens. §. i. Med hvilken viise og forfarne Regemeres politiffe Forhold kand man ikke maa dommel domme forsigtigen nok. Deres Handlinger, som maaffee om
Kort Underretning om det Danske Fodmaal, samt Forskiellen mellem Danske og Geographiske Mile.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C. Hee
1770
izr Kort Underretning om det Dansse Fodmaal, samt Forssiellen mellem Dansse og Geographisse Mile, C. Hee. §. I. C&or at maale eller at bestemme de Tings Størrelser, som forefalde i Naturen, O enten de hvile og ansees i Samling og forffiellig Beliggenhed, eller de ere udi Bevcegelse og stadig Afvexling, den ene i Henseende til den anden, da har man udvalt trende Slag
Trende betydelige Trykfeyl udi A. Hvitfelds Beretning om det Sclaviske Oprør 1066.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Bernhard Möllmann
1770
1)4 Trende betydelige Trykfeyl udi A. Hvitfelds Beretning om det Sclaviffc Opror 1066. rettede ved Bernhard Möllmann. I^ogtrykker-Konsten, ffisnt yngre^end Skriver-Konsten, maa vel tilstaaes fine Fordeele for samme. Er Skrift kanv nogle rusinde gange paa eengang aftrykkes og adspredes hele Verden over. Man haver nu ikke saa stor Aarsag at srygre for, eet og andet got
Nogle smaa rare og mestendeelen nye Norske Søedyr.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
J.E. Gunnerus
1770
166 Nogle smaa rare og meestendeelen nye Norske Se-edyr, beffrevene ved J. E. Gunnerus. Cne Soedyr, jeg her agter at brffrive, tre 7 i Taklet, hvoraf de fire henhore «O ril MOLLUSCA LINNÆI; tvende til INTESTINA og eet til ZnseL- 4«rne. MOLLUSCA ere folgende: i.) ASCIDIA fingularis, altero orificio in lummitate, altero ad medium: bafi cartilaginea, (fig. 1 - 6.) Den
Afhandling om Fiskerierne i Nordlandene.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
N.C. Friis
1770
Afhandling om Fiskerierne i Nordlandene. af N. C. Friis, Sj3et> at forfatte den Nordlandffe oeconomiae Historie, falder forst under Betragtning det vigtigste NceringS Brug for Indbyggerne, som er Fiffe» rierne, og det i Henseende til de adskillige Fiffe Sorter, som meest ere at kage i Consideration, tilligemed Did, Stader, Nedffaber og Maader at fiffe paa. i. Torfle-F
Afhandling angaaende, hvad Begreb og Kundskab man har havt om de Nordiske Lande, efter Ptolemæi og indtil de saa kaldte midlere Tider.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Gerhard Schöning
1770
20 6 Gerh. Schönings Afhandling angaaende. Hvad Begreb og Kundffab titan har havt om de Nordiske Lande, ester Ptolemæi og indtil de saa kaldte midiere Tider. Indledning. Cippedi (Gepidæ) o. s. v.; Saa vare de for ben storste Deel ved Skribentens egne Tiber blevne be Romere allerforst ret bekiendte, og maae derfor enten af ham selv vare tillagde, eller af den, der
Beskrivelse over Ti Norske Søe-Væxter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Hans Ström
1770
249 Beskrivelse over Lt Norske Sse-Bcmer, forfattet af H. Ström. de Norste (i seer de Nordenfieldsse) Havbredder forekomme adssilligr rranLbr«dden paa Udkerne (thi der voxer der allene og ikke andensteds) og afhuggr der i Soen med lange Hoelaer, da de endog med disse neppe kand naae denne dybt vvxende V«xt, undtagen om Foraarer, naar Ebben er störst. Det er derfor
Om Patzinakerne.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Peter Friderich Suhm
1770
2 Lo Om Patzinakerne/ af Peter Friderich Suhm.' jeg havre bestukket Fortetigen at handle om de Folks Herkomst, der i Mid» delalderen beboede Polen, Rusland, og Landene imellem det Caspiste Hav og den Sorle-Soe, saa og i det Europæiske Tyrkle norden for Donau; Saa vil jeg begynde disse Undersogelser med payinakeme, der udi del tiendr Seculo fornemmeligen spillede saa s
Afhandling om Nordlands Fiske-Vahrers Export og Afsættelse.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
N.C. Friis
1770
Afhandling om Nordlands We-Vahms Export af N. C, Friis. af Fiffevahrene, meestSej, Rodsticer, Tran og endeel Rundfiffgaaer vV vel til Trundhiem ved Le saa kaldede Trundhiems Borgere, hvilke i for- rige Tider har bestaaet af en Flaade Jagter mellem 20 a 30 Seylere, men har kager saa af, ar der nu ikke er 20 i Tallet; Disse kommer Nord fra Trund« hiem med sin hele Famil
Afhandling om en merkværdig Feyl ved de nye Reaumuriske Thermometere.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
Z29 Afhandling om m Mtt'kvmdlg Feylved de nye Reau- mur i ske Lhemometere. af C. G. Kratzenstein. menneskelige Forstands Historie kand ikke ander end ydmyge den meest indbildte Philosoph. Hverken hans store Videnskaber/ eller de store Tan- ker man gior sig om dem, eller den Anseelse, som han ved sine Vcrrker har for# staffel sig i den lerrde Verden, kand frietage ham
Undersøgning angaaende de physikalske Erfaringer i Almindelighed, og i sær angaande nogle Forsøg, som synes at bevise, at der er Vis inertiæ til.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
337 Undersogning angaaende de physikalfle Erfaringer i Almindelighed/ og i fæv angaaende nogle Forjog, som synes at bevise, at der er Vis inertiæ tit ved C. O. Kratzenstein. /Andstiom, efter de Verdslig-Viises almindelige Udsigende, Erfarenhedm nraa vcere den fornemste Ledsagerinde, naar vi ville lcrre at kiendeVerden, faa er det dog vist, at man ikke bringer det m
Afhandling om den afstødende Kraft.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
3)1 Afhandling om den afstsdende Kraft. \ ved C. G. Kratzenstein. Oføfant Opfindelserne i Naturlcrren gives der og Spogelser og Lsgtemcrnd. Spogelser, naar man holder blotte Hjernespind for virkelige Syn, somere uven for os: LogtemcrnD, naar man anseer virkelige Syn fom ere uden for os, for noget ander, end det de virkelig ere; ligesom man holder Lygtemand for ar vce
Undersøgning om den Belidorske Regel, angaaende Ramme-Bukkens Virkning.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
ZS4 Undersogning om den Belidorske Regel, angaaende Ramme-Bukkens Virkning. ved C. 6. Kratzenstein. det nyelig er blevet mig tilladt, at forelegge mine Argumenter i Forsvar af Hr. Belidor til noyere Undersogning, saa vil jeg her kortelig igientage Statum quæftionis. Hr. Belidor har givet en algebraisk Formul til Ramme- bukkens Forhold imod hinanden, hvilken viser,
Væir-Observationer for Aarene 1767 og 1768 anstillede i Grønland.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C.G. Kratzenstein
1770
373 Vair-Observationer for Aarene 1767. og 1768. anstillede i Grönland» Bragte i Orden og bekiendtgi'ortr as C. G. Kratzenstein. Hr. Reaumur haver holdt Vel for et nyttigt Arbeide at forelegge Publico de med Vcrirglassene -aa sorffiellige Skeder i Verden anstillede Cbfer# valloner over Vtkiret i dr beromte Memoires de l’Academie Jdes Sciences, saa formoder jeg li
Afhandling om en Deel enten gandske nye eller vel forhen bekiendte, men dog for os rare Planter, som i Island og Grønland ere fundne, tilligemed en kort Indledning om Urtelærens Tilstand i Dannemark.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Christen Friis Rottböll
1770
393 Afhandling sm en Deel enten gandffe nye eller vel forhen bekiendte, men dog for or rare Planter/ som i Island og Grönland ere fundne/ tilligemed en kort Indledning om Urte leeren s Tilstand i Dannemark. Last i de sidste Sammenkomster Liar 1766. og de forste af 1767. (a) af Christen Friis Rottböll. §. i. s^blant de adskillige Aarfager, som have havt Deel i den
Om Sol-Pletterne.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
C. Horrebow
1770
469 So e l - Pletterne. Af C. Horrebow. @oelen havde bestraalet Jorden fra Verdens forste Begyndesse indtil Aar 1610, og den beholdt altid hos Jordens Beboere den samme Agt og An- seelse, thi endssionr Meeninger havde vel varet ulige i Henseende ti! dens St or« telse, da nogle toge Den formeget liden, og andre veriniod for stradan en stor Kiempe, som den virkelig er im
Observation over Veneris Gang forbi Soelens Skive den 3 Junii 1769. Anstillet i Wardøhuus efter den Stormægtigste og Allernaadigste Konge til Danmark og Norge Kong Christian den Syvendes Befalning.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Maximilian Hell
1770
537 Observation over Veneris Gang forbi Soelens Skive den 3 Junii 1769. anftillet i Wardohuus efter den Stormoegtigsre og AlLernaadigfte Konge til Dannemark og Norge re. rc. Kong Christian den Syvendes Befalning, og forelast det Kongelige Videnskabernes Selskab i Kiobenhavn dm 24 November 1769. flf Maximilian Hell." Oversat af det Latinsse i det Dansse Sprog -
Nogle Steders Geographiske Breder i Finmarken, Nordlandene, Norge og Sverrige bestemmede ved astronomiske Observationer.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Maximilian Hell
1770
Nogle Steders Geographifke Breder i Finmarken/ Nordlandene/ Norge og Sverrige bestemmede ved astronomiske Observationer af Maximilian Hell, og overgivet det Kongelige Videnffabcrnes Sclffab i Kiobenhavn den 18 May 1770. af det Latinske Sprog oversat paa Dansk af Henrich Hövinghoff. yDaar man veed at Stederne i Norge eller Nordlandene aldrig have vcrret *>♦ noye
Beviis, at Ungarernes og Lappernes Sprog er det samme.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
10
Johannis Sainovic
1770
653 Johannis Sainovics Bevris/ at Ungarernes og Lappernes Sprog er det samme. Oversat af det Latinske ved M. R. Fleischer. Til det Kongelige Videnskabernes Selflab. Kongelige Videnskabernes Selskab vil maaskee forundre sig over, at «’C/ jeg, som ellers har giort de Mathematisie, og i Besynderlighed, de Astro, nomiffe Videnskaber til min Hovedsag, forelcegger det e
Se flere
Purpur-Sneglen (Buccinum Lapillus) beskreven efter dens ud- og indvortes Dele, samt dens Leve- og Yngle-Maade. Item om Purpur-Farvens Beredelse.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Hans Ström
1777
C. F. Muller Sculp , o MM MM oowoo OOMMOO-MM (XXWKXHWW w
Betragtninger over Frictionen i den circulære Bevægelse
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
4- 4 ■4- -4 4 •4 47 Betragtninger over , Friktionen i den circulcere Bevagelft. 4---------4—-----—4---------4 §. I. t Friktionen er een afde betydeligste Poster, som man har at see paa i Machinery Indretninger, drages vel ikke i Tvivl af no- gen, som deri har Kundffab; Man kan dersore holde for, at de store Mand, som Tiid ester anden har giort sig Umage
Observationer af Regnens Mængde i Bergen med nogle derhos føyede Anmerkninger.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Chr. Holb. Arentz
1777
4—4-* *4—4- 8i Observationer af Regnens Mcengde i Bergen med nogle derhos foyede Anmerkninger, ved Fr. Chr. Holb. Arentz, 4- --------4"—-4-----4------------4* et er ey uftedvanligt at sinde, at et Sted har noget besynderligt, hvor i det viger fra det Almindelige, og derved ligesom adstil- ler sig fra andre Steder. Disse Forstielligheder, saa vidt det Phy- sis
Nogle Efterretninger om De Norske Guld-Ertzer.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Carl Deichman
1777
93 4------------------------------------------* 4-----------------------------------1----—* Nogle Efterretninger om De Norske Guld Ertzer af Aancellieraad Deichman. 511 dssillige har vceret af den Mening, at vore Norsse Merge, lnaassee formedelst Clima, ikke var ssikket til at underholde de cedle Metaller. Solv-Verket Kongsberg har endelig beviist anderledes. Da m
Om det gamle Norske Berg-Verk Golmsberg kaldet!
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Carl Deichman
1777
JL à. - .. J*. 4- * Om det gamle Norste Berg-Verk G o l m s b e r g kaldet! af Kancellieraav Deich ma n. 4---------------4------4----4---------------*" er merkeligt, at et BèrgVerk, fom har varet Anledning tik den fokfte og omfteendeligste Bergordning i dette Rige , og som maaffee Det forste, der har tildraget sig den hoyeste øvrigheds og Regie- ringens
Om Sølv-Verkets Situation og Beliggende.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Carl Deichman
1777
145 O OO-WOWO «'«»«»«» -H,—-—-------------------—-------------❖ Fortale. ^^îSslv-Verket Kongsberg man instes font et af dette Riges
Historiske Efterretninger om Sølv-Verket Kongsberg.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Carl Deichman
1777
*^3^*^^* 169 ---- 1 - ...........-.....— ——----------â-„....................................... - ------- ; «H»--------------------—------------------------------------------------------"7--------—-------------------- ' *- —4e Historiske Efterretninger om Solo Verket Kongs berg. Af KanceUieraad D eich man. 4.----4------4-----4-----4------4* ^Hvad Tii
Om Maal og Vegt, som bruges ved Sølv-Verket.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Carl Deichman
1777
4- -ch—4-----ch -ch—ch----ch 275 û (>
Om den Kongbergske Mynt og Sølv-Verkets Producter.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Carl Deichman
1777
287 i^srend Sslv-Verket og ved de Lider det blev opfundet, var den 3 15 4 s 1612 3 7 Hi - - - 105 I 17 91 - 78 5299 4 3 3 à 9 s 47693 3 4 ii - 54104 3 i 2f 3815 - 6 if Gewonn. 2595 3 14 Ill s 79 7145 4 i 3 à9 64307 3 i if - 72948 2 17 I 4 - 4969 i 8 2-i - 3671 2 7 8 s , 80 7420 6 - i à 9 66783 i 15 I of - 76216 - 19 I 4 s 5261 2 7 6 s 4171 - 19 81 9 81
Efterretning om nogel Steenarter og Ertzer, samt deres Forskieller i Tyngden.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Carl Deichman
1777
320 *-------------—---------------------------*.--------------:-------------------------* Kancellieraad Dei chmans Efterretning om negle Steenarter og Ertztt/ samt deres Forftiellcr i Tyngden. O-M84Z-0- -tzHLM-OO-GWZsr-O WO Aerologien har tilforn varet meeft indrettet efter de udvortes Kiendetegn, indtil man paa nogle Aar formedelst C by mia Meraliurgica har vildet
Forsøg til en Skole-Historie forestillende De Latinske Skolers og Skole-Væsenets Tilstand i Dannemark for Reformationen, hvortil er føyet, som et Anhang, Doct. Morten Borups Vita ex Msto.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Jens Worm
1777
F ors o g til En Skole-Hi st orie forestillende De Lati n ste Skolers og Skole-Vasenets Tilstand i D a n n e m a r k for Reformationen, Hvortil er foyet, som et Anhang, Duft. Morten Borups Vita ex MSto. ved JENS WORM, Pro fe flor Philofoph. ved Kiebenhavns Univkrsttet, og Rector ved Aarhuus Dom Skole. § I. i^orend Chriftendommens Kundstab var bleven forplantet
Udtog af 12 Aars Meteorologiske Iagttagelser paa Søndmør i Bergen Stift i Norge.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Hans Ström
1777
399 *---------*------*-----+-----*---------------* Udtog af i2 Aars Mettorologisse Iagttagelser) paa Sondmor i Bergens Stift i Norge, as H. Ström. f disse Iagttagelser ere allerede nogle Stykker indrykkede i det Kongel. Norffe Selffabs Skrifter; og det vil beroe paa Ved- kommendes Behag, om flere, som deels ere der indsendte, deels hos mig ligge ftrrdige, ville blive
Om Muursalt som et naturligt Ludsalt.
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
11
Joachim Diederich Cappel
1777
ty---*— ------■$» ❖----Ÿ—-------♦ ty —-— ---------------ty------ty------ty —------------------ty
Se flere
Fortsættelse af Afhandlingen angaaende de Gamles Kundskab om vor Norden, efter Ptolemæi Tider
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
Gerhard Schöning
1779
SZ- Justitsraad schönings Fortsættelse as Afhandlingen angaamde de Gamles Kundffab om vor Norden, efter Ptolemcei Tider. »‘r®—®-®—®—-K—■©— Forste Afdeeling Angaaende bemaldte Kundffab, i det 6tc Hundrcde-Aar, ister ester Joknandis Beretninger. m L have hidindtil havt med Skribente at bestille/ der have hen- tet den Kundskab, de selv have havt/
Betragtninger over Danske Landkort fra de ældste indtil de nyere Tider
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
J.H. Schlegel
1779
Iustitsvññd SCHLEGELS Betragtninger over Danske Landkort fra de oeldfte indtil de nyere Tider. Ñ Landets Historie er een af dette lcerde Selffabs fornemste Hensigter, saa troer jeg, at en Aftandling over den med Hi- storien sira noie forbundne Geographie ikke vil agtes for uvedkom- mende eller ubehagelig. Jeg finder alt iblant Selffabets Skrifter en udforlig Afhandl
Geografisk og Astronomisk Bestemmelse af de vigtigste Hovedpunkter og Steder i det generale Karte over Siæland
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
Thomas Bugge
1779
65 Geographisk og Astronomisk B e s t e m m e l s e de vigtigste Hovedpunkter og Står i det generate Karte over Siànd ved THOMAS BUGG E. 5 ^blant de priselige Arbeider, hvilke det Kongel. Danste Viden- c^J stadernes Selstab har foranstaltet til Videnstabernes Frem- tarv, det almindeliges Nytte og Landets LEre ere de geographiste Karter over Dannemark et et af de ube
Det nøisomme Møll
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
O.F. Müller
1779
85 Det ns i somme Msll, Vêd O. F. MÜLLER. A? 5 Naturen har alt, end og det, som foragtes og kunde synes cxj ringe, sin Hensigt og Nytte, og anvendes til samme. Vi see, at Bladene mod Vinteren visne og affalde; vi troe, at de nu have opfyldt deres fulde Bestemmelse, og ikke ere til nogen meere Nytte, uden for saa vidt de, engang forraadnede, kunne tiene Ior- dm til G
Beskrivning over et nyt opfunden Søe-Inklinations-Compas, tillige med nogle Anmærkninger over dette Slags Instrumenter
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
C.C. Lous
1779
93 Beskrivning over et nyt opfunden S S e-Inklinations-Lo mp as/ tillige med nogle Anmarkninger over dette Slags Instrumenter/ af C. C. LOUS. ldffont det af de Forsog, fom med Inklinations-Contpassee allerede ere giorte, ikke lader fom dette Instrument ffulde til Lcengdens Beftemmelfe kunne g tore nogen fynderlig Nytte, efterdi Magnet-Naalen paa famme Brede, endffoM
Om Spor af en Overensstemmelse mellem det Illyriske og Celtiske Sprog, i de Nordiske og øvrige Mundarter, som komme af dem begge
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
Christian Friderich Temler
1779
IOI Etatsmad CHRISTIAN FRIDERICH TEMLER om Spor af en Overeensstemmelse mellem det Illyriske og Lettiske Sprog, i de Nordiske og ovrige Mundarter/ som komme af dem begge. H. der det )t sielsom denne Overffrift end maatte klinge, og hvor langt -ort Nordens Sprog, tilligemed deres fcelleds Stammemo- Eeltiste ved ferfte Kyekast, end maatte siines at vcere fra ald Ligh
Beskrivelse over den Fisk Mallen kaldet. Siluris Glanis Linn
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
Theod. Holm
1779
dm Fist Mallen kaldet. Silurus Glanis Linn.. ^^blandt de tusindfold Skabninger, som Naturen i sit gromdse-- c%j lofe Rige bevarer Kjendere eller Elstere af dens Frembringel- ser til.nojere Grandffning og Underfogelse, er det uendelige trim- mel i Vandene. Her kan det nred Rette hede til den Forstende, ja til ethvert Menneske, som til HioB Er du kommen til Havets Dybheder
Undersøgelse af en Herr von Segner opfunden Hydraulisk Maskine
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
C.G. Kratzenstein
1779
147 Underssgelse ñf en ñfHerr von segner opfunden Hydraulisk Maskine, ved ProfeiTor KR ATZEN S TEIN. t Virkning og Modvirkning ere hinanden fuldkommen lige/ lader sig vel med faae Ord sige, men i adffillige forekom- mende Tilfcelde meget vanffelig forstaae eller forklare. Til Be- viis vil jeg anfere et af diste Tilfcelde. Det er bekiendt, at en Ka- non leber tilbage
Det er Umueligt, at nogen Mathematisk Størrelse kan være virkelig Uendelig, undersøgt og beviist
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
F.C.H. Arentz
1779
-------------- I59 Det er Umueligt, at nogen Mathemñtisk Storrelse kan vcere virkelig Uendelig/ - . undersegt og beviist af F. C. H. ARENTZ. §. I. et er ttncegteligt og noget, som aldrig modsiges, at urigtige Begreber og falffe Forestillinger altid scetter Mennefferne i Fare for betydelige Vildfarelser. Vel er det saa, at et Begreb undertiden synes at vcere af me
Om Forskiellen mellem Tycho Brahes og Picards Meridian af Uraniborg
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
J.S. Augustin
1779
Om Forskiellen „ imellem TYCHO BRAHES og PICARDS Meridian af Uraniborg. Ved AUGUSTIN. ftronomien var t Tycho Brahes Tiid ikke meget dyrket i Dan- mark ; thi hverken Do£t. Joh. Pratenfis eller nogen i Kio- benhavn vidste noget at stige Aaret 1573 om den af Tycho den 11 Nov. 1572 i Casstopeja opdagede nye og forunderlige Stiern (a). Den Lyst han stk til Astronomien o
Beskrivelse over tvende Calcedoniske Skuestøkker, bestaaende af Calcedon Stalactiter i deres hule Matrices begge fra Færøerne
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
J.D. Cappel
1779
217 Beskrivelse ovrr tvende Lalcedonrske Skuestskker. bestaaende af Calcedon Stalactiter i deres hule Matrices begge fra Fee roerne. Ved J. D. CAPPEL. L^jteen-Rigets rare og sieldne Produkter, fornemmelig de, font findes i Danske og Norske Provincer, fortiener den meefte Opmærksomhed, allerheldst naar saadanne Sknestokker i nogen Maade kan ligesom fore os paa de
Om Dyr i Dyrs Indvolde, især om Giedde-Kratseren
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
O.F. Müller
1779
Om Dyr i Dyrs Indvolde, iscer om Giedde-Kr atieren ved 0. F. MÜLLER. o i . v_, v_, ¿Æ&t §^ed en og anden Leilighed har jeg fsgt at giere Naturforskerne opmcerksom paa de Skabninger, somere ffiulte i Dyrenes Indvolde. For at opnaae dette var det fornemmeligen nodvendigt, at bestride og igiendrive den Overhaand tagende Fordom, at de Orme, som findes i de menneffeli
Om Slimhornet (Buccinum glutinosum)
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
O.F. Müller
1779
237 î—-êT^- L^---— Om Slimhorne t. , (Buccinum glutinofum.) ved 0. F. MÜLLE R. okillier, Sneglehuse og Muslingffatter have i lang Tid tíL draget sig Menneskets Opmærksomhed; man har lidet be- kymret sig om deres Beboere, og ikke stiottet om at kiende disse; tvertimod, for at forskaffe sig deres Boeliger udoste man Penge uden Undseelse. Fra Lerlms og Scipio in
Det er umueligt at Verden kan være uendelig, enten i Henseende til Tid eller Rum. Beviist i sær af Mathematiske Grunde
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
F.C.H. Arentz
1779
247 Det er umueligt at Verden kan verre uendelig, enten i Henseende til Tid eller Rum. Beviist i soer af Mathematiske Grunde ved F. C. H. ARENTZ. §. I. et stulle vel synes driftigt og forvoven, ja maaffee af mange blive regnet een til Laft at ville strive i en Materie, som af de ftorfte Moend har ey allene vceret handlet, men og snart mod- sagt, snart bekrcrftet, og
Om Slaverne, deres Herkomst og ældste Sæde
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
Peter Friderich Suhm
1779
Ont Slaverne/ deres Herkomst og «lifte Scrde. Ved PETER FRIDERICH SUHM. ' éblant alle EuropæijTe Hoved-Folk er intet mere udbredt end det ¿X7 slaviske; thi Slaver beboe det hele egentlige Rusland, fra In- germanland afog til Kiow, fra Smoleniko og Pleikow af og til Ca- fan og Aftracan, og ere i de nyere Tider blevne end mere udbredte. Slaver beboe det hele egentlige
Nogle Forsøg med Flusspat og Flusspat-Syre
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
P.C. Abildgaard
1779
28Z é^F—^24êê^^°——-^V-rZZG^S^x--—-^LêS>î-L^F—sâZA Nogle Forso g med Flusspat og Flusspat-Syre, af P. C. ABILDGAARD. sZ Vaa denne Tid fom er faa frugtbar paa Opdagelser af nye og hidintil ubekienbte Ting i Naturen, er det nodvendigt mere end nogensinde tilforn, at Naturkyndige ere opmccrksomme og flit- tige i at felv undersege og erfare, ferend de ant
Velsens Beskrivelse (Gadus Raninus)
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
M.Th. Brünnich
1779
Velsens Beskrivelse/ (Gadus Ran inus.) ved B R Ü N N I C H. aa store de Bestrcebelser ere som dette Kongelige Videnffabs Selffab anvender tit Fcedemelandets Nytte, og saa meget saadant ved sandede Krcefter befodres, saa ftor River min For- noyelse og LEre, naar de vccrdige mig deres Agtpaagivenhed til at hore paa de Opdagelser, som jeg udi Fcedemelandets Naturhisto-
Beskrivelse over Norske Søe-Væxter
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
Hans Ström
1779
Beskrivelse over Norske Soc-Verter, af HANS STRÖM. fier Udgivelsen af Norste Seevcerters Bestrivelse i det Kie- benhavnste Selstabs iobe Torne, ere mig adstittige nye fore- komne, hvoraf endeel i ncervccrende Afhandling stal bekientgiores, naar jeg forft har giort en og anden kort Erindring, i Henseende til de i foromtalte Afhandling anferte og der ikke nok oplyste Vc
Om det Norske Minerale kaldet Hakmette
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
Hans Ström
1779
Om fret Norske Minerale kalfret H a k M t t t C, ->f HANS STRÖM. en ferste Underretning, man har om dette af sit seere Navn bekiendte Minerale, er den, som losses i Dannemarks og Jorges Oeconom. Magazins iste B. 264 Side, hvor det dog ved en Trykfeyl kaldes Icakmette i Steeden for Hakmette. Et rigtigere Navn og noget ndfsrligere Beffrivelse derover har man i samme Ma
Observation paa Soel-formørkelsen den 24. Junii 1778
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
Thomas Bugge
1779
ZZr Observation pññ S eel - F o r m o r k e l se n den 24 Junii 1778> vrd THOMAS BUGGE. ster sin store og virksomme Omhue for Videnffaberne hnr Hans Kongl. Majeftcet ey allene befalet, at Observatorium ffulde ombygges og forsynes med nye Instrumenter, men han har og ved Rescript af 25 Martii 1778 allernaadigst ffienket af sin Kaste til Bygningen 2636 Riksdaler,. og
Om Menniskenes borgerlige Tilstand blandt vore Fædre i de gamle Tider: og om Lehns-Regieringens seenere Opkomst
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
T. Rothe
1779
325 Om Mennískcnes borgerlige Tilstand, blandt vore Få i de gamle Tider: og om Lehns - Regieringens secncre Opkomst. Ved T. ROTHE. i Stykke.
Om adskillige Stæders Længde og Brede i Norge
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
J.S. Augustin
1779
Vm adsiillige Staders LñNgde og Blkhk i Rorge, totS AUGUSTIN. a afgangne Iustice-Raad og Professor Holms efterladte Pa- pirer, hvomdi ere antegnede en Deel af Hans giorte astrono- miffe Observationer, paa Videnskabernes Selffabs nu verrende vcrrdige Procsidis Tilskyndelse mig ere blevne ndleverede, og der iblant findes mange loft og enkelte Blade, som deels kuns ere
Reise fra Trankebar til Zeylon. I et Brev til Etatsraad Müller af 15. Februari 1777
Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste
12
J.G. Koenig
1779
Doctor wenigs Reise fra Trankebar til Zeylon t et Brev til Etatsraad Müller af 15 Februari 1777; S Begyndelsen af April forige Aar giorde jeg en Reise til de saa kaldte pattiacattiffe Bierge, som ligge tredive ftcerke tydffe Mile sta Madras Norden ind i Landet. I denne torre EgN VSPte og blomstrede Ariftolochia iémper virens, saavelsvM PÑÑ de leerede Riismarker Grewi
Se flere
Om den Tidspunkt, da Bøssekrud og Skydegevær ere opfundne i Europa
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Christian Friderich Temler
1781
Etatsraad Christian Friderich Temler Om den Tidspunkt/ da Bsssekrud og Skydegevtev ere opfundne i Europa. Ein neuer Prometheus bestiehlt den Himmel wieder. Zieht Blitz und Strahl aus Staub, und macht dem Donner Brüder. Haller. ) al den billige Wrbedighed, fottt man skylder beromte og af den larde Verden vel sortiente Mcends Stsv, kan jeg, fom Elfter cif den historiae
Om Bændel-Orme
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Müller
1781
55 om > B' M> Om Bcendel-Orme. 65 Hovedet etter den forreste og smalle Ende er af tige Brede med de nceste Led, foran stump og i Midten af Randen Ugesom indbukket, oven til besat med tvende giennemsigtige, og hos hverandre staaende kugelrunde Knuder. Naar Hovedet er n«sten ganske fortørret, seer man Spor ril fire Eirkler/to i stedet for Knuderne med en indtrykt dunkel
Norske Insekters Beskrivelse
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
H. Strøm
1781
Norsse Insekters Beskrivelse. Tredie Stykke. / Af '.. H. Strom. orend jeg traver til mit egentlige Forehavende, maa det' tillades inig, at gis- re en og anden kort Anmcerkning i Henseende til nogle i det 2det Stykke be- skrevne Insekter (fom kan lceses i rode Tome af Vet Kiebenhavnske loerde SelffabS Skrifter) for at giere deres Historie desto mere fuldstcmdig. Jeg maa
Afhandling om det menneskelige Øies achromatiske Beskaffenhed
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
C.G. Kratzenstein
1781
om det menneskelige Ktes achromatisse Betkaffenhed. Af 7 K. G. Kratzenstein. ^^vormeget end Anatomici og Naturlcererne t de sidste Aarhundrede have um åget sig »ned at underrette 06 endog om de mindste af vort Legemes DeeleS Bygning og Forretninger, faavidt vi med Fvrsterrelsesglaffet kan folge dem, faa ere-dog endnu mange Hemmeligheder tilbage at udgrunde , endog ved
Sammenligning imellem de 1671. af hr. Picard og de nyere i Skaane gjorte Observationer og Opmålinger, for at bestemme paa det nøieste de 3 Punkters: Uraniborgs, Runde Taarns og Lunds Observatories Situation imod hinanden.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
C.C. Lous
1781
142 ZL. Uraniborgs, Runde Taarns og Lunds Sammenligning imellem de 1671. af Hr. Picard og de nyere i Skaane giorte Observa- tioner 09 Opmalinger, for at bestemme paa det noieste de 3 Punk- ters: Uraniborgs, Runde Taarns og Lunds Observatories Situation imod hinanden. 1 Ved K. Lous. . er den Danske saa meget som nogen Soesarende Natron angelegen at kjende Farvandet (K
Det Norske Vaabens Opkomst og Forandringer bestemte, og dets Skioldmerke forklaret ved Sigillers, Mynters, gamle Breves og historiske Efterretningers Hjælp
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
A.G. Carstens
1781
r;6 C* Dok Norffe Vaabens Opkomst og Forandringer re. Det Norffe Mähens 'Opkomst og Forandringer be- stemte og dets Skioldemerke forktaretved Sigillers, Mynters, gamle Breves og historiffe Efter? retningers Hielp. P ", ' Ved / Geheimeraad Karstens. Forehaven- jeg agter at frembringe en, i mine Tanker, meget rimelig, de- om ikke ur in odsi «selig Udtydning af det Norsk
Jernmalmers bedste Anvendelse for Kanonstøberier
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
E.W. Stibolt
1781
210 Iernmalmers bedste Anvendelse for Kanonstsberier. zi/^ Af , E. Stibolt. hvad jeg forhen har givet mig den TEreatmeddeele i de tven- Afhandlinger om Jernet og Kanonernes Gietning, tcen- ker jeg der ikke vil vcrre unyttig at tilfoie Jernmalmens Tilberedning og Behandling, forend dens Smeltning,/ stråledes som vi derom underretteo i andres Skrifter, og saaledes som
Afhandling om en Beqvemere Maade at indrette meteorologiske Tabeller
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
C.G. Kratzenstein
1781
234 K- Afhandling om en keqvemere Maade Afhandling em en beqvemere Maade at indrette mettorölogiffe Tabeller. Af §. G. Kratzenstein. ^^ndDent man endnu ikke har bragt der saa vidt, at man kundo forudsige Veiret for Eftertiden af de Iagttagelser, man allerede har giort over Vei- rer i de forbigangne Tider, faa rroer jeg dog ikke, at man derfor bor holde op med at fortf
Beskrivelse over et ganske besynderligt Corall-Produkt, hvilket man, indtil dets Slægt nærmere bestemmes, kunde kalde en Snekke-Madrepore (Madrepora cochlea)
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Lorenz Spengler
1781
over et ganffe besynderligt Coralt-Produkt/ hvilket fiunt, indtil dets Slcegt ncermere bestemmes, kunde kalde en Snekke-Madrepore. (Madrepora cochlea.) Af Lorenz Spengler. 9 ^blant de vigtige Opdagelser, fom i dette Aarhundrede ere giorte til flføtur* Historiens Fordeel, fortiene uden Tvivl de et sterre Fortrin, der have giort os bekiettdte med de Soeskabninger, fom de
Afhandling om 1) forskiellige Slags Fyldings-Been (Ossa supernumeraria). 2) Sømmenes (suturarum) Dannelse og Beskaffenhed, med flere Merkværdigheder ved Beenene paa Hoved-Skaalen
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
C.F. Rottbøll
1781
249 Afhandling øm I) Forstrellige Slags Fyldings-Been (offa fupernumeraria). 2) Semmenes (futurarum) Dannelse og Beffaffenhed, med fieere Merkvcerdigheder ved Bemene paa Hoved-Skaalen. Af Etatsraad C. F. Rottboll. Seft. I. foruden de Been, som fra Arilds Tid ere regnte ttf Hoved-Skaalen, have de seenere Tider fttndet andre meget smerre end de ferste og det paa forsti
Nogle Forsøg med Quartz og Vitriol-Syre
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
P.C. Abildgaard
1781
275 Nogle Forssg med /• Ovartz og Vitriol-Sy ve. loerde og skarpsindige Herr Professor og Ridder T. Bergman, fom med mange vigtige Opdagelser og Undersegmuger har beriget og o p- lyst adskillige Physikeus og Chymiens Formaal, har, faavidt mig bekiendt er, vre- ret den forsto> fom har givet rigtige Begreb om Leerens Bestanddeele, og viisi at almindeligt Leer bxstaaer
Afhandling om nogle Kryptogamer, som deels voxe paa visse Deele af andre Vexter, deels fremkomme af Dyreriget, iblandt hvilke Stridskøllen (Clavaria militaris) og den pudrede Greensvamp (Ramaria Farinosa) fornemmeligen beskrives
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Theodor Holm
1781
. -79 Afhandling om nogle Kryptogamer, som tzeelS voxe paa visse Deele af andre Vexter, deels fremkomme af Dyre-Riget; ibkant hvilke Stndskellen (Clavaria Militaris) og den Pudrede Greensvanlp (Ramaria Farinofa) fornemmeligen bestrides. Af Theodor Holm. erst Skriften forstener ingen Bog Peere at Tafte end Naturens, faa meget meere, fom den gior falles Sag med hin, v
Afhandling om Jordens Temperatur og dennes Forandring
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
C.G. Kratzenstein
1781
- )OZ Afhandling om Jordens Temperatur og dennes Forandring. forfattet af §. G. Kratzenstein. ' der -et Kongelige Observatorium i Paris er en Kielder 84 Fod dyb, som bestaaer af mange deri foresundne Gange, hvilke i gamle Dage formodent- lig have lient til Gennemgang fra Munkeklosterne ril det ncermeste Nonnekloster, for derved paa en ffiult Maade at holde Verden ffad
Afhandling om Fyrmørsere eller Morterer, om Krudets Natur, saavidt det indflyder til at bestemme Mørsernes Egenskaber, item en Deel Kanonstøberiet vedkommende, der melder formodentlige Aarsager, hvorfor man udi Frankrig har forkastet den gamle Støbningsmaade med Kierne (avec Noyau) og antaget den nu brugelige med fuld Masse (à plein coulage, ou couler à plein) hvilken synes at have adskillige betydelige Fordeele
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
E.W. Stibolt
1781
> Afhandling t om Fymwrsere eller Morterer, om KrudetS Natur, saavidt det indflyder til at bestemme Morsemes Egenffaber: item endeel Kanonstoberiet vedkommende, der melder formodentlige Aarsa- ger, hvorfor at man udi Frankrig, har, forkastet dm gamle Stobntngs- Maade med Kierne (avec Noyau) og antaget den nu brugelige med fuld Masse (a plein coulage, ou a c o uler plei
Nogle nyligen opdagede smaa Snekkers Beskrivelse
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Lorenz Spengler
1781
365 Nogle nyligen opdagede smaae Snekkers Beskrivelse. jj, /W** Af Lorentz Spengler. en for faa Aar siden afdede Doctor Bianchi i Rimini vil blive ufor- glemmelig blanr Naturelskerne for det, som han har bidraget til Natur-Hi- storiens Udvidelse, ister i Hensigt til de sm iae Snekker, som han fandt paa Strand-Bunden ved sin Fode-Bye. Han fog te Stof til Undersegelse, o
Beskrivelse over nogle i Havsandet nylig opdagede Kokillier med forstørrede Afbildninger
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Lorenz Spengler
1781
Sp. Nogle nylig opdagede smaac Snekkers Beffrivelse. 373 skallede Kokillier, ja endog store Snekker allene have deres Fode af Musling- sandets smaae Beboere. Bianchi og Labat ha-ve efterladt os lige Bemærk- ninger, hvoraf man i det mindste fra een Side indseer Nytten af disse smaae Skabninger. over nogle i Havsandet nylig opdagede Kokillier, med forstorrede Afbildninger.
Beskrivelse over Trilobiten, en Dyreslægt og dens Arter, med en nyere Arts Aftegning
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
M.Th. Brünnich
1781
384 mer T r i l o b i t e err Dyreflcrgt og dens Arter, med en nye Arts Aftegning. Ved , . M. Th. Brünnich. ^»^aturkyndige arbeide endnu-iblant en tallrig Hcrr af Mulle Opdagelser, og xJlr Mcengden af diffe, som jcevnligen komme for Lyset blive tillige et BeviiS paa det sterre Antal af ubekiendte organise Legemer, hvilke dog ikke forud fav- nes, fordi man ikke da al
Om Landmaaler-Compasset
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Thomas Bugge
1781
396 OM Landmaaler -Lompasset. Ved Thomas Bugge. ompasset, som veileder Seemanden igicnnem Havet og ved See- karrers Anl^g maae brnges, kan man ei ganffe undvcrre ved ■ Landkarters Forfeerdigelfe. I lang Tid var der saa kaldede Boussole ^ved-Instrumentet ved geometriske Opmaalingcr. Vaner, For- domme og Magelighed giorde lcenge der Fortrin stridigt, hvilket Maa- lebo
Om tvende smaa Éen-Øier
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
O.F. Müller
1781
4o6 Om tvende smaa Een-Oier, Af Etatsraad Müller. ) at undersøge de smaa Dyr, som leve i vore ferske Vande, forekom mig endeel ubekiendte og ubeskrevne, hvoraf jeg her har den TEreat fremlegge tvende af de mindste. Deres Lidenhed, og en deels deraf, deels af andre Aar- sager, som herefter skal meldes, flydende Vanskelighed at erkiende tilstrækkelige Skielnemerker, t
Om Kanoners Støbnings-Maade
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
E.W. Stibolt
1781
413 Kanoners Skovnings - Maade. Af Kapitainlieutenant Stibolt. Forerrndrt n g. Udi min Afhandling til dette hore Selffab om Fyrmersere, lovede jeg at vise, de formodentlige Grunde, fom kan have bevceger Opfinderen udi Franke- rig, at forkaste den gamle Kanonstebnings Maade over Kierne (avec Noyau) og i det Sted, at udvcelge den nu brugelige med fuld Stsbning, (de couler
Om Kanoners Støbnings-Maade. Fortsættelse
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
E.W. Stibolt
1781
St. Om Kanoners SLöbnings-Maade. 429 De haardeste og vcrgtigste Indvendinger, fom" man finder Adsiillige imod de fulde Stebningsmaade, ere de ansorte af Hr. Buffon Bo- ringen betreffende, hvilket ffiont forhen bekiendt af VedkommNde, Indvending, i Henseende til Hovedsagen, ja endog til Erindring, medens mit Op- Agtende til de hold i Frankerig, mens nu bekiendt ved Trykke
Om Chazarerne
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
P.F. Suhm
1781
448 Om LHazar er ne. B-d P. F. Suhm. ^^orhen haver jeg udgivet tvende Afhandlinger sm Folk, der have (fj boet norden for det forte Hav, nevnlig: om Patzinaker- ne, i dette Sel^abs iobe Deel; og om Uzerne eller Polowzer- ne, paa Tydfk, hvilken Professor Scherer haver ladet trykke bag ved ssn tydffe Overfettelfe af Neftors Russtffe Annaler. §. I. Deres Ravn. Hvad nu Ch
Observationer paa Jupiters Drabantere udi Aaret 1780 foretagne udi Kiøbenhavn, Christiania og Friderikshald, samt disse Stæders deraf sluttede Længder
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Thomas Bugge
1781
; 527 ). Imidlertid forhaaber jeg for den tilkommende Tid ved de Herrers Ricks og Vibes Observationer at kunde be- stemme Kiebstaderne Asier Risoer, Arendal, Christiansand, Flekke- fiord; Eggerssund. m. v. da Hr. General von Hitth har'tilladt, ar Vin- terne til dette for Geographien og Navigationen nyttige og vigtige Arbei- de fremdeles maae anvendes; hvilket vil vcrre sa
En nøjere Bestemmelse af Tegnene + og - [minus] i Henseende til deres Betydning og Brug, hvorved den i visse Tilfælde forekommende Tvetydighed forebygges
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
F.C.H. Arentz
1781
-»GZSZZSSSSSSSSSESKZGGSSSSZGSSSSSZ* En norere Bssteinmelse af Tegningen -g- og — i Henseende til deres Betydning og Brug, hvorved den i visse Tilfalde forekommende Tvetydighed forebygges. Af F. K. H. Arentz. §. i. ed adskillige Anledninger har det forekommet mig, og ved neiere Overveielse er jeg bleven bestyrker i den Tanke, ar Tegnene 4* 03 — vare i Henseen- de
Om Hvalaaset
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Otho Fabricius
1781
557 H V a l a a s e t. Af Otho Fabricius. ed det saa kaldte Hval-Aas forstaaer man i Almindelighed Hvalens Fode, nogle vel ogsaa en besynderlig Dyrart, som tiener Hvalen til Fode. Or- det har rimeligst sin Oprindelse af det tydD As, Mading, Lokkemad a)» Om dette HvalaaS har man ikke ligedanne, og ingen, saavidt jeg veed, fyldestgiere- de Beretninger; efterkaster man de
Jupiters Opposition med Solen i April 1780. Observeret paa det Kongelige Observatorium i Kjøbenhavn, samt adskillige Jupiters observerte Stæder sammenlignede med Halleys Tavler og Lamberts dertil føiede Forbedringer.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Thomas Bugge
1781
579 i April 1780. observeret paa det Kongelige Observatorium i Kioberchavn, samt adskillige Jupiters observerte Stader sammenlignede med Halleps Tavler og Lamberts dertil foiede Forbedringer. Ved ' Thomas Vugge. §. I. Observationer paa Solen, Jupiter og «i Jomfruen. vgyfte efterfolgende Observationer ere et Udtog af Observations Protocollerne paa det Kongelige Obser
Om Vandets største Virkning ved Underfalds Hiul. I Anledning af Smeatons Forsøg derom.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
J.M. Geuss
1781
589 Om Vandets swrste Virkning ved Underfalds Hiul. I Anledning af Smeatons Forssg derom. af I. M. Geuß. §. i- Ml nvendelsen af Vandets Stod til Maffiners Bevcegelfe ved'Hielp afdebekiend- te Underfalds-Hiul er saaalmindelig, at man harAarflrg til at formode, at denne bevcrgende Krafts Storrelse var for lcrnge siden ved de noiagtigste Ud- maalinger bestemt. Derimod f
Forsøg til Erponential-Ligningers almindelige Opløsning
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
1
Niels Morville
1781
6o6 Forssg til Exponential - Ligningers Almindelige Oplosning ved Niels Morville. ch--—— .—■ i.'. _>» §• i- ^Eqvation eller Ligning imellem bestemte og ubestemte Storrelser inde- holder enten ubestemte Rodstorrelser (Radices) og bestemte Exponenter, hvilken Ligning kaldes bestemte Grads Ligning under den Form xm £ Axn +_:c< ------- c. Eller indeholder u
Se flere
Afhandling angaaende de Gamles Kundskab om vort Norden efter Ptolemæi Tider
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Anden Afdeling. Angaaende hvad Kundskab man har havt om vort Norden i Procopii Tider, ifølge af dennes Beretninger
Gerh. Schöning
1783
G. Schönings Afhandling anyaaende Le Gamles Kundffab om vort Norden ester PtoletMi Tiden Anden Afdeeling. Angaaende hvad Kundffab man har havt om vort Norden i Procopit Tider, i Folge af dennes Beretninger« i. ; e Efterretninger, som Proeopitts giver os om vort Norden, ere saa me- get mere betydelige og vårdige at lcegge Mcerke ril, som de uden al Tvivl ere de fer
Om at bestemme Størrelsen af det Stykke Jord, som kan være tilstrækkelig Vederlag for Tiendes Oppehørsel. Afhandlet paa mathematisk Maade.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Niels Morville
1783
25 Om at bestemme Storrelsen af det Stykke Jord t som kan vare tilstrækkelig Vederlag for Tiendes Oppeborsel. Afhandlet paa marhemaliff Maade ved Niels Morville. Loest i Videnffab. Scelffcib den 22 December 1780. aar Eieren af en Capital er med samme saaledeS indffrcrnket, at han ei kan benytte si.q af den paa anden Maade, end derafaarligen indrageen be- standig Ren
Norske Insecters Beskrivelse.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
H. Strøm
1783
49 Norffe Jnstcters Beskrivelse med Anmærkninger af H. Ström. det Norske Selskabs Skrifter er allerede heraf givet benved 2 Centurier. De siden Tid efter anden samlede udgior omtrent 300, af hvilke denne Gang ikkun meddeeles det halve, da den heele Samling vilde blive for vidtloftig paa een Gang. Jeg har deri fulgt min forrige Maade, ar betegne de nye med et f. Ved
Anatomisk Beskrivelse over et Foster med tvende Hoveder
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Henr. Callifen
1783
94 Anatomist Beskrivelse over et Foster med tvende Hoveder af H. Callifen. Lcrst den 12te Januarii 1781. et er ikke allene ved at vcere opmcrrksom paa Naturens ordentlige Gang og de bestandige Love, efter hvilke dens Virkninger bestyres; men end- og ved at iagttage dens Afvigelser fra den scedvanlige Orden, ot der banes Vei ril Kundskab, og aabneS ofte nye Adgange ti
Om en Cur paa et blindfødt Pigebarn 9 Aar gammel.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
H. Callifen
1783
106 H. Callifen om en Cnr paa et blindfodt Pigebarn 9 Aar gammel. er vist en smigrende Fordecl for en practisk Lage, som belonner til stsrste Deel den Bekymring og Besværlighed, hvormed han daglig er omgi- ver, naar han kan have Leilighed ar frelse er Menneffe fra en nar og vis Dod: eller naar han kan satte et Menneske i den Stand, at nyde LivetS Lyksalighe- der, som
Om den Tilvext, Forbedring og Nytte som Fødselsvidenkaben har vundet i Danmark ved Fødsels-Hospitalets Stiftelse i Kiøbenhavn.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Matthias Saxtorph
1783
112 Om den Tilvez't, Forbedring og Nytte som Fodselsvidenffaben har vundet i Danmark ved Fodsels-Hospitalets Stiftelse i Kisbenhavn opteft i Videnskabernes Salskab den yde Februarii 1781 af Matthias Saxtorph. S^blant de mange fortreffelige Indretninger, som skylde vor Nordens Titus deres Oprindelse, og foreviger den milde Friderich den §teS Minde, er Födselhufers
Om Sølvets Prøvelse til Nytte for Mynte-Væsenet og Sølv- Handelen.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
F.H. Müller
1783
153 F. H. Müller om Selvets Prsvelse til Nytte for Mynte-Vccsenet og Solv-Handele». aar man har gloet sig bekiendt med alt, hvad Chymisterne hidindtil har skrevet om en rigtig Solv-Proves Operation, og af egen Erfaring og ofte igientagne Forfsg er overbeviist om, at ncesten alle, faa undtagne, ere ik- kun blinde Vejledere til den sikkerste Omgangs-Maade, faavel i Hens
Beskrivelse over en nye Slægt af toskallede Muskeler, som kan kaldes Gastrochæna i tre foranderlige Arter, hvoraf hver boer i et forskelligt Ormehuus.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Lorentz Spengler
1783
174 Lorentz Spenglers Beskrivelse over di nye Slcegt af toffallede Muffeler, som kan kaldes Gaftrochæna, i tre foranderlige Arter, hvoraf hver boer i et forffielligt OrmehuuS. Med Aftegninger. Lcest den 16de Februarli 1781. et skeer ikke fielden, og Mennesket er endog af Naturen tilboielig dertil, at man smiggrer sig med den falffe Forestilling, at alt det hos Nature
Afhandling om Prøve-Regningen med Elleve_Tallet og sammes fordeelagtige Anvendelse paa de simple saavelsom de høiere mathematiske Ligningers specielle Opløsning.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Niels Morville
1783
184 Afhandling om PrsveNegningen med Elleve-Taflet og sammes fordeelagtige Arwendelse paa de simple saavelsom de hoiere mathe- matisse Lignillgees specielle Oplosning ved Niels Morville. §. l. ed Prsve-Regningen forstaaer jeg den Maade, at ved Hielp af udfundne Prove-Tal overtydes om fin Tal-Beregnings Rigtighed og Noiagtighed. Prove-Tal ere de Tal, som blive tilove
Om Elfenbeenets Egenskaber, og den Kunst at holde de deraf udarbeidede Værker hvide, og naar de allerede ere blevne gule eller brune, at giøre dem sneehvide igien.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
L. Spengler
1783
201 L. Spengler om Elfenbeenets Egenskaber, og den Kunst at holde de deraf udarbejdede Barker hvide, og naar de allerede ere blevne gule eller brune, at giore dem sneehvide iglen. an veed af historiae Efterretninger, at hos de celdste Folk, hvor Vel- stand og Overflodighed fcemavlede og opelffede Kunsterne, har Elfen- beenct, tilligemed andre kostbare Materier, fornemm
Om den nye Planet.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Thomas Bugge
1783
215 Om ' den nye Planet ved Thomas hugge. aavidt man af den aldre Astronomies Historie kan flutte, har Hippar- chus , fom iblant de gamle var den noiagtigste og kyndigste Observator, tillige varet den sorste, der har bemarket at en nye Stierne fremkom paa Himlen i del 125de Aar for Christi Fodsel. Dette besynderlige og uventede Syn gav ham den sorste Anledning til ved
Om nogle ved Conchyliernes Afslibning giorte Iagttagelser og nye Opdagelser.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Joh. Hieronymus Chemnitz
1783
226 Joh. Hieronymus Chemnitz om nogle ved Lonchyliernes Afslibning giorte Iagttagelser og nye Opdagelser. KT^aturhistorien har fra Ungdommen nf vceret min kiereste Videnskab. Men Xzv'' da fan mange andre forffieklige Forretninger ikke kunde tillade mig at lobe alt for vidt ud, og fare vild i den umaalelige og uoverfeelige NamrenS Betragtning; har jeg blot udvalgt mig ti
Om Infusions-Dyrenes Forplantelses-Maader.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
O.F. Müller
1783
240 Conferenee-Raa- O. F. Müller om Infusions-Dyrenes Forplantelsts-Maader. t kunne tage imod alle Slags Indtryk uden fra, al fornemme dem, ar handle i Felge disse Fornemmelser, forudscrtler en Mcrngde Organisatio- »er, endog i de Legemer, som synes ar vare de simpelste, og ikke at have nogen. Der altsaa, at der gives Dyr, som, uden at have endog det stoerk bevcrbned
Om et besønderligt Væsen i Strandvandet.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
O.F. Müller
1783
277 Conference-Raad O. F. Müller em et bessnderlige Valsen i Strandvandet. Quid aliud eft philofephum efle, quam ea, qn$ in nofhum ufum terra marique diva* gantur, natursr artificia ita contemplari, ut ex his non folum utilitatem & vo- luptatem quondam, fed & multo magis fummi illius auctoris ac conditoris noftri longe admirabilem induftriam percipiamus. Stepb, inpraf,
Tinteormen (Veficaria lobata)
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Otho Fabricius
1783
287 Tinte ormen (Veficaria loba ta) ved Otho Fabricius. HLcrnge nok har man kiendt Tinte i Flceff som en Sygdom; lcenge nok har man erfaret Skaden, dette Tilfcelde Ho6 Svinene foraarsager i Hushold- ningen , da man i steden for et forventet feedt Svin, hvorpaa ingen Mceff'ning er sparet, maa ved Slagtningen finde en Krop fuld af Kiertler, der ikke allene optager Fitter
Beskrivelse over nogle lidet bekiendte Podurer, og en besønderlig Loppe.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Otho Fabricius
1783
296 Beskrivelse over nogle lidet bekiendte Podurer, og en besonderlig Loppe fra Otho Fabricius. lånt de uvingede Insekter er PodnrerneS Slcrgt vist en af de talrigeste. Endeel Arter ere allerede blevne bekiendte, og det er ikke faa vanskeligt ved ny Opdagelser ot faae Antallet formeret af disse Vinkelboere. Imidlertid synes disse smaa Dyr endnu ikke at have vundet Nat
Fortsættelse af Forsøg med Qvarts og Bitriolsyre
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
P.C. Abildgaard
1783
Fortsættelse af Forsog med Qvarts og Mriolsyre af P. C. Abildgaard. or at erfare om den Egenffab, jeg ved mineForsog, fom jeg i afvigte Aar havde den 2Ere at forelcrft det Kongel. Scel>"kab, havde bemcrrket ved O.vartftn, arden ved langvarig Digestion med Vand gav Leerjord, var til- fcrlles for flere Species af Qvans, tog jeg en melkhvid Qvarts, og lod samme stede til
Den barbugede Pampelfisk (Coryphæna apus) en nye Art, og dens Giæst Skrukketrolden, (Onifcus eremita) en Podagelse af Dr. König paa Madrass
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
M.Th. Brünnich
1783
319 Den barbugede PampelM (Coryphæna apus) en nye Art, og dens Gierst, Skrukketrolden, (Onifcus eremita) en Opdagelse af Dr. König paa Madraß, beffreven af M. Th. Briinnich, yrenes Ökonomie er of den alvise Skaber saa beundringsvcrrdig og for- ffiellig indrettet, at Synet deraf scrtter os dagligen i den allerstorste Henrykkelse, og Fortoellingerne derom kalde od
Historiske Beskrivelse over en Mumie, hvis Udvikling og Aabning foretoges i det Kiøbenhavnske Universitets Natur-Theater udi December Maaned 1781.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
M.Th. Brünnich
1783
Z26 KEESETBBSBE M. Th. Brünnichs Historiske Beskrivelse over tn Mutttie, hvis Afvikling og Aabmng foretoges i det Kiobenhavnffe Universitets Natur-Theater udi December Manned 178u Med en Kobberplade. aturens Betragtning synes ot have veiledek Wgypterne til deres Guds- dyrkelse; de havde forskaffet sig megen Kundskab om Firmamentet og vores Jordklodes Skabninger, hvil
Afhandling om Ptolemaei Beretning om vor Cimbriske Halv-Øe.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Abraham Kall
1783
348 Abraham Kalls Afhandling om Ptolemaei Beretning om vor Cimbrifle Hcrlv-Se. Slyer store Alderdommens ^orfFer Schöning har i de Afhandlinger, som han fra Trundhiem tilsendte det Kongel. Videnskab. Sclffab om de gamle GrcrkerS og Romeres Kundskab om vor Norden, henvendt forhen Sel- stkabets Opmærksomhed iblandt andre mcerkocerdige Ting ogsaa til den grcrske Iordbeskr
Observationer paa Planeterne Saturn, Jupiter, Mars og Venus i Aaret 1781, og deres Sammenligning med Halleys og de la Landés Tabeller.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Thomas Bugge
1783
Z6; Observationer paa Planeterne Saturn, Jupiter, Mars og Venus i Aaret 1781, og deres GmnmenlLgning med Halleys og de la Handes Tabeller. ved Thomas B tigge. en ordentlig og udtcrnkt Plan, efter hvilken astronomiske Observationer paa et vel indrettet Observatorium ffal foretages, udfordres ei allene, at man foger at opdage nye Ting paa Himlen, nye Stierner, nye Planet
Om Høre-Redskaberne hos Krebs og Krabber.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Joh. Christ. Fabricius
1783
375 Om Hore-Redskaberne hor Krebs og Krabber «f Joh. Chrift. Fabricius. 3 £ntet er i Natur-Historien vigtigere, men tillige vanffekigere, end at be« stemme med Vished Dyrenes Sandser. Deels kiende vi ikke altid Nyt- ten og Brugen af de forffiellige Deeke fom vi forefinde hos dem, og deels kan vi ikke domme om deres Sandser uden alkene af Ecfarenhed etter af Sammen-
Anmærkninger over Beregningen af de Muures Styrke, som ere udsatte for Side-Trykning.
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
J.M. Geuss
1783
379 Anmærkninger over Beregningen af de Muures Styrke, som ere udsatte for Sidetrykmng, ved I. M- Geuß. §. i. ^^aar man ved Bygninger bruger Muure, ere de i de fleste Tilfalde ke- xJ v stemte til at modtage en enten aldeles eller ncesten lodret Trykning. Dette Tilfalde har Sted ved de Bygningers Sidemuure, fom fluttes oven tik enten med Hvelvinger eller med Bielker
Geographisk og Geometrisk Beregning over Siælland, dets Amters Indhold af Skovstrækning, Søeplan, betydelige Tørvemosers Overflade, og øvrige Jorders Størrelse med adskillige derpå grundede Slutninger og Beregninger
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Niels Morville
1783
391 Geographisk og Geometriff Beregning over S i«l l a n d, dets Amters Indhold af Skovstrakning, Soeplan, betydelige Towe« mosers Overflade og ovrige Jorders Storrelse, med adstillige verpaa grundede Slutninger og Beregninger ved Niels Morville. Lcrst i Videnskaberne» Soelskab den 12 April 1782. den Geographiffe Landmaalrngs Forretning, hvorved de i Kaaberstik al
Underretning om Mineralske Sundheds-Vande især Ørens Kilde-Vand paa Søndmør
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
H. Strøm
1783
408 ' Underretning F om Mineralske Sundheds-Vande rscrr Krens Kildevand paa Sondmor af H. Ström. §. r. ra den Tid jeg begyndte at loegge mig efter Fædrenelandets Naturhistorie, har jeg ikke forssmt, at have Agt paa Vandene, som en vigtig Deel deraf, kunde og ikke tvivle paa, at et Land, saa fuldt af Mineralier, maatte frembringe en Hoben Mineralske Vande, saafom
Anmærkning over Syrenes Forsødelse, i Besynderlighed over Salpeter- og Salt-Syren
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Lorenz Crell
1783
430 Anmærkning over Syrenes Forsodelse, i Besynderlighed over Salpeter- og Saltsyren. ved D. Lorenz Crell. an kan i meere end en Henseende regne Syrenes Forfodelse med stsrste Ret under de merkvcrrdigste Scrrsyne i Chymien. Hvad for et heftig Indtryk paa Tungen gisre ikke for Exempel de mineralske concentrerte suure Salter! De foraarsage ikke crkleneste den hcrSligst
Om Bryder. Et Biedrag til at opløse Spørgsmaalet: om vore Tiders Danske Bonde, det er den, der sidder paa Fæste-Gaard og Jord, har Presumtion om Friehed for sig, eller imod sig? Og i Følge deraf, om han anderledes, end som Ledings og Landværnsmand, samt anderledes, end blot i Forpligt mod Almeensvæsenet, og dettes Forstandere, Kongen, kan agtes at kunne være stavnbunden?
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Tyge Rothe
1783
433 H klare Om Bryder. Et Biedrag til at oploft Sporsmaalet: om vore Tiders Danske Bom de, det er den, der sidder paa Fcrste Gaard og Jord, har Pre- sumtion om Friehed for sig, eller imod sig? og i Folge deraf, om han anderledes, end som Ledings og Landvcrrnsmand, samt anderledes, end blot i Forpligt mod Almeensvcesenet, og dettes Forstandere, Kcmgm, kan agtes at kunne
Observationer paa Saturns, Jupiters og Mars's Oppositioner med Solen i Aaret 1781
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Thomas Bugge
1783
461 Observationer paa Saturus, Jupiters og Marö'ö Oppositioner med Solen i Aaret i?8u ved Thomas Bugge. Kikkerterne bleve opfundne var det aldeles mmreligt, at see nogen Pla- net i Ncrrheden af Solen; de Gamle have af den Aarfag ikke kundet observere Planeternes Konjunktioner med Solen. Nu derimod kan Astrono- merne observere de nederste Planeter, MerkuriuS og Venus
Om Galicia og Ludomiria
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
P.F. Suhm
1783
471 Om Galicia og Ludomiria ved P. F. Suhm. isse Lande have varet temmelig bekiendte i Middel-Alderen, og komme ey ft edben for i dens Kroniker og Skrifter. Men i nogle hundrede Aar begyndte de i de senere Tider at forsvinde i Historien; Indtil de igien ere blevne meget bekiendte ved den Paastand Asterrig har giert paa dem. §» Det ferste er vel et Landskab i Polen, n
Om Hippopotamus
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Joh. Hieronymus Chemnitz
1783
510 K Joh. Hieronymus Chemnitz OM Hippopotamus. iobenhavn har mange store og kostbare Samlinger. Det feiler os ikke her paa Bibliorheker og rare Bøger, paa Ment« og Medaille-Cabinetter, paa Mineralier og Steen-Samlinger, paa Naturalier og Conchylier, paa Ma- serier og Billedgallerier, og paa en stor Forraad af gamle og nye Konstverker, Antiqviteter og Oldsager. — Ei
Beskrivelse over nogle Planter fra de malabariske Kyster
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
C.F. Rottbøll
1783
52Z Etats-Raad Friis Rot tb oil’s Beskrivelse »ver nogle Planter fra de malabariste Kyster. §. i. e Skatter, Naturen besidder, ere saa uudtommelige, at den har nok deraf ot uddeele til alle sine Elskere. Forgicengere, hvor flittige og skarpsy- nede de end have varet, maae dog stedse efterlade nok til Efterkommerne, forø kan belonne deres Flid og Moye med den adle F
Om Inscriptionerne paa Bjerget Sinai, eller det saakaldte Gebel el Mocateb
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Herman Treschow
1783
547 Om Inskriptionerne paa Bürget Smal etter det faa kaldte Gebel el Mocateb. ved He r m a n Trefchow. §< i- 'en Rob. Clayton, Biffop af Clogher, udgav den Journal, som MissionairerneS Forstander i Cairo havde holdt paa sin Reise til Bier- ger Sinai, og derudi yttrede sine Tanker om Inskriptionerne derpaa eller det saa kaldte Gebel el Mocateb, har dette opvakt hos al
Kort Underretning om Eger Sognekald i Aggerhuus Stift i Norge
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Hans Ström
1783
5 69 Kort underretning Om Eger Sognekald i Aggerhuus Stift i Norge. af Hans 8trom - §. i. ger er et af de sterste og folkerigeste Præstekald i Norge, fkisnr ikke der vidtlsftiaste, da det kun indbefatter tvende Kirke-Sogne, Hoved Sognet Eger og kct litte Annex Sogn FrskllM, fom tilsammen strcekker sig i Lcengde fra VSV til ONO , 3i M'le, og i hpieste Brede 2 Mile. D
Anmærkninger over de forskiellige Meeninger, om hvorledes de mangfoldige Søe-Legemer ere komne i Jorden, samt Beskrivelse over en metalliseret Lituit, som en nye og hidindtil aldeles ubekiendt sielden Art
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Lorents Spengler
1783
58i Lorents Spenglers Anmærkninger Over de forffiettige Meeninger, om hvorledes de mangfol- dige See-Legemer ere komne i Jorden, samt Beffri- velse over en metallrseret Lituit, fein en nye og hid- indtil aldeles ubekiendt sielden Art. Med Afbildingen. llerede for lang Tid siden, da Natur-Historien begyndte meere at opklares, da Morkhed og Taage deri cfterhaanden forsva
Til Pisoniæ buxifoliæ Beskrivelse, som Side 537 endes, følger følgende oplysning, som er nyelig med Skibet Tranquebar fra Ostindien af Hr. Dr. König mig tilsendt Exemplar, har Forskaffet
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Lorents Spengler
1783
593 Til Pifoniæ buxifoliæ Beskrivelse, som Side 5 37. endes, folger felgende Oplysning, som et nyelig lued Skibet Tranqvebar fra Ostindien af Hr. Dr. König mig til- sendt Exemplar, har forskaffet. ^Xfime Plante er cif Hunkionnet, forfptefftfl fra de andre som tilforn mig og rvLJ andre Botanicis var tilsendt. Dens Kalk og Blemster-Krands var af Skikkelse og Ii.ddecling
Observation paa Maane-Formørkelsen den 10. September 1783
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Thomas Bugge
1783
595 Observation paa Maane - Formorkelsen den io September i?8z. ved Thomas Bugge. 58 den Tid, da dct kongelige Observatorium fra Begyndelsen af 17*77 har vcvret miq anfortroct, ere indtrufne adffitlige Maane-Formørkelser, eg iblanr dem kvende meget merkelige og totale. Det indtrufne dunkle Vcrir og merke Himmel har ikke villet tillade mig at observere flere end en af
Nogle nye Opdagelser ved Fix-Stiernerne ? i Perseus, ? og ? i Skytten samt ? i Steenbukken
Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskaber(ne)s Skrifter
2
Thomas Bugge
1783
6oo Nogle nye Opdagelser ved , Fipstiernerne ß i Persens, o og i Skytten , samt ß i Sleenbukkerr ved "Tho mas Bugge. orend jeg har den '2Ere at forelLgge Salffabet nogle faa nye Opdagelser, hvilke jeg har qiort ved adskillige Fixstieruer, maac jeg forud forklare, hvorledes man med math
Se flere
Précis Chimique
Særpublikationer
4
Thouvenel
1784
PRÉCIS CHIMIQUE SUR LES PRINCIPES DE LA FORMATION DE L’ACIDE NITREUX ouvrage qui a remporté le prix propofé par LA SOCIÉTÉ ROÍALE DES SCIENCES DE COPENHAGUE en MDCCLXXVI. par Mr. THOU V ENEL, Dofleur de la Faculté de Medécine de Montpellier, Aggrégé correfpondant du Collège des médecins de Nancy, Médecin Infpeileur des eaux minerales de Lorraine & I
Mémoire sur La Proposition de Construire de Nouvelles Tables du Soleil et de la Lune
Særpublikationer
110
Jean Bernoulli
1784
M É M O I R E SUR LA PROPOSITION DE -v CONSTRUIRE DE NOUVELLES TABLES DU SOLEIL ET DE- LA LUNE, QUI A REMPORTE LE PRIX PROPOSE. PAR LA SOCIETE ROIALE DES SCIENCES DE COPENHAGUE a 6 pour l’Annee mdcclxxix. VAK Mr. JEAN BERNOULLI, Aftronome de S. M. Pruffienne, Membre de VAcademie de Berlin is’ de la Sociéfé des Sciences de Copenbague. COPENHAGUE, 1784. Im
Mémoire sur Une Nouvelle Methode de construire Des Hygrometres Correspondans
Særpublikationer
109
Mr. le Baron de Gedda
1784
MEMOIRE SUR UNE NOU VELLE METHODE DE CONSTRUIRE DES HYGROMETRES CORRESPONDANS A POINTS FIXES DE SECHERESSE ET D’HUMIDITE OUVRAGE, QUI A REMPORTE LE PRIX PROPOSE PAR LA SÖCIETE ROIALE DES SCIENCES DE COPENHAGUE EN MDCCLXXXIII. PAR Mr. le Baron dé GEDDA / / CONSEILLER DEPUTE ACTUEL DE LA CHAMBRE DES REVISIONS DE S. M. SVEUOISE. COPENHAGUt, MDccLXXxiv. I Imprime
Memoire sur la véritable Longueur de l'Année astronomique.
Særpublikationer
3
Mr. de la Lande
1784
« T ■ r Z MÉMO IRR SUR LA i* VÉRITABLE LONGUEUR DE 9 i. L’ANNÉE ASTRONOMIQUE, I 5 Z Oui a remporte le prix propose par la société roíale des sciences DE COPENHAGUE x I • pour l’Annee MDCGLXXX ï s » PAR Mr. de la LANDE, Leêtenr Roïal en Mathématiques, Ctnfeur Rdial, Membre des Academies de Paris, de Berlin, de Petersbourg,
Une Nouvelle Methode de construire des Hygrometres?
Særpublikationer
5
le Baron de Gedda
1784
MEMOIRE - SUR UNE NOUVELLE METHODE DE CONSTRUIRE DES HYGROMETRES CORRESPONDANS A POINTS FIXES DE SECHERESSE ET D’HUMIDITE OUVRAGE, QUI A REMPORTE LE PRIX PROPOSE PAR LA SOCIETE ROÍALE . DES SCIENCES DE COPENHAGUE EN MDCCLXXXIII. FAR Mr. le Baron de GEDDA Conseiller Depute actuel de la Chambre des Révisions de S. M. Suédoise, COPENHAGUE, mdcclxxxiv. Imprime c h
|<<
<
1
2
3
>
>>|